Attoh Moutchia tør ikke rejse hjem til Cameroun.
“Jeg gjorde det ikke engang, da min mor døde. Hele min familie er flygtet, og deres landsbyer brændt ned”, fortæller han.
Attoh Moutchia, der har boet i USA siden slutningen af 1990’erne, er en del af Camerouns engelsktalende mindretal, der har hjemme i landets to vestligste regioner.
Siden 2017 har landets fransktalende regering, ført an af den 90-årige diktator Paul Biya, udkæmpet en krig mod separatistbevægelser i det engelsktalende Cameroun. Undervejs har nationale sikkerhedsstyrker rutinemæssigt dræbt, voldtaget og fordrevet civile.
Det har både Amnesty International og Human Rights Watch dokumenteret.
Alligevel har Industriens Pension, der forvalter over 400.000 danskeres pension, valgt at investere 23 millioner kroner i statsobligationer i netop Cameroun.
“Det er meget meget nedtrykkende at høre, at en dansk pensionskasse støtter regeringen i Cameroun på den måde”, siger Attoh Moutchia.
Industriens Pension forklarer, at alle deres investeringer i statsobligationer beror på en analyse af miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold foretaget af en ekstern samarbejdspartner.
“Vi ekskluderer alle lande, der opnår en samlet score under en opsat grænse, og derudover ekskluderer vi naturligvis også lande, som er omfattet af sanktioner vedtaget af FN eller EU med Danmarks tilslutning. Cameroun har en score over den opsatte grænse, og en ekstern manager har på den baggrund valgt at tage landet med”, skriver pressechef Laurits Harmer Lassen i en mail til Danwatch og Altinget.
Industriens Pension anerkender dog, at det er risikabelt at købe statsobligationer i et land som Cameroun.
I “nogle tilfælde”, skriver pressechef Laurits Harmer Lassen, “kan investeringerne gå til økonomisk vækst og udvikling.”
“Omvendt”, fortsætter han, “kan det desværre også i nogle tilfælde risikere at gå til fx. undertrykkelse og brud på menneskerettigheder”.
Mens Industriens Pension ejer statsobligationer i Cameroun, har et andet dansk pensionsselskab, AkademikerPension, aktivt ekskluderet landet fra porteføljen.
Det har de netop gjort på grund af Camerouns gentagne og voldsomme overgreb på civile, forklarer investeringsdirektør Anders Schelde.
“Listen over de aktuelle risici for menneskerettighedskrænkelser i Cameroun er lang. Det drejer sig om alt fra diskrimination og vold mod minoriteter, statssanktionerede voldtægter og børneægteskaber, fanger der udsættes for umenneskelig behandling og brutalitet i fængslerne, til omfattende krænkelser af befolkningens politiske- og borgerrettigheder.”, siger han.
Som Danwatch og Altinget onsdag den 23. august afdækkede, udgør de danske pensionskassernes investeringer i afrikanske statsobligationer typisk et dilemma.
På den ene side har de afrikanske økonomier brug for privat, udenlandsk kapital for at kunne finansiere klimabekæmpelse, infrastruktur, fødevareproduktion, jobskabelse og velfærd.
På den anden side risikerer pensionskasserne at sende millioner ned i lommen på nogle politikere, der har for vane at misbruge statens midler og forgribe sig på både demokratiske grundprincipper og basale menneskerettigheder.
I udgangspunktet er en statsobligation således en blankocheck til udstederen.
“Man smider pengene direkte ned i statskassen, og hvad der sker med dem derfra, er nærmest umuligt at holde snor i”, siger Gregory Smith, britisk investeringsmanager og forfatter til bogen Where Credit is Due: How Africa’s Debt Can Be A Benefit, Not a Burden.
Gregory Smith henviser til, at Cameroun, ifølge målinger fra Den Internationale Valutafond, IMF, har oplevet pæn vækst i løbet af det forgangne årti. “Det var ikke sket uden udenlandske investeringer”, siger han.
Alligevel mener han, at det er problematisk at investere i camerounske statsobligationer.
“Jeg mener ikke, at man kan inkludere Cameroun i sin portefølje, hvis man vil investere ansvarligt”, siger han
I juli i år blev Camerouns kreditværdighed nedjusteret af Moody’s, et af verdens største kreditvurderingsbureauer.
Det skete efter, at Cameroun i slutningen af 2022 overskred en deadline for afbetaling på et lån fra Deutsche Banks spanske afdeling.
Samtidig er den camerounske regering aktuelt indblandet i flere korruptionsskandaler. Det meste af et corona-lån på 335 millioner dollars fra Den Internationale Valutafond er forsvundet, mens højtstående ansatte i to statsejede virksomheder er anklaget for at have taget imod bestikkelse fra minegiganten Glencore.
“Det giver ingen finansiel mening at investere i Cameroun. Vi ser gang på gang, hvordan staten misbruger pengene”, siger Attoh Moutchia.
Danwatch og Altinget har forholdt Industriens Pension de aktuelle korruptionssager i Cameroun og spurgt, om de overvejer at frasælge deres statsobligationer i landet.
Det afviser pensionskassen.
“Vi har som tidligere nævnt valgt at benytte en såkaldt ESG-score for lande, som foretages af en ekstern samarbejdspartner, Sustainalytics, og er baseret på en lang række parametre. Cameroun har som sagt en score over den opsatte grænse”, skriver pressechef Laurits Harmer Lassen.
Indtil sidste år ejede endnu en dansk pensionskasse, Sampension, også camerounske statsobligationer. De er frasolgt nu, dog uden det havde noget med Camerouns korruptionsproblemer eller overgreb på civile at gøre.
Det skete i stedet “som led i den almindelige porteføljepleje”, skriver investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen i en mail til Danwatch og Altinget.
Oscar Rothstein
