De var på jagt efter små stykker guld i overskydende sten fra minedriften, men endte med at miste livet.
Det har angiveligt været skæbnen for et tocifret antal tanzanianere, der er blevet dræbt af politi ved guldminen North Mara. Herunder en niårig pige, der blev kørt ihjel, og fire kvinder, der blev skudt, da de forsøgte at komme hende til undsætning.
Det fremgår af en sag ved Landsretten i Storbritannien, hvor det canadiske mineselskab Barrick Gold er anklaget for at få beskyttet guldminen, som de ejer, med dødbringende vold.
Den voldsomme sag sætter fire danske pensionsselskaber i en svær situation. Tilsammen har investeret 73 millioner kroner i Barrick Gold, viser en gennemgang, Danwatch har foretaget.
Det er ikke første gang, at Barrick Golds minevirksomhed i Tanzania anklages for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. North Mara-minen, der ligger tæt på grænsen til Kenya, har i årevis været kendt for, at lokalbefolkningen bliver holdt ude af mineområdet med politibrutalitet.
Ifølge RAID, en britisk ngo med speciale i erhvervsliv og menneskerettigheder, har politistyrker dræbt 75 mennesker og såret 287 ved minen, siden det canadiske selskab købte den i 2006.
Typisk bliver der åbnet ild eller hævet knipler mod lokale, der går på jagt efter guldstumper i minens affaldssten.
Alligevel får Barrick Gold altså tilført millioner af danske pensionskroner. Og det møder stor kritik fra Anneke Van Woudenberg, der er direktør for RAID. Hun opfordrer til øjeblikkelig handling:
“Forlydenderne om nye, alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved North Mara-minen bør få alarmklokkerne til at ringe hos enhver ansvarlig investor, der har penge i Barrick Gold”, siger hun til Danwatch og tilføjer:
“Investorerne må nu enten bruge deres indflydelse til at presse Barrick Gold eller frasælge deres aktiver. De kan ikke bare forlade sig på virksomhedens egne oplysninger”.
Med små 30 millioner kroner er Velliv den pensionskasse, der har investeret flest penge i Barrick Gold. Efter Danwatchs henvendelse vil de nu se nærmere på sagen.
“Vi har bedt ISS, der står for screening af vores portefølje, om at se nærmere på Barrick Gold og de udfordringer, som I har nævnt. Når vi får tilbagemeldingen fra ISS, vil vi træffe en afgørelse om, hvordan vi fremadrettet forholder os til den pågældende investering, der er placeret i en indeksfond under en ekstern manager”, skriver pressechef Mikkel Bro Petersen i en mail.
Den aktuelle retssag er bragt til domstolen af gruppe civile tanzanianere og handler om en række sager mellem 2014 og 2019, hvor lokale er blevet dræbt eller såret for at indsamle overskydende sten på mineområdet. Landsretten i Storbritannien har i første omgang givet Barrick Gold ordre om at frigive 120.000 interne dokumenter om politivolden ved North Mara-minen.
Barrick Gold mener, at de siden har forbedret forholdene for de lokale ved North Mara-minen. I 2019 overtog moderselskabet kontrollen med minen fra datterselskabet Acacia Mining, og i den forbindelse skulle der være blevet taget en række initiativer for at styrke sikkerheden.
I deres årsrapport fra 2021 skriver Barrick Gold, at de på en inspektionstur i januar-februar i år konstaterede “betydelige forbedringer, når det kommer til at sikkerhed og menneskerettigheder”.
Den vurdering stemmer dog ikke overens med det, RAID har fundet på deres seks ture til North Mara-minen i løbet af de seneste 28 måneder. Ifølge organisationen er fire mennesker blevet dræbt af minepolitiet siden 2019, mens syv er blevet såret.
Over for RAID afviser Barrick Gold anklagerne. De oplyser, at de alene har hyret det ubevæbnede vagtværn Nguvu Moja Security Services til at stå for sikkerheden på minen.
Virksomheden afviser, at de har en aftale med tanzaniansk politi og mener derfor ikke, at de skal stå til ansvar for deres gerninger:
“Tanzanias politi har deres egen kommandovej og træffer egne beslutninger om, hvordan de skal håndtere hændelser”, skriver Barrick Gold i et svar til den britiske ngo.
Udover Velliv har Sampension (22,5 millioner kroner), Lærernes Pension (11 millioner kroner) og Lægernes Pension (10,3 millioner kroner) også penge i Barrick Gold.
“Vi har tidligere været i dialog med selskabet om kontroverser i relation til North Mara-minen og har noteret os, at de har taget flere initiativer til at udbedre disse forhold. Vi har senere erfaret, at selskabet har udfordringer med bæredygtighed i andre dele af deres forretning. Vi overvejer aktuelt, hvorvidt vi fortsat ønsker at være investeret i selskabet”, skriver chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, Peter Rasmussen, i en mail til Danwatch.
Hos Sampension er man også opmærksom på sagen og anklagerne mod Barrick Gold.
“Vi ser på det med stor alvor. Det er naturligvis vigtigt, at råstoffer udvindes på ansvarlig vis under hensyntagen til medarbejdere, lokalsamfund, miljø og klima, og her skal selskaberne i råvaresektoren generelt skærpe deres governance på området”, skriver Jacob Ehlerth Jørgensen, der er chef for ansvarlige investeringer i Sampension, til Danwatch.
Indtil januar sidste år havde pensionsselskabet P+ også Barrick Gold i deres portefølje. Men de er nu blevet solgt fra, blandt andet på grund af forholdene ved North Mara-minen, oplyser pressechef Pia Lykke i en mail til Danwatch:
“Vores beslutning om at ekskludere Barrick Gold Corp. tog bl.a. udgangspunkt i, at selskabet har forvoldt stor skade på miljøet, eksempelvis ved at skaffe sig af med deres affald i de lokale floder. Selskabets systematiske og negative indvirkning på menneskerettigheder, bl.a. ved miner i Papua Ny Guinea og Tanzania, har også ligget til grund for vores beslutning”.
Lærernes Pension er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen fra Danwatch
Oscar Rothstein
