15. dec '24Fiskeri

Danske virksomheder køber fisk for millioner af russisk oligark

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har danske virksomheder købt fisk for millioner.Tre af virksomhederne køber fisk af virksomheder, som tilhører en russisk oligark, der mistænkes for spionage. “Det er nødvendigt at bruge russisk fisk”, udtaler direktøren for den ene danske virksomhed.

Tre selskaber under Norebo Group er leverandører til danske fiskerigiganter, der producerer fiskefingre, fyldte rødspætter og fisk til McDonalds. Dog siger de, at ingen russiske fisk ender hos kunder, der siger nej tak.Illustration: Stine Mørch

Louise Voller
Seniorjournalist, redaktør Arktisbrevet
Astrid Simone Kjær
Journalist

I samarbejde med

Del af en undersøgelse

Denne artikel er en del af undersøgelsen Putins Fisk

Siden Ruslands invasion af Ukraine har otte danske virksomheder har købt fisk for mindst 532 millioner kroner af russiske virksomheder.

Tre af de danske virksomheder har alene i 2022 og 2023 købt fisk for mindst 137 millioner kroner af en russisk oligark, som mistænkes for spionage.

Russisk oligark, der sælger tonsvis af fisk til Danmark, indgik tre kontrakter med Ruslands efterretningstjeneste i 2022.

Ved du noget om fisk fra Rusland, som vi bør høre om?

Send mig en mail Kontakt os krypteret

Tre danske virksomheder har siden Ruslands invasion af Ukraine købt torsk for millioner af den russiske oligark, Vitaly Orlov, der har bånd til den russiske præsident Vladimir Putins inderkreds, og som mistænkes for spionage i Nordsøen og Holland.

Det kan Danwatch og Ekstra Bladet dokumentere på baggrund af aktindsigter og logistikdata fra C4ADS – en amerikansk interesseorganisation, der afslører ulovlige netværk.

Det er et principielt problem, at vi tillader import af- eller transit-operationer med russisk fanget fisk, når vi ved, at 10-20 procent af overskuddet går til at købe krigsmateriel.

Frode Nillsen

Professor, Nord University Business School

I modsætning til blandt andet USA er hovedparten af russisk fisk ikke underlagt sanktioner i EU. Og det går stadig strygende for den russiske fiskeindustri, der ifølge tal fra Ruslands Fiskeriministerium samlet lagde 7,6 milliarder kroner i skatter og sociale bidrag i den russiske statskasse i 2023.

Og derfor er handel med russiske fisk problematisk, mener eksperter.

“Det er et problem”, siger Birthe Larsen, lektor i økonomi og ekspert i sanktioner på CBS, “russerne mærker ikke en negativ påvirkning af økonomien i samme grad og vil derfor føle sig mindre pressede til at stoppe i krigen, hvilket er hele hensigten med sanktioner”.

Professor på Nord University Business School, Frode Nillsen, som er ekspert i fødevaresystemer og Rusland, er enig:

“Det er et principielt problem, at vi tillader import af- eller transit-operationer med russisk fanget fisk, når vi ved, at 10-20 procent af overskuddet går til at købe krigsmateriel”, siger Frode Nilssen.

Så mange russiske fisk har danske virksomheder købt

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og frem til oktober i år har danske virksomheder importeret russiske fisk for 532 millioner kroner.
Danwatch og Ekstra Bladet kan afsløre, at tre af de danske virksomheder alene i 2022 og 2023 har købt fisk for mindst 137 millioner kroner af en russisk oligark, som mistænkes for spionage:

Jeka Fish (2022 & 2023): Torsk for 104 mio. kr

A. Espersen (2023): Alaskasej for 26 mio. kr

Boca Seafood (2003): Torsk for 6.9 mio. kr

De tre virksomheder har købt russiske fisk af virksomhederne LLC Roliz, JSC Sakhalin Leasing Flot og JSC YAMSy, der alle er datterselskaber under Ruslands største virksomhed i fiskeindustrien, Norebo Group.

Kilder: Danmarks Statistik, Fødevarestyrelsen og C4ADS.

“Svært at undgå”

Den danske fiskerigigant A. Espersen importerede i 2023 732 tons alaskasej til en værdi af 26 millioner kroner.

Direktør for A. Espersen, Tino Bendixen, skriver i en mail til Danwatch, at “virksomheden var blandt de første danske virksomheder til at afvikle deres produktion og salg i Rusland”, men importen af fisk er de fortsat med:

“Vi køber fisk fra russiske fiskerivirksomheder, der – ligesom Espersen og andre virksomheder i vores branche – er en integreret del af den globale forsyningskæde indenfor fødevareindustrien. Vi handler inden for de rammer, som er politisk bestemt, og vi følger alle sanktioner”.

Der er ikke russiske fisk i de produkter, som virksomheden sælger i Danmark under navnet Rahbek, oplyser Tino Bendixen og bekræfter, at det generelt er vanskeligt at vide, om man som forbruger spiser russisk fisk:

“For langt de fleste fiskeprodukters vedkommende kan man som forbruger ikke vide med sikkerhed, hvem der ejer eller driver de skibe, der har landet fiskene og losset dem i f.eks. en norsk eller russisk havn”.

UDTALELSE fra Tino Bendix, CEO for A. Espersen

Allerførst vil vi gerne oplyse, at Espersen tidligere har haft både produktion og salg i Rusland. Men at Espersen også var blandt de første danske virksomheder til på eget initiativ at afvikle begge dele i foråret 2022 – kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine.

Den beslutning har haft økonomiske konsekvenser for vores virksomhed. Men det var den rigtige beslutning at træffe, og den holder vi fast i.

Krigen berører os dybt, og vi har en betydelig andel af ukrainske medarbejdere på vores fabrikker i Polen og Litauen.

Vi prøvede at fange dig kort over telefonen i går onsdag for at få afklaret nogle detaljer, dog uden held. Vi håber at nedenstående besvarer dine spørgsmål.

1) De overvejelser I gør jer ved fortsat at købe fisk af et land, der er sanktioneret, og hvor flere danske virksomheder har stoppet deres aktiviteter på grund af krigen mod Ukraine. Hvordan kan det være, at I fortsætter?

Salg og produktion af bl.a. fødevarer og medicin er ikke omfattet af de politisk bestemte sanktioner mod Rusland. Som allerede nævnt har Espersen hverken salg til eller produktion i Rusland længere.

Vi køber fisk fra russiske fiskerivirksomheder, der – ligesom Espersen og andre virksomheder i vores branche – er integreret del af den globale forsyningskæde indenfor fødevareindustrien. Vi handler inden for de rammer, som politisk er bestemt, og vi følger alle sanktioner.

Vi noterer os, at Rusland og Norge er blevet enige om at reducere fangstkvoten i Barentshavet med 25 procent for 2025 for at sikre bestanden. Det er den laveste kvote i årtier, og det betyder alt andet lige, at vi vil importere væsentligt mindre mængder end hidtil.

2) Hvor stor en andel af den russiske fisk indgår i jeres produkter i Danmark? Hvilke produkter?

Der indgår ikke russiskfanget fisk i de produkter, Espersen sælger under vores eget Rahbek-brand. Det er et aktivt valg, vi som virksomhed har taget, og har kommunikeret til vores kunder.

Vores moderselskab producerer også til kunder, der sælger produkterne under eget navn og brand. Vi vil gerne uddybe dette lidt nærmere:

Fødevarestyrelsen forespurgt, om vi havde indsigelser at gøre mod jeres anmodning om aktindsigt vedr. fangstkvoter og fiskeprodukternes ophav. Vi har svaret Fødevarestyrelsen, at vi ikke havde indsigelser at gøre i den forbindelse, da vi følger alle sanktioner og lovgivning.

A. Espersen A/S indkøber som moderselskab alle råvarer, som bruges i vores produktioner i Polen, Litauen, England, Vietnam og Danmark. De fangstcertifikater, som Fødevarestyrelsen har givet aktindsigt i, omhandler derfor råvarer indkøbt til produktion af ikke-Rahbek produkter. Espersen producerer primært privat label for øvrige produktejere, hvor vi følger deres opskrifter og krav til råvarer.

3) Hvordan skal forbrugeren kunne vide, om de reelt investerer i en russisk fisk, når de køber et af jeres produkter?

Som allerede nævnt indgår der ikke russiskfangede fisk i de produkter, vi sælger under Espersens eget brand, Rahbek.

Medmindre en produktejer vælger at orientere om dette offentligt eller promovere deres produkt som ikke-russisk, så kan man ikke nødvendigvis som forbruger aflæse det af pakningen.

For langt de fleste fiskeprodukters vedkommende kan man som forbruger ikke vide med sikkerhed, hvem der ejer eller driver de skibe, der har landet fiskene og losset dem i f.eks. en norsk eller russisk havn. Russiske skibe har tilladelse til at losse i tre havne i Norge, men oprindelsen af råvaren vil stadig være anført som russisk.

4) Mistænkt for spionage: Flere skibe fra Norebo Groups flåde er sat i forbindelse med mistanker om spionage, og bla. derfor kan russiske skibe ikke længere gå i havn i Holland.

I 2023 afslører nordiske medier, at mindst 50 russiske skibe gennem ti år har indsamlet oplysninger i NATO-farvande. Skibet Taurus, ejet af Norebo Group, er et af dem. Et andet eksempel er fra maj 2024, hvor det hollandske medie Pointer afslørede mistænkelig aktivitet blandt russiske fiskefartøjer, bl.a. Arctic Princess. Et køleskib, der også tilhører Norebo Group. Den 14. maj 2024 udtalte den hollandske forsvarsminister Kajsa Ollongren til det hollandske parlament, at russiske fiskefartøjer ikke længere var velkomne i Eemshaven.

– Hvad er jeres kommentar til det?

Vi har i Espersen en klar og utvetydig sanktionspolitik, som vi holder fat i, og vi følger alle vores leverandører tæt. Vi afbryder samarbejdet, hvis en af vores leverandører optræder på sanktionslisterne givet fra myndigheder. Det har vi gjort tidligere, og det vil vi ikke tøve med at gøre igen, hvis det bliver aktuelt.

Der er desuden en række maritime og erhvervsretslige myndighedsinstanser, der har til formål at regulere henholdsvis transport via søvejen og det reelle fiskeri af de skibe, der er knyttet hertil. Vi har ikke kendskab til fakta eller dokumentation fra de ovenstående myndigheders side for de påstande, som stilles vedr. Norebo.

Espersen overholder alle sanktioner mod Rusland (og øvrige lande) ned i mindste detalje og er løbende i dialog med myndighederne for at sikre, at vi bliver ved med at gøre det. Desuden var vi – som tidligere nævnt – blandt de første danske virksomheder til at afvikle både salg og produktion i Rusland. Og i vores egne produkter – Rahbek – indgår ikke russiske råvarer.

Jeg håber, at ovenstående besvarer dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

Russisk fisk for 405 millioner

Jeka Fish, som du måske kender fra fiskefrikadellerne “Havet’s”, har siden 2022 købt russiske torsk for 104 millioner kroner. Og det er ikke første gang. Siden 2018 har Jeka Fish købt omkring 13.000 tons torsk til en samlet værdi af 405 millioner kroner.

“Den forretning, Jeka Fish driver, har desværre ikke et eksistensgrundlag uden importeret torsk”, skriver direktør Halldor Arnason i en mail til Danwatch.

“Russisk torsk er nødvendigt, hvis vi vil opretholde vores produktion og de dertil knyttede arbejdspladser”.

Han understreger desuden, at kunder, der ikke ønsker russisk fisk, heller ikke får det.

Den forretning som Jeka Fish driver, har desværre ikke et eksistensgrundlag, medmindre den baseres på importeret torsk.

Produkter af høj kvalitet er en forudsætning for overhovedet at være i det nuværende marked. Derfor bruger vi altovervejende linefanget torsk i vores produktion, som, udover at give den bedste kvalitet, er en af de mest skånsomme typer fiskeri. Størstedelen af torsken kommer fra Stillehavet, hvor russiske og amerikanske skibe står for mere end 90 pct. af fangsterne.

Det er et vilkår i vores branche, at tilgangen af råvarer er styret af kvoter. Indtil 2019 var USA hovedleverandøren af vores stillehavstorsk, men pga. kvoteudviklingen, hvor kvoter i USA blev reduceret, og kvoter i Rusland kom til at udgøre mere end 50 pct. af den totale fangst, begyndte Jeka Fish i højere grad at købe russisk torsk.

Jeka Fish opererer i et marked med meget stor knaphed på, og konkurrence om, råvarerne. For at købe de mængder, som Jeka Fish anvender af linefanget stillehavstorsk, har det ikke været muligt at komme udenom Rusland.

Rusland er stadig verdens største leverandør af hvidfisk. I EU er selvforsyningsgraden for torsk på beskedne 5 pct. (fra danske og EU-fiskere), mens 95 pct. importeres. Mere end 30 pct. af de importerede forsyninger, svarende til 238.000 tons, estimeres at have russisk oprindelse, når vi heri medtager den russiske torsk, der går via Kina før endelig eksport til EU.

Vi overholder alle sanktioner mod Rusland, men situationen beskrevet ovenfor har som konsekvens, at hvis Jeka Fish vil opretholde sin produktion og de dertil knyttede arbejdspladser m.m., er det på nuværende tidspunkt nødvendigt at bruge russisk fisk.

Vi har imidlertid iværksat diverse tiltag til at gøre forretningen mindre afhængig af Rusland. Det drejer sig om relativt mere køb af torsk af anden oprindelse, og produktion af andre fiskearter end torsk, som ikke behøver at være linefanget, som vores hovedprodukt, og som derfor kan købes i Danmark og i andre lande end Rusland. Dette er tiltag, som tager tid at udvikle, men vi forventer, at 2025 bliver et gennembrud i dette arbejde, hvor andelen af russiske råvarer forventes at falde markant. Over 95 pct. af torskeprodukterne, som Jeka Fish producerer, bliver eksporteret ud af Danmark. Der anvendes ingen russisk fisk til de kunder, der specifikt ikke vil købe russiske råvarer, herunder en række danske supermarkeder. Opgaven med at sikre, at den enkelte slutkunde kan fravælge russisk fisk, ligger – i givet fald – hos supermarkedet.

Vidste du at …

Den kendte milliardær Karsten Ree og det øvrige Ree-dynasti har købt russiske fisk for millioner siden Ukraine-krigens start.
Karsten og sønnerne Christian, William og Oliver Ree ejer tilsammen godt 20 procent af virksomheden Jeka Fish, der har hovedsæde i Lemvig og blandt andet producerer fiskefrikadeller af mærket ‘Havet’s’, der kan købes i en række danske supermarkeder.

Den tredje danske virksomhed er Boco Seafoods, et selskab under Kangamiut Seafood i Dronninglund, som i 2023 har købt 203 tons torsk til en anslået værdi af 6,9 millioner kroner. Direktøren for Kangamiut Seafood, Rasmus Grønborg Bak oplyser, at Boco Seafood er under afvikling og dermed også de russiske leverandører.

Handelsdata viser dog, at både Kangamiut Seafood og et andet datterselskab, DanSea Nordic A/S, senest købte russisk fisk i 2023.

“I forhold til jeres spørgsmål om etik er vi meget bevidste om det dilemma, vi står i”, skriver Rasmus Grønborg Bak i en mail.

“På den ene side fritager EU udtrykkeligt basisfødevarer, herunder fisk, fra russiske leverandører fra sanktioner, blandt andet på grund af hensyn til fødevaresikkerhed. På den anden side ønsker vi som virksomhed ikke at støtte russisk økonomi, hvorfor vi har skåret antallet af russiske leverandører ned til ganske få”, skriver direktøren, der ikke ønsker at stille op til interview.

UDTALELSE fra Rasmus Grønborg Bak, direktør i Kangamiut Seafood:

Tak for din mail og spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare.

Som vi tidligere har skrevet, oplyser vi dog ikke detaljer om vores leverandører og kunder, hvilket skyldes forretnings- og konkurrencemæssige hensyn. Det håber jeg, I har forståelse for.

I forhold til jeres konkrete forespørgsel vedrørende Boco Seafood kan jeg imidlertid oplyse, at selskabet ikke længere er aktivt, da alle aktiviteter blev afviklet i 2. kvartal 2023 . Vi handler således ikke med det omtalte russiske selskab mere.

Derudover kan jeg sige, at vi allerede i 2022 som konsekvens af krigen i Ukraine besluttede at gøre os uafhængige af indkøb fra russiske leverandører. Vi lavede dengang en plan for dette, som vi stadig følger. Vi har siden nedbragt antallet af russiske leverandører til ganske få – og de få, vi stadig handler med, screenes løbende af et førende dansk advokatfirma, så vi er sikre på, at vi overholder alle gældende sanktionsregler.

Vi følger derudover fortsat EUs anbefalinger, ligesom vi er i løbende dialog med myndighederne samt vores brancheorganisation for at sikre, at ingen regler brydes.

I forhold til jeres spørgsmål om etik er vi meget bevidste om det dilemma, vi står i. På den ene side fritager EU udtrykkeligt basisfødevarer (herunder fisk) fra russiske leverandører fra sanktioner, blandt andet på grund af hensyn til fødevaresikkerhed. På den anden side ønsker vi som virksomhed ikke at støtte russisk økonomi, hvorfor vi har skåret antallet af russiske leverandører ned til ganske få.

I forhold til ovenstående dilemma har vi som værdibaseret familieejet virksomhed forsøgt at træffe de bedst mulige beslutninger i en svær situation, der ikke er sort-hvid. Vi står således ved de svære valg, vi har truffet.

Vi ønsker ikke at stille op til et egentligt interview, men jeg håber ovenstående besvarer jeres spørgsmål

Venlig hilsen

Rasmus Bak

Her er de danske importører af russisk fisk

A. Espersen
Boco SEAFOOD A/S (datterselskab under Kangamiut Group)
Sirena
Nordic Seafood A/S
SEPIO
North Atlantic Shipping
Jeka Fish
DanSea Nordic A/S (datterselskab under Kangamiut Group)

Kilde. Aktindsigt i TRACES og IUU lister via Fødevarestyrelsen

Kontroversielle fisk

De tre virksomheder har købt russiske fisk af virksomhederne LLC Roliz, JSC Sakhalin Leasing Flot og JSC YAMSy, der alle er datterselskaber under Ruslands største virksomhed i fiskeindustrien, Norebo Group.

Norebo Group er ejet af den russiske rigmand Vitaly Orlov, som er en kontroversiel karakter, blandt andet fordi flere af skibene i Norebo Groups flåde af flere medier er mistænkt for spionage i Holland og Nordnorge.

Dette afviser en talsmand i Norebo Management Company, Sergey Sennikov.

“Norebo er en privat fiskevirksomhed, der går ind for ansvarlig virksomhedsadfærd og har ikke bånd til nogen regering. Norebo, dets koncernselskaber og ansatte har aldrig været, er ikke og vil ikke være involveret i spionage eller lignende,” skriver Sergey Sennikov.

“Sådanne anklager er fantasi og grænser til populistisk paranoia. Norebo beskæftiger sig kun med produktion og levering af fisk og skaldyr til konsum”.

Yamsy Jsc Opslag V01 — I 2023 afslører nordiske medier, at mindst 50 russiske skibe gennem ti år har indsamlet oplysninger i NATO-farvande. Skibet Taurus, ejet af Norebo Group, er mistænkt for at være et af dem. Foto: Screendump fra Facebook

Den russiske oligark undersøges for spionage

Ved at handle med russiske virksomheder risikerer danske virksomheder altså at støtte landets præsident Vladimir Putins krig mod Ukraine. Vitaly Orlov er en del af Putins yderkreds, forklarer Jakob Tolstrup, der er lektor og ph.d. på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Yderkredsen tjener utrolig store summer af penge, men de har ikke tætte forbindelser til Putin og er således afhængige af at have kontakter i inderkredsen, for at de kan blive “vulgært rige”, som Jakob Tolstrup formulerer det:

“Vitaly Orlov har en meget vigtig kontakt til Putins inderkreds, da han angiveligt har samarbejdet med oligarken Gleb Frank, hvis svigerfar, Gennady Timchenko, er en stor kanon”.

Gennady Timchenko er ifølge Forbes 165,8 milliarder kroner værd og ejer flere virksomheder, herunder naturgasvirksomheden Novatek.

“Men mere interessant har Gennady Timchenko siden 1990’erne været en del af Putins inderste kerne”, siger Jakob Tolstrup.

Fiskekuttere med mistænkeligt sejlmønster

I slutningen af 2022 annoncerede Kreml en pludselig omfordeling af fiskekvoter, hvor Norebo Group modtog den største andel. Ifølge flere medier på grund af effektiv lobbyisme over for Kreml. Norebo Groups tætte forhold til den russiske regering afspejles også i de mange lån, som den statskontrollerede bank Sberbank har ydet til Norebo, hvilket har været afgørende for virksomhedens hurtige vækst. Lån, som virksomheden Norebo også selv har gjort adresseret på sociale medier.

Året efter kom Vitaly Orlov og Norebo Group i mediernes søgelys for mere lyssky aktiviteter. I 2023 afslørede de nordiske medier, DR, NRK, SVT og Yle, at mindst 50 russiske skibe gennem ti år havde indsamlet oplysninger i NATO-farvande. Skibet Taurus, ejet af Norebo Group, var et af dem.

I december 2022 lå Taurus i Tromsø Havn i Nordnorge, hvor det udsatte sin afgang flere gange, indtil en amerikansk ubåd dukkede op, og Taurus fulgte efter ubåden, da den forlod Tromsø.

Et blandt flere usædvanlige sejlmønstre fra Taurus, der fik en tidligere efterretningsagent til at vurdere overfor de nordiske medier, at der var tale om “spionage”.

Et andet eksempel er fra maj 2024, hvor det hollandske medie Pointer afslørede mistænkelig aktivitet blandt russiske fiskefartøjer, bl.a. Arctic Princess. Et køleskib, der også tilhører Norebo Group, og som blev central for mediets undersøgelse, fordi skibet opholdt sig tæt ved militære installationer og anløbshavne i Holland.

Vesseltracker Marcel Coster V01 — Køleskibet Arctic Princess, der tilhører Norebo Group, har været mistænkt for spionage. Foto: Vesseltracker / Marcel Coster

Slut med russere i hollandsk havn

I maj 2024 udtalte den hollandske minister for infrastruktur og vandforvaltning, Mark Harbers, til det hollandske parlament, at russiske fiskefartøjer ikke længere var velkomne i Eemshaven.

“Fremtidige anmodninger om dispensationer for skibe under russisk flag for adgang til en hollandsk havn vil ikke længere blive givet,” sagde Harbers.

Politiets Efterretningstjeneste i Danmark har ingen kommentarer til konkrete virksomheder, personer eller sager, men skriver i en mail til Danwatch:

“PET er meget opmærksom på Ruslands løbende forsøg på at få fat i produkter og teknologi fra vestlige lande, som kan bruges i Ruslands militærprogrammer og de industrier, der understøtter Ruslands militær”.

PET har ingen kommentarer til konkrete virksomheder, personer eller sager.

Generelt kan vi oplyse, at PET er meget opmærksom på Ruslands løbende forsøg på at få fat i produkter og teknologi fra vestlige lande, som kan bruges i Ruslands militærprogrammer og de industrier, der understøtter Ruslands militær.

Indførslen og stramningen af sanktionerne mod Rusland betyder, at Ruslands muligheder for at anskaffe udenlandsk teknologi ved direkte import er blevet svækket markant. Men på trods af sanktionspresset lykkes det i et vist omfang fortsat russiske netværk at omgå sanktionerne ved blandt andet at omdirigere produkter og teknologi via tredjelande samt udnytte russiske adgange og aftaler med lande, hvor adgangen til vestlig teknologi er til stede.

De russiske netværk er dygtige, og den ulovlige anskaffelse sker derfor ofte ved at vestlige virksomheder uforvarende eksporterer produkter, teknologi eller teknisk bistand via mellemled. PET ser også, at Rusland i vid udstrækning benytter frontvirksomheder i tredjelande for at skjule forbindelsen til det russiske marked. Nogle virksomheder oprettes direkte med det formål at omgå sanktionerne, og andre er allerede etablerede virksomheder, som har en interesse i at sælge importerede varer videre til Rusland. De russiske netværk gør brug af skiftende salgsagenter, distributører og frontvirksomheder i forskellige lande med henblik på at sløre de danskproducerede produkters reelle slutbrug og sporene til Rusland.

PET vurderer, at de russiske myndigheder – herunder også de russiske efterretningstjenester – understøtter den systematiske anskaffelse af produkter, viden og teknologi, der skal bruges til at opbygge militæret i Rusland.

Dokumentation

Fangstattesterne, der dokumenterer vores russiske fisk

Hver gang en sending fisk importeres til Danmark, følger der en fangstattest med, som dokumenterer eksportør og importør. Skibet, der har fanget fisken, og skibet, der har fragtet fisken samt toldmyndigheden, der har givet adgang til landet. Informationer, der ikke er offentligt tilgængelige, og på emballagen står der kun, i hvilket farvand fisken er fanget.

A Espersen Fangsattest V01 — Fangstattest vedrørende fisk fanget af Norebo købt af A. Espersen.

Nedenfor har vi samlet information fra alle attester vedrørende den danske virksomhed A. Espersens køb af russiske fisk.

Kilde: Aktindsigter og logistikdata fra C4ADS

Kommentar efter deadline:

Ifølge flere medier annoncerede Kreml en pludselig omfordeling af fiskekvoter i 2022, hvor Norebo Group modtog den største andel, dette angiveligt efter effektiv lobbyisme over for Kreml. Dette tilbageviser talsperson for Norebo Group, Sergey Sennikov, efter artiklens deadline:

Dette er forkert: Fiskerirettigheder i Rusland tildeles for en lang periode efter aftale med staten (på linje med andre fiskerinationer), hvor en andel af hvert selskab i en TAC for hver fiskebestand er fastsat. . Investeringskvoter blev fordelt som en ny regulering for nogle bestande meget tidligere end 2022, og i fik vi en lille investeringskvote af torsk og kuller i 2021 til investering og bygning af en forarbejdningsfabrik i Murmansk (det er mindre end 10 % af fabrikkens årlige kapacitet og resten leverer vi fra vores kvoter), hvilket betyder, at dette beløb blev trukket fra vores historiske kvote. Så vi fik ingen yderligere kvoter i 2022, da det er nævnt på grund af "omfordeling af fiskekvoter".