Få infrastrukturprojekter i verdenshistorien har været så omfattende og ambitiøse, har involveret så mange lande og påvirket så mange mennesker, som Kinas gigantiske Belt and Road Initiative spås at gøre.
Kort fortalt handler projektet om at bygge infrastruktur på tværs af kloden i form af jernbaner, havneanlæg, kraftværker og olie- og gasledninger. Alt sammen bygget med kinesiske penge og ofte af kinesiske arbejdere. De bygger hurtigt, solidt og godt, ofte med et grønt fokus og uden nogen nævneværdig korruption.
Kinas enorme ambition, som 147 lande indtil videre har skrevet sig op til (foruden fattigere lande i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika har 18 lande i EU også meldt sig til), undersøges nærmere i podcasten On China’s New Silk Road fra det Canada-baserede Global Reporting Centre.
Gennem 9 afsnit tager journalisten Mary Kay Magistad, der selv har været Kina-korrespondent i mange år, lytteren med på tværs af fem kontinenter for i samarbejde med lokale journalister at undersøge betydningen af samarbejdet med Kina.
Vi hører blandt andet om, hvordan kinesiske investeringer muliggjorde nogle af de allerførste grønne energiprojekter i Centralasien. Blandt andet i Kasakhstan, hvor hverken USA, Storbritannien eller EU ønskede at investere i den grønne omstilling.
Og vi hører om, hvordan Kina investerer i en lang række afrikanske lande, hvor de bygger veje, jernbaner, dæmninger og havne. Mens den slags projekter har været med til at sætte skub i den økonomiske udvikling – eksempelvis i Etiopien, som på få år er blevet en af verdens hurtigst voksende økonomier – er aftalerne med Kina dog ikke helt uden omkostninger for de lokale regeringer.
Investeringerne fra Kina må nemlig ikke forveksles med støtte. Det er lån, som skal betales tilbage, og ofte under så hårde vilkår, at mange kritikere kalder projekterne for deciderede gældsfælder, som er udtryk for en grim form for “rovdyrs-finanspolitik”.
Det kan blandt andre regeringen i Sri Lanka skrive under på. På grund af en økonomi i krise kunne landet ikke betale af på sin gæld til Kina, og derfor blev det tvunget til at give kineserne adgang og fortrinsret til en række vigtige havneanlæg. Hvilket kun er med til at forværre krisen for srilankanerne.
Og det er en pointe, som podcasten cirkler tilbage til adskillige gange. Kina kalder projektet for et win-win for alle involverede parter. Og det er det på sin vis også. Mange underudviklede områder får opgraderet deres infrastruktur, og det kan være med til at skabe ny økonomisk aktivitet og nye muligheder for lokalbefolkningen.
Men for fattige lande, der ser gyldne muligheder i de kinesiske investeringer for at hæve deres befolkninger ud af fattigdom, kan prisen hurtigt blive, at de kommer under kinesisk kontrol.
Takket være grundig research, omfattende baggrundsviden og et bredt netværk på tværs af kloden formår værten Mary Kay Magistad at komme helt ud i de af verdens afkroge, hvor konsekvenserne – både de gode og de mindre gode – virkelig kan mærkes.
Selv om podcasten næsten har to år på bagen, er den et uhyre interessant indblik i Kinas jagt på penge og indflydelse. Den er derfor et must for enhver, der interesserer sig blot en lille smule for stormagter, geopolitik og udviklingen af verdens fattigste lande.
Podcasten On China’s New Silk Road kan findes på de fleste podcastplatforme eller høres på Global Reporting Centres hjemmeside.
Mathias Glistrup
