“The ice is melting at the poles”.
Sådan lød tidligere udenrigsminister Villy Søvndals berømte ord på klassisk dansk skoleengelsk forud for FN’s klimakonference COP15 i 2009.
Dengang var der herhjemme en del mere fokus på Villys udtalelse end på de alvorlige ord. De senere år har budskabet så i den grad fået en tilbagekomst og er blevet gentaget igen og igen af verdens politikere med advarsler om de katastrofale konsekvenser for klimaet, som den hurtige smeltning af indlandsisen medfører på grund af den globale opvarmning.
Sommeranbefalinger
u003cdiv dir=u0022autou0022u003eJuli og ferie giver tid til fordybelse. Derfor anbefaler vi alt det bedste og mest interessante, du kan læse, lytte, se og opleve fra de områder, vi på Danwatch går op i.u003c/divu003enu003cdiv dir=u0022autou0022u003e u003c/divu003enu003cdiv dir=u0022autou0022u003eRigtig god fornøjelse – og god sommer fra os her på Danwatch.u003c/divu003eJeg har dog som en ret gennemsnitlig klima-interesseret borger altid haft lidt svært ved at forholde mig helt til politikernes brandtaler og det konstante bombardement af fakta om temperatur- og vandstigninger.
De færreste er efterhånden i tvivl om, at klimakrisen og nedsmeltningen af indlandsisen er meget alvorlig, men det kan ofte være svært at omsætte politikernes ord til den virkelige verden.
I journalistik arbejder man med et begreb, der hedder show it – don’t tell it. Og det er præcis, hvad instruktør Lars Ostenfeld har sat sig for at gøre i dokumentarfilmen ‘Into the Ice’, der fik premiere på CPH:DOX tidligere i år. Filmen sætter fokus på den katastrofale udvikling, verden står overfor.
Her følger han de tre forskere Alan Hubbard, Dorthe Dahl-Jensen og Jason Box og deres arbejde i Grønland med at studere indlandsisen. Og det fungerer rigtig godt filmisk, når man med helt unikke billeder med selvsyn kan se, hvordan klimaforandringer påvirker indlandsisen negativt.
Man får også en kæmpe respekt for det arbejde, forskerne laver ude i felten. Det er fascinerende at se, hvordan højteknologiske løsninger kommer til kort, når forskerne med et primitivt bor er på jagt efter is-prøver – eller når en af dem firer sig 180 meter ned i et hul i isen – en såkaldt moulin – for at kigge nærmere på smeltevandet på bunden.
En katastrofe i slowmotion
Uden at røbe for meget, så får dokumentaren også pludselig et meget dramatisk klimaks, når forskernes til tider meget risikofyldte arbejde i felten bliver dødsens alvor og ender fatalt.
Det lykkes også for Lars Ostenfeld at komme lidt ind under huden på de tre forskere, så man får et indtryk af deres personlige syn på verden og klimaet.
I en af scenerne ser man den amerikanske forsker Jason Box lave sin yoga-morgenrutine på isen kun iført sorte badebukser, lyserød bandana og gule solbriller. Efterfølgende rammer han filmens budskab præcist ind:
“Det burde slet ikke være så varmt her i dag. Det er som sommerlignende forhold midt i april. Tænk på, hvordan landskabet absorberer al den ekstra varme. Man kan fornemme, at der virkelig sker noget her”.
“Nærmest som en katastrofe i slowmotion. Jeg kalder det bevidsthedens byrde. Det modsatte af lykkelig uvidenhed. Når man får øjnene op for, hvad klimaforandringerne indebærer, sover man ikke særlig godt om natten”.
‘Into the Ice’ er både smuk og skræmmende på samme tid og klart et kig værd. Og selvom konklusionen på filmen er, at jorden og indlandsisens tilstand er endnu værre end hidtil antaget, så giver forskerne også et glimt af håb. Men det kræver vi alle sammen handler nu.
Se den gratis
‘Into the ice’ kan ses helt gratis på bibliotekernes streaming tjeneste Filmstriben, hvor du også kan oprette dig som bruger med nemid, hvis du ikke har brugt tjenesten før.
Her ligger der knap 3.800 film, tegnefilm, dokumentarer, kortfilm og tv-serier. Siden har et pointsystem, så man har ikke uendelig streaming.
I denne podcast fortæller instruktør Lars Ostenfeld desuden sammen med udviklingsproducer på filmen Caspar Haarløv om deres oplevelser i Grønland. Det sker i samtale med forsker Jason E. Box, der medvirker i filmen, og den danske klimaforsker Sebastian Mernild.