Naja Lyberth husker, at instrumenterne var som knive i hendes underliv. Metalstænger, der skulle åbne op for en spiral. En spiral, som hun ikke havde sagt ja til.
Det fortæller Naja Lyberth i podcastserien Spiralkampagnen, der er produceret af journalisterne Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen for DR.
Sommeranbefalinger
u003cdiv dir=u0022autou0022u003eJuli og ferie giver tid til fordybelse. Derfor anbefaler vi alt det bedste og mest interessante, du kan læse, lytte, se og opleve fra de områder, vi på Danwatch går op i.u003c/divu003enu003cdiv dir=u0022autou0022u003e u003c/divu003enu003cdiv dir=u0022autou0022u003eRigtig god fornøjelse – og god sommer fra os her på Danwatch.u003c/divu003eSammen med tusindvis af unge grønlandske piger og kvinder udgør Naja Lyberths oplevelse et grusomt vidnesbyrd i Danmarks nyere kolonihistorie. I et forsøg på at standse befolkningstilvæksten i Grønland bliver danske og grønlandske myndigheder i 1960’erne enige om at igangsætte det, man i dag kalder spiralkampagnen.
I kampagnens første fem år bliver der sat tusindvis af spiraler op hos grønlandske kvinder og unge piger helt ned til 13 år – ofte uden at hverken de selv eller deres forældre bliver spurgt. Fra 1966 til 1970 bliver der sat 4.500 spiraler op i cirka halvdelen de 9.000 fødedygtige piger og kvinder, der var i Grønland i den periode.
Statslige overgreb
Naja Lyberth var selv 14 år, da hun fik sat spiral op af en dansk læge i byen Maniitsoq i 1976.
“Det føltes som et overgreb. At staten tog min mødom”, fortæller hun i podcasten.
Gennem seriens fem afsnit taler de to journalister med flere kvinder, der er tydeligt berørte af at genfortælle overgrebene. De har stort set alle oplevet langvarige konsekvenser som følge af de spiraler, de fik sat op. Flere har haft svært ved at få børn, selv længe efter spiralen blev fjernet. Andre har haft så voldsomme smerter, at de ikke kunne arbejde. Og så er der de mentale mén.
Men det er ikke kun kvinderne, der fortæller deres historie. Journalisterne har også opsøgt nogle af de danske læger, der arbejdede i Grønland, mens Spiralkampagnen stod på. De bekræfter, at der blev sat rigtig mange spiraler op i perioden.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder afslører Spiralkampagnen grove krænkelser af menneskerettighederne, og de har i kølvandet på udgivelsen af podcastserien krævet en officiel undersøgelse af myndighedernes rolle i sagen. En sådan undersøgelse er ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nu på vej.
Spiralkampagnen har med god grund skabt røre. Serien viser en hidtil skjult del af historien om Danmark i Grønland og blotlægger noget af den magt, som danske politikere og embedsfolk havde, selv længe efter kolonitiden formelt ophørte i 1953.
Spiralkampagnen kan lyttes på DR’s hjemmeside, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast.