14. juni 2021

Danwatch opruster med tre nye medarbejdere

Danwatch har fået vokseværk, og har ansat tre nye medarbejdere; to journalister og en visuel historiefortæller. Derfor kan du godt glæde dig til meget mere Danwatch-journalistik med endnu bedre billeder

Danwatch byder velkommen til de tre nye medarbejdere Oscar Rothstein(V), Sarah Hartvigsen Juncker(M) og Florian Elabdi(H) Foto: Sarah Hartvigsen Juncker

Oscar Rothstein startede hos Danwatch d. 26/04. Han er uddannet idehistoriker fra Aarhus universitet og har senest været freelancejournalist med fokus på Afrika. Tidligere har han været ansat på den digitale avis Zetland. 

Hos Danwatch skal han blive ved med at beskæftige sig med Afrika. Han skal nemlig dække det subsahariske Afrika, ofte i samarbejde med lokale medier og journalister på kontinentet. På den måde vil han bringe os endnu tættere på de globale strukturer, Danwatch skriver om. 

“Jeg kan godt lide, at Danwatch dækker den store verden, og ikke bare Europa eller USA, men også udviklingslandene”, siger Oscar Rothstein. 

Det er dog ikke kun Afrika, der interesserer den nye Danwatch-journalist. Oscar Rothstein skal også dække VM-slutrunden i Qatar, og undersøge hvordan vi i Danmark er forbundet med den lille halvø i den Persiske Golf, der til november 2022 skal afholde slutrunden i verdensmesterskaberne i fodbold. 

En visuel forfriskning 

Sarah Hartvigsen Juncker startede hos Danwatch den første juni. Hun er uddannet fotojournalist på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole og vandt Årets Pressefoto 2019 for billedet ‘Godhavnsdrengene’. Hun er Danwatch’ nye visuelle historiefortæller, og skal både udvikle Danwatch’ hjemmeside men også med i felten samt udvikle den visuelle formidling af Danwatch’ journalistik. 

Sarah Hartvigsen Juncker er god til at se, hvordan det visuelle og det skrevne går hånd i hånd og kan komplimentere hinanden. 

“Jeg synes det er vigtigt, at det visuelle bidrager med noget til historien, og ikke bare er der for at være der”, siger Sarah Hartvigsen Juncker. 

“Stillingen hos Danwatch er som skrevet til mig”

Florian Elabdi startede hos Danwatch d. 14/06. Med en bachelor i Mellemøstens sprog og samfund og en kandidat i journalistik har han siden 2016 rapporteret fra Europa, Mellemøsten og Afrika for både danske og internationale medier. 

“Stillingen hos Danwatch er som skrevet til mig, fordi jeg får mulighed for at være bosat i Danmark og samtidig dække Danmark med et internationalt perspektiv”, siger Florian Elabdi. 

Florian Elabdi har tidligere rapporteret fra den store verden med et fokus på konflikt, migration og politik, og nu skal han være med til at gøre Danwatch’ læsere klogere på, hvilken indflydelse vores daglige forbrug har rundt omkring i verden. 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down