Verden står over for en voldsom oprustning, og danske forsvarsvirksomheder venter gyldne tider.
Samtidig er de danske myndigheders eksportkontrol, som skal sikre at våben og militært udstyr fra Danmark ikke ender i de forkerte hænder, fuld af fejl.
Først afdækkede Danwatch og Information i foråret 2022, hvordan Rigspolitiet ved “en menneskelig fejl” gav militær eksporttilladelse til Saudi-Arabien, trods et eksportforbud begrundet med mulige saudiske krigsforbrydelser i Yemen.
Kort tid efter, i efteråret 2022, blev der to gange “fejlagtigt” givet tilladelse til at eksportere udstyr til F-16 fly via USA til Taiwan. Det skete uden at Udenrigsministeriet fik anledning til at vurdere om eksporten var i tråd med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser – sådan som reglerne ellers foreskriver.
Og som Danwatch og Information mandag kunne fortælle, har det danske embedsværk også misforstået EU’s fælles regler for våbeneksport på et helt grundlæggende punkt. På den baggrund har Justitsministeriet misinformeret Folketinget om, at reglerne ikke er juridisk bindende for Danmark – hvilket de er.
Det er fejl, som myndighederne har erkendt. Dertil kommer, at juridiske eksperter har beskyldt de danske myndigheder for en ulovlig praksis i forbindelse med eksport af komponenter til F-35-kampflyene, der blandt andet sælges til Israel, som i øjeblikket benytter dem i forbindelse med krigen i Gaza, hvor der er beskyldninger om krigsforbrydelser og folkemord.
Udenrigsministeriet og Justitsministeriet afviser at have begået ulovligheder, men medgav sidste år, at det er »hensigtsmæssigt, at der fremadrettet sker en formalisering af formatet« for de danske myndigheders godkendelse af eksporten »for at sikre, at der ikke kan opstå tvivl«.
Tilsammen er der tale om en serie af fejl og mangler, der ifølge eksperter og ngo’er tegner et billede af en bekymrende tilstand for den danske eksportkontrol.
De sidste femten år er ansvaret for at udstede militære eksporttilladelser skiftet mellem blandt andet Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet.
For snart ti år siden, i april 2014, gjorde en kontorchef i Justitsministeriet opmærksom på, at der blandt medarbejderne var “usikkerhed” om behandling af ansøgninger om tilladelse til våbeneksport.
Det viser en mail, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i. På dette tidspunkt var det Justitsministeriet, der udstedte eksporttilladelserne, mens Udenrigsministeriet skulle høres, hvis der var risiko for, at eksporten var i strid med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.
I en mail til flere medarbejdere i Udenrigsministeriet skrev kontorchefen: “Vi har konstateret, at der i forbindelse med udskiftning af medarbejdere i Udenrigsministeriet er opstået usikkerhed omkring en række forhold vedrørende behandlingen af ansøgninger om våbeneksporttilladelser”, hvorefter kontorchefen efterlyste at medarbejderne blev gjort opmærksomme på en række regler og procedurer på området.
Aktindsigten viser ikke, hvad der sidenhen skete med uklarhederne blandt medarbejderne.
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Martin Marcussen, mener, at Danmark bør starte helt forfra med organiseringen af den danske militære eksportkontrol.
“Det ser ud til, at der er tale om rigtig mange og alvorlige fejl. Ikke engang i Justitsministeriet har man vidst, hvad regelsættet går ud på, og det er jo virkelig bekymrende. Det kan jo meget vel være, at det her bare er toppen af isbjerget”, siger han.
Når det handler om eksporten af udstyr, som er klart militært, er det I dag Udenrigsministeriet der har ansvar for at foretage udenrigs- og sikkerhedspolitiske vurderinger af konkrete eksportansøgninger med udgangspunkt i EU’s fælles regler for kontrol af eksport af militærteknologi- og udstyr og FN’s våbenhandelstraktat.
Herefter er det Rigspolitiet,der udsteder de militære eksporttilladelser, og Erhvervsministeriet der udsteder tilladelser til eksport af udstyr med såkaldt dual-use, altså udstyr der kan bruges både civilt og militært.
Professor Martin Marcussen, der forsker i både udenrigstjenesten og offentlig international forvaltning, efterlyser et helt nyt system for at sikre, at den danske våbeneksport lever op til forpligtelserne om ikke at tillade eksport, hvis der er en klar risiko for at udstyret kan blive anvendt til krigsforbrydelser eller brud på menneskerettighederne.
“Det er altid en opskrift på fiasko når mange forskellige myndigheder er involveret. Det undrer mig at eksportkontrollen ligger og flagrer organisatorisk på den måde, og åbenbart har gjort det i lang tid, og endda på et så vigtigt spørgsmål som den militære eksportkontrol”, siger han.
“Det lader til, at eksportkontrollen er organiseret på en uhensigtsmæssig måde, og at det her er et område man er nødt til at gennemgå en gang til. Krigens dynamikker og det militære udstyrs teknikaliteter har udviklet sig, og det må give anledning til nogle helt grundlæggende overvejelser om, hvordan vi organiserer den militære eksportkontrol”, siger Martin Marcussen.
Det kan for eksempel ske ved at samle kompetencerne ét sted.
“De berørte myndigheder må blive enige om en samarbejdspraksis og udvikle en forvaltningskapacitet som har fagligheden til at vurdere både de juridiske og de tekniske spørgsmål omkring våbeneksport. Jeg tror det ville være i både industriens og politikernes interesse”, siger professor Martin Marcussen.
Også hos Amnesty vækker de mange fejl opsigt.
“På baggrund af det stigende antal dybt problematiske sager om våbeneksport er Amnesty dybt bekymrede over, at det danske kontrolsystem ikke fungerer efter hensigten”, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er politisk chef i Amnesty Internationals danske afdeling.
Han understreger at alle de danske myndigheder, der er involveret i den militære eksportkontrol, må være bevidste om deres ansvar for at foretage grundige undersøgelser af risikoen for menneskerettighedskrænkelser, når der gives tilladelse til eksport.
“I en tid med stigende dansk våbeneksport er effektiv kontrol afgørende for at beskytte mod medvirken til krænkelser af international humanitær ret og menneskerettighederne. Direkte og indirekte våbensalg må standses, hvis der er høj risiko for at udstyret bruges til at begå krigsforbrydelser, etnisk udrensning eller forbrydelser mod menneskeheden”, siger han.
Hos Rigspolitiet, der udsteder militære eksporttilladelser, har de mange fejl givet anledning til en forbedring af de interne vejledninger på området, oplyser de.
“Rigspolitiet har i løbet af 2023 gennemgået flere af Rigspolitiets sagsbehandlingsprocedurer på eksportområdet og implementeret forskellige tiltag, hvor det er fundet hensigtsmæssigt, bl.a. for at mindske risikoen for, at der kan ske fejl”, skriver Rigspolitiet i en mail til Danwatch, hvor de også påpeger, at de hvert år behandler et stort antal ansøgninger om militær eksporttilladelse.
“I den forbindelse har Rigspolitiet også opdateret og udbygget Rigspolitiets interne sagsbehandlingsvejledning på eksportområdet”, skriver de, og oplyser, at “de tre nævnte sager, hvori der beklageligvis er sket fejl, har indgået i Rigspolitiets gennemgang af sagsbehandlingsprocedurerne på eksportområdet.”
Justitsministeriet skriver i en mail, at de den 20. juni 2023 oversendte en berigtigelse af et svar til Folketingets Europaudvalg, fordi de “var blevet opmærksom på, at det ved en fejl fremgik af den oprindelige besvarelse af spørgsmålet, at Rådets fælles holdning fastsætter ikke-bindende regler”.
Danwatch har forelagt kritikken af de mange fejlbehæftede sager for Udenrigsministeriet, men ministeriet har ikke svaret på vores henvendelser.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
