Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) forklaring smuldrer i sagen om Danmarks eksport af dele til F-35-kampflyene, der produceres i USA og sælges til blandt andre Israel, som i øjeblikket benytter dem i forbindelse med de massive bombardementer af Gaza.
Uafhængige juridiske eksperter vurderer, som tidligere beskrevet i Danwatch og Information, at de danske myndigheder overtræder international ret, når de giver tilladelse til eksporten. Ifølge FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler er Danmark nemlig forpligtet til at nægte at tillade eksporten, hvis der er henholdsvis en “overvejende risiko” eller en “klar risiko” for, at udstyret kan blive brugt i forbindelse med krigsforbrydelser. Men den risiko undlader de danske myndigheder at undersøge, når de bevilger eksporttilladelser til F-35-programmet. I stedet for at lave en konkret risikovurdering af f.eks. Israel som slutbruger, henholder regeringen sig til en overordnet “rammevurdering” om, at man trygt kan eksportere til USA, hvor de færdige fly produceres.
Regeringen har afvist, at den praksis skulle være ulovlig. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kan de danske myndigheder nemlig have tillid til den amerikanske regerings efterfølgende eksportkontrol, og behøver derfor ikke selv forholde sig til risikoen for, at den danske våbenteknologi kan blive brugt til at begå bl.a. krigsforbrydelser af flyenes reelle slutbruger.
Ved et samråd i Folketingets udenrigsudvalg i januar underbyggede Lars Løkke Rasmussen det med, at USA er “forpligtet af FNs våbenhandelstraktat og forpligtet på det samme regelsæt som os andre”. Men den påstand er ikke korrekt. Det viser et faktatjek, som Danwatch har foretaget i samarbejde med Information.
“USA er ikke forpligtet af det samme regelsæt som Danmark. Det er der ikke nogen tvivl om”, siger Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland.
Alligevel har Lars Løkke Rasmussen og hans ministerium igennem flere uger ikke villet erkende, at USA ikke er forpligtet af FN’s våbenhandelstraktat, og at hans påstand altså var forkert. I stedet har ministeren i et skriftligt svar til Danwatch og Information givet udtryk for, at det er et spørgsmål, der “kan skrives lange PhD’er om”.
Spørger man den amerikanske regering selv, kan spørgsmålet imidlertid besvares kort og kontant:
“Eftersom USA i øjeblikket ikke er en deltagerstat, er det ikke juridisk forpligtet af traktaten”, lyder det i et skriftligt svar fra det amerikanske udenrigsministerium til Danwatch og Information.
Forelagt denne udtalelse erkender Lars Løkke Rasmussen nu, at USA ikke er bundet af traktaten.
“Juridisk set er USA ikke forpligtet af traktaten. Men det ændrer ikke på, at USA forfølger de samme principielle hensyn og pejlemærker i deres våbeneksportkontrol som os andre”, skriver han i et svar til Danwatch og Information.
Det var ifølge Lars Løkke Rasmussen hans “grundlæggende pointe”.
Dermed falder udenrigsministeren altså tilbage på et andet argument: Selv om USA ikke er bundet af de samme internationale regler som Danmark, så stemmer landets egne retningslinjer og “pejlemærker” for våbeneksport ifølge Lars Løkke Rasmussen så godt overens med de internationale regler, at de danske myndigheder trygt kan overlade ansvaret til amerikanerne.
Men heller ikke det argument holder vand, vurderer juridiske eksperter, som Danwatch og Information har konsulteret.
»Det giver for mig ikke nogen mening,« siger professor Jacques Hartmann.
»Du kan ikke støtte ret på, at hvis du eksporterer til USA, så vil amerikanerne, som ikke har samme internationale forpligtelser som dig selv, sikre overholdelsen af dine forpligtelser. Pejlemærker kan man ikke rigtig bruge til noget. Det betyder jo ikke noget juridisk”.
Konkret henviser Lars Løkke Rasmussen til et dokument med titlen “Memorandum om De Forenede Staters politik om overførsel af våben”, som præsident Biden udstedte i februar 2023. Dokumentet indeholder ifølge Udenrigsministeriet “de samme principielle hensyn” som EU’s regler og FN’s våbenhandelstraktat, “herunder bl.a. hensynet til menneskerettigheder, humanitær lov og regional stabilitet”. Men de amerikanske regler kan slet ikke sammenlignes med dem, Danmark er juridisk forpligtet af, påpeger også Zeray Yihdego, der er professor i international ret ved University of Aberdeen i Skotland og ekspert i de internationale regler for våbeneksport.
“Det præsidentielle memorandum om våbeneksport er et politisk dokument”, siger han.
“Selvom det udstikker retningslinjer eller pejlemærker for ansvarlig overførsel af konventionelle våben fra USA, kan det ikke sammenlignes med våbenhandelstraktaten eller for den sags skyld med EU’s fælles regler, der er juridisk bindende instrumenter”.
Oprindeligt underskrev USA faktisk våbenhandelstraktaten. Det skete i 2013 under præsident Obama. Men traktaten er altså aldrig blevet ratificeret af den amerikanske kongres. Og hvad Lars Løkke Rasmussen undlod at nævne på samrådet var, at præsident Trump i 2019 “af-underskrev” våbenhandelstraktaten med ordene: “Vi vil aldrig afgive USA’s suverænitet til et ikke-valgt globalt bureaukrati, der ikke kan holdes ansvarlige”.
Efterfølgende sendte præsident Trump et officielt brev til FN’s generalsekretær, hvori han skrev, at USA ikke længere har til hensigt at ratificere traktaten, og pointerede at USA “ikke har nogen juridiske forpligtelser som følge af dets underskrift”.
I dag, hvor præsidenten hedder Joe Biden, er retorikken en anden. I et svar til Danwatch og Information betegner det amerikanske udenrigsministerium våbenhandelstraktaten som “et vigtigt redskab til at fremme ansvarlighed i den globale våbenhandel, i tråd med De Forenede Staters egne høje standarder”. Men på linje med Trump afviser også Biden-administrationen altså at være forpligtet af traktaten.
Af Bidens memorandum fremgår det, at de amerikanske myndigheder ikke vil tillade våbenoverførsler, hvis de “vurderer, at det er mere sandsynligt end ikke”, at udstyret “vil blive brugt” til at begå eksempelvis krigsforbrydelser. Men det fremgår samtidig eksplicit af memo’et, at det ikke medfører nogen forpligtelser, som kan håndhæves “af nogen part over for USA, dets ministerier, agenturer eller enheder, dets embedsmænd, ansatte eller agenter, eller nogen anden person”.
Og den amerikanske lovgivning på området giver mulighed for at gøre undtagelser, når det er i USAs nationale eller sikkerhedsmæssige interesse, forklarer Zeray Yihdego. Det står “i kontrast” til FN’s våbenhandelstraktat, som “udtrykkeligt forbyder” våbeneksport, når der er viden om, at udstyret vil kunne blive brugt til at begå krigsforbrydelser, påpeger han.
Mere generelt ville det også “underminere” våbenhandelstraktaten, hvis deltagerstaterne bare kunne henholde sig til andre landes nationale regler og retningslinjer, mener Zeray Yihdego.
“Modtagerlandes nationale lovgivning, politik eller praksis kan inddrages som faktorer, når man skal vurdere risici. Men den eksporterende stat må ikke bruge det som undskyldning for at undlade at opfylde sine internationale forpligtelser”, siger han.
Bidens memorandum er “ikke andet end et politisk dokument, som kan ændres når som helst det måtte være politisk belejligt”, påpeger også Laurence Lustgarten, der er associate fellow ved britiske university of Oxford og forfatter til den juridiske lærebog Law and the Arms Trade.
En lignende vurdering har Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Han påpeger, at de internationale regler, som Danmark er bundet af, “forudsætter konkrete vurderinger af risikoen for, at eksporteret material anvendes retsstridigt”.
“Hvis sådanne vurderinger reelt ikke foretages, fordi man blot antager, at modtagerstaten selv foretager rimelige risikovurderinger ved videreeksport, vil man ikke efter min overbevisning leve op til sine forpligtelser”, siger han.
Marc Schack tilføjer, at oplysninger om modtagerlandets regler på området godt kan inddrages som et centralt element i risikovurderingerne. Men det kan aldrig stå alene.
“Det skyldes, at eksportstaten skal foretage reelle risikovurderinger, ligesom der ikke er holdepunkter i regelsættene for, at eksportstaten blot overlader sine forpligtelser til modtagerstaten”, siger han.
“Umiddelbart er det svært at se, hvordan et rammevurderingssystem, som det er beskrevet, lever op til kravet om konkrete vurderinger”.
Sagen fremkalder fornyet kritik fra Enhedslisten, Alternativet og De Radikale.
Ifølge Alternativets udenrigsordfører Sascha Faxe gør Danmark sig skyldig i at “udlicitere både sit formelle og sit moralske ansvar til en stat, der ikke navigerer indenfor samme retningslinjer”.
“Det er langt fra i orden”, siger hun.
“USA siger selv, at de ikke er juridisk bundet af det. Så det er jo på falske forudsætninger”.
Tidligere i februar blev den hollandske regering af en appeldomstol pålagt at stoppe sin våbeneksport til Israels kampfly inden syv dage. Den hollandske regering forsøgte at argumentere for de politiske hensyn og forholdet til USA og Israel, men det blev afvist af domstolen. Netop det viser forskellen mellem at være juridisk forpligtet af regler og have nogle “pejlemærker”, siger Trine Pertou Mach.
“Den hollandske dom understreger, at man kan bruge reglerne til at holde staterne ansvarlige for deres eksport. Det er det, vi gerne vil have, for det er sådan, vi gerne vil bygge det internationale samfund op”, siger hun.
I modsætning til Sascha Faxe, Trine Pertou Mach og de juridiske eksperter, så ser Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach ikke væsentlige problemer med den måde Udenrigsministeriet har valgt at tilrettelægge eksporten til F-35-kampflyene på.
Men den nuværende situation – med vedvarende beretninger om overtrædelser af den humanitære folkeret, skærpet kritik af Israel fra FN og den hollandske appeldomstols afgørelse – betyder at Danmark bliver nødt til at rejse sagen over for amerikanerne. Og håndterer de ikke våbeneksporten til Israel, bliver Danmark nødt til selv at skride ind.
“Man kan ikke sige længere, at der ikke er en meget, meget klar risiko for, at menneskerettighederne eller folkeretten bliver overtrådt”, siger Christian Friis Bach.
“At fortsætte en våbeneksport i det tilfælde er i strid med EU’s regler og med nogen sandsynlighed også FN’s våbenhandelstraktat. Det må vi påberåbe over for amerikanerne, og hvis ikke amerikanerne reagerer på det, så må vi selv agere på det”, siger han.
Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens svar på kritikken af hans argument om, at USA følger de samme “pejlemærker” som Danmark. I et skriftligt svar skriver hans ministerium:
“Det er Udenrigsministeriets samlede vurdering, at den amerikanske våbeneksportkontrol fortsat grundlæggende ses at varetage de samme principielle hensyn som Rådets fælles holdning og FN’s våbenhandelstraktat, herunder bl.a. hensynet til menneskerettigheder, humanitær lov og regional stabilitet”.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
