Organisationerne Amnesty, Oxfam, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq varslede tirsdag, at de vil lægge sag an mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet for at få stoppet al militær eksport til Israel.
Det sker efter, at Danwatch i tæt samarbejde med dagbladet Information har afdækket, hvordan danske myndigheder tillader eksport af dele til de amerikansk-producerede F-35-fly, uden at foretage vurderinger af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser.
Som Danwatch tidligere har beskrevet, benyttes flyene lige nu af Israel til at bombe i Gaza.
De fire organisationer mener, at der er en klar risiko for, at våben og militært udstyr, som Danmark direkte og indirekte eksporterer til Israel, bliver brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.
Derfor vil de have danske domstoles vurdering af, om eksporten strider mod FN’s og EU’s regler om våbenhandel, som Danmark har forpligtet sig til.
”Vi har i fem måneder talt om et potentielt folkedrab i Gaza, men vi har ikke set politikerne gribe til handling. Vi har brug for at få rettens ord for Danmarks ansvar”, siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, der er en af organisationerne bag søgsmålet.
De ansvarlige ministre, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S), “noterer sig”, at organisationerne vil lægge sag an for at få stoppet den militære eksport til Israel.
“Jeg har ikke set stævningen endnu, den er mig bekendt ikke udtaget. Og så må den sag jo gå rettens vej. Vi føler, at vi er helt inden for linjerne af de spilleregler, der gælder, det er hvad jeg kan sige”, udtaler Lars Løkke Rasmussen til Danwatch og Information.
Fem måneder inde i den igangværende krig er mindst 30.000 mennesker i Gaza blevet dræbt, heraf mindst 12.500 børn. Det viser tal fra de Hamas-kontrollerede palæstinensiske myndigheder – tal som bekræftes af blandt andet FN.
Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, henviser til, at “hundrede tusindvis” af mennesker i Gaza ikke kan finde hverken vand, mad, medicin eller husly, og at 70 pct. af al infrastruktur er ødelagt.
“Danmark må ikke levere våben til at bombe civile. Med retssagen vil vi teste, om Danmark respekterer international lov og ret og de værdier, vi bekender os til. Vi må ikke sidde klare brud på de humanitære love, krigsforbrydelser og advarslen om et potentielt folkedrab overhørig”, siger han.
Organisationerne mener, på lige fod med en række juridiske eksperter som Danwatch og Information tidligere har konsulteret, at eksporten strider mod FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport.
Konkret henviser organisationerne til Danwatch og Informations afdækning af den danske eksport af militært udstyr til Israel det seneste år.
Amnesty har desuden indsamlet beviser for, at Israel begår mulige krigsforbrydelser i Gaza.
“Vi har dokumenteret flere israelske bombeangreb i Gaza, der ikke skelner mellem civile og militære mål og udsletter hele familier. Angrebene er uproportionelle og i strid med krigens regler. Danmark må på ingen måde være med til at gøre disse ulovlige angreb på civile mulige”, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark.
Der er tale om et stærkt principielt retsopgør, som er yderst sjældent i det danske retssystem. Det siger Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.
“I forhold til det substantielle, altså overholdelsen af de internationale regelsæt for våbeneksport, vil jeg vurdere, at organisationerne har en god sag”, siger han.
Stuart Casey-Maslen, professor i folkeret ved University of Pretoria i Sydafrika mener, at den danske sag er vigtig og principiel.
“Enhver indsats for at opretholde international lov gør en forskel,” siger han.
“Hvis internationale forbrydelser, der begås ved hjælp af udenlandske våben, ikke bliver efterprøvet i retten, vil det underminere troværdigheden af både FN’s våbentraktat og EU’s regler for våbeneksport” siger han
Den sydafrikanske professor mener også, at de danske ngo har en stærk sag, fordi risikoen for at dansk militært udstyr vil bidrage til mulige krigsforbrydelser i Gaza er overhængende.
“Beviserne for, at Israel foretager vilkårlige angreb mod ikke-militære mål i strid med international humanitær lov er stærke. Og det samme gælder beviserne for, at Israel foretager angreb, der forårsager overdreven civil skade i strid med international humanitær lov”, siger Stuart Casey-Maslen.
Det er dog et åbent spørgsmål, om de vil få lov at føre sagen. Det kræver nemlig, at organisationerne vurderes at have en »retlig interesse«. Og på det punkt har de danske domstole en restriktiv praksis, forklarer Marc Schack.
»Det er et spørgsmål om, hvorvidt der i Danmark skal være mulighed for, at man kan føre sager, der har en mere principiel eller politisk karakter. Eller om domstolene skal være forbeholdt konkrete retlige tvister,« siger han.
»Praksis er ikke fuldstændigt entydig i forhold til de her mere principielle sager. Men det står klart, at det vil være svært«.
Selv mener sagsøgerne, at de har en stærk sag og at de kan bevise, at de er retligt berørt af den danske våbeneksport.
“Organisationerne er berørt af sagen, både fordi de er sat i verden for at beskæftige sig med overholdelse af menneskerettighederne og fordi deres arbejde i Gaza er direkte berørt af de israelske angreb” siger Emil Kjørboe, fra Kontra Advokater, der fører sagen.
“Især er den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haqq direkte berørt.”
“Men derudover mener vi, at vi har en god sag: Der er en klar risiko for, at dansk militært udstyr, der ender i Israel, kan blive anvendt til brud på den humanitære folkeret.
“Det synes vi, at der er rigtig mange beviser for, og det er der også rigtig mange internationale eksperter, som vurderer,” siger Emil Kjørboe.
Konkret kommer de fire organisationer til at sagsøge staten for at overtræde både EU’s og FN’s regler om våbeneksport ved at tillade både eksport direkte til Israel og indirekte eksport, hvor Israel er slutbruger, f.eks. af dansk F-35 udstyr.
“Vores påstand er, at de her tilladelser er ugyldige og skal tilbagekaldes, fordi de strider mod EU’s Fælles Erklæring om våbenhandel, FN’s Våbentraktat samt Genévekonventionernes Artikel 1. Den siger, at staten skal respektere den humanitære folkeret og gøre, hvad der er muligt for, at andre overholder den. Heri ligger også en forpligtelse til at sikre, at dansk militært udstyr ikke bidrager til brud på folkeretten”, siger Emil Kjørboe.
På grund af sagens principielle status, anmoder de fire organisationer om, at sagen starter ved landsretten. Københavns Byret skal derfor først afgøre, om sagen skal starte i landsretten.
Ud over den danske sag om våbeneksport til Israel verserer der en række lignende sager i Storbritannien, New Zealand, Canada og Holland.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
