24. oktober 2017

Fra Jordan til Danmark – ny opera varsler et opgør med patriarkatet

Operaen AGONY, som lige nu spiller i Århus, har samarbejdet med 15 kvinder fra Jordan, som har bidraget til forestillingen med puder, kaffekopper og et indblik i jordansk madkultur. Stykket varsler et opgør med de patriarkalske normer - som findes både i Vesten og Mellemøsten.

Patriarken i operaen Agony er iført en hvid slagterkittel, da sønnen Angel vender hjem. Foto: Anders Bigum / presse

Spørger man komponist og kunstnerisk leder på operaen AGONY, Line Tjørnhøj, så er der et stort opgør på vej i hele verden. Et opgør med det, som hun selv kalder for patriarkatet, og det forsøger hun at skildre i sin nye forestilling, som spiller på Godsbanen indtil d. 27. oktober.

“Jeg har en følelse af, at der er en meget stor samfundsændring på vej. Jeg synes, at der er et opgør med de patriarkalske magtstrukturer. Et opgør med, at man i mange år har nedarvet strukturer, som både er psykologiske – men også i forhold til penge og ressourcer – og som gør, at nogen er priviligeret alene pga det køn, som de er født med”, forklarer Line Tjørnhøj.

I operaen AGONY inviteres publikum med til en middag i familiens skød. Patriarken for bordenden, ll Padre, vil fejre, at sønnen Angel er kommet hjem. Men da Angel har medbragt sin nye kæreste, Robin, udfordres faderens verdenssyn, og det kommer til at dramatisk opgør, hvor faderens overmagt står for fald.

Line Tjørnhøj ser de patriarkalske magtstrukturer i såvel valget af Donald Trump til amerikansk præsident, som den måde folk bliver udskammet på igennem de sociale medier.

“Jeg synes fx, at #MeToo-kampagnen er en lille bølge. Det er ikke kun en battle mellem mænd og kvinder, der er et opgør med de her magtstrukturer.”

Kvinde fællesskaber

Ligesom i #MeToo-kampagnen, hvor kvinder verden over samles om at dele historier om krænkelser og seksuelle overgreb, har operaen AGONY skabt nye alliancer mellem kvinder på tværs af landegrænser.

Line Tjørnhøj og produktionskonceptet DUST har samarbejdet med 15 kvinder fra Tal Al-Rumman i Jordan, som har bidraget til forestillingens scenografi med ting de selv har produceret, såsom små, traditionelle kaffekopper, som de selv har drejet i ler, og puder, hvor deres navne broderet på bagsiden.
Samarbejdet, som har løbet over knap et år og er støttet af KVINFO, har hjulpet de jordanske kvinder til at skabe et kooperativ med egen produktion og eget logo.

“Det handler om, at de inspirerer os, og vi inspirerer dem –  og så deler vi nogle ressourcer.”, forklarer Line Tjørnhøj om samarbejdet, som rækker ud over produktionen af produkter. Det nye fællesskab har fået kvinderne ud af deres hjem og givet dem en vis økonomisk uafhængighed.

“De jordanske kvinder siger selv, at noget af det vigtigste, som de har fået ud af det, er, at de er begyndt at mødes, og at de har fået en uafhængighed af at slutte sig sammen”, tilføjer Line Tjørnhøj.

Både dem og os

Det har været vigtigt for kreativ leder Line Tjørnhøj, at fortællingen både handler om os og dem, for hun mener ikke nogen samfund kan se sig fri fra de magtstrukturer. Den kritik, som operaen rejser, gælder nemlig for forholdene både i Vesten og Mellemøsten.

Derfor har Line Tjørnhøj forsøgt, at få skuespillerne på scenen til at afspejle både os og de andre, ved at bruge kostumer og og sprog, der peger i mange retninger, og ikke er til at placere i en bestemt region eller kultur.

Karaktererne er alle fremmedgjorte i forhold til kultur, køn og tilhørsforhold. Vi har forenklet dem, så de er futuristiske og ubestemmelige”, beskriver hun.

Kok og madstylist, Michelle Appelros, besøgte tidligere på året Jordan for at undersøge jordansk madkultur.

Måltidet som mødested

Maden spiller en stor rolle i operaen, hvor publikum sidder med til bords, og igennem forestillingen får serveret fem retter, som bliver tilberedt live på scenen af kok Michelle Appelros.
Måltidet har også været vigtig i mødet med de jordanske kvinder.

“Mødet med kvinderne var meget præget af, at vi sad ved bordet. Jeg fik et helt andet blik på, hvad det er man gør, når man sætter sig ned ved et bord og deler mad og deler ressourcer”, beskriver Line Tjørnhøj.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Her opstod ideen om at inddrage de jordanske kvinder i produktionen af operaen ved at bruge deres produkter, og på den måde skabe en platform for kvindernes produkter – som en slags product placement.

To af kvinderne fra Jordan er nu i Danmark for at se den færdige forestilling.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down