Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Hasselnødderne i din Hollybar kan være plukket af børn ned til syv år

I nøddeplantagerne i Tyrkiet er mindst en tredjedel af høstarbejderne under 18 år - nogle er helt ned til syv år. Fødevarevirksomheden Olam eksporterer hasselnødderne videre til hele verden herunder til danske Toms.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Mie Obbekær
Mie Obbekær
Journalist

Toms Guldbarrer, Nougatharer og Hollybarer kan være produceret af hasselnødder plukket af børn. Hos Toms’ leverandør af hasselnødder Olam International er der børn ned til syv år, der arbejder i nøddeplantagerne. 

Det viser en rapport fra juni udgivet af Fair Labor Association (FLA), en international non-profit organisation, der samler virksomheder, universiteter og NGO’er i arbejdet for bedre arbejdsvilkår internationalt. I rapporten er høstarbejdernes arbejdsforhold beskrevet som både farlige og opslidende.

Sådan er arbejdsforholdene i hasselnøddeplantagerne

  • 70 % af verdens hasselnødder kommer fra Tyrkiet.
  • Mindst en tredjedel af de tyrkiske høstarbejdere er børn mellem 13-17 år.
  • Børn mellem 7-12 år arbejder i nøddeplantagerne.
  • Deres arbejdsdage er typisk på 11-12 timer, og de arbejder syv dage om ugen.
  • Arbejderne bor ofte i telte uden adgang til wc eller rindende vand og må ofte betale en procentdel af deres løn til de mellemmænd, der har skaffet dem jobbet.
Kilde: Sinem Kavak, gæsteforsker ved Lunds Universitet, og har i fem år forsket i sæsonarbejdere og hasselnødproduktionen i Tyrkiet. Og det franske undersøgende medie Mediapart.

Sådan er arbejdsforholdene i hasselnøddeplantagerne

  • 70 % af verdens hasselnødder kommer fra Tyrkiet.
  • Mindst en tredjedel af de tyrkiske høstarbejdere er børn mellem 13-17 år.
  • Børn mellem 7-12 år arbejder i nøddeplantagerne.
  • Deres arbejdsdage er typisk på 11-12 timer, og de arbejder syv dage om ugen.
  • Arbejderne bor ofte i telte uden adgang til wc eller rindende vand og må ofte betale en procentdel af deres løn til de mellemmænd, der har skaffet dem jobbet.
Kilde: Sinem Kavak, gæsteforsker ved Lunds Universitet, og har i fem år forsket i sæsonarbejdere og hasselnødproduktionen i Tyrkiet. Og det franske undersøgende medie Mediapart.

Danwatch bragte i sidste uge en historie om, at børn plukker hasselnødderne til produktion af Nutella. Arbejdsforholdene for nøddeplukkerne i Tyrkiet er også beskrevet i New York Times og det franske undersøgende medie Mediapart.

Toms stiller krav om ansvarlighed

Den danske chokoladeproducent Toms køber samtlige af sine hasselnødder fra Olam i Tyrkiet. Det bekræfter CSR-manager Lea Sørensen Holm fra Toms over for Danwatch.

Det betyder, at der er stor risiko for, at der også er børnearbejde bag vores hjemlige Guldbarrer, Nougathare og andre Toms-chokolader fra chokoladefabrikken, der er  Danmarks største producent af slik og chokolade.

Lea Sørensen Holm understreger, at Toms leverandør er meget optaget af at sikre, at hasselnødderne er ansvarligt produceret:

“Olam har, som os, stort fokus på bæredygtighed og ansvarlig sourcing. Det er én af de væsentligste årsager til, at vi køber vores hasselnødder igennem dem.”

Når vi kommer ud i niche-råvarer, som f.eks. hasselnødder, som er 2% af vores råvareindkøb, så bliver vi nødt til at stole på vores leverandører.

Lea Holm Sørensen, CSR-manager, Toms Group

Olam International har hovedkvarter i Singapore og er en af verdens største leverandører af råvarer til fødevareindustrien. En talsmand fra Olam skriver i en mail til Danwatch, at Olam anerkender, at der er problemer med børnearbejde, og at de arbejder på at forhindre det:

“Vi anerkender, at der stadig er meget at gøre. Vi fortsætter med at samarbejde med andre organisationer for at øge virkningen og rækkevidden af ​​vores aktiviteter, og for at imødegå de systematiske udfordringer, der står i vejen for forbedring af arbejdsforhold og sociale forhold for hasselnøddearbejderne og deres familier.”

Olam har siden 2012 iværksat programmer, der skal mindske børnearbejde blandt andet i samarbejde med FLA. Men på trods af denne indsats er der fortsat børn, der arbejder i de nøddeplantager, hvor Olam køber sine nødder. Olam understreger over for Danwatch, at de tager problemet med børnearbejde meget alvorligt, og at deres programmer har skabt bedre vilkår for arbejderne.

Ekspert: Toms har pligt til at kontrollere

Ekspert i virksomhedsetik Jacob Dahl Rendtorff fra RUC mener, at det er Toms ansvar, at deres hasselnødder er produceret ansvarligt:

“De skal simpelthen lave tests og være sikre på, at leverandørerne opfører sig ordentligt”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

“Ligesom vi andre går ned i supermarkedet, må man ud og se, hvad det er, man køber. Det må de gøre, og det er de dybt ansvarlige for. Samtidig giver det dem bedre produkter, fordi de har tjek på, hvad der sker”, siger han.

Jacob Dahl Rendtorff anerkender, at det kan være svært for en dansk virksomhed som Toms at tjekke op på deres leverandører, men understreger at det kan og skal gøres:

“Det er selvfølgelig et problem, hvis der er flere led i kæden. At du har en leverandør, som så har en underleverandør, som også har en underleverandør. Hvor langt går ansvaret så? Der bør de kigge ned i kæden. De må ud på fabrikkerne, ud i plantagerne.”

Toms stoler på Olam

Hos Toms står de ved deres ansvar, men har ifølge Lea Sørensen Holm ikke mulighed som at kontrollere alle deres leverandører:

“Vi bruger mange råvarer, som kan være i risikozonen for at blive produceret uansvarligt, f.eks. kakaobønner, som vi tager aktivt ansvar for bliver produceret under ordentlige forhold. Men når vi kommer ud i niche-råvarer, som f.eks. hasselnødder, som er 2% af vores råvareindkøb, så bliver vi nødt til at stole på vores leverandører. Viser det sig så, at vi ikke kan det, er det vores politik at slå hårdt ned.”

Toms forventer ifølge Lea Sørensen Holm, at deres leverandør aktivt arbejder for at mindske børnearbejde:

“Børnearbejde er utilgiveligt. Alligevel foregår det desværre rundt om i verden. Derfor er det afgørende for Toms, at vores leverandører gør alt, hvad der står i deres magt, for at komme børnearbejde til livs.” siger hun.

 

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.