Anbefaling18. apr '25

Hollandsk medie på jagt efter europæisk narkobaron i Sierra Leone

Det Amsterdam-baserede gravermedie Follow the Money gik på jagt efter Europas største narkobaron. De fandt ham arm i arm med nogle af Sierra Leones mest magtfulde skikkelser.

Bb påskeanbefalinger 05
Jos Leijdekkers til gudstjeneste i Tihun i det sydlige Sierra LeoneFirst Lady Fatima Maada Bio Via Facebook/Reuters/Ritzau Scanpix og efterbehandlet af Louise Kock

Hvor villle du gemme dig, hvis du stod til samlet 47 års fængsel for narkohandel og var internationalt eftersøgt? 

Jos Leijdekkers, en 33-årig hollænder, har valgt Freetown, hovedstaden i det lille vestafrikanske land Sierra Leone. Og det har han tilsyneladende gjort klog, viser graverarbejde fra det undersøgende onlinemedie Follow the Medie og den hollandske avis Algemeen Dagblad. 

Selvom hollandske og belgiske myndigheder over flere omgange har idømt Leijdekkers fængsel in absentia, mænger narkoforbryderen sig med den absolutte magtelite i Sierra Leone, der gentagne gange har ignoreret både Holland, Belgien og Interpols anmodninger om at få Leijdekkers udleveret. 

Gennem lækkede videoer dokumenterer Follow the Money og Algemeen Dagblad, at Jos Leijdekkers fester med Sierra Leones immigrationschef Alusine Kanneh og er på kram med tidligere politichef, Ambrose Sovula. 

Mediernes kilder fortæller endvidere, at Leijdekkers bliver beskyttet af sierraleonske sikkerhedsstyrker, når han bevæger sig rundt i Freetown, ligesom han skulle have et nært forhold til præsident Julius Madaa Bios datter, Agnes Bio. 

Follow the Money og Algemeen Dagblads kortlægning af Jos Leijdekkers omgangskreds i Sierra Leone er underholdende, men provokerende læsning. Kan man virkelig begå serieforbrydelser, og så bare stikke af til Vestafrika uden nogensinde at skulle stå til ansvar for sine gerninger? 

Åbenbart.

Nyt knudepunkt i narkohandlen

Historien om Jos Leijdekkers understreger samtidig Sierra Leones stadig større rolle i den internationale kokainhandel. 

Når der bliver smuglet stoffer fra Latinamerika til Europa, er der typisk behov for en mellemstation på vejen, hvorfra varerne kan blive ompakket og videredistribueret til deres endestationer. 

Freetown er en af de mest benyttede af disse transitbyer, vurderer eksperter

Både FN’s seneste World Drug Report og Interpols index over organiseret kriminalitet fremhæver også byens betydning for Europas narkohandlere. De nævner endda, at der er tegn på, at højtstående sierraleonske regeringsfolk deltager i ulovlighederne. 

Jos Leijdekkers refugium i Freetown bestyrker kun mistanken.