Oplev en midlertidig flygtningelejr, få tatoveret et bogstav fra menneskerettighedserklæringen eller kom på omvisning med nye perspektiver på gamle værker, mens du fejrer menneskerettighederne med drinks, øl og håndmadder.
Statens Museum for Kunst, Amnesty International og filmfestivalen MIX Copenhagen har sammensat et mangfoldigt program, der fredag den 16. november skal markere 70-året for FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder.
[Boks1]
“Hovedærindet er at byde indenfor til en anderledes og sanselig kunstoplevelse”, siger Daniel Smith, der er oplevelsesproducent ved Statens Museum for Kunst om arrangementet.
Aftenens program har særligt fokus på mennesker på flugt, kvinders rettigheder samt undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet. Emnerne er valgt ud fra Amnesty Internationals kernepunkter for organisationens arbejde med menneskerettigheder i 2018.
Arrangementet gæstes af internationale kunstnere og oplægsholdere. Den hollandske kunstner Sander Van Bussel vil opsætte en tattoo-bod, hvor man kan få tatoveret et af de 6773 bogstaver, der udgør menneskerettighedserklæringen. Den sudanesiske karikaturtegner Khalid Albaih zoomer ind på flygtningekrisen med en videoinstallation over bådflygtninge på Middelhavet og en kunstnerisk fortolkning af en flygtningelejr.
[Citat1]
Selvom menneskerettighederne blev nedskrevet i 1948, er de stadig relevante at sætte fokus på i dag, siger Daniel Smith:
“Menneskerettighederne er ikke mindre aktuelle i dag, end de var for 70 år siden. Det er evigt aktuelt at slå et slag for den individuelle frihed – om det så er kønslig, seksuel, eller hvad det kan være, så er menneskerettighederne aktuelle på nye måder i dag.”
I løbet af aftenen vil en række film og talks sætte fokus på forfølgelser og krænkelser af seksuelle minoritetsgrupper rundt om i verden. Omvisninger vil fortælle om nogle af de sædvanlige udstillinger på museet, der har været i berøring med menneskerettigheder – som for eksempelvis kunstmaleren Wilhelm Freddie, der efter sigende er den eneste dansker, der i nyere tid er blevet fængslet udelukkende på grund af sin kunst.
Maria Grabowski, der er projektleder hos Amnesty International, er glad for, at kunstmuseet har valgt at tage udgangspunkt i organisationens kernepunkter for den kunstneriske fortolkning. Hun ser tydelige paralleller mellem kunstens verden og sit eget arbejde i en menneskerettighedsorganisation:
[Boks2]
“Når man er ude at opleve kunst, forholder man sig åbent og kritisk, og man former fællesskaber omkring kunsten. Det er tre grundlæggende præmisser, vi også beskæftiger os med i vores arbejde med menneskerettigheder: at vi skal være åbne over for andre mennesker, vi skal være kritiske, hvis stater ikke opfører sig ordentligt, og vi skal være fælles, hvis vi vil rykke noget.”
Med drinks, øl og håndmadder lægges der op til en festlig aften, der kan ses som en hyldest til menneskerettighederne. Samtidig vil de alvorlige emner, der sættes på dagsordenen indbyde til refleksion og debat, fortæller Maria Grabowski:
“Bare fordi vi fejrer fremskridtene, så negligerer vi ikke alt det, der er noget lort. Vi skal fortælle begge historier. Kunst kan om noget provokere og inspirere folk til at kæmpe for det, de tror på, og omvendt kan menneskerettighederne være med til at inspirere kunsten til at gøre noget andet, end den har gjort før.”
Sally Jensen