Danwatch holder et vågent øje med danske virksomheder i Rusland og Belarus. Har du kendskab til forhold, vi bør undersøge?
Opdateret 16/12 med rettede tal fra Erhvervsstyrelsen.
14 sanktionspakker og seks “reguleringspakker” rettet mod Rusland og Belarus.
Det er, hvad der er indført i EU-regi siden 23. februar 2022 – og her knap to et halvt år efter har det kastet rekordmange sager om potentielle sanktionsbrud af sig hos danske myndigheder.
Rekordstort antal
Erhvervsstyrelsen har siden februar 2022 færdigbehandlet hele 144 sager om mulig overtrædelse af EU-sanktionerne mod Rusland, hvoraf otte af disse har ledt til politianmeldelse. Og i skrivende stund er hele 45 sager under luppen, oplyser Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til Danwatch.
Også hos NSK har sanktionssager lagt beslag på et betydeligt antal ressourcer. Enheden har siden februar 2022 oprettet 91 sager om “mulige overtrædelser” af straffelovens paragraf 110 c, som dækker over sager om potentielle sanktionsbrud. Bestemmelsen har en strafferamme på op til fire års fængsel.
Og i skrivende stund er der 40 verserende sager på skrivebordene hos NSK om mulige overtrædelser af straffelovens paragraf 110 c, lyder det i et skriftligt svar.
Hverken NSK eller Erhvervsstyrelsen har dog mulighed for at gå yderligere ind i de konkrete sager, da de fortsat er verserende.
For knap et år siden kunne Berlingske beskrive, at Erhvervsstyrelsen havde 23 åbne sager, mens tallet hos NSK lød på 22. Hverken NSK eller Erhvervsstyrelsen har kunnet oplyse om overlap mellem de åbne sager fra 2023 og 2024, men tilbage står et rekordstort antal sager, der nu er under lup hos myndighederne.
I 2022 bekræftede Politiets Efterretningstjeneste (PET) desuden over for Danwatch, at alle sager om sanktionsbrud runder skrivebordene hos tjenesten, hvor de behandles, hvis de ikke videresendes til NSK.
PET oplyser dog, at tjenesten ikke ønsker at oplyse om antallet af eventuelle verserende sager.
Forventelig stigning
Stigningen i antallet af sager er dog “forventelig”, vurderer Jens Ladefoged Mortensen, lektor og forsker i internationale sanktioner ved Københavns Universitet.
“Det er en klar indikation på, at myndighederne holder mere aktivt øje og reagerer. Deres opgave er at undersøge og vurdere, om der er grundlag for en sag, og det gør de i stigende grad. Det kan man helt klart konkludere,” siger han til Danwatch.
Samtidig påpeger han, at det stigende antal sager i høj grad kan ses som et udtryk for, at mekanismen til at opfange sanktionssager – som netop også indebærer PET – for alvor er kommet i omdrejninger i Danmark. Samtidig med at selve sanktionspakkerne er taget til i styrke og volumen.
“Sanktionspakkerne bliver mere og mere fintmaskede, som følge af at sanktionspakkerne også omfatter mere og mere. Det kommer også af læringen fra de allerede vedtagne sanktionspakker, hvilket også kan forklare en del af stigningen,” lyder det.
Få offentlige sager
Sagernes antal i betragtning har det dog været småt med offentlig omtale af konkrete sager. På baggrund af Danwatch-afsløringer er både Danfoss, Rockwool, FLSMidth og rederiet Hafnia blevet undersøgt for potentielle sanktionsbrud af Erhvervsstyrelsen, men i alle tilfælde er virksomhederne blevet frikendt.
Derudover oprullede Ekstra Bladet i december historien om sigtelser mod en virksomhed og selskabets direktør og finansdirektør for netop sanktionsbrud. Ifølge mediet havde selskabet forsøgt at planlægge handel med et statsejet russisk selskab, der har tætte bånd til Putin, via en kinesisk selskabskonstruktion, lyder det i afsløringen.
Et navneforbud afskærer dog mediet fra at beskrive virksomheden og de sigtede yderligere.