En Danwatch-undersøgelse

Jordbærplukkere nægtes toiletpauser: Straffes med dage uden arbejde

Ronja Pilgaard

Journalist

Sandra Blenner Rasmussen

Journalist

Ronja Pilgaard

Journalist

Sandra Blenner Rasmussen

Journalist

Foto: Stefania Prandi

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med Politiken og Al Jazeera
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
9. juli 2021
Spanske jordbær, der sælges i SuperBrugsen, Irma, Føtex og Netto er plukket af migrantarbejdere, som dagligt udsættes for ydmygelser og arbejdsforhold, som kaldes “umenneskelige, krænkende og i mange tilfælde ulovlige”.

Omtrent hver tredje dag bliver Elena, Ana og Mihaelas hold med 40 migrantarbejdere kaldt sammen af deres supervisor hos den spanske jordbær-producent, Bionest.

“De råber, at vi er uduelige, og at vi er ingenting værd”, siger Elena.

Den 39-årige rumænske mor til to slår let i bordpladen og kigger ud på træerne, der omgiver os.

Hendes søster er jordbærplukker samme sted, fortæller hun.

“En af cheferne sagde til hende, at hun er mindre værd end hans klunker”.

Til mødet får arbejderne at vide, hvem der har plukket færrest bær de seneste dage. Det er alt sammen registreret hos Bionest – en enorm landbrugsvirksomhed, som sælger økologiske jordbær i SuperBrugsen og Irma. For jordbærplukkerne har et chip-armbånd, som skal scannes, hver gang de har samlet et vist antal bakker bær. Og dem, som har plukket færrest, får så den straf, at de ikke må arbejde – og dermed heller ikke få løn – de næste tre dage.

“Så sidder folk alene tilbage og græder,” fortæller Elena.

“Du ved, folk kommer, fordi de har problemer i Rumænien og har brug for at tjene penge. Nu skal de bare sidde der og spilde deres tid uden at få løn”, siger hun og tilføjer, at folk selvfølgelig arbejder alt, hvad de kan, for ikke er blive straffet på fjerdedagen.

Ved siden af Elena tænder kollegaen Mihaela den femte cigaret på en halv time og kigger sig endnu engang over skulderen i retningen af parkeringspladsen. Vi er stadig de eneste herude ved rastepladsen i skovbrynet, hvor de tre jordbærplukkere har foreslået at mødes – et godt stykke fra hovedvejen, der går fra Huelva by og til Bionests jordbærmarker i det sydvestlige hjørne af Spanien.

Elena har besluttet sig for at forlade jobbet. Mihaela vil også gerne stoppe, men hun er eneforsørger for sine tre børn i Rumænien og ved ikke, hvor hun så skal få pengene fra. 

“Det her sted er helvede”, siger hun.

Næsten alle jordbærplukkere fortæller, at de skal have et chip-armbånd på, som de skal scanne, hver gang de har plukket et vist antal bakker jordbær. Hos leverandører til Coop og Salling siger arbejderne, at de bliver straffet med dage uden arbejde og løn, hvis de ikke har plukket nok.

Danmark importerer flere og flere jordbær fra Spanien

Jordbær året rundt

I Danmark spiser vi importerede jordbær, blåbær og hindbær som aldrig før. De sælges næsten året rundt – fra november til juli – og sidste år købte vi 15 gange så mange spanske jordbær som for 12 år siden.

Danwatch har sporet bærrene i danske supermarkeder til de marker i Huelva-regionen i Sydspanien, hvor de plukkes. Her har vi talt med 16 jordbær- og blåbærplukkere, som arbejder for syv store gartnerier, som blandt andet leverer til Coop, der ejer SuperBrugsen, Fakta og Irma, til Lidl og til Salling Group, som ejer Netto, Føtex og Bilka.

Bærplukkerne er hovedsageligt migranter fra Marokko og Østeuropa og er næsten alle sammen kvinder. De kommer til Huelva, fordi de kan tjene markant mere her, end de kan derhjemme. Til gengæld fortæller de om daglige afstraffelser og ydmygelser, og om et ekstremt arbejdspres, hvor man bliver straffet for at tage toiletpauser og for at bede om en ugentlig fridag. Og at man bliver fyret, hvis man taler om sine rettigheder eller om at kontakte en fagforening.

Flere jordbærplukkere fortæller desuden om seksuel afpresning og seksuelle overgreb.

Læs mere: Marokkanske kvinder fortæller om udbredte seksuelle overgreb i Spaniens jordbærmarker

Både Salling Group og Coop siger, at man nu undersøger de omtalte jordbærproducenter og hvorvidt de kan blive ved med at levere til deres supermarkeder.

“Det er vigtigt for os at understrege, at de forhold, som er beskrevet, på ingen måde flugter med vores værdier eller de krav og den lovgivning, som leverandørerne forpligter sig til at overholde”, skriver pressekonsulent i Salling Group Jacob Krogsgaard Nielsen blandt andet i en mail.

Det røde guld

I Andalusiens frodige Huelva-region er der tradition for at dyrke jordbær, og producenter som Bionest dyrker ofte fortællingen om det traditionsrige familielandbrug, der er blevet ført videre i generationer.

Huelvas jordbær er imidlertid for længst blevet en milliardforretning: Omkring en tredjedel af den globale eksport af jordbær kommer ifølge markedsanalysevirksomheder i dag fra områdets titusinder af hvide plastikdrivhuse, som årligt sælger jordbær for mere end fire milliarder kroner. 

Og som i det meste af Europas landbrug er det sjældent familiens sønner og døtre – endsige naboer eller landsmænd – som i dag plukker, hvad der hernede gerne kaldes “el oro rojo”; det røde guld.

I Palos de la Frontera, cirka 10 kilometer fra provinshovedstaden Huelva, markerer en rundkørsel med et kæmpemæssigt jordbær dét, der har skabt mange penge i et område, som tidligere har været hårdt plaget af finanskrise og arbejdsløshed.

I byen Palos de la Frontera udgør eksporten af jordbær en enorm vigtig del af en økonomien i et område, der ellers har været hårdt ramt af økonomisk krise.

Tager man afkørslerne mod syd og vest, kommer man enten til den nyrestaurerede hvide bykerne eller den flotte palme-boulevard, der snor sig gennem velhaverkvartererne. Tager man vejen mod øst, kommer først de marokkanske basarer, hvor det myldrer med mennesker, når jordbærplukkerne har fået fri. Dernæst er der drivhuse, så langt øjet rækker.

Isoleret i det hvide hav af plastik

De seneste 20 år har jordbærindustrien særligt ansat kvinder fra Marokko og Østeuropa, primært Rumænien. En bilateral aftale mellem Spanien og Marokko fra 2001 lader årligt op til 20.000 marokkanske kvinder arbejde i markerne på midlertidige arbejdsvisa.

Marokkos nationale rekrutteringsbureau stiller eksplicitte krav om, at kvinderne skal være fra fattige og dårligt uddannede landområder i Marokko – samt at kvinderne skal have små børn i hjemlandet. Det sidste er ifølge eksperter for, at arbejderne har større incitament for at rejse hjem igen, når jordbærsæsonen er overstået.

Læs mere: Jordbærindustrien vil kun have yngre mødre: Små børn hjemme i Marokko skal sikre, at kvinderne rejser hjem igen

Kvinderne er indlogeret i skurvogne og små barakker, der i mange tilfælde er placeret på selve jordbærmarkerne, hvor man kan se dem stikke lidt op over det hvide hav af drivhustunneller.

Jordbærplantager nær byen Palos de la Frontera. Bærplukkerne bor ofte på selve marken i små skurvogne, der stikker op som øer i det hvide hav af plastik.

Der er som regel mange kilometer til nærmeste by, butik og sundhedsklinik. Og flere jordbærplukkere fortæller Danwatch, at de på den måde er ekstremt afhængige af deres arbejdsgivere.

De rumænske kvinder fra Bionest fortæller, at der ikke er nogen offentlig transport i området, så de skal køres til et supermarked hver tredje uge, hvor de kan købe ind. Når en jordbærplukker er syg, skal de som regel selv skaffe en bil for at komme til lægen, siger de.

Danwatch har talt med en jordbærplukker, 29-årige ‘Yasmin’, med en anden, voldsommere historie. Da hun sidste år blev ansat hos en anden stor leverandør af jordbær til europæiske supermarkeder, var hun gravid. Men hun mistede sit ufødte barn, mens hun arbejdede i marken. Og efterfølgende begyndte hun at bløde voldsomt. Yasmin siger, at hun gentagne gange bad sin supervisor om at komme til lægen men fik at vide, at hun i så fald selv skulle betale 20 euro for benzin. 

Det havde hun ikke råd til, siger hun, så der gik to uger, før han endelig kørte hende til en læge, der med det samme sendte hende på hospitalet.

“Jeg spurgte ham hver dag. Og jeg blødte ud over mit tøj. Alle kunne se, at jeg blødte”, fortæller hun.

29-årige Yasmin tabte sit ufødte barn, mens hun arbejdede i marken og siger, der gik uger, før hun kom på hospitalet, selvom hun blødt meget. Her er hun fotograferet i det hus hun nu bor i ved et andet jordbærlandbrug. 

Den totale afhængighed af udenlandske sæsonarbejdere i Huelvas jordbærindustri fører regelmæssigt til situationer, der svarer til tvangsarbejde.

Olivier De Schutter, FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom

Minder om tvangsarbejde

Det er ifølge migrationsaftalen ikke muligt for de marokkanske kvinder, der ankommer på midlertidige arbejdsophold, at skifte arbejdsgiver undervejs. Og den første arbejdsgiver er afgørende for, om man kan komme tilbage til Spanien næste år, for de sender som regel invitationer til arbejderne fra forrige sæson.

I kombination med isolationen på landet og manglende spanskkundskaber gør det ifølge ngo’er og eksperter de udenlandske arbejderne ekstra sårbare for grov udnyttelse. Over de seneste år er en række kvinder stået frem og har lagt sag an mod landbrug, der blandt andet anklages for voldsom udnyttelse og seksuelle overgreb.

Olivier De Schutter, FN’s særlige rapportør for ekstrem fattigdom, beskrev sidste sommer arbejds- og leveforholdene for jordbærplukkere i Huelva som “chokerende” og sagde, at situationen for mange af migrantarbejderne mindede om tvangsarbejde.

”Den totale afhængighed af udenlandske sæsonarbejdere i Huelvas jordbærindustri fører regelmæssigt til situationer, der svarer til tvangsarbejde, med en fuldstændig tilsidesættelse af både internationale menneskerettighedsstandarder og national lovgivning,” sagde Olivier De Schutter dengang.

Ingen fridage

De udenlandske jordbærplukkere kommer til Huelva på grund af lønnen. For en arbejdsdag på syv timer tjener de som regel 41 euro – eller lidt over 300 kroner. Til sammenligning fortæller flere marokkanske kvinder, at de derhjemme ville kunne tjene 40-50 kroner dagligt i landbruget.

Hertil kommer så overarbejdstimer – i højsæsonen fortæller flere jordbærplukkere, at de gerne arbejder op til 10 timer i de 40 grader varme drivhuse. De får 45 kroner i timen for overarbejde. Ansatte hos både Føtex-leverandøren Tierras del Condado, Bionest, der sælger til SuperBrugsen og Irma, og Surexport, som leverer jordbær til Salling Group der ejer Netto, Bilka og Føtex, siger, at overarbejdstimer ikke er frivillige men påtvungne, og at ingen tør sige nej, når virksomheden i højsæsonen kræver flere timer.

FAKTA

En jordbærplukkers arbejdsdag

De fleste jordbærplukkere fortæller, at deres arbejdsdag gerne starter et sted mellem klokken 5 og 7 om morgenen og så varer 7 timer – med 6,5 times arbejde og en halv times frokostpause uden løn. Er det højsæson, arbejder de op til 10 timer om dagen. 

Om sommeren kan der blive så varmt under drivhusenes plastikpresenninger, at det kan være tæt på umuligt at arbejde der om eftermiddagen. Derfor rykkes arbejdet til meget tidligt om morgenen – eller nogen steder om natten, hvor bærrene skal plukkes i mørke med pandelamper. 

Det, som de fleste jordbærplukkere fremhæver som et problem, er det psykiske arbejdsmiljø, hvor arbejderne konstant presses til at plukke mere. Ifølge billeder af produktionslister, som jordbærplukkerne har sendt lokale organisationer, så skal arbejderne hos eksempelvis Bionest som minimum plukke 3,8 kg bær i timen. Det svarer ifølge vores beregninger til omkring 320 mellemstore bær i timen. Det vil sige 2.080 bær på en 6,5 timers arbejdsdag eller 3.200 bær, når de arbejder ti timer.

Straffes via WhatsApp

Det, som de fleste jordbærplukkere fremhæver som et problem overfor Danwatch, er produktionskravene og det psykiske arbejdsmiljø, hvor de konstant bliver tilsvinet og presset til at plukke mere.

I en park i den lille by Almonte fortæller en nuværende og en tidligere ansat hos Føtex-leverandøren Tierras del Condado om samme type straffesystem, som kvinderne fra Bionest, hvor man bliver udelukket fra at arbejde, hvis man plukker for lidt – her bliver listerne over de mindst produktive arbejdere bare dagligt lagt op på beskedtjenesten WhatsApp af en supervisor.

Organisationen Jornaleras de Huelva en Lucha har sendt Danwatch screenshots, som er taget af arbejdere fra Tierras del Condado og angiveligt viser deres kommunikation med deres overordnede over WhatsApp. Ifølge arbejderne viser screenshots’ne, hvordan deres overordnede har markeret, at dem, som har plukket mellem 36 og 50 kg jordbær på en dag, har plukket for lidt.

Jornaleras de Huelva en Lucha har også sendt Danwatch billeder af produktionslister fra Bionest. Her viser en markering ifølge Jornaleras de Huelva, at de 11 arbejdere, som har plukket mindre end 3,8 kg bær i timen, har plukket for lidt og dermed risikerer repressalier.

DOKUMENTATION

Billeder og screenshots, som jordbærplukkere fra Bionest og Tierras del Condado har delt, viser angiveligt lister over, hvor produktive de enkelte arbejdere er. Og hvilke arbejdere, der plukker for få bær. Første billede viser ifølge arbejderne, hvordan listerne bliver hængt op – her hos Bionest.

Ansatte hos både Bionest, Tierras del Condado og Surexport fortæller, at de ansatte ofte ikke har tid til toiletpauser uden for dagens ene pause. Men selv hvis de har tid, så inviterer landbrugene ikke ligefrem til at gå på toilettet i arbejdstiden.

De tre Bionest-arbejdere siger, at der kun meget sjældent er stillet et transportabelt festivaltoilet op i nærheden af markerne, hvor de arbejder. Derfor må kvinderne løbe ud i buske i nærheden, hvis de skal på toilettet. Men det må de ikke for ledelsen, så hvis deres supervisorer tager dem i det, bliver de også her straffet med dage uden arbejde og løn. Det skete blandt andet for Mihaela sidste år.

“Det var så varmt, så jeg måtte drikke meget vand, og så kunne jeg ikke holde mig. Men de tog mig i det, så jeg blev straffet med to dage uden arbejde”, fortæller hun.

Tre masker om året

Spanien og Andalusien har været hårdt ramt af corona, og masker var ind til slutningen af juni lovpligtige både udenfor og indenfor i det offentlige rum.

Siddende på en bænk, langt fra andre mennesker på et torv under platantræerne i Huelva, oplevede Danwatch’s journalist at blive truet med en bøde fra politiet, da hans mundbind var gledet ned under næsen.

På trods af hårde nedlukninger og udgangsforbud er migranter imidlertid som hovedregel fortsat med at arbejde i de spanske landbrug, hvor arbejderne fra Bionest for eksempel hævder at bo syv mennesker i ét rum.

Jordbærplukkere fra Bionest, Tierras del Condado og Surexport fortæller, at de ikke får udleveret masker på jobbet, at der ikke er noget håndsprit, og at der som regel ikke er vand og sæbe til at vaske hænder.

Det bekræftes i to klager fra til spanske arbejdsretsinspektører i foråret 2020 og foråret 2021. På baggrund af interviews med arbejdere skriver organisationen Jornaleras de Huelva en Lucha, at Bionest, Tierras del Condado og Surexport sammen med en række andre jordbærproducenter ikke følger myndighedernes og WHO’s anbefalinger. De gør hverken nok for at sikre arbejderne mod smitte ved for eksempel at minimere deres kontakt med hinanden, eller sørger for masker og mulighed for at vaske hænder.

I en henvendelse til FN i foråret 2020 hævdede otte ngo’er blandt andet, at spanske myndigheder havde ignoreret deres klager over manglende beskyttelse af migranter i jordbærindustrien, samt at flere arbejdere var blevet fyret for at nægte at arbejde, medmindre de sanitære forhold blev forbedret.

Inspektioner på email

Ifølge fagforeninger og lokale organisationer er arbejdsforholdene i det hele taget blevet langt værre under coronapandemien, hvor myndighedernes inspektioner i en periode var reduceret til telefonopkald og emails.

Ana Pinto, der er talsperson for netværket af jordbærplukkere kaldet Jornaleras de Huelva en Lucha, må gang på gang aflyse vores interviewaftaler på grund af akutte nødsituationer: Én gang skal en kvinde straks køres på krisecenter, en anden gang er der opstået en voldsom brand i en lejr for papirløse jordbærplukkere, fortæller hun, da hun igen udsætter vores aftale.

José Antonio Brazo, én af bare to ansatte til opsøgende arbejde i markerne for den lille andalusiske fagforening SAT, fortæller, at han modtager omkring 10-15 daglige opkald fra jordbærplukkere, som helt indtil midnat ringer og fortæller, at de ikke får deres løn udbetalt, at de bliver udsat for overgreb, eller at de ikke må arbejde de timer, de er blevet lovet. Under den hårde lockdown ringede telefonen non-stop, fortæller han.

“Jeg har været ved at blive skør”, siger José Antonio Brazo og istemmer de aktivister og græsrodsgrupper, som i årevis har kritiseret Spaniens største fagforeninger for ikke at blande sig mere i migrantarbejdernes forhold i Huelva. 

Har du aldrig spurgt dig selv, hvorfor ingen spaniere arbejder i markerne?

Ifølge José Antonio Brazo er det svært at lave opsøgende arbejde i markerne og få jordbærplukkerne til selv at råbe op om deres forhold, fordi man let bliver ‘sortlistet’, siger han.

“Virksomhederne kender mig, og hvis arbejderne bliver set tale med mig, så kommer de ofte ikke til at arbejde igen,” siger han.

“Hvis du protesterer og taler højt om dine rettigheder, så bliver du som regel fyret, og du kommer ikke til at arbejde for den producent – eller nogen anden producent i nærheden – igen”.

Det bakkes op af de fleste arbejdere, Danwatch har talt med, som siger, at de ansatte, som klager over forholdene til ledelsen eller taler om at kontakte en fagforening, let bliver fyret eller ikke genansættes.

De to marokkanske jordbærplukkere fra Tierras del Condado hævder, at virksomheden bevidst skaber frygt hos arbejderne og udnytter, at kvinderne, der kommer direkte fra Marokko, har meget på spil og er bange for at miste deres arbejde.

“Der er mange spaniere, som er arbejdsløse. Har du aldrig spurgt dig selv, hvorfor de ikke arbejder i markerne?” spørger ‘Diab’, den ene af de ansatte fra Tierras del Condado.

“Det handler om, at arbejdet her ikke er værdigt på nogen måde”, svarer han selv.

Langt ude i ulovlighederne

Danwatch har delt vores interviews med Jesper Nielsen, der er afdelingsleder for den internationale afdeling i den danske fagforening 3F. 

Han beskriver forholdene for jordbærplukkerne som “umenneskelige, krænkende og i mange tilfælde ulovlige” og betegner det psykiske arbejdsmiljø som “ekstremt dårligt”.

Jesper Nielsen understreger, at det i hverken Danmark eller Spanien er lovligt at straffe folk for at benytte toilettet, samt at tvungent overarbejde blandt andet falder ind under ILO’s konventionen om tvangs- og slavearbejde.

Derudover strider det mod EU’s lovgivning, hvis arbejderne bliver fyret for at kontakte en fagforening.

“I Danmark må man ikke diskriminere eller sanktionere nogen for at benytte sig af foreningsfriheden. Det gælder også internationalt og i EU. På flere områder er vi langt ude i ulovlighederne”, siger Jesper Nielsen og fortsætter:

“Når magtforholdet er for ulige, bliver det nemt for en arbejdsgiver at misbruge magten. Derfor skal myndigheder opsøge den slags arbejdspladser og standse ulovlighederne”.

Ana Pinto fra Jornaleras de Huelva en Lucha understreger, at mange migrantarbejdere mod alle odds formår at organisere sig og yde modstand ved at dokumentere overgreb, orientere fagforeninger, støtte deres kolleger og endda tage landbrugsvirksomhederne i retten.

“Vi beder faktisk bare myndighederne og arbejdsretsinspektørerne om at gøre deres arbejde”, siger hun. 

“Sidste år indsendte vi klager over ti virksomheder. Vi indsendte dokumentation for trusler mod medarbejderne, for afstraffelser og for listerne over de ansatte på WhatsApp. Hver gang fik vi svaret, at alt ser ud til at være i orden”, siger Ana Pinto.

Ingen svar

Antonio Alvarado Barroso, som leder Huelvas provinsenhed for arbejde og migration, vil ikke kommentere direkte på Danwatchs fund men skriver:

“Jo flere inspektioner, der bliver udført, des bedre”. 

“Vi mener, at enhver krænkelse, uret og skade på arbejdstageres rettigheder skal fordømmes”. 

Antonio Alvarado Barroso svarer ikke på, hvorfor der ikke er sat mere ind på området, når nu historier om krænkelser fra branchen har været fremme i årevis.

Den spanske arbejdsminister meddelte imidlertid både i år og sidste år, at der skal indsættes mere kontrol og skærpede straffe for overtrædelser af arbejderes rettigheder i landbruget.

Danwatch har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den spanske arbejdsminister, det spanske arbejdsministerium og Civilgarden, der er politienheden, som kontrollerer forholdene på landbrugene.

Det er ikke let at komme til at tale med dem, som plukker de spanske jordbær, der sælges i danske supermarkeder. Jordbærmarkerne er indhegnede, og mange steder oplever Danwatch, at elektriske porte lukker, så snart vi nærmer os, eller at indgangene er bemandet af vagter, som spørger, hvad vi laver i området.

Danwatch har været rundt og tage billeder af de mange spanske jordbær, der sælges i danske supermarkeder.

Etiketterne indeholder ikke nødvendigvis meget information. Men tilbage på redaktionen fandt vi ud af, at de fleste af dem indeholdt en 13-cifret kode, et såkaldt GGN-nummer, som varen skal have, hvis producenten er certificeret gennem virksomheden Global G.A.P., hvilket mange landbrugsvarer, der sælges i Danmark i dag, er.

GGN-nummeret kunne vi slå op i en GGN-database, som ret akkurat kan vise, hvilket landbrug eller hvilken gruppe af landbrug, de pågældende jordbær kommer fra.

Vi har også gjort mange forsøg på at forelægge anklagerne for jordbærproducenterne og deres brancheforeninger. 

Freshuelva, som repræsenterer Huelvas jordbærproducenter og -distributører, ønsker ikke at tale med os og henviser til de enkelte virksomheder. 

Interfresa, som repræsenterer den samlede spanske jordbærindustri, ville ikke stille op til interview, medmindre vi sendte dem vores spørgsmål på forhånd. Da vi til sidst gjorde det, stoppede de med at svare vores emails.

Surexport, der sælger til Salling Group, bad også om konkrete spørgsmål, før de ville stille op til interview. Da de fik spørgsmålene, stoppede de med at svare os.

Bionest, der leverer til Irma og SuperBrugsen, har igennem flere uger lovet at vende tilbage til os på både telefon og email, men det er aldrig sket.

‘Vi kunne gå i drivhuset, men der kan temperaturen blive 50 grader’

Den eneste, som indvilger i at stille op til interview, er Fransisco Diaz, daglig leder hos Tierras del Condado. Det er dem, som Føtex i Danmark køber jordbær fra.

Vi kører ad små jordveje uden at se andet end drivhuse i en lille halv time, før vi møder ham i bagende sol uden for en af indgangene til virksomhedens store landområder, hvorfra de eksporterer jordbær, hindbær og blåbær til mere end 30 forskellige lande.

En af jordbærplukkerne har corona og er isoleret i sin bolig, så vi bør ikke komme i nærheden af migranternes boliger eller hans kontor, fortæller Fransisco Diaz.

“Men vi skal lige finde et sted med skygge. Vi kunne gå ind et af drivhusene, men der kan temperaturen altså blive op til 50 grader”, når han at få sagt, mens jordbærplukkerne er i gang et stykke længere inde under plastikken.

Hellere incitament end straf

Fransisco Diaz benægter, at Tierras del Condado skulle have et system, hvor de mindst produktive arbejdere bliver straffet med dage uden arbejde, som to arbejdere har fortalt os.

“Vi arbejder ikke med faste mål på den måde – vi har nogle arbejdere, der plukker 500 kilo om dagen, mens andre plukker 50. Hvis vi gjorde sådan, ville vi jo ikke have nogen ansatte”.

Danwatch henviser til en klage til spanske arbejdsretsinspektører fra Jornaleras de Huelva, som blandt andet indeholder screenshots af listerne fra WhatsApp. Fransisco Diaz har ikke set klagen, siger han, men foreslår os, at vi jo bare kan spørge de jordbærplukkere, som vi nu passerer i marken.

Danwatch indvender, at vi måske ikke helt kan regne med, at arbejderne tør udtale sig foran ham.

“Det, jeg siger, er, at her gør vi det ikke, som man gør i mange andre landbrug – her prøver vi at belønne folk og på den måde give dem incitament til at arbejde frem for at afstraffe dem”, siger Fransisco Diaz.

Belønningerne kan være i form af penge eller fridage, forklarer han, og tilføjer, at Tierras del Condado i højere grad belønner for den gode indstilling og det konsekvente fremmøde frem for, hvor produktiv man er.

Arbejdernes chiparmbånd anvendes primært til at registrere, hvem der møder op på arbejde og hvor mange jordbær, der i alt er plukket til en given ordre. Da Danwatch bliver ved at spørge ind til det, medgiver Fransisco Diaz, at armbåndet også registrerer den enkeltes resultater.

“Det kan man godt, men vi er ikke her for at jage med folk på den måde, det hører sig ikke til”, siger han.

baggrund

På jagt efter vand hos Tierras del Condado

Da Danwatch besøger jordbærproducenten Tierras del Condado taler vi om arbejdernes kritik af de manglende corona-forholdsregler, mens vi går langs jordbærbedene og længere ind på landbruget. Daglig leder Fransisco Diaz understreger, at virksomheder i Spanien ikke er forpligtet til at uddele masker til deres ansatte. Han siger, det ville være ekstremt dyrt, hvis landbrugets godt 1.000 ansatte regelmæssigt skulle have en ny maske og tilføjer, at alle ansatte til at starte med har fået udleveret én maske.

Han medgiver, at der ikke er alcogel til arbejderne, men det drejer sig om, at de ikke vil risikere, at komponenter fra gelen efterlades på jordbærrene, hvilket kunderne - de europæiske supermarkeder – ikke vil have.

Men lader I så folk vaske hænder med sæbe? Det efterlader vel ikke noget på hænderne?

“Det kommer an på så meget. Hvor ofte skulle man så lade folk vaske hænder? Hver gang, man har plukket et jordbær? Det er meget svært at forestille sig”, siger han og tilføjer først, at arbejderne bliver opfordret til at vaske hænder i deres frokostpause.

Efterfølgende siger han, at de vasker hænder, når de skifter til nye jordbærrækker. Under alle omstændigheder kan man vaske hænder, når man har været på toilettet, understreger han.

Vi kommer i alt forbi to blå festivaltoiletter på nogle hundrede meters tur omkring marken. Et hold på omkring 50 migrantarbejdere er i gang i bedene tæt ved det ene af dem.

Da vi passerer, åbner vi døren til toilettet. Der er en sæbebeholder, Danwatchs journalist trykker på den, og den er fyldt med sæbe.

“Der kan I se”, siger Fransisco Diaz.

Danwatch’s udsendte står lidt med sæbeklatten i hånden.

Men hvor er der vand henne?

Fransisco Diaz henviser først til festivaltoilettet, men det indeholder ingen vandforsyning. Så råber han på en supervisor og spørger hende.

“Ah okay, det er denne vej!”.

Danwatch følger Fransisco Diaz til det andet toilet, vi har set, cirka 100 meter derfra – stadig med sæben i hånden. Her peger han på en halvgennemsigtig plastiktank med vandhaner på. Danwatch forsøger at åbne en hane, men der kommer ikke vand ud. Der kommer heller ikke vand ud af de andre haner.

Fransisco Diaz prøver selv forgæves at åbne hanerne, inden han til sidst forsøger at løfte og tippe selve tanken for os. Der sker stadig ingenting.

“Det er rigtigt, vi er jo uden vand lige nu, fordi vi har et problem med vores brønd, som jeg fortalte jer tidligere”, siger han.

Danwatch havde rigtig nok set mænd reparere et stort vandrør ved indgangen til marken, men vi er kan hverken be- eller afkræfte, om det var årsagen til den tomme vandtank.

Ingen tidligere mistanke

Hjemme i Danmark vil hverken Salling Group, der sælger jordbær fra Tierras del Condado og Surexport, eller Coop, der sælger jordbær fra Bionest i Irma og SuperBrugsen, stille op til mundtligt interview med Danwatch.

I en rundspørge, som Danwatch lavede inden vores rejse til Huelva, havde begge supermarkedskæder udtrykt stor tilfredshed med og tillid til deres spanske leverandører af bær. 

Per mail skriver begge nu, at man er meget overrasket over de interviews, som Danwatch har med hjem fra Spanien – og at man tager stærkt afstand fra krænkelserne af jordbærplukkernes rettigheder.

“Hverken audits, certificeringer eller besøg hos Bionest har givet anledning til bekymring omkring de generelle arbejdsforhold hos leverandøren. Heller ikke vores leverandør Berryworld er bekendt med de arbejdsforhold, som I beskriver”, skriver Anne Mette Brasen, CSR-chef i Coop i en mail.

Det tyske magasin Der Spiegel og det europæiske nyhedsmedie Euronews skrev begge sidste år om problemer med corona-forholdsregler og betalinger under minimumslønnen hos Bionest. Men den omtale kendte altså hverken Coop eller jeres leverandør, Berryworld, til? 

“Korrekt”.

Fortsat salg overvejes 

Både Salling Group og Coop understreger, at man anvender certificeringen Global G.A.P GRASP, når man køber bær fra Spanien. Certificeringen betyder blandt andet, at en auditør årligt besøger landbruget og taler med både arbejdere og ledelse og gennemgår dokumentation for løn og kontrakter.

Coops leverandør har nu igangsat en intern undersøgelse hos Bionest, og Coop kommer til at lave en særlig undersøgelse med fokus på de forhold, som Danwatch har afdækket, lyder det blandt andet fra CSR-chefen, som tilføjer, at man nu skal tage stilling til, om Coop kan blive ved med at sælge jordbær fra Bionest.

“Det er vigtigt for os at understrege, at der ikke er nogen jordbær i vores butikker fra Bionest, før vi har fået udført audit hos leverandøren og taget en aktiv beslutning om, hvorvidt vi fortsat mener, at deres jordbær skal være tilgængelige i vores butikker”, skriver Anne Mette Brasen.

Salling Group skriver også, at man efter Danwatchs henvendelse har påbegyndt en undersøgelse af de omtalte leverandører. Og også her overvejer man nu, om man skal blive ved med at sælge jordbær fra de producenter, Danwatch har undersøgt.

“Da den spanske jordbærsæson er afsluttet, modtager vi ikke længere jordbær fra de pågældende producenter i denne sæson, og derfor afstår vi fra at indkøbe fra de pågældende producenter igen, før undersøgelsen er tilendebragt og en endelig konklusion truffet”, skriver Jacob Krogsgaard Nielsen.

Af hensyn til deres arbejde og sikkerhed er alle jordbærplukkere anonymiseret. Danwatch er bekendt med deres rigtige identitet.

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.