“Som barn plejede jeg at gå ud i køkkenet, hoppe op på en stol, og snakke med tjenestefolkene. Men når jeg spurgte til deres liv, så snakkede de aldrig om fremtiden, aldrig om håb eller fremtidsplaner, ingenting.”
Sådan siger Evangelene Paul Subashi, som er opvokset i et velstillet hjem i det borgerkrigshærgede Sri Lanka og dagligt omgav sig med børn og unge kvinder, der arbejdede som tjenestefolk langt væk fra deres familier. Hun fortæller, at hun mærkede en dyb tristhed og isolation hos dem, som hun mener er ofre for menneskehandel, længe før hun selv havde ord for fænomenet.
“Der var denne her mand, der altid kom, når vi skulle bruge nye tjenestefolk i mit barndomshjem. Han var høj og meget autoritær, og de børn, som han havde med, var skrækslagne for ham. I dag forstår jeg, at han højst sandsynlig solgte børn fra fattige og krigshærgede områder af landet til tvangsarbejde”, siger hun.
Evangelene Paul Subashi er en af fem kunstnere, der bidrager til en ny pop-up udstilling om menneskehandel. Udstillingen er en del af Arbejdermuseets særudstilling om slaveri, og den er blevet til i et samarbejde mellem museet, organisationen HopeNow og netværket ImmigrantART.
Subashis kunstværk viser en kvinde iklædt sari, der holder en lerkrukke i hænderne. Hendes øjne er tomme, de er kun form, og hun har ingen mund.
“Kvinden arbejder bare, det er det eneste, hun bliver set som, indeni er hun ingenting, hun har ingen sjæl og ingen stemme. Rundt om hende er hendes forestillinger om naturen og om friheden”, siger Subashi om maleriet.
Evangelene Paul Subashis maleri af kvinden uden mund.
Menneskehandel indebærer at bagmænd for egen økonomisk vindings skyld gennem tvang udnytter mennesker. De handlede mennesker udnyttes blandt andet til prostitution, tvangsarbejde, organdonation eller tiggeri. Ifølge den seneste opgørelse fra Global Slavery Index fra 2017 lever 40,3 millioner mennesker på verdensplan som ofre for moderne slaveri.
I pop-up udstillingen findes, ud over de fem kunstneres værker, flere fortællinger om mennesker iblandt os, der har været udsat for menneskehandel. Et fænomen der ifølge arrangørerne er et stigende problem i Danmark.
I en montre ligger et par sammenkrøllede jeans, et blomstret stykke tøj, og en lille notesbog med sirligt noterede datoer efterfulgt af beløb, der typisk rangerer fra 500 til 900 kroner. Genstandene har det til fælles, at de er fundet i København, efterladt af kvinder der er blevet handlet som prostituerede. Hvorfor bukserne er blevet efterladt, eller hvem der skal modtage beløbene, der er noteret i notesbogen, gives der ikke svar på.
På plancher på væggen møder vi andre mennesker, der på forskellige måder er ofre for menneskehandel. Her er en polsk håndværker, der rejste til Danmark for at få arbejde, men blev indlogeret hos en voldelig og truende arbejdsgiver, der ikke udbetalte hans løn, således at den polske håndværker ikke havde penge til at rejse hjem igen, før politiet afslørede forbrydelsen.
Her er også historien om en transkønnet menneskerettighedsaktivist fra Guatemala, som blev solgt til massageklinikker i København. Hun var flygtet fra voldtægter og chikane i Sandholmlejren, som nægtede at anerkende hende som kvinde, og derfor placerede hende i afdelingen for mænd.
Behnaz Larsens maleri af pigen med det iranske tæppe.
Marilyn Monroe og fuglene
Behnaz Larsen har bidraget med to kunstværker til udstillingen. Det var da hun i en årrække boede i Qatar i forbindelse med sin mands udsendelse, at hun for alvor observerede menneskehandelen og dens konsekvenser.
“Det var forfærdeligt at se, hvordan mennesker var i stand til at retfærdiggøre deres handlinger overfor deres tjenestepiger. De mener, at de har ret til at slå dem, fordi de har hentet dem, sørget for at de får mad, og måske har betalt for, at de kunne få ordnet deres tænder”, siger hun.
Behnaz Larsen, der er opvokset i Iran, mener, at også den vestlige film- og modeindustri bedriver en form for moderne slaveri. Og det berører hun i sine billeder.
“Tag en 14 år gammel model, der næsten ikke spiser, og det er kun til fordel for andres indtjening. For mig at se, så er det en lige så alvorlig udnyttelse af et barn, som hvis du rejser til Iran for at købe en ung pige”, siger hun.
Det ene af hendes to billeder viser en pige, der slæber på et tungt persisk tæppe. Det andet viser en gråhåret kvinde med et sænket blik. Hendes ansigt er malet efter model af Marilyn Monroes, fortæller kunstneren:
“For mig var Marilyn Monroe også en slave. Hun blev udnyttet både seksuelt og mentalt. Hun fik ingen uddannelse. Hun var kun en krop. Til sidst begik hun selvmord, og i dag er hun så begravet ved siden af Hugh Hefner, som i 1950’erne betalte hende 50 dollar for hendes nøgenbilleder. For mig er hun et symbol på nutidens moderne slaveri”, siger Behnaz Larsen.
Udstillingen disEMPOWERMENT åbner på Arbejdermuseet i dag, den 2. november 2017
Emilie Ekeberg
Sarah Scheer Pedersen