I dag er det to år siden, at Vladimir Putin indledte den blodige invasion af Ukraine.

To år, hvor over 10.000 civile ukrainere ifølge FN er blevet dræbt i krigen. Blandt dem mindst 582 børn. 

I de to år er krigen også gået fra dagligt at være en tophistorie hos de danske medier til i dag at være mindre synlig. Det skyldes ikke mindst benhård prioritering: Krige og katastrofer når på et tidspunkt et mæthedspunkt, hvor folk ikke længere klikker på nyhederne i samme omfang.

Det er dog langtfra ensbetydende med, at krigens rædsler er aftaget for den ukrainske befolkning. Tværtimod.

I det nye år har Rusland intensiveret angrebene på Ukraine, og helt uforståelige skæbner er fulgt med i kølvandet. Skæbner, der går lige i hjertekulen og understreger, hvor vigtigt det er, at der stadig er fokus på krigen.

Ifølge tal fra FN er 579 børn blevet dræbt fra krigens start den 24. februar 2022 og frem til 31. januar i år, men i februar måned er mindst tre børn tilføjet den statistik. Og bag de tre nye dødsfald gemmer der sig en grusom historie.

Fredag aften den 10. februar er familien Putyatina hjemme i deres lejlighed i Ukraines næststørste by Kharkiv.  Olha og Hryhoriy blev for 10 måneder siden forældre til sønnen Pavlo, og Olha har derfor barselsorlov fra sit job som offentlig anklager i byen. I forvejen har parret Mykhailo på 3 og Oleksiy på 7, så weekenden står på familiehygge.

Det kommer aldrig til at ske. For pludselig rammer russiske droner ned i et oliedepot i nærheden, og de omkringliggende lejligheder bliver hurtigt opslugt i et inferno af flammer. 

Olga og Grigory og deres tre børn når aldrig ud af lejligheden.

Da den udbrændte lejlighed efterfølgende bliver undersøgt, møder der efterforskerne et forfærdeligt syn. I gangen ligger liget af Hryhoriy, mens man finder Olga og de tre børn på badeværelset, fortæller den regionale efterforsker i Kharkiv, Serhiy Bolvinov: 

“Brandens temperatur gjorde, at babyens knogler og krop næsten blev til aske. Vi antager, at moderen har holdt børnene, krammet og presset dem mod sit bryst”, siger han.

Familietragedien fra Kharkiv er blot en ud af ufatteligt mange, og på Danwatch har vi ikke sluppet fokus på Rusland og krigen i Ukraine. 

Vi har siden krigens start blandt andet afsløret, hvordan Putins stenrige oligark-venner har gjort milliardforretninger i Danmark. 

Vi har også fokuseret på, hvordan danske virksomheder siden Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014 har været med til at opbygge og modernisere Putins militær.

Det gælder blandt andet Danfoss, hvor vi i samarbejde med DR afslørede, at virksomhedens russiske datterselskab har solgt produkter til flere fartøjer i den russiske flåde og desuden  haft flere producenter af militært udstyr i kundekartoteket. 

En anden stor hæderkronet dansk virksomhed er Rockwool. Her har Danwatch i samarbejde med Ekstra Bladet blandt andet afsløret, at Rockwool siden 2014 gennem officielle distributører har solgt produkter, der er anvendt i mindst 31 krigsskibe og ubåde i den russiske flåde. Herunder fregatter, atomubåde og landgangsskibe. Sammenlagt svarer det til mere end hvert tiende fartøj i den russiske flåde.

Vi kunne også løfte sløret for, hvor meget Rockwool har bidraget med til Ruslands krigskasse gennem skatter. 

Begge afsløringer var stærkt medvirkende til, at Ukraines nationale antikorruptionsagentur NACP i november sidste år stemplede Rockwool som international krigssponsor. 

Den daværende leder af NACP, Oleksandr Novikov, sagde blandt andet om Rockwools leveringer til den russiske flåde:

“Det er forfærdeligt. Vi ser nu, hvordan den selvsamme russiske flåde bliver brugt af aggressoren til at beskyde fredelige ukrainske byer. Rockwool burde forstå, at de har bidraget til denne situation”.

Lige nu har Danwatch også fuldt fokus på, hvordan Rusland i et udspekuleret netværk af udenlandske raffinaderier og skyggeskibe stadig sælger olie til Vesten uden om sanktionerne.

Flere afsløringer er på vej i den serie. Ligesom vi også arbejder på et stort projekt om europæiske forbindelser til Ruslands militær. Det vil du naturligvis kunne læse om i vores nyhedsbrev og på danwatch.dk.

Du er også altid velkommen til at tippe os, hvis du eksempelvis har viden om danske virksomheder, der handler med Rusland. Det kan du gøre ved at skrive på Signal (+45 2815 8374) eller på danwatch@protonmail.com. 

…

Alexander har krigen som hverdag 

42-årig Alexander Kovalenko har krigen i Ukraine helt tæt på. Som militæranalytiker følger han time for time, hvordan styrkeforholdet er mellem Ukraine og Ruslands militær. Som ukrainer og familiefar i havnebyen Odessa prøver han også at få en hverdag til at fungere, mens landet er i krig. 

“Folk forsøger at leve deres normale liv, men massive drone- og missilangreb minder os om den virkelighed, vi lever i”, fortæller han.

“Næsten hver nat lyder luftalarmerne, når eksempelvis Shahed-131 og 136 kamikaze-droner flyver over“.
Her to år inde i krigen er det umuligt at spå om, hvornår der kommer fred i Ukraine. 

I et interview for nylig med den amerikanske tv-personlighed Tucker Carlson, havde Ruslands præsident Putin en direkte opfordring til USA:

“Hvis du virkelig vil stoppe kampen, skal du stoppe med at levere våben. Så vil det være overstået inden for et par uger. Sådan er det. Og så kan vi blive enige om nogle vilkår, før du gør det.”

Tucker Carlson fik dog ikke stillet det oplagte opfølgende spørgsmål om, hvilke konkrete betingelser Rusland har til en fredsaftale. 

I sidste måned åbnede Ukraines præsident Zelenskyj også op for forhandlinger om en mulig fredsaftale. Det skete under det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz. Betingelsen fra ukrainsk side er dog klar: Rusland skal trække sig fuldt tilbage fra ukrainsk territorium, inklusiv Krim, betale erstatning og retsforfølges for krigsforbrydelser. 

Ifølge New York Times mener mange analytikere dog, at den plan er urealistisk som følge af den nuværende situation på slagmarken i Ukraine. Her er Rusland nemlig ved at få overtaget. 

Det bekræfter Alexander Kovalenko:

“Lige nu er oddsene til fordel for den russiske besættelsesmagt. Der er flere russiske tropper – nu næsten 500.000 – i kampzonen. De har flere ressourcer og udstyr. De skåner hverken mennesker eller udstyr i offensiven,” siger Alexander og uddyber: 

“Tidligere var kampen mere lige på grund af mere gennemtænkte taktikker og højteknologiske våben, som vi modtog fra vores partnere“.

“Sådan er det ikke længere. Vi har en kritisk mangel på ammunition. Vi har ikke evnen til at modstå taktiske russiske luftangreb, som bruger guidede bomber i enorme mængder. Så Rusland er lykkes med at udnytte de begrænsede våbenforsyninger til Ukraine til at dominere på slagmarken“, siger han.

Lige nu er der store diskussioner i flere EU-lande og USA om støtten til Ukraine. I USA, der er den største bidragsyder militært og økonomisk, er en ny hjælpepakke på over 400 mia. kroner gået i politisk hårdknude og mangler stadig at blive godkendt i Repræsentanternes Hus.

Omvendt er der herhjemme fortsat stor politisk opbakning til Ukraine. Statsminister Mette Frederiksen(S) meldte torsdag ud, at Danmark vil indgå en  aftale om sikkerhedstilsagn til Ukraine, hvilket konkret betyder, at Danmark forpligter sig til at støtte Ukraine militært og civilt de næste 10 år.  

Og ifølge Alexander Kovalenko er den internationale støtte helt afgørende.

“Alt afhænger af støtten fra det internationale samfund og vores partnere. Uden ammunition, uden artilleri, uden udstyr, vil vi ikke overleve”.

“Men hvis situationen med forsyninger ændrer sig, så er jeg sikker på, at sejren bliver vores,” siger han.