Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Ørsteds russiske gaseventyr fordriver sibiriske rensdyrhyrder

Energiselskabet Ørsted har i flere år købt gas af russiske Gazprom, der kommer fra en halvø i Sibirien. Her har gasfelter og gasledninger fortrængt det oprindelige nomadefolk og truer de få tilbageværende på deres eksistens.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Amanda Obitz Mogensen

Journalist

I det nordvestlige Sibirien på kanten af ingenting ligger en særlig halvø ud til Karahavet. Yamal hedder den – på de lokale nomaders sprog, betyder det verdens ende.

Når foråret kommer til Yamal og sender frosten nordpå, dækkes halvøens sydlige stepper med lavendelfarvede te-urter og helt røde arctousplanter, mens permafrosten har sat sig tungt på den nordlige halvø. Og i grænselandet mellem frodigt hedeland og permafrost vandrer de lokale nomader, Nenetterne.

I mindst 800 år har de haft rendrift som nomader. De følger rensdyrene af de samme spor som deres forfædre før dem. Om sommeren mod nord, om vinteren mod syd, en rundtur på 1300 kilometer. Men i 2006 skete der noget.

Gasrør og beton bredte sig pludselig ud over tundraen. En 600 kilometer lang jernbane skar sig igennem området. Aflukkede gasudvindingsområder poppede op som svampe på en fugtig septemberdag.

Gazprom, den russiske stats energiselskab, var kommet til verdens ende for at udvinde gas. 14 år senere, sidder Nikita Bulanin og sukker ind i sin telefon.

“Det oprindelige folk på halvøen får overskredet så mange rettigheder. Retten til et sundt miljø, og retten til et værdigt liv for eksempel. Og de gør det som en direkte effekt af udvidelse af gasudvinding,” siger han til Danwatch.

Nikita Bulanin er programkoordinator hos IWGIA, en global menneskerettighedsorganisation, der arbejder for at fremme, beskytte og forsvare oprindelige folks rettigheder, og han sukker, fordi Danwatch har spurgt ham, hvilke rettigheder, han mener, oprindelige folk får overskredet, når der udvindes gas på Yamal-halvøen i det vestlige Sibirien.

For organisationen er den største bekymring, at de oprindelige folk ikke er blevet hørt, konsulteret eller taget i betragtning ved udvidelsen af gasudvindingen.

Vi har spurgt, fordi danske Ørsted er storimportør af russisk gas fra Gazprom – hvoraf en stor del kommer fra Yamal-halvøen – og dermed bliver Ørsted medansvarlige for, hvad Gazprom gør.

Foto: Øyvind Ravna
De første skriftlige kilder på, at Nenetterne befandt sig på Yamal-Halvøen er fra 1200-tallet, men man har fundet tegn på, at de har været på halvøen i årtusinder. Foto: Øyvind Ravna

Nomadernes standsning

Gazproms indtog på de før så øde græssletter tog for alvor fart, da den russiske stat i 2012 besluttede at udnytte de enorme mængder gas, der befinder sig i Bovanenkovo-gasfeltet, som ligger i undergrunden centralt på halvøen.

Infrastrukturen, der hjælper Gazprom med at transportere gas, har den modsatte effekt på nenetternes vandring. Som nomader lever de af at kunne bevæge sig uhindret gennem landskabet, og når vejen bliver blokeret af gasledninger eller lukkede områder, bliver det et spørgsmål om liv og død for nogle.

Nenetterne lever af at jage og drive deres rensdyr over Yamal-halvøen alt efter hvor rensdyrene kan finde føde. Disse erhverv bliver sværere og sværere i takt med, at Gazprom udvider sine operationer, og derfor anklages Gazprom af flere organisationer for at skabe alvorlige problemer for nomaderne.

Ifølge Greenpeace Rusland er 170.000 hektar af rensdyrenes områder til græsning allerede påvirket, og 165 familier er forflyttet fra området på grund af gasudvinding. Lokalbefolkningen fortæller, hvordan deres migrationsruter bliver ødelagt, og at der jævnligt bliver opført ny infrastruktur uden, at de bliver informeret.

“Gasudvindingen på Yamal halvøen har omfattende påvirkning af de lokale oprindelige befolkningers dagligdag,” siger Vladimir Chuprov, kampagnechef for Greenpeace Ruslands energienhed og forklarer, at  Gazprom overtager de landområder, rensdyrhyrder traditionelt har brugt til græsgange og migrationsruter.
“Flere familier er blevet tvunget til at forlade deres græsgange og overgive det til anlæggelsen af jernbaner, gasledninger og olieledninger,”.

Når Gazprom hastigt udvider deres gasjagt, tager de ikke hensyn til nenetternes liv i området, fortæller lokale organisationer:

“Hvert nyt udvindingssted medfører udbygget infrastruktur. Nye pipelines, nye veje. Al den nyanlæggelse har direkte effekt på rensdyrhyrdernes liv, for deres migrationsruter bliver skåret over. De steder, hvor de hidtil har fisket, ændrer sig,” siger Nikita Bulanin fra IWGIA og henviser blandt andet til etableringen af en ny industrihavn, der er ved at blive anlagt på halvøen:

“Det har direkte effekt på fiskebestandene. Så når de oprindelige folk kommer for at fiske, er der ikke længere fisk.”

Ørsteds ansvar

Ørsteds forretninger med Gazprom begynder i 2006. Her indgår Gazprom nemlig en aftale med Ørsted. Ørsted skal aftage 1 milliard kubikmeter gas om året i 20 år med mulighed for en betydelig forøgelse i de årlige mængder. Som følge af aftalen har Gazprom siden 2011 leveret gas til Danmark gennem den nordeuropæiske rørledning Nord Stream. Gas, der efterfølgende sælges videre til det europæiske marked.

Da aftalen blev indgået, hed Ørsted DONG Energy, men aftalen står stadig ved magt, og siden er mængden af gas importeret fra Gazprom steget.

Her er tallene i milliarder kubikmeter gas:

* 2013: 0.3 * 2014: 0.4 * 2015: 0.7 * 2016: 1.7 * 2017: 1.8 * 2018: 1,1 milliarder kubikmeter i årets første syv måneder, hvilket er en 11,9 procent stigning i forhold til samme periode i 2017. Den russiske naturgas, som ender i Danmark, sendes til Tyskland og derfra videre ind i Sønderjylland via den såkaldte Ellund-Egtved-forbindelse.
Gazprom, Energinet, Nordstream

Her er tallene i milliarder kubikmeter gas:

* 2013: 0.3 * 2014: 0.4 * 2015: 0.7 * 2016: 1.7 * 2017: 1.8 * 2018: 1,1 milliarder kubikmeter i årets første syv måneder, hvilket er en 11,9 procent stigning i forhold til samme periode i 2017. Den russiske naturgas, som ender i Danmark, sendes til Tyskland og derfra videre ind i Sønderjylland via den såkaldte Ellund-Egtved-forbindelse.
Gazprom, Energinet, Nordstream

Nu vil mængden af gas godt nok falde igen, for det fremgår af Ørsteds klimahandlingsplan, at de frem mod 2032 vil reducere deres gashandel, og derfor ikke vil forny deres langvarige forsyningsaftale med Gazprom, der varer indtil 2031.

Den beslutning er truffet, fordi “virksomheden Ørsted er i dag et helt andet sted end det daværende Dong Energy,” siger head of global sustainability hos Ørsted, Rasmus N.D. Skov:

“Den her kontrakt blev indgået på et tidspunkt, hvor virksomhedens kerneforretning var baseret på fossile brændsler. I dag er vi et helt andet sted, og har som en del af vores forretningsstrategi forpligtet os til en netto nul co2-målsætning i vores energiforsyning i 2025 og hele vores forsyningskæde i 2040, og det betyder blandt andet, at vi fuldstændigt udfaser kul i 2023, ligesom vi ikke kommer til at forny de her langsigtede naturgasaftaler,” siger Rasmus N.D. Skov.

Kontrakten med Gazprom kan ikke opsiges. Ørsted er med derfor nødt til at fortsætte med at købe gas fra Gazprom. Ifølge Ørsted blev kontrakten indgået på et tidspunkt, hvor man i Danmark troede, at den danske naturgasforsyning ville løbe ud.

“Det var en helt andet tid i 2006, hvor FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv slet ikke var kommet endnu. Så kontrakten her er baseret på en europæisk standardkontrakt, der ikke inkluderer den her slags sociale klausuler. Vores egen code of conduct etablerede vi først året efter. Det var altså inden, ansvarlig leverandørstyring var noget, som virksomheder gjorde,” siger Rasmus N.D. Skov.

Nenet-folket har altid fulgt deres rensdyr rundt på tundraen efter mad. Om vinteren med slæde, om sommeren med vogn. Foto: Dr. A. Hugentobler

Styr på leverandøren

Gazprom har også i andre og tidligere tilfælde været på kant med menneskerettighederne. Alligevel har Ørsted ingen handlingsplaner for, hvordan de vil undgå potentielle menneskerettighedskrænkelser i Gazproms aktiviteter.

Ørsted har ikke vurderet lokalbefolkninger som en særlig risiko ved udvinding af naturressourcer generelt, men kun ved deres nye aktiviteter med vedvarende energi. Det på trods af, at de i deres egne etiske retningslinjer blandt andet skriver, at deres samarbejdspartnere skal gå i dialog med lokalsamfund, der påvirkes af aktiviteter.

Men når Ørsted køber stort ind hos andre virksomheder, er der altså nogle ting, de skal være opmærksomme på, siger Birgitte Feiring, afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder. Blandt andet hvilke menneskeretlige konsekvenser ens indkøb har for lokalbefolkningen. I hvert fald hvis man vil følge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

“Man skal kigge tilbage i sine leverandørkæder og se, om ens leverandører opererer med rettidigt omhu i forhold til, om der er noget, de bør være opmærksomme på, når det kommer til, om menneskerettighederne bliver overholdt. Man skal adressere de problemer, der er i produktionen og tage hånd om det”

Blandt andet er der en række særlige ting, man skal forholde sig til, når man påvirker nomadiske folk:

“De har for eksempel ikke skøde på et bestemt stykke jord, og der går menneskerettighederne ind og siger, at man skal tage højde for de menneskeretlige konsekvenser, det har for deres traditionelle beskæftigelse – uanset om de har et skøde på jorden eller ej,” siger Birgitte Fejring.

Og derfor kan det have menneskeretlige konsekvenser, når Gazproms leverandører skærer rensdyrs migrationsrute over med en jernbane:

“Det kan det, hvis det betyder, de står uden levebrød, når de mister retten til at videreføre deres traditionelle erhverv. Dermed ikke sagt, at Ørsted kan kræve noget af Gazprom. Ikke juridisk i hvert fald, og ikke uden risiko for, at Gazprom stopper samarbejdet, siger Birgitte Feiring.

“Ørsted har jo ingen jurisdiktion i forhold til Gazprom. Men de kan stille krav på den måde, at de kan sige, at ’for at vi kan handle med jer, skal I opfylde de her betingelser’. Men Gazprom kan bare sige: ’Det gider vi ikke. Sorry’”.

Sådan har vi gjort

Danwatch har undersøgt, hvordan ni af de største danske virksomheder overholder FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder Ifølge FN’s regler  skal virksomheden:
  • Forpligte sig til at respektere menneskerettighederne
  • Identificere mulige risici for brud på menneskerettighederne i forbindelse med virksomhedens aktiviteter
  • Udarbejde handleplaner for hvordan virksomheden vil håndtere eventuelle negative påvirkninger
  • Oplyse om, hvad virksomheden har gjort for at imødegå og rette op på eventuelle negative påvirkninger af menneske-rettighederne
Undersøgelsen er medfinansieret af Amnesty International, som ikke haft nogen indflydelse på rapportens indhold og konklusioner.

Sådan har vi gjort

Danwatch har undersøgt, hvordan ni af de største danske virksomheder overholder FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder Ifølge FN’s regler  skal virksomheden:
  • Forpligte sig til at respektere menneskerettighederne
  • Identificere mulige risici for brud på menneskerettighederne i forbindelse med virksomhedens aktiviteter
  • Udarbejde handleplaner for hvordan virksomheden vil håndtere eventuelle negative påvirkninger
  • Oplyse om, hvad virksomheden har gjort for at imødegå og rette op på eventuelle negative påvirkninger af menneske-rettighederne
Undersøgelsen er medfinansieret af Amnesty International, som ikke haft nogen indflydelse på rapportens indhold og konklusioner.

Ørsted: Ja tak til kædeansvar

Hos Ørsted kalder Rasmus N.D. Skov, head of global sustainability, det for bekymrende, at Gazproms aktiviteter på Yamal halvøen kan overskride menneskerettighederne.

“Jeg startede i Dong Energy i 2012, og noget af det første, jeg fokuserede på, var vores kul-leverandører dengang, og der kunne vi meget tydeligt se, at de oprindelige folk, som boede i omegnen af de her kulminer, var pressede. Siden har vi styrket vores forventninger til leverandører, som vi har udtrykt i vores code of conduct, og der har vi en helt specifik passus, der siger, at vi forventer at vores leverandører engagerer sig med lokale folk og sikrer deres kulturelle levevis. Så det er noget, vi arbejder rigtig seriøst med og et spørgsmål, vi tager meget alvorligt,” siger han.

Energiselskabet vidste dog ikke noget om de udfordringer, der var med udvinding på halvøen i Sibirien, før Danwatch kontaktede dem. De har derfor indledt en dialog med Gazprom om, hvordan de håndterer situationer, hvor oprindelige folks rettigheder kan komme i klemme:

“Det er faktisk vores opfattelse, at Gazprom selv tager det seriøst og er meget opmærksomme på det, og de har udviklet nogle ret detaljerede praksisser og politikker. Desuden har vi taget fat i en række internationale NGO’er og fagfolk, der har kendskab til den her problematik og meget konkret til regionen for at forstå, hvad der er op og ned. Så vi har gjort en del allerede og vil naturligvis fortsætte den dialog med Gazprom og tage sagen løbende op med dem.”

Størstedelen af den gas, Ørsted køber fra Gazprom, sælger de videre til andre lande i Europa, da der udvindes nok gas til Danmarks eget forbrug i Nordsøen. En stor del af gassen kommer fra rørledningen Nord Stream, der er koblet på en yderligere rørledning, som når helt op til Yamal-regionen og Bovanankovoreservatet, over 3000 kilometer fra Ørsteds hovedkontor i Danmark.

Det fremgår af Ørsteds årsrapport, at de tjente 390 millioner kroner på Gas markets and Infrastructure i 2019.

Men selvom gassen er en del af en millionforretning for Ørsted, er der ifølge Ørsted kun tale om 0,3 procent af Gazproms samlede produktion

“Så er vores indflydelse er noget begrænset, og derfor vil vi også, jævnfør det som FN’s retningslinjer anbefaler, forsøge at styrke vores indflydelse ved at løfte den her sag på brancheniveau, så vi får andre europæiske naturgaskøbere med på vognen,” siger Rasmus N.D. Skov.

En måde at kunne stille krav til ens leverandører er såkaldt kædeansvar – altså at man som købende virksomhed har ansvar for, at ens leverandører og underleverandører opfører sig ordentlig for eksempel i forhold til  FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Og her ønsker Ørsted sig lovpligtigt kædeansvar.

“Vi foretrækker det på EU-niveau, for så sikrer man en ensartethed på tværs af unionen, men vi mener at FNs retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv er så stærkt, at det fortjener at blive lovpligtigt. Udgangspunktet er selvfølgelig at arbejde med de leverandører, vi har et direkte forhold til, men vi ser også nogle problematiske emner, f.eks. mineraler og metaller, som selvfølgelig ligger længere nede i leverandørkæden. Det er lidt på samme måde, som vi også vil løfte spørgsmålet om naturgas til brancheniveau. Det bliver vi nødt til, hvis vi skal håndtere nogle af de her udfordringer, der går på tværs af sektorer, brancher og leverandørkæder,” siger Rasmus N.D. Skov.

 

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.