Sprækker og sætningsskader i ødelagte husmure. Røgskyer fra bombeangreb og tåregaskanoner. Blade på træer, der står tilbage efter et giftangreb. Og ikke mindst kølvandet – det bølgende hvide skumsprøjt – der efterfølger de overfyldte gummibåde og hurtiggående kystvagtskibe, der er involveret i dramaer om liv og død, når mennesker på flugt fra krig og fattigdom forsøger at nå igennem EU’s ydergrænser.
I en traditionel retssag er det de mennesker, der var tilstede, og derfor kan fortælle, hvad der skete, som afgiver vidneudsagn. Ting, genstande, kan rigtignok fungere som beviser, men de afgiver ingen egen fortælling.
Det forholder sig anderledes for arkitekterne i forskergruppen Forensic Architecture ved Goldsmiths, University of London. For dem, der på dansk kan omtales som ‘retstekniske arkitekter’, fungerer sprækkerne, skyerne, bladene og kølvandet alle som vidner til krænkelser af menneskerettigheder og forbrydelser begået af stater og udøvende magter.
På samme måde som bygningsinspektører ved at aflæse sprækker, huller i mursten, eller tegn på nedbrydning, kan de retstekniske arkitekter afgøre årsagen til en bygnings tilstand – såsom bombeangreb eller skud.
Ved at analysere bladene på træer og afgrøder kan de dokumentere krigsførelse med plantegift i Gaza. Skyers form og farve kan afgøre, om skyerne kommer fra bombeangreb eller fra tåregaskanoner. Og ved at undersøge kølvandets form, den såkaldte “kølvandssignatur” på sattelitfotos og mobilfotos fra flygtninge og migranter, har Forensic Architecture dokumenteret, hvordan den græske kystvagt har sat flygtningenes liv i fare i Middelhavet.
“Alle vores undersøgelser handler om at undersøge staters vold. Vi undersøger politistyrker, sikkerhedstjenester, militære enheder. Vi har undersøgt tysk efterretningssamarbejde med nynazister, vold mod afroamerikanere begået af politiet i Chicago, og det israelske militærs bombeangreb mod Gaza”, siger Eyal Weizman, der er arkitekt og leder af Forensic Architecture.
Fredag gæstede han kunstmuseet Louisiana i forbindelse med åbningen af udstillingen “Forensic Architecture – Vidner”, der løber frem til udgangen af oktober.
“Vi laver egentlig counter forensics, vi udfordrer de officielle fortællinger om hvad der er foregået”, siger han.
Undersøgelserne, som Forensic Architecture har foretaget, og som nu udstilles på Louisiana, er mange.
Gennem videomateriale fra sociale medier og overvågningskameraer har de dokumenter, at en afroamerikansk mand, der blev skudt og dræbt af politiet i Chicago, var ubevæbnet – stik imod, hvad politifolkene selv påstod.
Med rekonstruktioner af lyden af bælteremme og cirkelformede afhørslokaler, har de ved hjælp af de ellers sanseberøvede fangers vidneudsagn dokumenteret tortur i det berygtede Sadnaya-fængsel i Syrien.
Og ved hjælp af Virtual Reality har de genskabt hændelsesforløbet bag israelske soldaters vold mod palæstinensiske børn i Hebron.
Undersøgelserne bruges i retssale og af undersøgende journalister. Men når de fremvises på museum, som det nu gøres på Louisiana, er det med et andet formål, fortæller Christina Varvia, der også er en del af Forensic Architecture.
“Vidner er for os alt og alle, der er udsat for vold. Og vi håber, at beskuerne – museumsgæsterne – at vi alle sammen vil tænke over, hvad vi vil gøre med den information, vi får. At vi vil tænke over, hvordan vi vil forholde os til det politisk”, siger hun.
Det er ikke fordi de retstekniske arkitekter ikke også benytter sig af de mere traditionelle vidneudsagn – de mennesker der var til stede.
Men oftest beder de vidnerne om at tegne de rum, overgrebene er foregået i, fordi rumlige modeller kan hjælpe vidner til at huske flere ting. Som en overlevende fra et droneangreb begået af amerikanske CIA i Pakistan, der med kuglepen har lavet en plantegning over det hus, han befandt sig i, da droneangrebet indtraf.
Der er indtegnet et WC, et soveværelse med en seng, og lige udenfor soveværelset et kryds påtegnet “position of killed friend” og et andet kryds, der viser “position of killed brother-in-law”.
Eller overlevende fra højhusbranden i Greenfell Tower i London. I samarbejde med de overlevende genskaber arkitekterne de nu udbrændte lejligheder i et 3D-program, der gør det lettere for vidnerne at genbesøge det sted, der er brændt, og dermed bedre at huske, hvad der faktisk skete, da bygningen nedbrændte, og mere end 70 mennesker døde.
“Vi mener, at det vi gør, er helt i kernen af, hvad arkitektur burde være. En måde at se og undersøge verden på, der er rumlig, og som udfordrer statens monopol på viden”, sagde Eyal Weizman, da han åbnede Louisianas nye udstilling fredag.
Emilie Ekeberg