I 1995 modtager den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen et usædvanligt brev. Afsenderen er en indisk kvinde, og i brevet hævder hun, at hun er blevet franarret sin datter, som nu er blevet adopteret til Danmark.
Nu vil kvinden bare gerne vide, hvordan datteren har det.
“Jeg beder dig venligst om at hjælpe mig med at få information om mit barns helbred, og hvis muligt beder jeg dig også hjælpe mig med at få et billede”, lyder det i det håndskrevne brev.
Hun får aldrig nogen af delene. Poul Nyrup sender henvendelsen videre ned gennem systemet, indtil det lander på et bord hos Civilretsdirektoratet, der dengang var tilsynsmyndighed for internationale adoptioner.
Her skriver myndigheden til den indiske kvinde, at de desværre ikke kan hjælpe, og derefter gør ingen mere ved sagen. Brevet ender blot i arkiverne sammen med alle andre adoptionssager.
Det kan Danwatch sammen med DR i dag fortælle på baggrund af aktindsigter i sagen.
Forelagt aktindsigterne kritiserer lektor i socialret på Aarhus Universitet Caroline Adolphsen Civilretsdirektoratets ageren.
“Der er tale om en meget alvorlig henvendelse, fordi den indikerer, at der er en kvinde, der har mistet sit barn på ulovligt vis, og det skal man reagere på som myndighed. Det ligner det ikke, de gør her, og det er meget kritisabelt”, mener Caroline Adolphsen.
Caroline Adolphsen baserer blandt andet sin vurdering på, hvad den indiske mor selv skriver i brevet, og som Danwatch og DR har fået aktindsigt i.
Ifølge moderen er hun en “uuddannet” kvinde, som stod i en svær situation, og derfor var nødt til at give sin datter til et kristent børnehjem. Hvad hun ikke vidste, var, at hun også skrev under på nogle papirer, der tillod datteren at blive adopteret væk.
“Det tyder jo på, at hun ikke har givet et samtykke på et oplyst grundlag, hvilket er kernen i en lovlig adoption”, siger Caroline Adolphsen.
Ph.d. og lektor i børneret på Aalborg Universitet Anne Mørk Pedersen vurderer også, at brevet tydeligt indikerer, at der er tale om en kvinde, der er blevet franarret sit barn.
“Ud fra mit kendskab til sagen, så ligner det, at hun har mistet sit barn til en ulovlig adoption, fordi hun ikke har vidst, hvad hun skrev under på”, siger Anne Mørk.
Tirsdag trådte den tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen Freja Bøggild frem for at fortælle om et adoptionssystem, der aldrig har fungeret, og at hun i en mail tidligere har orienteret ledelsen om en række sager, som hun fandt problematiske, men som de aldrig vendte tilbage på.
Danwatch og DR har fået delvis aktindsigt i af en Freja Bøggilds mails til hendes chefer fra den 6. juli 2023, og her fremgår det, at en af de problematiske sager, hun er faldet over i forbindelse med sit arbejde, netop omhandler den indiske kvindes opråb. Hun skriver:
Den såkaldte Pastor George drev i sin tid et indisk børnehjem og er nævnt i flere betænkelige adoptionssager. Tilbage i januar kunne DR afsløre, hvordan han systematisk har franarret indiske forældre deres børn og bortadopteret dem til Danmark uden forældrenes samtykke.
Ankestyrelsen skriver i den delvise aktindsigt, at Civilretsdirektoratet vælger at arkivere sagen, fordi adoptivforældrene ikke havde givet afkald på anonymitet, hvilket i grove træk betyder, at en biologisk forælder ikke kan få oplysninger om barnet.
Der står altså intet om, hvorvidt man dengang satte en undersøgelse i gang for at tjekke om adoptionen fulgte alle regler.
Det er en helt “vanvittig” reaktion, mener Freja Bøggild, som både har ført tilsyn med adoptioner til Danmark og været med til at lave et historisk overblik over mere end halvtreds års tilsyn med international adoption.
“Det eneste, man gjorde, var, at skrive til den biologiske mor, at hun ikke kan få nogle oplysninger om sit barn, og så journaliserer man ellers bare brevet. Det er helt vildt. At man som myndighed vælger ikke at løfte en finger, når man modtager et brev om en mulig ulovlig adoption”, siger Freja Bøggild.
De to eksperter Caroline Adolphsen og Anne Mørk Pedersen mener også, at Civilretsdirektoratet som udgangspunkt skulle have foretaget sig mere.
“Med forbehold for, at jeg ikke har det fulde overblik over sagen, så mener jeg, at denne sag er så alvorlig, at Civilretsdirektoratet som minimum burde have overvejet at undersøge sagen nærmere”, siger Anne Mørk.
Ifølge Caroline Adolphsen går det galt i Civilretsdirektoratet, fordi de kun konstaterer, at der er tale om en anonym adoption i stedet for at forholde sig til det mest relevante: Kvindens anklage om at blive franarret sine børn.
“På det her tidspunkt i 1990’erne skulle adoptioner altså også foregå lovligt. Heller ikke dengang måtte man stjæle folks børn. De burde derfor som minimum have undersøgt, om kvindens anklage er rigtig”, siger Caroline Adolphsen. “Den passivitet, som de udviser ved ikke at undersøge henvendelsen, er et stort problem”.
Caroline Adolphsen mener desuden, at kravet om anonymitet ikke nødvendigvis holder i den pågældende sag. Primært, fordi det kun gør sig gældende, hvis der er tale om en lovlig adoption, hvilket sandsynligvis ikke er tilfældet her.
“Biologisk mor har slet ikke haft den beskyttelse, der vil ligge forud for den proces, der skulle gøre det legitimt, at man tog hendes barn på den måde, og derfor er hensynet til hende også anderledes her, end det ville være i en almindelig adoption, hvor alle parter er gået ind i den på lige vilkår”, siger Caroline Adolphsen.
Hun påpeger i den forbindelse vigtigheden af, at adoptioner foregår efter bogen, for, som hun siger, bør en adoption altid blive betragtet som en stor ting.
“Barnet kommer jo til at miste sit tilhørsforhold, så det har altid været afgørende, at det skete på en ordentligt måde. Det er nogle andre folks børn, man tager. Det er ikke ligegyldigt, og det kan aldrig blive ligegyldigt”, siger Caroline Adolphsen. “Desto større bliver også behovet for, at myndighederne sørger for, at alle regler er fulgt”.
Danwatch har forelagt kritikken for Ankestyrelsen, der i dag er tilsynsmyndighed på adoptionsområdet, men de ønsker ikke at stille op til et interview.
Vi ville gerne have spurgt dem, hvorfor de ikke igangsatte en undersøgelse af kvindens anklager, og om de derfor har set igennem fingre med en mulig ulovlig adoption.
I en mail skriver Ankestyrelsen, at de bistår adopterede i Danmark, som har mistanke om ulovlig adfærd i deres adoptionsforløb, og som ønsker oplysninger om deres identitet, “men at denne proces kan være svær, særligt hvis adoptionen er gennemført for mange år siden.”
Ankestyrelsen skriver også, at man har afsat midler til en uvildig undersøgelse af den internationale adoptionsformidling fra de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i perioden 1964-2016, hvilket blandt andet inkluderer adoptioner fra Indien.
“Dette betyder også, at Ankestyrelsen ikke laver en særskilt undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Indien”, lyder det i mailen.
Vi har spurgt Justisministeret og Statsministeret om en kommentar, men de henviser begge til Social- Bolig-, og Ældreministeriet. Socialministeren har ikke haft mulighed for at stille op inden deadline.
Hverken tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen eller Udenrigsministeriet er vendt tilbage på vores henvendelser.
Om moderens nogensinde fik kontakt til sin biologiske datter er uvist. Vi kender ikke til deres skæbne.
Sandra Blenner Rasmussen
Louise Voller
