21. februar 2024

Aarons adoption var fuld af fejl: “Det er jo kriminelt”

Ingen adopterede kan vide sig helt sikre på deres historie, lyder det fra en tidligere medarbejder i Ankestyrelsen, der nu står frem. “Vi havde ret”, siger Aaron, der er adopteret fra Haiti.

Aaron blev adskilt fra sin bror på grund af fejl i sin adoptionssag, der kunne have været opdaget. Der skal placeres et ansvar, mener han. Sarah Hartvigsen Juncker / Danwatch

Aaron Sadowsky på 27 år blev adskilt fra sin bror, da de i 2002 blev adopteret fra Haiti til hvert sit land. Broderen blev adopteret til en fransk familie, og Aaron kom til en dansk familie i Odense. Først flere måneder senere opdagede Aarons forældre, at der var en bror.

Flere år senere fandt Aaron også ud af, at han var to år ældre end alderen, der stod i hans pas. 

En tidligere medarbejder fra Ankestyrelsen står nu frem til Danwatch og DR. Freja Bøggild fortæller om fejl i adoptionssager, som myndighederne i årevis har ladet gå under radaren. Fejl, der handler om forkerte eller modsatrettede informationer om, hvor børnene er fra, og om der findes biologiske forældre og søskende. 

Aarons følelser er blandede ovenpå Freja Bøggilds interview.

“Min første tanke er, at der jo ikke har været styr på noget som helst. At vi havde ret”, siger Aaron i dag. “Det var ikke mig, der var skeptisk og skør, min mavefornemmelse har været rigtig hele tiden”.

Freja Bøggild arbejdede i Ankestyrelsen fra 2021-2023, hvor hun har gennemgået “tusindvis af sager” og med egne ord fundet fejl “et par gange om ugen”. Fejl, som hun har forsøgt at advare sin ledelse om.

“Selvom det er en god ting at få ret, så er jeg også både chokeret og forarget”, siger Aaron. “Jeg står tilbage med en følelse af apati og meningsløshed. Adopterede har ret til deres historie. Så der skal placeres et ansvar et sted”. 

Kritik af Ankestyrelsen bekræftes af tidligere kollega

  • En tidligere kollega har bekræftet overfor Danwatch og DR, at Freja Bøggild udsagn er korrekte.
  • Vi har desuden fået aktindsigt i de mails, som Freja Bøggild har sendt til sin ledelse om fejl i adoptionssager.

To brødres kamp

I årene efter adoptionen kæmpede Aarons forældre for at føre brødrene sammen. Enten ved at adoptere lillebroren fra Frankrig – eller ved at opgive deres søn, Aaron, som de havde drømt om at få i årevis. Den franske familie ville ingen af delene. 

Kampen endte i en retssag, hvor en dommer stadfæstede adskillelsen af de to brødre. Et savn, der har fået livslange konsekvenser for Aaron og hans bror.

“Den tryghed, vi kunne have haft, hvis vi var sammen, skulle findes et andet sted”, siger Aaron, “og den har været sværere at opbygge på grund af det svigt. Hele den her præmis om at have en fælles barndom, der ville betyde, at vi som voksne i dag havde én at gå til, fordi vi havde den samme historie. Den kan vi ikke have i dag, fordi kløften er vokset for stor”.  

Altsammen på grund af fejl i drengenes papirer, der burde være opdaget, mener Aaron. Enten af adoptionsbureauet eller af Ankestyrelsen. 

Sagen fik konsekvenser. Aaron var det sidste barn, der blev adopteret fra Haiti til Danmark, fordi myndighederne vurderede, at informationerne om børnene var for vanskelige at verificere. 

Kulegravning af alle adoptioner nu

“Man skal sørge for at kulegrave det her, så de børn, der er adopteret, får alle oplysninger i deres egen historie”, siger Aaron.

Det er juridisk chef i Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar enig med ham i: 

“Vi er nødt til at få undersøgt, om den danske stat har et menneskeretligt ansvar her. Har staten sikret, at børn bliver adopteret på lovlig vis? Så hvis tilsynet bliver helt illusorisk, så er det et menneskeretligt problem”, siger Marya Akhtar og understreger, at udredning kan føre til økonomisk kompensation for de adopterede i Danmark.

“Hvis man er en af dem, der er blevet adopteret til Danmark, og det viser sig, at ens rettigheder er blevet krænket i den forbindelse, så skal staten kompensere økonomisk for den krænkelse”. 

“Jeg er glad for at nogen presser på den her dagsorden”, siger Aaron.

“Det, der kommer frem her, viser, at adoption i dag er præget af en kapitalistisk markedsorden, Det er et mærkeligt grundlag at stifte familie på. Jeg håber, at vi bliver mere ydmyge og får en nøgtern samtale om, hvordan det her skal strikkes sammen, så vi passer på børnene”.  

Vi har bedt Ankestyrelsen og Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil om et interview om kritikken fra Freja Bøggild, men ingen af parterne ønsker at stille op til et interview med Danwatch. 

I et skriftligt svar udtaler Ankestyrelsen dog, at styrelsen ikke mener, at der er grundlag for at stille spørgsmålstegn ved alle internationale adoptioner:

“Det er dog centralt at understrege, at de nævnte undersøgelser ikke giver Ankestyrelsen grundlag for at konkludere, at der for alle internationalt adopterede er usikkerhed om, hvorvidt deres adoptionssag har været behæftet med ulovlig adfærd”.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right