Social-og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser ikke en juridisk undersøgelse af danske myndigheders ansvar i internationale adoptioner.
Meldingen kommer efter Danwatch og DR’s interview med Freja Bøggild, en tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen, der kunne fortælle om et “pilråddent” adoptionssystem.
“Vi har sat penge af til og truffet en beslutning om, at der skal laves en undersøgelse. Hvordan den præcist bliver udformet, sidder vi med nu”, siger ministeren til DR.
Hun nævner i den forbindelse Norge, der har iværksat en juridisk undersøgelse af internationale adoptioner som en vej at gå.
“Jeg har ret meget fidus til, hvordan nordmændene har valgt at gøre det på”, lyder det samtidig fra Rosenkrantz–Theil.
Folketinget besluttede i november 2023 at afsætte 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der efter planen skal laves mellem 2025 og 2027.
Freja Bøggild har arbejdet som fuldmægtig for Ankestyrelsen siden 2022, hvor hun både sad med tilsynet af nutidige adoptioner og skulle skabe et overblik over adoptioner fra 1960’erne og frem til 2016.
I løbet af ansættelsen blev hun chokeret over, hvor ofte der var huller og modstridende oplysninger i adoptionssager, og hun kritiserer, at myndighederne i årenes løb ikke har reageret tilstrækkeligt på de advarsler, de har modtaget.
Mængden af fejl gør, at Freja Bøggild i dag mener, at “ingen adopterede fra udlandet kan vide sig helt sikre på, hvad der er sandheden om deres adoption”.
Det skal tages “alvorligt”, mener socialministeren.
“Det er enormt alvorligt. Det vagt i gevær, der bliver råbt fra den medarbejders side, det er noget vi skal lytte på i det politiske system”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Adspurgt om udtalelserne kommer til at betyde, at man vil igangsætte en uvildig undersøgelse af myndighedernes ansvar, er som nævnt endnu ikke afklaret.
“Der ligger et stykke aftaletekst, og jeg synes jo, der er sket nogle ting siden der gør, vi skal tænke os grundigt om. Lad os nu lige trække vejret, jeg vil ikke afvise det”, siger socialministeren.
Socialministeren siger dog, at der ikke er “uenighed om”, at man skal kigge på myndighederne og myndighedernes rolle i det danske adoptionssystem. Spørgsmålet er, om der skal – og kan – placeres et ansvar.
Ifølge ministeren er problemet forældede sager, hvor det ikke længere er muligt at placere et ansvar, men hun lukker samtidig ikke døren helt i. Igen hunviser hun til Norge, hvor man i deres vedtagne uvildige undersøgelse har lagt op til, at man kan placere et formelt ansvar, hvis det er muligt.
Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at loven laves om, så forældelsesfristen ikke længere gælder for historiske adoptioner.
Flere partier på Christiansborg ønsker allerede en uvildig, juridisk undersøgelse af af danske myndigheders håndtering af internationale adoptioner. Det gælder blandt andet Liberal Alliance (LA).
“Dette (interviewet med Freja Bøggild, red,) er endnu et bevis for, at vi har brug for en juridisk undersøgelse”, lød det fra Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance (LA) til Danwatch
Danmarksdemokraternes (DD) socialordfører Karina Adsbøl stemmede i:
“Vi kommer til at lægge massivt pres på for at ministeren undersøger det her til bunds. Det her handler om myndighedernes ansvar for dem, der sidder tilbage med stor frustration, fordi de ikke kan få vished om deres adoptionssag”, sagde Karina Adsbøl.
Folketinget har afsat 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der skal laves mellem 2025 og 2027
Ifølge aftaleteksten er undersøgelsens formål “at tilvejebringe oplysninger, der understøtter adopteredes ret til kendskab til egen historie. Undersøgelsen foretages ikke med det formål at konkludere, om de konkrete adoptioner er sket på ulovligt grundlag, og derfor vil undersøgelsen have karakter af en historisk afdækning og ikke en juridisk vurdering.”
Undersøgelsen omfatter ikke alle lande, men de 10 lande, der er adopteret flest børn fra i perioden 1964-2016.
Sandra Blenner Rasmussen
Louise Voller
