Børn, der er stjålet fra deres forældre. Korruption eller svindel med adoptionsmidler.
Skandalerne er væltet ud af skabene hos Danmarks eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption, DIA, indtil de lukkede sig selv i januar. Dagen inden havde Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil suspenderet adoptioner fra de sidste fem lande, og dermed er alle internationale adoptioner til Danmark bremset hårdt op.
Men nu kan Danwatch og DR afsløre, at det ikke blot er i DIA, men også hos Ankestyrelsen, at problemerne har ligget. Ankestyrelsen har siden 2016 haft ansvar for at føre tilsyn med DIA, og det betyder, at Ankestyrelsen gennemgår og godkender alle adoptioner til Danmark.
Flere end 25.000 børn er gennem mere end halvtreds år adopteret til Danmark, og det er på grund af dem, at Freja Bøggild har sagt ja til et interview om sin tid som sagsbehandler i Ankestyrelsen.
Et job, hvor hun førte tilsyn med DIA, og gennemgik problemer i internationale adoptioner til Danmark gennem historien. Et job, hvor hun med egne ord har set “tusindvis af sager”.
“Der er ingen internationalt adopterede i Danmark, der kan vide sig sikre på, at den historie, der er om dem i deres adoptionspapirer stemmer overens med virkeligheden”, siger Freja Bøggild.
“Det betyder ikke, at alle internationalt adopterede er handlede, men det betyder, at vi ikke aner, om de er det”.
Som alle ansatte i Ankestyrelsen har Freja Bøggild tavshedspligt, og hun kan derfor kun udtale sig generelt om de problemer, som hun er stødt på. Problemer, som hun flere gange har forsøgt at påpege overfor ledelsen, hvilket bekræftes af en mail, som Freja Bøggild sender til sine kolleger i juli 2023, og DR og Danwatch har fået aktindsigt i:
Her orienterer Freja Bøggild om to sager fra Indien, hvor der er mistanke om ulovlige forhold i adoptionerne. Hendes identitet er sløret i aktindsigten, men hun har bekræftet overfor os, at det er hende, der har skrevet mailen:
“Samtidigt får i her en sag, vi faldt over i fredags… gjort opmærksomme på nogle anklager vedr. Pastor George og dennes metoder (..) Familien (en anden sag, red.), havde også fortalt, at der i deres landsby var flere familier, der ledte efter deres børn, der var forsvundet efter at have været anbragt på Pastor Georges børnehjem”.
I mailen beder Freja Bøggild om, at Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil orienteres, fortæller hun i dag.
Om ministeren rent faktisk blev orienteret om advarslen i denne mail, fandt Freja Bøggild aldrig ud af. Kun en måned efter stoppede hun i Ankestyrelsen.
“Jeg ville kunne sove om natten”, siger Freja Bøggild om grunden til, at hun stoppede og understreger, at selvom hun ikke står frem for sin egen skyld, så er hun “hjemsøgt af de utallige svigt og overgreb”, som hun har set i arkiverne og hørt fra adopterede, der kontakter Ankestyrelsen.
“Selvom mit arbejde var spændende og til tider meningsfuldt, så har den kynisme og ligegyldighed, som karakteriserer adoptionssystemet og de danske myndigheders ageren heri, grundlæggende rokket ved min tro på det gode i mennesker”.
Freja Bøggild var ansat først som praktikant fra 2021 og siden i en tidsbegrænset stilling som fuldmægtig i Ankestyrelsen fra 1. september 2022 til 31. august 2023. Her sad hun med det, man kalder det aktive tilsyn – altså på aktuelle adoptionssager – og gennemgik myndighedernes tidligere tilsyn med adoptioner fra 1960’erne og frem.
En tidligere kollega i Ankestyrelsen, der ønsker at være anonym, bekræfter Freja Bøggilds udtalelser.
“Hun har ret”, siger den anonyme sagsbehandler til Danwatch, “der er en stor procentdel adopterede, som ikke kan være sikre på, at deres historie stemmer. Jeg ved ikke, om det er alle adopterede, men jeg vil sige, at det er en meget stor andel”.
Kilden bekræfter også, at Freja Bøggild internt forsøgte at advare om manglende eller ukorrekte oplysninger i adoptionssager.
“Ja, det husker jeg flere gange, at hun gjorde”.
Freja Bøggild er klar over, at det kan få konsekvenser at stille sig frem og åbent kritisere adoptionssystemet og den myndighed, der fører tilsyn med internationale adoptioner.
Alligevel vælger hun at stå frem.
“Hvis jeg ikke siger noget nu, er jeg en del af problemet, og det kan min samvittighed ikke bære”, siger hun, “så længe, vi som samfund benægter den virkelighed, som er lysende klar for rigtig mange af de berørte personer, så er vi med til at forlænge og forværre det traume, som vi alle sammen bærer en del af ansvaret for”.
En af Freja Bøggild hovedpointer er også en af grundene til, at hun vælger at stå frem. De mange advarsler, som Ankestyrelsen har modtaget gennem årene, der alligevel ikke har ført til reel forandring i adoptionssystemet.
“Der har været rigtig mange eksempler på, at myndighederne bliver advaret om, at både danske adoptionsbureauer og deres udenlandske samarbejdspartner, måske ikke har rent mel i posen”.
I 2021, mens hun stadig læser historie på Københavns Universitet, bliver Freja Bøggild ansat i Ankestyrelsen, som fører tilsyn med alle adoptioner i Danmark. Ledelsen vil have et historisk overblik over mere end halvtreds års tilsyn med internationale adoptioner til Danmark, og Freja Bøggilds første opgave er at gennemtrevle arkiverne for tilsynssager fra 1960’erne til 2016.
Det, hun finder, er foruroligende. Eller rettere, alt det, der mangler.
“Jeg blev hurtigt ret chokeret, da jeg begyndte at dykke ned i de her sager”, siger Freja Bøggild, “der var stort set ingen oplysninger om børnene. Især i de tidlige adoptioner fra 70’erne og 80’erne, men også i 1990’erne og 00’erne”.
Samtidig stødte hun igen og igen på modstridende informationer om adoptivbørnene. På den ene side kunne der i ét adoptionsdokument fra afsenderlandet stå “ukendte forældre”. På den anden side kunne der i samme sag stå oplyst, at barnet havde “været hos sin mor i nogle måneder”.
“Altså, det burde jo helt åbenlyst få enhver til at spørge: Hvordan kan I vide det, hvis I ikke ved, hvem barnets mor er? Det behøver jo ikke betyde, at et barn nødvendigvis er handlet, men jeg var chokeret over at se denne her type huller så ofte”, siger Freja Bøggild.
“Der er mange eksempler på, at man i 70’erne, i 80’erne, i 90’erne og i 00’erne efter min mening burde have reageret meget hurtigere, helt anderledes og meget mere proaktivt på oplysninger om, at tingene ikke var, som de skulle være. Og det er i alle mulige forskellige lande og på alle mulige forskellige tidspunkter”.
“Ja, selvfølgelig har jeg forsøgt. Men alle vidste, at den var gal – i hvert fald i gamle dage. Enten var der ingen reaktion eller også fik jeg at vide, at vi havde for travlt eller manglede ressourcer”.
Men problemerne er ikke kun historiske. De viser sig at trække spor helt frem til i dag, finder Freja Bøggild ud af, da hun senere bliver ansat som sagsbehandler med ansvar for tilsynet med DIA.
Der er et før og et efter 2016 for internationale adoptioner til Danmark. En række skandaler i medierne fra Etiopien, hvor forældre fik franarret deres børn, og regulær børnehandel i Indien, førte i 2016 til et skærpet tilsyn med hele området for international adoption.
Og Ankestyrelsens tilsyn er på mange måder blevet bedre med reformen af adoptionssystemet i 2016, understreger hun. Sagerne i dag er bedre belyst, end de var for bare ti år siden, og hver eneste sag skal i dag godkendes af Ankestyrelsen. Men reformen løste ikke alle problemer, siger Freja Bøggild.
“Jeg tror ikke, at det kan lade sig gøre at lave et tilsyn, som er stærkt nok, fordi systemet er baseret på tillid til myndighederne i det land, hvor barnet kommer fra”, siger hun.
Lande, der er under udvikling, men er fattige og har dårlige sikkerhedssystemer.
“Systemet har altid været meget svagt, og Ankestyrelsen er ikke på nogen meningsfuld måde i stand til at sikre, at de oplysninger, som fremgår af en adoptionssag om barnets baggrund, er sande, ligesom styrelsen heller ikke kan sikre, at konventionerne bliver overholdt”.
Når et barn adopteres til Danmark, får et børnehjem i afgiverlandet en rimelig sum penge i bytte. Penge, som er afgørende vigtige for et børnehjem i et fattigt land. Men hvis et børnehjem pludselig har flere midlertidigt anbragte børn, end børn, der er frigivet til adoption, så kan der opstå en risiko for børnehandel.
Et risikotegn er, når børn pludselig ændrer status fra midlertidigt anbragte til forældreløse hittebørn i papirerne, forklarer Freja Bøggild.
“Hvis et børnehjem pludselig kun har midlertidigt anbragte børn, men samtidig er afhængig af penge fra danske adoptionsbureauer, så er der en meget stor risiko for, at de bliver fristet til at skaffe flere børn til Danmark, så pengestrømmen ikke pludselig ophører”.
Det er i hvert fald én forklaring på, at et barns adoptionssag kan indeholde hele tre forskellige historier om, hvordan barnet er kommet på børnehjem. Som det skete i Madagaskar.
Danwatch afslørede i december, at en ansat i adoptionsbureauet DIA gjorde en kollega opmærksom på, at DIA formidlede adoptioner fra Madagaskar på et vildledende grundlag. Alligevel fortsatte adoptionerne.
Eksemplet understreger et dilemma for den enkelte sagsbehandler i Ankestyrelsen, der hver dag sidder med tvivlen i adoptionssagerne. For hvis Danmark ikke godkender adoptionen, så skal barnet vente endnu længere på børnehjemmet, før det alligevel adopteres til et andet land, hvor papirerne går igennem, forklarer Freja Bøggild.
“Som sagsbehandler i Ankestyrelsen skal man så vurdere, om ens tvivl er stor nok til, at man vil dømme det her barn til et halvt år mere på børnehjem, hvor man ikke ved, om det får omsorg? Medicinsk behandling? Derfor vil man nærmest aldrig kunne komme til den konklusion, at det vil være til barnets bedste at afvise adoptionen”.
“Dybt frustrerende”.
“Der er utallige adopterede, som i årevis har forsøgt at råbe staten og Danmark op, så det, jeg siger, er på ingen måde nyt eller banebrydende. Det bør for længst være hævet over enhver tvivl, at adopterede og deres første familiers grundlæggende rettigheder er blevet systematisk krænket gennem mere end et halvt århundrede”.
Danwatch har forelagt Freja Bøggild og den tidligere anonyme kollegas kritik for Ankestyrelsen. Styrelsen ønsker ikke at stille op til et interview, men skriver i en mail, at styrelsens egne undersøgelser viser, at adoptioner fra Chile, Bangladesh, Colombia, Sri Lanka, Indonesien og Sydkorea i 1970’erne og 1980’erne ikke sikrede, “at barnets rettigheder blev respekteret”.
“Dette kom blandt andet til udtryk i en utilstrækkelig regulering, ligesom der generelt ses at foreligge sparsomme oplysninger om den adopteredes baggrund og legale frigivelse til bortadoption”.
Ankestyrelsen kommenterer ikke konkret på, at den tidligere fuldmægtige i styrelsen stiller sig frem og kritiserer, at myndighederne i årtier har haft viden om advarsler og alvorlige huller i adoptionssystemet uden at reagere tilstrækkeligt.
Ankestyrelsen mener dog ikke, der er grundlag for at stille spørgsmålstegn ved alle internationale adoptioner.
“Det er dog centralt at understrege, at de nævnte undersøgelser ikke giver Ankestyrelsen grundlag for at konkludere, at der for alle internationalt adopterede er usikkerhed om, hvorvidt deres adoptionssag har været behæftet med ulovlig adfærd”.
Det er ikke sagsbehandlerne i Ankestyrelsen, der fejler, mener Freja Bøggild. Hendes kolleger i Ankestyrelsen var alle kompetente, dygtige og dybt engagerede, siger hun, “men i sidste ende ret magtesløse, fordi hele systemet er så utilstrækkeligt”.
Og så er tilsyn også et spørgsmål om ressourcer. På Freja Bøggilds kontor skulle syv medarbejdere håndtere adoptionssager, tilsyn med DIA og foretage undersøgelser på enkelte lande, som eksempelvis undersøgelsen om store pengebeløb til Sydkorea.
“Nej, der var ikke ressourcer nok, men samtidig vil jeg sige, at der kunne være ansat tre gange så mange medarbejdere, og det ville ikke ændre på problemerne ved selve systemet”.
“Jeg tror, at der er rigtig mange adopterede, som sidder med en følelse af, at der er nogen hos de danske myndigheder, som har svigtet. Den følelse har jeg også”, siger hun og er stille et par sekunder:
“Jeg synes, at det er en hån mod de mennesker at sige, at fordi der ikke kan placeres et strafansvar, så skal vi ikke undersøge det her. Som minimum er der brug for en tilbundsgående, uvildig undersøgelse, som også undersøger myndighedernes ageren fra de første adoptioner og helt frem til i dag”, siger hun, “men hvis jeg tager fejl. Så bevis det. Lad os få alle oplysningerne på bordet”.
Louise Voller
Sandra Blenner Rasmussen
