Et søskendepar havde kun hinanden, nu skal de vokse op i hvert deres land med tusind kilometer mellem sig.  

Adskillelsen kunne muligvis være undgået. Gennem mange måneder har Danwatch undersøgt, hvad der er foregået bag murene hos Danmarks eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), der for nylig lukkede efter flere problematiske sager. 

I dag kan vi nu afsløre, hvordan DIA inden for de seneste par år har forhalet en adoption, så de to søskende i dag må leve et liv hver for sig. 

En intern mailkorrespondance fra DIA, som Danwatch er i besiddelse af, viser, at DIA ikke arbejdede for at finde en løsning, der kunne holde børnene sammen, efter de blev informeret om, at børnene skulle adskilles.

I stedet bremser DIA adoptionen til Danmark, indtil barnets søskende er blevet adopteret til Frankrig. 

“(…)Dette på grund af regler om altid at holde søskende sammen, hvis muligt”, som det lyder i mailkorrespondancen.

Forelagt mailene vurderer professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen, at der er tale om en krænkelse.  

“DIA krænker børnenes ret til at være sammen”, siger Stine Jørgensen, der har forsket i international adoption. 

Ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Klaus Josefsen mener, at DIA’s håndtering af sagen strider mod “al sund fornuft og helt grundlæggende regler og vilkår”.

“Man forsøger jo netop at holde søskende sammen, fordi det indlysende er i børnenes tarv. De børn har jo ikke andet end hinanden. Jeg vil kalde det her et overgreb”, siger Klaus Josefsen, som tidligere har arbejdet med anbringelser af børn i Aarhus Kommune.  

Fælles år på børnehjem 

Af respekt for børnene og familierne kan vi ikke beskrive børnenes historier i detaljer, men vi kan fortælle, at søskendeparret altid har været sammen og har boet de sidste tre år på et børnehjem i et land i Afrika. 

I børnenes journaler, der indeholder en psykologisk vurdering, en lægeerklæring og en politirapport, står der, at politiet har fjernet dem fra deres biologiske forældre og placeret dem på børnehjemmet. 

På trods af, at politiet selv hentede børnene, er forældrene noteret som ukendte i børnesagen, og der findes ikke andre slægtninge, som kunne adoptere børnene. De to søskende bliver derfor frigivet til adoption.  

Fra centrale kilder i systemet ved vi, at DIA allerede et år tidligere forsøgte at finde et par, der kan adoptere begge børn, hvilket ikke lykkes. Børnenes sag ligger derefter stille, indtil et dansk par bliver stillet i forslag til den kun ene af børnene. 

Det danske par hører dog ingenting før mange måneder senere. For i mellemtiden er den anden søskende blevet matchet med en fransk familie, og det er her problemerne opstår; børnene skal nu til hver deres land. 

Søskende bør vokse op sammen

Ifølge Stine Jørgensen har søskende ellers ret til at blive sammen. 

“Børns familieliv og dermed relationer til søskende skal respekteres”, siger Stine Jørgensen med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8, der tilsiger, at ethvert menneske har ret til respekt for “sit privatliv, familieliv og sit hjem”. 

“Hvis de lande, der modtager børn til adoption, har nationale regler, der ikke kan understøtte dette, ja, så må børnene jo adopteres til et andet land, hvor det er muligt at efterleve dette”, tilføjer Stine Jørgensen.

Andre centrale konventioner har lignende formuleringer. Blandt andet fastslår FN’s børnekonvention artikel 8, at børn har ret til at “bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding”. 

En anden er Haagerkonventionen, der udstikker reglerne og rammerne for international adoption, og som både det afrikanske land, Frankrig og Danmark har skrevet under på at følge. Her lyder det, at landene skal overholde det såkaldte subsidiaritetsprincip, der betyder, at barnet så vidt muligt skal blive i sin familie, herunder også søskende. 

DIA forhaler adoption

DIA ved, at søskende så vidt muligt skal adopteres sammen. I den interne korrespondance, Danwatch har fået, fremgår det, at der går flere månder med, at DIA’s medarbejder på kontoret i Holte spørger en kollega i det afrikanske land, hvad der er op og ned i sagen, og hvorfor børnene adskilles. 

I en af mailene skriver kollegaen, at myndighederne i det pågældende land mener, det er i børnenes bedste interesse at blive adopteret hver for sig. Det fremgår dog ikke af mailkorrespondancen, at DIA beder om dokumentation for, at det er den eneste løsning. 

På det tidspunkt er søskendeparret stadig på børnehjemmet, og det er muligt for DIA at arbejde for en løsning, der holder børnene sammen. Men det er ikke det, der sker. 

Medarbejderen i Holte skriver i stedet til kollegaen med fed skrift, at DIA ikke kan fortsætte med adoptionen til Danmark, indtil barnet, der skal adopteres til Frankrig, godkendes. Dette på grund af Haager-konvention, som det lyder i mailen.

Et par uger senere skriver medarbejderen endnu en mail med samme budskab: Den franske familie skal først acceptere den ene søskende, før DIA kan gå videre med den danske adoptionssag, igen med henvisning til konventionen.

Stine Jørgensen kalder DIA’s ageren en “bevidst forhaling”. 

“Når DIA med fuld overlæg beder en medarbejder i et land i Afrika om at afvente adoption af det ene barn til Danmark, indtil det andet barns adoption i Frankrig er gået igennem, er der tale om en bevidst omgåelse af reglerne”, siger Stine Jørgensen.

“Problematisk”

Klaus Josefsen kommer med en lignende vurdering. Baseret på korrespondancen ligner det, at DIA bremser en adoption for at beskytte sig selv.

“DIA ved godt, det er i strid med konventioner at skille søskende. Alligevel trækker de en adoption ud, indtil det er for sent at finde en løsning, der kan holde søskendeparret sammen”, siger Klaus Josefsen.

Han mener samtidig, at DIA dermed bryder artikel 8 i den Europæiske menneskerettighedskonvention. 

“Ved at forhale adoptionen, bryder de med princippet om familiens enhed, at ethvert menneske har ret til at få respekteret sit familieliv”, siger Klaus Josefsen. 

Jurist og forsker i børneret på Aalborg Universitet Anne Mørk Pedersen har også fået forelagt sagsforløbet for de to søskende, og hun studser over, at man umiddelbart ikke har gjort mere for at placere dem sammen.

“Det er problematisk, hvis det ikke er undersøgt, hvorvidt der er mulighed for at placere søskende sammen. Det ligger i Haagerkonventionens subsidiaritetsprincip, at man skal forsøge at holde familien sammen, hvilket også må indebære, så vidt muligt, at man gør hvad man kan for at placere søskende sammen”, skriver Anne Mørk Pedersen.

For de to søskende betyder adoptionen, at de nu er afhængige af deres nye hjemlandes lovgivning:

“Konsekvensen er, at de to børn nu ikke længere retligt set anses for at have en familierelation”, skriver Anne Mørk Pedersen.  

Søskendepar adskilt for 22 år siden

Det er ikke første gang, at søskende er blevet adskilt via adoption til danske familier.

I 2006 var den dengang seksårige Aaron Sadowsky netop kommet til Danmark fra et børnehjem i Haiti, mens Aarons lillebror, Jonathan, var blevet tilbage på børnehjemmet. Han blev kort tid efter bortadopteret til en familie i Frankrig.

Efterfølgende fulgte en lang kamp for at få de to søskende sammen igen, der dog aldrig lykkedes. De to drenge endte i stedet med at vokse op i hver deres familie, i hvert deres land. 

I dag, 22 år senere, er der for Aron Sadowsky ingen tvivl om, hvad det har betydet for de to brødre at vokse op uden hinanden. 

“Hele den her præmis om at have en fælles barndom, der ville betyde, at vi som voksne i dag havde én at gå til, fordi vi havde den samme historie. Den kan vi ikke have i dag, fordi kløften er vokset for stor”, siger Aron Sadowsky. 

Han er samtidig vred over den situation, som Danmark og Frankrig har sat ham og broderen i.

“De lande forstår ikke, hvad det vil sige at tage vare på barnets tarv. Det er den ultimative sikkerhed. Jeg burde anlægge sag mod Frankrig for at overtræde konventionerne i min adoptionssag, for det er den desperation, jeg sidder med”, siger Aron Sadowsky. “Vi fik ikke de bedst mulige vilkår, fordi nogle folk havde andre interesser end barnets bedste”.

Aron Sadowskys sag medførte, at det daværende Civilretsdirektoratet suspenderede alle adoptioner fra Haiti. 

Ingen kommentarer

Danwatch har flere gange forelagt eksperternes kritik for DIA’s direktør Kaspar Bro Larsen, der ikke ønsker at stille op til et interview om den konkrete sag. 

Inden DIA lukkede skrev underdirektør i DIA, Torsten Larsen, i en mail, at “DIA som følge af forvaltningsloven er underlagt tavshedspligt i adoptionssager”, men at sagen om de to søskende “er en del af det samlede kompleks, som DIA skal tage læring af”.  

Læringen kommer dog for sent: Ankestyrelsen og Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil valgte i sidste uge at suspendere al formidling fra de fem lande, som DIA formidlede børn fra. 

Ministeren mente blandt andet ikke, at DIA var i stand til at løfte deres opgaver i overensstemmelse med de danske og internationale regler på området.

På dagen for ministerens udmelding til DIA tog DIA’s bestyrelse konsekvensen og drejede nøglen om. 

Ekspert: Ankestyrelsen svigter

Det er Ankestyrelsen, der i sidste instans godkender adoptionen. Det gør de, selvom de ifølge den interne korrespondance på et tidspunkt er “meget bekymrede” for hele sagen. 

Ankestyrelsens godkendelse er et svigt, mener Klaus Josefsen, som begrunder det med, at styrelsen hele tiden har vidst, at der var en søskende at tage hensyn til. 

“Ankestyrelsen burde have stillet flere spørgsmål, når den yderste konsekvens er, at man adskiller to søskende. Det ser det ikke ud til, de har gjort, og det er meget kritisabelt”, siger Klaus Josefsen. 

Til kritikken svarer Ankestyrelsen, at de efter reglerne om tavshedspligt ikke kan kommentere på konkrete personsager. De har derfor ikke mulighed for at svare på spørgsmål, der vedrører den konkrete matchningssag. 

Dog vil Ankestyrelsen gerne forklare, hvad de generelt gør for at overholde subsidiaritetsprincippet. 

“Hvis der i en sag er forhold, der gør, at det ikke er muligt at placere søskende i den samme adoptivfamilie, vil det derfor bero på en konkret vurdering af, hvad der er den bedst mulige løsning for barnet”, skriver Ankestyrelsen i en mail. 

Ankestyrelsen skriver intet om, hvilke krav de har stillet til DIA eller det afrikanske lands adoptionsmyndigheder dokumentation for, at man har gjort alt, hvad man kunne for at adoptere de to søskende sammen.