De ansatte beskriver systematiske overgreb, både fysisk og psykisk, konstant usikkerhed om ansættelse og indkomst. De fortæller om et arbejdsmiljø, der i sig selv er nedslidende og risikofyldt, og hvor basale sikkerhedsforanstaltninger ikke opretholdes.
Minearbejdere i den Demokratiske Republik Congos kobolt-industri udsættes for slavelignende forhold, og det er kun blevet værre siden kinesiske selskaber gjorde deres indtog i regionen. Det fortæller den britiske avis The Guardian i en ny undersøgelse.
Det sker blandt andet i Tenke Fungurume, en kobber- og koboltmine i det sydlige Congo, som er drevet af det kinesiske selskab China Molybdenum (CMOC). Kobolt er i stigende efterspørgsel og det kaldes et essentielt mineral for den grønne omstilling, da det bruges i batterier til blandt andet el-biler.
Otte danske pensionsselskaber investerer tilsammen knap 77 millioner kroner i det statsejede kinesiske selskab.
Pensionskasserne ser “med stor alvor på sagen”, fortæller de til Danwatch.
Og det er med god grund, mener specialkonsulent i menneskerettigheder og erhverv ved Institut for Menneskerettigheder, Signe Andreasen Lysgaard. Hun siger, at det er vigtigt, at pensionsselskaber ikke kun kigger på det klimamæssige, når de vil investere bæredygtigt.
“Hvad enten det er kobolt, eller når vi bygger vindmølleparker; Flere af de aktiviteter, som er en del af den grønne omstilling, er forbundet med kendte, veldokumenterede menneskerettighedsrisici, og dem har vi en forpligtigelse til have for øje og ikke bare tro, at fordi en investering er grøn, så er den god på alle parametre”.
Omkring 60 procent af verdens koboltreserver findes i Congo, hvor det har spillet en central rolle i landets konflikter og problemer med menneskerettighedskrænkelser. De mange problemer har fået international opmærksomhed, hvilket har presset nogle teknologi- og bilfirmaer til at lede efter kobolt, der ikke er minet under forhold, der krænker menneskerettighederne. Forholdene i Tenke Fugurume-minen viser, at det er lettere sagt end gjort, og det må pensionsselskaberne nu forholde sig til.
En ansat i Tenke Fungurume-minen, kaldet Pierre, fortæller til The Guardian, at han får en dagsløn på lidt over 20 kr. Han fortæller også, at sygedage bliver fraregnet de ansattes udbetaling. Til frokost – hvis han ikke springer frokostpausen over for at tjene mere – får han udleveret to stykker brød og en brikjuice. Hvis han protesterer over forholdene, bliver han fyret, fortæller Pierre.
“Forholdet mellem os og minen er som forholdet mellem slave og hersker”, siger han.
Danwatch har tidligere skrevet om koboltudvinding i Congo, og de risici industrien er forbundet med. Herunder sundhedsskadeligt arbejdsmiljø og børnearbejde.
Det er problemer, der stadig plager minerne, fortæller Jakob Kløve Keiding, som er centerleder på Videnscenter for Mineralske råstoffer og materialer (MiMa) ved Geus, da han taler med Danwatch.
“Bekymringen er først og fremmest omkring artisanal mining, men i det hele taget kan der også være problemer med den måde stor skala-minedrift fungerer på,” siger han.
Artisanal mining betegner minedrift, som indebærer mere tungt, manuelt arbejde i udvindingen af ressourcer. Det stilles ofte over for industriel stor-skala minedrift, men skal ikke nødvendigvis forstås som noget lille foretagende. Store dele af kobolt-minedriften i Congo udgøres af artisanal mining, som er kendetegnet ved at være mere ureguleret – og en beskæftigelse som folk typisk vælger i mangel af bedre.
En ansat fra en artisanal mine fortæller til The Guardian, at det er utroligt svært at finde andet arbejde, hvorfor man ikke bare kan fravælge arbejdet, trods fysiske overgreb, racisme og ringeagt overfor de congolesiske ansatte.
Prominente el-bilproducenter som Tesla og Volkswagen har forsøgt at sikre, at de ikke anvender kobolt fra artisanal minedrift. Men undersøgelsen fra The Guardian viser at forholdene i store industrielle miner som Tenke Fungurume ligeledes har massive problemer med udnyttelse af arbejdstagerne.
Congo’s minesektor er generelt ikke et særligt reguleret område, påpeger Jakob Kløve Keiding, hvorfor stor-skala minedrift har nogle af de samme problemer som artisanal mining.
Mens krænkelserne i koboltminerne er til at få øje på, er det ikke nødvendigvis ligetil, at placere ansvaret.
Det er nemlig ikke altid de store selskaber, som ejer minerne, der står for ansættelse af medarbejdere. Ifølge The Guardian er knap 70 procent af medarbejderne på Tenke Fungurume-minen ansat gennem underleverandører, der står for at indhente arbejdskraft.
Ifølge Signe Andreasen Lysgaard er det et kendt fænomen og generelt et sårbart område inden for arbejdstagerrettigheder:
“Det er ofte dem (der er ansat gennem underleverandører, red.), der er mest tilbøjelige til at have dårlige vilkår på alle parametre. På løn, ferie, pause, arbejdstid, oveni at kontrakterne så også er midlertidige”, fortæller hun.
Arbejderne har ingen mulighed for at gøre noget ved disse vilkår, fordi klager over arbejdsmiljø ikke vil lande hos selskabet, der driver minerne, men hos de underleverandører, der har ansat dem. På den måde kan de minedrivende selskaber undgå at blive holdt ansvarlige for overgreb mod den arbejdsstyrke, de beror på.
Det er ifølge Signe Andreasen Lysgaard også en oplagt ting at være opmærksom på som pensionsselskab:
“Har virksomheden en overordentlig høj procentsats af løst tilknyttede, midlertidige ansatte? Det kan være en af de indikationer, der kan få alarmklokker til at ringe”, siger hun.
Kobolt er et af de 28 råstoffer på EU’s liste over kritiske råstoffer.
De betragtes som henholdsvis afgørende for den europæiske økonomi, og man vurderer, at der er høj risiko for forsyningssvigt. For eksempel hvis de udvindes i konfliktramte områder, eller hvis produktionen er koncentreret i enkelte regioner af verden.
“Ofte er enten selve mineproduktionen eller forarbejdningen koncentreret i eksempelvis Kina. Det gør også, at man er bekymret for fremtidig forsyning til europæiske samfund”, siger Jakob Kløve Keiding, fra MiMa.
Ifølge Finansmediet S&P Global sidder kinesiske selskaber og investorer på omkring 70 procent af Congos minesektor.
Kina betragtes desuden som den største producent af batterier, og som det største marked for el-biler.
Verdensbanken estimerer at den globale efterspørgsel på kobolt vil være steget med 585 procent i 2050.
”Vi ser med stor alvor på sagen, og har allerede taget kontakt til vores eksterne samarbejdspartner med henblik på at undersøge og kigge nærmere ind i anklagerne. I vores ESG-processer, hvor vi bl.a. anvender screeninger fra eksterne partnere, er vi ikke blevet oplyst om sagen før nu, men vi er ved at følge op og indsamle mere viden, som vi vil arbejde videre med i forhold til, hvordan vi bedst adresserer denne sag.”
– Christian Storm Schubart, Head of ESG
“Vi har hidtil ikke været bekendt med sagen, men vi tager den slags problemstillinger meget alvorligt. Vi har investeringen gennem to eksterne forvaltere, og vi vil nu tage kontakt til både de pågældende managers og vores eksterne samarbejdspartner, Hermes EOS, med en række spørgsmål. Vi vil derefter tage stilling til det videre forløb.”
– Laurits Harmer Lassen, Pressechef
“Tak for link til artiklen i The Guardian. Artiklen beskriver nogle forhold, som vi ikke er bekendte med. Det er alvorlige forhold, som The Guardian beskriver i deres artikel, og som i givet fald ikke er forenelige med vores politik for ansvarlige investeringer. Derfor vil vi nu undersøge sagen nærmere.”
– Susanne Bych, Kommunikationschef
“Vi har læst artiklen fra The Guardian, og vi synes også, at indholdet bekymrende. Vi har tjekket op på selskabet, og umiddelbart er der ingen af vores ESG-samarbejdspartnere, der har fundet problematiske forhold hos China Molybdenum Co. Ltd, og vi har brug for mere information end det, vi kan se i artiklen, for at vi kan tage stilling til selskabet. Derfor kommer vi til at holde øje med hvad vores samarbejdspartnere og screeningselskaber finder ud af om selskabet og den konkrete sag i den kommende tid.“
– Dewi Dylander, chef for ansvarlige investeringer
“Sammen med vores rådgiver på området, Sustainalytics, er vi i gang med at undersøge, hvordan virksomheden forholder sig til de alvorlige omstændigheder, som bl.a. The Guardian har sat fokus på, og hvordan China Molybdenum Co. Ltd. har tænkt sig at håndtere det videre forløb,”
”Den proces kræver, at vi får alle informationer frem, så vi kan tage stilling til, om vi gennem dialog og med vores indflydelse som investor kan ændre på udviklingen, eller om vi i sidste ende ikke længere kan se os som investor i selskabet.“
– Mikael Bek, ESG-chef
“Vores rådgiver er bekendt med sagen og ved at analysere de seneste oplysninger i de disse dage. The Guardians reportage er relativt ny, hvorfor konklusionerne ikke klar og derfor heller ikke rapporteret endeligt til os endnu. Det, forventer vi, sker indenfor den nærmeste fremtid.”
”Når en sag som denne opstår, så vil vi vurdere, om selskabet skal ekskluderes, eller om det skal indgå i vores aktive ejerskab. Allerhelst vil vi foretrække at påvirke selskabet i en bedre retning, men hvis det ikke vurderes sandsynligt, så vil vi ikke tøve med at ekskludere det.“
– Thomas H. Kjærgaard, ESG-chef
“P+ var ikke bekendt med problemstillingen vedrørende China Molybdenum, før vi blev gjort opmærksom på det af Danwatch. Vi tager problemstillingen alvorligt og er på baggrund af udsagnene i gang med at undersøge, hvordan vi kan komme i dialog med China Molybdenum om forholdene omkring minen Tenke Fungurume.“
– Kirstine Lund Christiansen, Head of ESG
“Lægernes Pension har godt 400.000 kr. investeret i China Molybdenum i et passivt forvaltet aktiemandat.
Vi er ikke bekendte med de omtalte forhold og tager sagen op med vores bæredygtighedskonsulent.“
– Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer
De otte danske pensionsselskaber, der har investeringer i CMOC tæller Lægernes Pension, Lærernes Pension, Industriens Pension, PFA, PKA, Pensam, P+ og Velliv.
Ud af de otte var kun PKA opmærksomme på sagen, før Danwatch kontaktede dem.
PKA har lidt over 4 mio. kroner investeret i det kinesiske selskab. Chef for ansvarlige investeringer hos PKA, Dewi Dylander, skriver, at de har brug for mere information for at kunne træffe en beslutning om, hvorvidt de skal trække deres investering.
“Vi har tjekket op på selskabet, og umiddelbart er der ingen af vores ESG-samarbejdspartnere, der har fundet problematiske forhold hos China Molybdenum Co. Ltd”, skriver hun i en mail til Danwatch.
ESG står for “Environmental, Social and Governance” og dækker over virksomheders ansvar for- og hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige påvirkninger samfundet.
“Derfor kommer vi til at holde øje med, hvad vores samarbejdspartnere og screening-selskaber finder ud af om selskabet og den konkrete sag i den kommende tid”, slutter hun.
Hos PFA, som har 31 mio. kroner i mineselskabet, lyder det fra ESG-chef, Christian Storm Schubart: “Vi ser med stor alvor på sagen, og har allerede taget kontakt til vores eksterne samarbejdspartner”. Han skriver desuden, at de vil følge op og samle mere information om sagen.
Heller ikke kommunikationschef i Lærernes Pension, Susanne Bych eller resten af pensionsselskabet har været bekendt med sagen. Susanne Bych kalder det alvorlige forhold, “som i givet fald ikke er forenelige med vores politik for ansvarlige investeringer”. Lærernes Pension har 5,5 mio. kroner investeret i China Molybdenum.
Fælles for alle pensionsselskabernes udmeldinger er, at de kalder undersøgelsens fund alvorlige og melder, at de vil undersøge sagen videre. Ingen af dem skriver, at de umiddelbart vil frasælge deres investeringer.
Ifølge Signe Andreasen Lysgaard fra Institut for Menneskerettigheder er denne form for aktivt ejerskab typisk det første relevante redskab, pensionsselskaberne griber til. Det vil sige, at de søger indflydelse som investor hos det pågældende selskab for at trække det i en mere ansvarlig retning.
Eksempelvis skriver ESG-chef i pensionskassen Velliv, Thomas H. Kjærgaard, om situationer som den aktuelle med investeringen i CMOC: “Allerhelst vil vi foretrække at påvirke selskabet i en bedre retning, men hvis det ikke vurderes sandsynligt, så vil vi ikke tøve med at ekskludere det”.
Ideen om aktivt ejerskab er, ifølge Signe Andreasen Lysgaard, en meningsfuld tilgang såfremt det leder til resultater.
“Men det skal jo ske inden for en rimelig periode”, fortsætter hun. “I det omfang at virksomheden ikke er villig til at rykke sig på det her område, så må man som investor sige ‘okay, er det så her, vi trækker os ud?’”.
Det afhænger af flere ting, om aktivt ejerskab er en løsning, der kan skabe resultater, siger hun: størrelsen på den givne investering, muligheden for at gå sammen med andre investorer for at pulje sin indflydelse, samt eventuelle klausuler i kontrakterne, der giver mulighed for at lægge pres på virksomheden.
China Molybdenum har en værdi på mere end 120 milliarder, så i den kontekst udgør de danske investeringer en beskeden andel.
I praksis bliver valget om aktivt ejerskab, dog ofte udliciteret til eksterne investeringsforvaltere, som varetager en del af investeringerne, fortæller Signe Andreasen Lysgaard.
Det er for eksempel tilfældet ved Industriens Pension, som har 30 mio. kroner investeret i CMOC. Pressechef Laurits Harmer Lassen skriver i sit svar til Danwatch: “Vi har investeringen gennem to eksterne forvaltere, og vi vil nu tage kontakt til både de pågældende managers og vores eksterne samarbejdspartner”.
Sådan en konstruktion medfører en risiko for, at der ikke er overensstemmelse mellem de principper pensionsselskabet og investeringsforvalterne handler ud fra, mener Signe Andreasen Lysgaard. For eksempel hvis der er uklarhed om hvordan investeringsforvalteren skal balancere finansielle hensyn overfor ESG-principper.
“Hvis en stor del af deres portefølje varetages af eksterne forvaltere, så handler det om at sikre sig, at de reelt handler i overensstemmelse med pensionsselskabernes politikker og at de er dygtige nok på ESG, har menneskerettighedsekspertise etc”.
På den måde, bliver der stor afstand mellem den enkelte pensionskasse, og dem det går ud over. Det ændrer dog ikke på, tilføjer hun, at det er pensionskassens ansvar at investere med den nødvendige omhu for menneskers rettigheder.
Hun opfordrer til, at både pensionsselskaber og andre investorer sætter sig ind i de risici, der er ved området, man vil investere indenfor.
“Ét er sektoren, noget andet er den givne geografiske kontekst. For eksempel den Demokratiske Republik Congo, hvor der er grund til at fare frem med lempe på det menneskeretlige område”.
Asser Rothe
