Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Denne mand vil stoppe et mineprojekt til flere hundrede millioner. Vi spurgte fem jurister, om det overhovedet kan lade sig gøre

Den 6. april vandt partiet IA det grønlandske valg ved blandt andet at love grønlænderne, at et kontroversielt mineprojekt i Kvanefjeld droppes. Vi har spurgt fem juridiske eksperter, om man kan bremse mineprojektet, der har været ti år undervejs, og hvad en politisk leder risikerer ved at gøre et mineprojekt til valgtema.

Mute B. Egede, formand for Inuit Ataqatigiit partiet (IA) på valgdagen i Nuuk den 6. april 2021, hvor hans parti løb med sejren, blandt andet ved at love at droppe det kontroversielle mineprojekt i Kvanefjeld i Sydgrønland, der har lovet arbejdspladser og milliardindtægter, men også kan få alvorlige konsekvenser for miljøet.

Mute B. Egede, formand for Inuit Ataqatigiit partiet (IA) på valgdagen i Nuuk den 6. april 2021, hvor hans parti løb med sejren, blandt andet ved at love at droppe det kontroversielle mineprojekt i Kvanefjeld i Sydgrønland, der har lovet arbejdspladser og milliardindtægter, men også kan få alvorlige konsekvenser for miljøet.

Christian Klindt Solbeck/AFP/SCANPIX

Jonathan Tybjerg

Journalistik

Derfor skal du bruge 10 minutter på denne artikel:

En ny grønlandsk regeringsleder, Mute B. Egede gik til valg på at skrotte det kontroversielle mineprojekt, Kvanefjeld, hvis han blev valgt. Den 6. April fik hans parti IA flest stemmer, og når han om lidt har samlet et nyt Landsting omkring sig, skal han holde sit løfte. Men mineselskabet har brugt 10 år og flere hundrede millioner kroner på forundersøgelser, og de kunne forvente en tilladelse meget snart, hvis det ikke var for offentlige høringer og en klausul med småt.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Christian Klindt Solbeck/AFP/SCANPIX

Han lignede ikke én, der tvivlede på sin ret, da han sagde det. 

“Vi vil stoppe Kvanefjeldsprojektet. Og det ligger klart i vælgernes dom – især i Sydgrønland, hvor mineprojektet er – at man er imod projektet”. 

Den 34-årige partileder for IA, Múte B. Egede, var klar i mælet dagen efter valget, hvor flest vælgere pegede på hans parti og dermed ham som kommende regeringsleder. 

Og Múte B. Egede må vide, hvad han taler om. I 2016 blev han blot 29 år gammel minister for råstoffer og kunne dermed sætte sit præg på samarbejdet med mineselskabet Greenland Minerals, der ville udvinde sjældne jordarter og lovede milliardindtægter til Grønland. Men mineprojektet havde også alvorlige risici for miljøet, viste mineselskabets egne rapporter.

I november 2016 slog Múte B. Egede fast, at aftalen mellem Naalakkersuisut (Selvstyret) og Greenland Minerals, kan annulleres uden erstatningsansvar. 

“Ansøgningen kan afvises af en hvilken som helst grund, herunder af en politisk eller forvaltningsmæssig grund, eller helt uden grund. Det følger ligeledes direkte af tillægget til tilladelsen, at en afvisning af en ansøgning om meddelelse af tilladelse til udnyttelse af radioaktive grundstoffer hverken medfører forpligtelser eller ansvar for de grønlandske myndigheder, herunder erstatningsansvar”. 

Det grønlandske Selvstyre kan trække sig fra en aftale med Greenland Minerals når som helst, uden grund og uden erstatningsansvar. Professor i retskulturer ved Københavns Universitet, Hanne Petersen har læst klausulen og mener, at Selvstyret har al ret til at droppe Kvanefjeldsprojektet.

“Det fremgår for mig at se temmelig klokkeklart, at Naalakkersuisut (Selvstyret red.) frit og uden nogen grund eller af enhver grund kan afvise ansøgningen. Dette er en vidtgående bestemmelse i Selvstyrets favør”, skriver hun i en mail til Danwatch.

Alligevel kan vejen ud af mineprojektet vise sig problematisk for den nye regeringsleder, vurderer fem eksperter for Danwatch. 

Det med småt

Det australske mineselskabs jagt på sjældne jordarter i Grønland begynder i Danmark og har en lang forhistorie, som er vigtig, hvis man vil forstå den nuværende kamp om fremtiden for Kvanefjeld eller Kuannersuit, som fjeldet hedder på grønlandsk. 

Det begyndte med danske forskeres fund af uran i slutningen af 1950’erne. Forskere fra Forskningscenteret Risø gravede flere tons malm ud af fjeldets indre, fordi det indeholdt det radioaktive materiale, som kunne være med til at realisere de drømme om atomkraft i Danmark, der rumsterede på Risø. Men i 1985 sagde danskerne nej tak til atomkraft og i forlængelse af den beslutning blev den såkaldte nultolerancepolitik overfor uran i 1988 udvidet til også at gælde Grønland. 

Det skulle ændre sig. I 2007 meldte Greenland Minerals sig på banen. Et australsk mineselskab med kinesiske investorer, der for alvor så værdierne i Kvanefjeldets indre. De såkaldt sjældne jordarter, der bruges i vindmøller og genopladelige batterier, fandtes i fjeldet i et omfang, der kunne dække omkring 20 procent af det globale forbrug, har selskabets direktør Jørn Skov Nielsen sagt ved flere lejligheder. 

Mineraler, der derfor er uundværlige for den grønne omstilling, men som ikke kan hentes op fra fjeldet, uden at uran følger med. 

LÆS UNDERSØGELSEN: Jagten på de sjældne jordarter

I oktober 2013 besluttede Inatsisartut, som det grønlandske Landsting hedder, at ophæve nultolerancepolitikken, og Greenland Minerals kom endnu et skridt tættere på at udvinde sjældne jordarter fra Kvanefjeldet. 

Siden da har Greenland Minerals arbejdet hårdt på at udforme et mineprojekt, som de grønlandske myndigheder kan godkende. I mere end ti år har konsulentvirksomheder lavet geologiske prøver og produceret tusindvis af dokumenter med prognoser for mulige katastrofescenarier på vegne af Greenland Minerals. De har undersøgt mineprojektets mulige konsekvenser for fjeld og elve, og for de knap 1700 mennesker, der bor i byen Narsaq for foden af Kvanefjeldet. Greenland Minerals har lovet arbejdspladser til grønlændere og milliardindtægter til Selvstyret.

Alle dokumenter er i dag godkendt af myndighederne i Grønland. 

Aktionærerne i Greenland Minerals kunne lide det. Ihvertfald indtil d. 7. april, dagen efter det grønlandske valg, hvor aktien faldt med mere end 40 procent. Grønlænderne havde stemt på oppositionspartiet IA, der altså lovede, at Kvanefjeldsprojektet bliver lukket ned, hvis partileder Mute B. Egede kom til magten. 

Kvanefjeldet har været centralt i valgkampen. Imens IA har været imod udvinding fra Kvanefjeldet, har regeringspartiet Siumut, der historisk har siddet på magten, været for projektet, så længe Greenland Minerals kunne garantere, at mineprojektet ikke ville forurene miljøet.

Valg om protest mod Kvanefjeld

Men valget var større end Kvanefjeldet, siger Rachael Lorna Johnstone, professor på studier for Jura, Arktisk olie og Gas på Grønlands Universitet og direktør for det Arktiske Olie og Gas center på Akureyri Universitet i Island. 

Ifølge Rachael Lorna Johnstone har den internationale mediedækning fremstillet valget i Grønland for firkantet. Enten handlede valget alene om Kvanefjeldet eller også om Grønlands uafhængighed fra Danmark, og IA førte valgkamp på den modstand, men for den enkelte grønlænder er det mere nuanceret, forklarer hun. 

“For almindelige grønlændere skal der brød på bordet, de vil have udvikling”, siger hun og understreger, at selvom der lader til at være modstand mod Kvanefjeldsprojektet, så viser en meningsmåling fra marts 2021, at der  er flertal for udvinding generelt. 

LÆS OGSÅ: Ny grønlandsk leder: Man skal lytte til folket, og folket har talt. Det bliver ikke til noget.

I maj 2017 interviewede Rachael Lorna Johnstone og en anden forsker, Anne Merrild Hansen indbyggerne i Sydgrønland om deres holdninger til Kvanefjeldsprojektet og et andet mineprojekt.  Ifølge Rachael Lorna Johnstone viste undersøgelsen viste, at folk i Narsaq er trætte af at vente på, om mineprojektet bliver til noget, og hvad det kan komme til at betyde for deres by. 

“Mineprojektet har splittet dette samfund, før det første spadestik er taget. Familier er brudt op og taler ikke længere sammen, fordi de er splittede i spørgsmålet om mineprojektet”, siger Rachael Lorna Johnstone.

Under valgkampen blev den offentlige høringsproces sat på pause i de byer, der kan blive påvirket af minen, hvis Greenland Minerals får deres tilladelse, men høringerne er nu i gang igen, og det er ikke en proforma øvelse, siger Rachael Lorna Johnstone.

“Nogle mennesker tror, at det bare er en formalitet, men det er det ikke. Man skal lytte til, hvad folk siger. Det kan være, at folks holdning til minen ændrer sig, men det tror jeg ikke vil ske, fordi det har taget så lang tid, og folket har været udelukket fra dialogen i så lang tid, og de har allerede besluttet sig”, siger Rachael Lorna Johnstone. 

Folket har talt 

“Man skal lytte til folket, og folket har talt. Det kommer ikke til at ske”, sagde Múte B. Egede om Kvanefjeldsprojektet til DR dagen efter valget, hvor IAs sejr stod klart. 

Ifølge flere juridiske eksperter, Danwatch har talt med, er netop folkets stemme afgørende for Kvanefjeldsprojektet. De offentlige høringer kan blive udslagsgivende for, om et nyt Selvstyre kan aflyse en mere end 10 år gammel aftale, der har kostet Greenland Minerals flere hundrede millioner kroner i spildte forundersøgelser. 

Den efterforskningslicens, som Greenland Minerals fik i 2007, giver mineselskabet en fortrinsret til at søge om tilladelse til at udvinde de sjældne jordarter, forklarer Peter Pagh, juridisk professor med speciale i miljøret på Københavns Universitet. Og den ret kan man ikke bare tage fra Greenland Minerals.

“Indehaveren af efterforskningstilladelsen har ret til at ansøge om råstofindvindingstilladelse, og den ansøgning kan ikke på forhånd afvises, men hvis de grønlandske myndigheder herefter finder, at de miljømæssige virkninger er uacceptable, så kan de afslå ansøgningen”, siger Peter Pagh. 

Det bekræfter Bent Ole Gram Mortensen, professor i energi- og miljøret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet:

“Under normale omstændigheder kan et mineselskab med en efterforskningstilladelse forvente også at få en udnyttelsestilladelse, hvis ellers projektet viser sig at være forsvarligt for miljø og mennesker”, forklarer han, men tilføjer at omstændighederne ikke er normale. 

“Situationen i Grønland har eksponeret en særlig politisk risiko. Når så væsentlige politiske beslutninger som udnyttelse af uranholdige mineralforekomster baseres på et meget spinkelt parlamentarisk flertal, så risikerer projekter at falde, når de politiske vinde vender. Store politiske beslutninger bør bygge på en bred opbakning”, skriver Bent Ole Gram Mortensen i en mail til Danwatch.

En aftale er ikke altid en aftale 

“Når en miljøvurdering skal i offentlig høring, er det naturligvis fordi, man skal høre den berørte offentlighed. Dels fordi befolkningens indvendinger kan ændre projektet, men også fordi der kan være så stærke indvendinger mod at minedriften foregår et bestemt sted, at myndighederne afslår at give tilladelsen til at udvinde råstoffer”, skriver Peter Pagh.

Rasmus Grønved Nielsen, adjunkt ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, er enig i, at man kan stoppe mineprojektet, hvis der er den nødvendige politiske vilje. Han er ekspert i de særlige regler, der gælder, når myndigheder anvender aftaler som led i varetagelsen af deres opgaver og i gang med et forskningsprojekt om beskyttelsen af koncessionshavere i Grønland.

“Spørgsmålet er, hvad konsekvenserne er, og navnlig om det efter omstændighederne kan være udtryk for ekspropriation eller om det kan udløse erstatningsansvar”, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Netop spørgsmålet om et erstatningsansvar, hvis et kommende Selvstyre dropper Kvanefjeldsprojektet, har været diskuteret i Grønland. Greenland Minerals har levet op til alle lovkrav, og de kan i princippet forvente at få en licens til at udvinde de sjældne jordarter, hvis der ikke er en saglig grund til at give dem afslag. Men en aftale er ikke altid en aftale, pointerer Rasmus Grønved Nielsen.

“Juridisk er det klare udgangspunkt, at aftaler skal overholdes, men i det her tilfælde er der ikke tale om sædvanlige kontrakter. Mineselskabet entrerer med en regering, der nødvendigvis vil være påvirket af tidens politiske luner. Hvis de vil afslå ansøgningen, skal de have en hjemmel og saglige grunde til det. Hvis der eksempelvis kommer tilstrækkelig mange indsigelser under høringen, så ville det ikke give mening, hvis man ikke kunne lægge vægt på de indsigelser”, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Loven kan ændres 

En anden mulighed for at lukke Kvanefjeldsprojektet er at ændre Råstofloven, som danner rammen for mineprojektet, forklarer Rasmus Grønved Nielsen.

“Hvis man vurderer, at den gældende lovgivning ikke indeholder et tilstrækkeligt grundlag for at give afslag, kan man overveje at ændre loven og lade ændringen få virkning for verserende ansøgninger. Problemet er, at lovændringer tager tid, og at tiden er knap, hvis det skal nås, inden afslutningen af den igangværende høring”, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Lige meget hvad en ny grønlandsk regering vil gøre, har Greenland Minerals ikke givet op. I en mail til Danwatch beskriver administrerende direktør Jørn Skov, hvordan Greenland Minerals har gennemført projektets faser i Råstofloven til punkt og prikke.

“Vi ser frem til at mødes med det nye Naalakkersuisut om projektet”, skriver Jørn Skov og afslår ellers at kommentere på udmeldingen fra Múte B. Egede (IA) om, at partiet vil lukke projektet.

I skrivende stund er regeringen ikke dannet, men IA har med 12 mandater flest stemmer. Koalitionsforhandlingerne er i fuld gang, og regeringen forventer at være klar i midten af måneden, så det nyvalgte Inatsisartut (Landsting) i nationaldragter den 23. april kan konstituere sig i Inatsisartutbygningen. 

“Vi begynder så småt at kunne se, hvilke muligheder der er for at indgå samarbejde”, sagde Múte B. Egede (IA) mandag d. 12. april til avisen Sermitsiaq. Dagen efter forlod Siumut koalitionsforhandlingerne, og IA forhandler nu kun med Atassut, der har to mandater, og Naleraq, der har fire mandater og også er imod Kvanefjeldsprojektet. 

En usikker investeringspartner

De grønlandske politikere har skabt en usikker situation, der rokker ved opfattelsen af Grønland i fremtiden, da de gjorde Kvanefjeld til et valgtema, påpeger eksperterne.

Uanset, om man går ind for udnyttelsen minedrift i Kvanefjeld eller ej, er der et mineselskab, der i en årrække har ofret store ressourcer på at undersøge Kvanefjeld, og den slags er ikke gratis, påpeger Bent Ole Gram Mortensen.

“Hvis Selvstyret på nuværende tidspunkt nægter Greenland Minerals en udnyttelsestilladelse udelukkende af politiske årsager, så kommer Grønland let til at fremstå som politisk vægelsindet. Det gavner ikke mulighederne for fremadrettet at tiltrække investorer til grønlandsk minedrift”, skriver han og mener, at man skulle have ventet med Kvanefjeld.

“Grønland havde stået sig bedre ved at vente med efterforskningstilladelse til et uranholdigt projekt som Kvanefjeld, indtil der eventuelt kom et mere robust flertal for udnyttelsen af sådanne forekomster. Der er faktisk andre mulige mineprojekter i Grønland også uden uran som biprodukt”, siger Bent Ole Gram Mortensen. 

Rasmus Grønved Nielsen er enig i, at hvis Grønland virkelig ville satse på udvinding af råstoffer, så er der risiko for, at man skræmmer fremtidige investorer væk.

“Hvis man ser på de eksisterende udnyttelsestilladelser, så er mineselskaber generelt ikke særlig godt beskyttet. Modsat andre lande herunder Danmark, så har Grønland ikke indgået såkaldte bilaterale investeringstraktater (BITs), der beskytter udenlandske investorer. På den ene side skal man skabe et investeringsklima, hvor investorer i fremtiden tør investere, og på den anden side kan man ikke kan nægte et politisk flertal at droppe projektet”, siger Rasmus Grønved Nielsen.

Rachael Lorna Johnstone peger på, at selvom der er en del mineselskaber, der har interesse i udvinding i Grønland, så er det ganske få af projekterne, der bliver til noget. 

“Der bør måske være større realitetstjek imellem, hvad der muligt, og hvad der ikke er, og befolkningen bør blive inddraget tidligere. Informationen til befolkningen skal være mere realistisk, så folk er klar over, hvad der sker, eller at der måske slet ikke kommer til at ske nogle ting overhovedet”, siger Rachael Lorna Johnstone.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.