11. januar 2022

EU har forbudt det, fordi det kan give hjerneskader, men det sprøjtes stadig på danske marker

Miljøstyrelsen har givet danske landmænd dispensation til at bruge sprøjtemidlet diquat, som EU har forbudt, da forskere kæder det sammen med Parkinsons og andre alvorlige sygdomme. Det er anden gang, at Miljøstyrelsen giver lov til at gå uden om EU-regler, der skal beskytte vores alle sammens helbred.

Ligesom i en plante påvirkes cellerne i hjernen af stoffer som diquat. Flere studier har vist sammenhæng mellem Parkinsons og diquat, der nu må bruges i dansk landbrug.

Stoffet diquat virker, når solen skinner. Det får planten til at visne, mens sprøjtemidlet beskytter selve afgrøden mod svampe og utøj. Uheldigvis kan diquat have den samme effekt på hjernen hos mennesker og dyr, viser kliniske studier. Hjerneceller bliver nedbrudt af stoffer som diquat. 

Diquat er det aktive stof i ukrudtsmidlet Reglone, der blev forbudt i EU fra maj 2019 og skulle være udfaset inden februar 2020. Derefter var det forbudt. Alligevel har Miljøstyrelsen i Danmark givet tilladelse til, at Reglone må sprøjtes i frøgræs og hvidkløver fra november 2021 til marts 2022 i begrænsede mængder. Det er problematisk, siger Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Det er jo dybt problematisk, at Miljøstyrelsen ikke respekterer det EU-forbud, der er indført for diquat og bliver ved med at dispensere, også selvom branchen nu har haft flere år til at indrette sig på forbuddet”, siger Rikke Lundsgaard og kommer med en advarsel om marker sprøjtet med diquat:

“Man skal ikke lade sine børn rende rundt på marken, det er helt sikkert”.

Endnu en dispensation

Det er ikke første gang, at Miljøstyrelsen har givet dispensation til netop Reglone. I september 2021 fik danske landmænd lov til at bruge midlet i kartofler og spinat på trods af, at Miljøstyrelsens egne eksterne konsulenter frarådede at give dispensationen. Det ville være i strid med loven, vurderede konsulenterne, fordi der findes et alternativ til Reglone, og derfor kan der ikke automatisk gives dispensation til at bruge sprøjtemidlet, vurderede konsulenterne fra DHI Group i en mailkorrespondance, som Politiken fik aktindsigt i. 

”Brug til nedvisning af kartofler er ikke en fare som ikke kan bekæmpes på andre måder og kan derfor ikke ses som en nødsituation i lovens mening (…) DHI vurderer, at ansøger af dispensationen ikke tydeligt har begrundet, at diquats brug til nedvisning af kartofler er en sådan nødsituation”, skrev DHI Group til Miljøstyrelsen i juli 2020, da de sidste gang skulle vurdere en dispensation af Diquat. 

Miljøstyrelsen afviste deres egne konsulenters råd og bad dem rette ind. Ifølge styrelsen var DHI Group alene blevet bedt om at vurdere de sundhedsmæssige risici. Alternativer til Reglone skulle styrelsens egne konsulenter ikke blande sig i. 

“Der er regnet på, at både arbejdere og børn går ind i nysprøjtede marker, og disse risikovurderinger er acceptable med den lave dosering”, konkluderede Miljøstyrelsen i mailkorrespondancen.

Nervegiften, der blev forbudt

Problemet med diquat er, at det fungerer som en nervegift. Når det eksponeres for lys, nedbrydes plantens celler, og den visner. Miljøstyrelsen har regnet på, at arbejdere i marken og børn kan lege i markeder, og styrelsen vurderer, at ved lav dosis er det ikke farligt for mennesker, natur eller grundvand, skriver Vibeke Møller, der er funktionsleder for Pesticider & Biocider i Miljøstyrelsen i en mail:

“Dispensationen til Reglone i engrapgræs og hvidkløver til frø er givet til ukrudtsbekæmpelse i en lav dosering. Den lave dosering og de risikobegrænsende foranstaltninger betyder, at denne anvendelse ikke udgør en risiko hverken for sundhed eller miljø”.

Den vurdering er Jan Bert P. Gramsbergen ikke enig i. Han er lektor emeritus og tidligere forsker ved Institut for Molekylær medicin på Syddansk Universitet, og han mener ikke, at der findes et minimumsniveau, hvor man kan sige, at diquat ikke skader mennesker og dyr:

“Diquat er designet til at ødelægge celler. Der findes studier på landmænd og folk, der lever tæt på områder, hvor der har været sprøjtet med diquat. De er i større risiko for at udvikle Parkinsons”, siger Jan Bert P. Gramsbergen.

Han mener derfor heller ikke, at man kan udelukke sundhedsrisiko ved at sætte grænser for, hvor meget diquat landmænd må sprøjte ned. Altså er han ikke enig med Miljøstyrelsen i, at dispensationen for diquat ikke udgør en sundhedsrisiko. 

“Jeg ved ikke, hvad de baserer det på, men der findes udførlig dokumentation for, at man ikke helt præcis ved, hvor hurtigt stoffet nedbrydes. Diquat kan havne i grundvandet. Måske er dosen lav, men man ved ikke, hvad der sker, hvis man drikker meget vand med lidt diquat over flere år”, siger Jan Bert P. Gramsbergen og henviser til en risikovurdering fra EU, der i 2015 konkluderede, at “der mangler data på mulige konsekvenser for grundvandet ved langvarig brug af diquat”. 

– Men der findes ikke et alternativ til Reglone, hævder Miljøstyrelsen, hvad skal landmændene så gøre? 

“Man kan ikke tage hensyn til økonomiske initiativer over sundhed, men man kan jo eventuelt spørge nabolandene, hvad de gør, når de heller ikke må bruge det”, siger Jan Bert P. Gramsbergen. 

Bøjede regler for dispensation

Diquat er i familie med en anden sprøjtegift ved navn Paraquat, som EU har forbudt af flere omgange. De to stoffer har det til fælles, at de skader luftvejene og kan give hjerneskader.

“Det er jo derfor, at EU har forbudt diquat, der ellers var tilladt. Det gør de ikke for sjov”, siger Rikke Lundsgaard, der mener, at Miljøstyrelsen overtræder reglerne for dispensation, når de tillader diquat.

En række forhold skal være på plads, før Miljøstyrelsen må give dispensation til et sprøjtemiddel, som EU har forbudt. Eksempelvis skal myndighederne altid sætte sundhed og natur over økonomiske interesser. Der skal være tale om et nødstilfælde, hvor avlen skal være truet, og man må ikke blive ved med at give dispensation til det samme stof flere år i træk, fortæller Rikke Lundsgaard og peger på EUs vejledning om nøddispensationer.

“Ingen af disse ting gælder her, og så længe Miljøstyrelsen giver dispensation, finder landbruget jo ikke alternativer. Det er så dejligt nemt”, siger Rikke Lundsgaard.

FAKTA: Sådan må man sprøjte med Reglone

(i engrapgræs og hvidkløver)

Reglone må kun anvendes  i engrapgræs og hvidkløver til frø i vinterperioden 2020/2021 med en maksimal dosering på 0,75 L/ha.

  • Der må maksimalt anvendes 75 L vand pr hektar. 
  • Der må ikke sprøjtes nærmere end 10 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende. Samtidig skal man bruges sikkerhedsudstyr ved sprøjtning. 
  • Brugere skal anvende handsker, arbejdstøj og åndedrætsværn ved blanding, påfyldning og udsprøjtning.
  • Ved inspektion af marker med behandlede planter efter sprøjtning skal der anvendes arbejdstøj. 
  • Halm og frø må ikke benyttes til foder.
  • Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandløb, søer mv. for at beskytte organismer, der lever i vand.
  • Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3 områder for at beskytte hvirvelløse dyr.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Alternativet er for dyrt

Der findes et alternativ til Reglone, når landmænd gerne vil være fri for utøj i spinat og kartofler. Det hedder TopGun Finalsan Koncentrat og producenten hævder, at aktivstoffet – pelargonsyre – nedbrydes hurtigere, og at det dermed ikke udgør samme risiko for grundvandet. 

Men Miljøstyrelsen vurderede i oktober 2021, at midlet var for dyrt, og at “landmændene ikke havde haft tilstrækkelig omstillingstid ift. at anvende midlet”.

TopGun Finalsan Koncentrat er ikke godkendt til hvidkløver og frøgræs, oplyser Miljøstyrelsen, men midlet vil heller ikke være et godt alternativ, siger Kristian Juranich, landskonsulent for frø hos SEGES:

“Effekten ved TopGun Finalsan er meget lav, og så er det middel så dyrt, at det vil give en underskudsforretning at bruge det. Det koster omkring 4000 kr per hektar, hvor Reglone koster 225 kr per hektar. Og det er det eneste andet alternativ, vi kender til”, siger Kristian Juranich.

Reglone er vigtigt for landmændene, fordi det er et af de eneste midler, som de har til at sikre rent frø, forklarer Kristian Juranich.

“Reglone har en anden virkemekanisme end andre ukrudtsmidler, og det er vigtigt, fordi ukrudt opbygger resistens, hvis man bruger ukrudtsmidler med samme virkningsmekanisme for mange gange. Og der findes ukrudtsarter, som de andre ikke virker på”. 

– Hvad tænker du om, at eksperter vurderer Reglone til at være meget giftigt? 

“Dispensationen er givet, fordi Miljøstyrelsen mener, at der kan påvises sikker anvendelse. Ellers får man den ikke. Det handler blandt andet om sikkerhedsudstyr, dosering og afstandskrav, man må f.eks kun sprøjte i en vis afstand til offentlige stier og veje og vandmiljø. Når det bliver brugt i overensstemmelse med dispensationen, så har Miljøstyrelsen vurderet, at der ikke er problemer”, siger Kristian Juranich.

Styrelse: “Reglone er sikkert”

Vi har spurgt Miljøstyrelsen, hvorfor man har givet dispensation til Reglone – mere end én gang – når midlet er så farligt, at EU forbyder det?  

“Den lave dosering og de fastsatte risikobegrænsende foranstaltninger betyder, at denne anvendelse ikke udgør en risiko hverken for sundhed eller miljø”, skriver Vibeke Møller fra Miljøstyrelsen.

Ifølge Vibeke Møller giver Miljøstyrelsen kun dispensationer, når det er dokumenteret, at der ikke er risiko for hverken sundhed eller miljø ved dosering for den konkrete anvendelse og med de særlige krav til risikobegrænsende foranstaltninger, som følger af dispensationen.

“Medlemslandene kan give dispensation for en periode på indtil 120 dage under særlige omstændigheder til en kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde”.

Vibeke Møller svarer ikke på, hvorfor styrelsen gentagne gange har givet dispensation til Reglone.

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram