Bombefragmenterne indikerede, at bomben var lavet til præcisionsangreb. Det skriver New York Times i sin undersøgelse af sagen.
RWM Italia producerer bomber af MK 80-serien, der kan veje op til et ton, og som bliver affyret fra jagerfly.
Ifølge New York Times er der fundet rester fra bomberne fem steder i Yemen.
Et luftbombardement, der slog en familie på seks ihjel i Yemen, fik sidste år tre NGO’er til at melde våbenfabrikanten RWM Italia samt embedsmænd i Italiens myndighed for våbeneksport til den offentlige anklagemyndighed i Rom.
Det er første gang, at en europæisk våbenproducent bliver meldt til nationale myndigheder for deres potentielle involvering i en krigshandling.
“Vi mener, det er tid til, at europæiske retsmyndigheder kigger mere på våbenhandelens strafmæssige konsekvenser”, siger Miriam Saage-Masss, vicedirektør fra organisationen European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR), der står bag klagen.
Bombeangrebet skete i det nordlige Yemen i landsbyen Deir Al-Hajari d. 8. oktober, 2016. En familie på seks blev dræbt om natten, mens de sov. Moren til de fire børn var gravid med sit femte barn. Dagen efter fandt en yemenitisk NGO, Mwatana for Human Rights, rester fra en bombe, der var fremstillet i Italien af virksomheden RWM Italia,
Det er RWM Italia, datterselskab til den tyske våbengigant Rheinmetall, der muligvis står til at blive anklaget for medvirken til bombardementet.
Virksomheden er langt fra alene om at eksportere våben til Saudi-Arabien og koalitionslande, der smider bomber i Yemen, men det er den første våbenvirksomhed, der kan have udsigt til at blive trukket i retten for det.
Siden krigen i Yemen brød ud i 2015, har europæiske lande givet tilladelse til at eksportere for mindst 1,46 billioner kroner (1.460 milliarder kroner) militært udstyr til Saudi-Arabien og 10 andre koalitionslande.
Det viser tal, som Danwatch har samlet fra EU-statistikker.
Europæiske våben er flere gange dokumenteret brugt i Yemen af koalitionslandene. Eksport af våben til koalitionslandene er ifølge eksperter og politikere i strid med internationale traktater og regler, fordi eksportlandene risikerer at medvirke til krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret.
Læs vores artikel: EU’s våbeneksport til Saudi-Arabien traktatstridig
Koalitionslandene har foretaget mere end 19.000 luftangreb i Yemen, og ifølge FN er luftangrebene den største enkelte årsag til civile tab, herunder også børn.
De tre NGO’er, med European Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) i front, indsendte i april 2018 en såkaldt ‘criminal complaint’ til den offentlige anklager, som nu undersøger, om der skal rejses tiltale mod RWM Italia og den italienske myndighed for våbeneksport.
I en situation som krigen i Yemen, hvor det er alment kendt, at europæisk-fremstillede våben bruges til at begå krigsforbrydelser, så kan virksomheder ikke gemme sig bag en eksporttilladelse
“Vi håber, at den konkrete sag vil blive grundigt efterforsket af de italienske myndigheder. Især RWM Italia, som producerede essentielle dele af den bombe, der blev brugt til at dræbe familien, bør undersøges”, skriver vicedirektør for ECCHR, Miriam Saage-Maass, til Danwatch.
Bag klagen står også den italienske NGO Rete Italiana per Il Disarmo og yemenitiske Mwatana for Human Rights.
FN’s ekspertgruppe på krigen i Yemen har desuden i 2016 også dokumenteret brugen af præcisionsstyrede bomber fra RWM Italia.
NGO’erne mener, at der en chance for at få sagen for retten, fordi den kun fokuserer på ét specifikt bombeangreb i Yemen, hvor flere civile blev dræbt.
Det gør sagen særligt interessant i Giovanna Malettas øjne. Hun er forsker hos det svenske forskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), hvor hun bl.a. arbejder med våbeneksportlovgivning i EU.
“Sagen er specielt interessant, fordi den baserer sig på straffelov”, siger hun. Giovanna Maletta forklarer, at sagen til dels handler om, at italienske eksportmyndigheder har overtrådt både italiensk og europæisk lovgivning:
“De (NGO’erne bag anklagen, red.) argumenterer for, at de nationale myndigheder misbrugte deres magt i udstedelsen af våbeneksporttilladelserne”, siger hun.
Men ifølge Giovanna Maletta er sagen unik, fordi NGO’erne bag klagen både prøver at holde myndigheder og våbenvirksomheden ansvarlige for bombeangrebet, der dræbte flere civile.
“Når du prøver at holde et selskab ansvarligt for civile drab, så er det et andet juridisk område, nemlig straffelov”, siger hun og tilføjer, at hun ikke har hørt om lignende sager før.
Danwatch har spurgt ECCHR, hvorfor Rheinmetall også indgår i deres klage til Roms offentlige anklager, når det er de italienske eksportmyndigheder, som har givet eksporten grønt lys.
“I en situation som krigen i Yemen, hvor det er alment kendt, at europæisk-fremstillede våben bruges til at begå krigsforbrydelser, så kan virksomheder ikke gemme sig bag en eksporttilladelse”, skriver Miriam Saage-Maass til Danwatch.
I den situation vil eksporttilladelserne klart stride mod både italiensk lov og europæiske regler, forklarer hun.
“Og hvis tilladelserne så åbenlyst er ulovlige, så må virksomhedsledere, som alligevel eksporter våben til parter i konflikten, også bære et strafansvar”.
Italienske eksportmyndigheder gav i 2016 RWM Italia tilladelser til at eksportere for 489 millioner euro (3,6 milliarder kroner), hvoraf langt størstedelen (440 millioner) var tilladelser til at eksportere MK 80-bomber. Den type, der dræbte familien i Deir Al-Hajari. Det skriver New York Times.
Ifølge Giovanna Maletta har både virksomheder og myndigheder et ansvar. Selskaber skal bl.a. lave risikovurderinger og samle information om sine kunder. Men myndighederne skal overholde EU-lovgivningen på området, den såkaldte Fællesholdning fra 2008, når de udsteder eksporttilladelser:
“I sidste ende er det staten, der tager den endelige beslutning. Og historisk har EU-stater haft ret meget fleksibilitet til at implementere den lovgivning og lave deres egne vurderinger”, siger hun.
Våbenindustrien i Europa har på det seneste mærket konsekvensen af stater og civilsamfunds modvilje mod at levere militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
I Belgien, Storbritannien, Frankrig og Italien har civilsamfundsorganisationer forsøgt at få nationale domstole til at dømme våbeneksport til Saudi-Arabien ulovligt.
I ét tilfælde, Belgien, lykkedes det i 2018 tre organisationer, herunder Amnesty, at få landets højesteret til at suspendere flere tilladelser til våbeneksport til Saudi-Arabien.
Baggrunden for suspensionen var ifølge den belgiske højesteret “sandsynligheden for at sådanne våben ville gøre Saudi-Arabien yderligere i stand til at overtræde humanitær folkeret”.
Tyskland, Holland, Finland, Norge og Danmark erklærede i løbet af efteråret 2018, at de ikke længere vil udstede tilladelser til at eksportere våben til Saudi-Arabien. Danmark og Finland har også inkluderet De Forenede Arabiske Emirater i sin embargo.
Den 22. oktober 2018 erklærede Tysklands kansler, Angela Merkel, at al våbeneksport til Saudi-Arabien ville blive stoppet, indtil drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi var blevet opklaret.
Danmark fulgte efter d. 22. november 2018, hvor udenrigsminister Anders Samuelsen i en pressemeddelelse ligeledes suspenderede alle eksporttilladelser af militært udstyr til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Samuelsen refererede til mordet på Khashoggi og den “fortsatte forværring af den allerede forfærdelige situation i Yemen” som grundlag for beslutningen.
En af EU’s største våbeneksportører, Frankrig, fortsætter dog eksporten. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde til Reuters efter drabet på Khashoggi, at våbensalg ikke havde noget at gøre med drabet på journalisten:
“Hvad er forbindelsen mellem våbensalg og mordet på Khashoggi? Jeg forstår forbindelsen til, hvad der foregår i Yemen, men det har ikke noget at gøre med Khashoggi”, sagde han og fortsatte:
“Det er ren demagogi (tom snak, red.) at sige ‘vi må stoppe våbensalget’. Det har intet at gøre med Khashoggi”.
Også Storbritannien, den største leverandør af våben til Saudi-Arabien mellem 2013-2017, har fortsat eksporten ufortrødent. Så sent som i 2018 skrev landet under på en hensigtserklæring om at sælge 48 kampfly til Saudi-Arabien.
Ifølge Giovanna Maletta fra SIPRI bør man kigge på det store billede. Hun synes, det er problematisk, at EU-medlemsstater har så forskellige tilgange til lovgivningen:
“Nogle stater beslutter at holde igen med eller have en strengere tilgang til våbeneksport. Man bør kigge på den større sammenhæng – problemet i at EU-medlemsstater har forskellige tilgange til det her”.
I slutningen af februar kunne Spiegel Online rapportere, at moderselskabet, Rheinmetall, havde truet den tyske regering med sagsanlæg.
Ifølge Spiegel har Rheinmetall tænkt sig at kræve kompensation for en række eksporttilladelser til Saudi-Arabien, som firmaet havde fået, før embargoen trådte i kraft.
Spiegel hævder, at den tyske embargo indtil videre har stoppet eksport for op til to milliarder euro fra både europæiske og amerikanske våbenfabrikanter.
Rheinmetall venter i øjeblikket på godkendelse fra tyske eksportmyndigheder til at sende 120 militærvogne for 136 millioner euro til Saudi-Arabien.
Direktøren for Rheinmetall, Armin Papperger, sagde dog tilbage i marts til Reuters, at et søgsmål mod regeringen ikke var nødvendigt, for virksomheden ville ifølge tysk lov automatisk blive tildelt erstatning.
Også våbengiganten Airbus overvejer ifølge Reuters at føre en sag mod Tyskland for embargoen, som i marts blev forlænget til september 2019. Saudi-Arabien har bestilt et forsvarssystem til grænsen til Yemen for 3 milliarder euro.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rheinmetall. Hverken i forbindelse med sagen i Rom eller virksomhedens erstatningskrav til den tyske regering.
Nikolaj Skydsgaard