9. januar 2022

Førende EU-lande vil sætte turbo på ny lov om virksomhedsansvar

Erhvervsorganisationer i EU's medlemslande har indtil videre haft held til at bremse unionens nye regler om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø. Men flere førende medlemslande har nu sat spørgsmålet øverst på dagsordenen.

Skal en europæisk tekstilvirksomhed stå til ansvar for forholdene på deres underleverandør i Indien. Det mener EU-Kommissionen, men forslaget møder kraftig modstand fra blandt andet Dansk Industri

Skal H&M, Bestseller og Zara gøres medansvarlige for menneskeretskrænkelser, slavearbejde på deres systuer i Kina, Myanmar og Bangladesh eller for miljøsvineri på deres farverier i Indien? 

Det spørgsmål forsøger EU-kommissionen i øjeblikket at lovgive om. Men indtil videre er planerne om fælles regler for virksomheders ansvar løbet ind i alvorlige vanskeligheder. 

Takket være en kraftig lobbykampagne lykkedes det sidste år for magtfulde europæiske erhvervsorganisationer at sparke planerne om nye regler for virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø til hjørne.

Senest i december satte EU’s interne lovkomite spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at lovgive på området – en udvikling, som blandt andet Dansk Industri bryster sig af at være årsag til.   

Efter næsten et års forsinkelse vurderede blandt andet det velorienterede amerikanske medie Politico, at EU-Kommissionen ville få meget svært ved at få vedtaget fælles regler om virksomhedsansvar. 

Siden da har situationen imidlertid taget en drejning, efter at flere af EU’s førende lande har gjort det klart, at sagen har politisk toppritoritet.

Franske løfter

Først og fremmest har Frankrigs præsident Manuel Macron meddelt, at spørgsmålet om virksomhedsansvar er et af de initiativer, som det nye franske EU-formandskab vil sætte på dagsordenen i løbet af foråret. 

Prioriteringen bakkes op af et flertal i det franske parlament, hvor samtlige partier i Europaudvalget for nylig vedtog en resolution, der kræver, at det franske formandskab arbejder for en ambitiøs EU-lovgivning om virksomhedsansvar. 

Frankrig, der har formandskabet frem til sommerferien, har foreløbig sat sagen på dagsordenen den 15. februar i år, hvor Kommissionen ventes at præsentere sit udkast til et direktiv. 

Ud over Frankrig har den nye tyske koalitionsregering, som overtog magten i december 2021, sat lovgivning om virksomhedsansvar på listen over initiativer, som har prioritet.
Det fremgår blandt andet af den regeringsaftale, som det tyske socialdemokrati SPD, De Grønne og det liberale parti FDP har indgået.

Her udtrykker regeringen støtte til "en effektiv EU-forsyningskædelov baseret på FN's vejledende principper om erhvervsliv og menneskerettigheder,” en henvisning til det ikke-bindende regelsæt, som de fleste læser sig på af i dag.  

Og samme signal kommer fra Holland, hvor handels- og udviklingsminister Tom de Bruijn er meget skuffet over, at EU-lovgivningen er blevet forsinket. Han har derfor bebudet, at  Holland vil gå enegang og lovgive på nationalt plan for på den måde at presse EU-Kommissionen til at sætte turbo på lovgivningsarbejdet. 

Den nye hollandske koalitionsregering har også forpligtet sig til at implementere lovgivning om virksomhedsansvar i Holland samtidig med, at den også presser på for en ambitiøs EU-lovgivning.

Det fremgår af den koalitionsaftale, som Folkepartiet for Frihed og Demokrati VVD , centrum-venstrepartiet D66, det kristendemokratiske CDA og Kristen Unionen indgik i midten af december 2021.

Ny optimisme 

De mange politiske løfter fra førende EU lande har skabt fornyet optimisme hos mange af de NGO'er, der arbejder for lovgivning på området.

En af dem er paraplyorganisationen European Coalition for Corporate Justice, ECCJ, der repræsenterer 20 europæiske civilsamfundsorganisationer.

“Vi er meget bekymret over de gentagne forsinkelser”, siger Alejandro García Esteban, koalitionens politiske rådgiver. 

“Vi vil gerne tro på, at Kommissionen vil leve op til sine løfter om at gennemføre en ambitiøs due diligence-lovgivning, der vil gøre EU's forsyningskæder retfærdige og bæredygtige,”  siger han. Due diligence er den engelske betegnelse for virksomheders forpligtelse til at lave grundige risikovurderinger af, hvordan deres aktiviteter påvirker bla. menneskerettigheder og miljø.

Esteban regner derfor med, at EU-kommissionen fremlægger sit forslag til et direktiv i februar 2022 og håber, at Europa-Parlamentet og Rådet, “vil smøge ærmerne op og hurtigst muligt gå i gang med arbejdet”. Begge instanser skal godkende forslaget, før det kan træde i kraft.

Udgangspunktet for EU’s nye lov om virksomhedsansvar er FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s retningslinjer for Multinationale virksomheder.

Ikke-bindende

De to regelsæt har eksisteret i adskillige år, men er ikke-bindende og kan derfor ikke indgå som juridisk grundlag i retssager. 

Mange europæiske virksomheder lover på hjemmesider og i årsrapport at overholde FN’s retningslinjer og andre globale etiske standarder, f.eks. principperne i UN Global Compact, men den konkrete indsats hemmeligholdes ofte med henvisning til behovet for fortrolighed og konkurrencehensyn.

Ingen dansk lov

I Danmark er der ingen lov om virksomhedsansvar. 

Men siden 2012 har Danmark som led i OECD-samarbejdet haft en Mæglings- og Klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd, som kan tage sager om virksomhedsansvar op, udtale kritik og mægle mellem virksomheder og klagere.

Som Danwatch tidligere har beskrevet, behandler nævnet kun ganske få sager og giver meget sjældent klagerne medhold.

Frivillighed er ikke nok

Men hvad skal vi med fælles europæiske regler om virksomhedernes ansvar. 

Ifølge European Coalition for Corporate Justice skyldes det først og fremmest, at erfaringer har vist, at virksomhedernes frivillige indsats ikke er nok. Det fremgår blandt andet af et studie, som EU-Kommissionen offentliggjorde i februar 2020. 

Studiet viser, at kun hver tredje virksomhed i EU foretager en vurdering af, hvordan deres aktiviteter påvirker menneskerettighederne og miljøet i de lande, hvor de henter råvarer fra, eller får deres varer produceret.

“En europæisk lov vil lukke det massive lovgivningsmæssige hul, som eksisterer på det her område. En stærk ramme, som fastlægger hvilket ansvar, virksomhederne har, og hvordan ansvaret skal håndhæves, vil helt sikkert hjælpe med at forhindre misbrug begået af datterselskaber, underleverandører og leverandører”, siger Alejando Garcia Esteban.

Han understreger, at det især er nødvendigt med lovgivning, der dækker europæiske firmaers produktion af tøj, elektronik og fødevarer, men også energi- og mineselskabers aktiviteter ude i verden. 

“Loven vil gøre det klart, at udlicitering af produktionen ikke længere indebærer udlicitering af ansvar, sikre, at uagtsomme virksomheder vil blive pålagt afskrækkende sanktioner og sørge for, at ofrene vil have mulighed for at gå rettens vej,” siger han.

Frygter indblanding

Som Danwatch tidligere har beskrevet , har planerne om en europæisk lovgivning vakt voldsom modstand fra europæiske erhvervsorganisationer som Business Europa og vor hjemlige Dansk Industri.

Læs mere: Magtfulde lobbyister forsøger
at udvande EU-lov om virksomhedsansvar

Fra dansk side har Dansk Industri stillet sig i spidsen for modstanden og blandt andet afleveret et stærkt kritisk høringssvar til EU Kommissionen.

Danwatch ville gerne have talt med Dansk Industri om, hvorfor organisationen er så voldsomt imod en europæisk lovgivning om virksomhedsansvar, men hverken vicedirektør Kim Haggren, der normalt udtaler sig om emnet, eller andre repræsentanter fra DI har ønsket at stille op til interview.

Af høringssvaret fremgår det blandt andet, at DI og seks andre danske erhvervsorganisationer  ikke mener, der er behov for, at EU lovgiver om selskabsledelse, hvilket er en integreret del af EU-initiativet.

“Den danske model for selskabsledelse fungerer godt og er internationalt rost. Der er ingen grund til at tro, at EU kan regulere det bedre, end vi selv kan i Danmark. Mange ting giver mening at lave fælles regler om i EU, men selskabsledelse er ikke en af dem”, hedder det blandt andet.

De syv erhvervsorganisationer er især imod, at virksomhederne forpligtes til at afbalancere hensynet til indtjening med miljø- og samfundsinteresser og et forslag om, at en del af virksomhedernes bestyrelse skal have viden om bæredygtighed.

“Forslagene er inde at røre ved, i hvis interesse virksomheder skal drives, og hvis virksomhed det egentlig er. Er det aktionærernes eller "samfundets", spørger de og forudser et væld af skadevirkninger, hvis forslagene bliver til virkelighed.

Den del af EU's initiativ, som handler om virksomhedernes forpligtelse til at vurdere, hvordan deres aktiviteter påvirker menneskerettigheder og miljø er de syv organsationer mere positiv over for

Men de mener kun at ansvaret skal omfatte første led i forsyningskæden, altså den umiddelbare underleverandør og ikke hele vejen til dér, hvor råstofferne udvindes og bearbejdes.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danish Export Association, Danske Rederier, Danske Arkitekt-virksomheder, Horesta og SMVDanmark (små og mellemstore virksomheder, red). skriver i et fælles høringssvar til Kommissionen blandt andet:

“Hvis den lange palette af idéer realiseres, forudser vi en række væsentlige praktiske skadevirkninger”... heriblandt “handlingslammede virksomhedsledelser, interne interessekonflikter, deadlocks, retssager, mindre kvalificerede ledelsesmedlemmer, (der bliver i stedet behov for politikere i virksomhedsledelserne), mindre virkelyst og innovation, mindre værdiskabelse for både aktionærer og samfund, og generelt forringet konkurrenceevne for danske virksomheder,” lyder listen. 

“Forslagene vil også medføre sværere betingelser for at tiltrække risikovillig kapital, bl.a. til at foretage satsninger på investeringer i ny grøn teknologi. Samlet set vil det derfor også skade frem for at gavne bæredygtighedsagendaen, som vi alle støtter”.

De syv organisationer er lidt mere positivt indstillet over for forpligtelsen til at lave risikovurderinger, der omfatter påvirkningen af menneskerettigheder og miljø.

Men de understreger, at due diligence forpligtelsen kun bør omfatte første led i forsyningskæden, altså den nærmeste underleverandør og hverken dér, hvor f.eks bomulden plukkes, læderet garves eller råstofferne udgraves. Ligesom forpligtelsen heller ikke bør omfatte et ansvar for, hvad kunderne evt. bruger virksomhedens varer til.

Hele høringssvaret kan læses her.

Kilde: Dansk Industri

SA.

“Vi argumenterer for en afbalanceret EU-tilgang, der tager højde for proportionaliteten i, hvad der er realistisk, og hvad virksomheder er i stand til at gøre”, hedder det blandt andet. 

Og så understreger de danske erhvevsorganisationer, at eventuelle sanktioner over for virksomhederne tilpasses efter, hvor langt ude i forsyningskæden problemerne befinder sig. Jo længere væk, jo mindre ansvar skal de europæiske virksomheder bære, mener de.

Efterlyser beviser  

Ifølge danske og udenlandske NGO’er med kendskab til arbejdet med de nye regler, er erhvervsorganisationernes kraftige lobbyindsats en af hovedårsagerne til, at forslaget er blevet forsinket igen og igen. 

Kampagnen har blandt andet omfattet henvendelser til EU’s interne kvalitetskontrol, det såkaldte Regulatory Scrutiny Board, der to gange har stoppet forslaget ved at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet nytter at lovgive om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø.

Danwatch er i besiddelse af den første vurdering af forslaget fra juni 2021. Her efterlyser kvalitetskontrollen blandt andet bevis for, at europæiske virksomheder ikke overholder respekten for menneskerettigheder og miljø samt bevis for, at det vil have en positiv effekt at lovgive herom. 

Og samme type spørgsmål går ifølge kilderne igen i den anden vurdering fra december 2021, blot i en mere specifik udgave. Desuden vil kvalitetskontrollen nu også gerne vide, om muligheden for rejse civile søgsmål er en effektiv måde at få virksomhederne til at tage ansvar på.

Lobbykampagne har virket

Ifølge Alejandro Garcia Esteban er der et bemærkelsesværdig sammenfald mellem de europæiske erhvervsorganisationers kritik af lovgivningen og kvalitetskontrollens indvendinger.

“Kvalitetskontrollens udtalelser om sagen stemmer i høj grad overens med de mest konservative branchegruppers argumentation”, siger Esteban og henviser blandt andet til, at Dansk Industri har takket Regulatory Scrutiny Board for deres negative vurderinger og pralet med, at det er et resultat af deres lobbyindsats. 

“Det giver unægtelig anledning til tvivl om kvalitetskontrollens objektivitet og uafhængighed”,  siger han og understreger, at de beviser, kontrollen efterlyser, kan blive meget svære at finde, da det kun er Frankrig, som i øjeblikket har en fungerende lovgivning om  virksomhedsansvar. Og den lovgivning er kun fire år gammel.

“Kvalitetskontrollen burde hellere se på konsekvenserne af ikke at have en effektiv lovgivning”, siger han og henviser til flere undersøgelser, som EU´s Fundamental Rights Agency og hans egen organisation European Coalition for Corporate Justice har udgivet

FÅ OVERBLIKKET

Sådan går det med EU's forslag om virksomheds-ansvar

EU’s kommissær for retlige anliggender Didier Reynders meddeler, at Kommissionen vil fremsætte et forslag til nye regler for europæiske virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø. Beslutningen markerer et klart kursskifte efter EU-Kommissionen i årevis har ment, at frivillighed er vejen frem. Det kommende forslag skal både omfatte regler for lovpligtig due diligence og regler for hvordan virksomheder skal ledes, hvilket vækket stor modstand hos erhvervslivets organisationer, der lancerer en større lobbyindsats for at stoppe forslaget.
EU-Kommissionen indleder en offentlig høringsfase for at hente inspiration til, hvordan de nye regler kunne udformes. Mere end en halv millioner borgere og omkring 700 civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og akademiske institutioner deltog i konsultationerne. Det samme gør de europæiske erhvervsorganisationer, heriblandt Dansk Industri.
EU Parlamentet vedtager en resolution med udførlige anbefalinger til Kommissionen om, hvad den nye lov bør omfatte, heriblandt moderselskabers ansvar for deres datterselskabers handlinger, kraftige sanktioner og bøder samt adgang for ofrene til at evt. krænkelser prøvet ved domstolene.
EU-Kommissionen meddeler, af kommissæren for EU's indre marked Thierry Breton bliver medforslagsstiller på det nye direktiv om virksomhedsansvar. Han betragtes som særdeles industrivenlig. Udkastet, der skulle have været fremsat i juni, bliver udsat på grund af indvendinger fra EU's Regulatory Scrutiny Board, en særlig enhed der har til formål at kvalitetssikre EU’s lovforslag. Hvad indvendingerne drejer sig om, er ikke offentligt kendt.
EU-Kommissionen udsætter endnu en gang fremsættelsen af forslaget om Sustainable Corporate Governance eller på dansk Bæredygtig Virksomhedsledelse, som forslaget er døbt. Kvalitetssikringen har igen ændringer i udkastet, men heller ikke denne gang er indvendingerne kendt.
Det franske parlaments EU-udvalg vedtager enstemmigt, at det kommende franske EU-formandskab skal prioritere at få gennemført et direktiv om virksomhedsansvar i foråret 2022. En række medlemmer af EU-Parlamentet kræver indsigt i indvendingerne mod forslaget.
Kommissionen ventes at fremsætte forslag til direktiv om due diligence og bæredygtig selskabsledelse. Herefter skal EU-Parlamentet og Rådet blive enige om teksten, før direktivet kan blive til EU-lovgivning. Hvis parterne er uenige, kan processen tage flere år. Herefter skal de enkelte lande implementere det i national lovgivning.
April 2020
26. oktober 2020
10. marts 2021
Juni 2021
8. december 2021
14.-15. december 2021
15. februar 2022
Flere artikler fra serien:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram