Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

“For at jeg kan se lækker ud i mit billige tøj, så skal nogen arbejde i timevis for dårlig løn”

I en ny podcastserie besøger Danwatch forskellige kendte danskere og undersøger, hvordan deres forbrug af tøj, mad og elektronik skaber forbindelse mellem dem og mennesker rundt om verden. I første afsnit møder vi Mary Consolata Namagambe.

Danwatch har besøgt debattør og jurist Mary Consolata Namagambe og kigget i hendes klædeskab.

Danwatch har besøgt debattør og jurist Mary Consolata Namagambe og kigget i hendes klædeskab.

Mie Obbekær
Mie Obbekær
Journalist

Derfor skal du bruge 5 minutter på denne artikel:

Tænker du over, hvordan dit tøjet er produceret, når du shopper? Vil du overhovedet vide det? I en ny serie går Danwatch tæt på forbrugerskam, virksomhedsansvar og produktionsvilkår i globale industrier. Vi undersøger hvordan forbruget skaber indirekte forbindelse mellem os og menneskerettighedskrænkelser. Og vi starter med tøjindustrien.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Jeg overvejede om jeg skulle gemme noget”, siger Mary Consolata Namagambe, mens hun åbner skabslågen til et af sine klædeskabe.

“Her er jakker og sommertøj og sådan.”

Hun rykker et sengebord til side og åbner lågen til et andet skab. Bag lågen er der syv hylder med tøj. Enkelte steder titter prismærker frem.

“Her har jeg toppe og mere sommertøj. Og så er der sportstøj”, siger hun.

Mary Consolata Namagambe har sagt ja til at medvirke i første afsnit af Danwatch’s nye podcastserie ‘FRÅS’. I FRÅS undersøger vi, hvordan forskellige danskere gennem deres forbrug kan være indirekte forbundet til menneskerettighedskrænkelser ude i verden. Det er derfor Danwatch besøger Mary Consolata Namagambe og kigger i hendes klædeskab.

Rettigheder for verdens syersker

Mary Consolata Namagambe er nok mest kendt for sine input i racismedebatter, men hun er også jurist og har startet virksomheden She For She, der producerer genanvendelige og gratis menstruationsbind til unge piger i Uganda. Her arbejder hun for at sikre kvinders rettigheder gennem øget sundhed og bedre adgang til uddannelse. Når hun køber tøj, stoler hun på, at de virksomheder, der sælger tøjet, også sikrer syerskernes rettigheder.

“Det er virkelig sjældent, at jeg tænker over, hvor tøjet er produceret henne. Når jeg går ind i en butik, der er i Danmark som Zara eller H&M, så tænker jeg, at selvfølgelig har folk rettigheder, der hvor de producerer tøjet. Fordi den her virksomhed er Danmark og i Danmark har vi de rettigheder”, siger Mary Consolata Namagambe.

Både Zara og H&M skriver på deres hjemmeside, at de arbejder for gode vilkår, for de mennesker, der producerer deres tøj. Det gør de blandt andet ved at følge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Retningslinjerne er ikke lovpligtige, men vejledende og gælder for alle virksomheder uden undtagelse. Det betyder, at en virksomhed – uanset i hvilket land den har sine aktiviteter – skal undersøge, hvorvidt miljø eller menneskerettighederne bliver påvirket negativt af virksomhedens forretninger. Det er også det, man kalder ‘due diligence’.

Ude af øje, ude af sind

Desværre har vi på Danwatch ofte set, at de mennesker, der syr tøj til butikker i Danmark, arbejder under stærkt kritisable forhold. Senest har vi dokumenteret, at der i løbet af 2020 er mindst 256 syersker på cambodjanske fabrikker, der leverer sportstøj og sko til Asics og Nike, som er besvimet under arbejdet.

For Mary Consolata Namagambe er det en del af problemet, at det er meget nemt at lukke øjnene for historier som denne, der dokumentere de problemer, der er i tøjindustrien.

“Moralsk set burde jeg føle et ansvar. Der er så mange ting, man burde føle et ansvar for, men jeg tror faktisk, at idet det ikke er noget, som jeg til hverdag ser, er det svært”, siger hun og fortsætter:

“Det er det her med, at du får den viden engang imellem, og så håber du, at tingene ændrer sig. Og så er det det.”

Selvom Mary Consolata Namagambe ikke føler et direkte ansvar for arbejdsvilkårene i tøjindustrien, føler hun en vis skyld.

“Jeg synes, det, der er værst, er, at vi pådutter folk at have arbejdsvilkår, som vi aldrig vil acceptere i Danmark. Det er det, der gør mest ondt på mig. At for at jeg kan se lækker ud i mit billige tøj, så er der nogle mennesker, der skal arbejde i flere timer for dårlig løn”, siger Mary Consolata Namagambe.

Uigennemskuelige varekæder gør det ekstra svært

En af grundene til, at det er nemt at lukke øjnene for de problemer, der er i tøjindustrien, er slet og ret, at det er svært at finde frem til problemerne. I tøjindustrien er en af kerneudfordringerne nemlig, at der er rigtig mange forskellige leverandører inde over, og det gør det svært at gennemskue produktionen, også for virksomhederne selv. Det fortæller Frederik Larsen fra konsulentfirmaet In futurum, der arbejder med at få virksomheder i blandt andet tøjindustrien til at forstå deres ansvar.

“Der er mange virksomheder, der i virkeligheden kun kender det første led i deres produktion, og i nogle tilfælde er det første led simpelthen bare en agent, der hverken ejer eller beskæftiger sig med produktionen, men bare tager imod ordrer og sender dem videre til fabrikker, som så har igen underleverandører”, siger Frederik Larsen.

Ifølge Frederik Larsen står de lange leverandørkæder ofte i vejen for, at problemer med eksempelvis tvangsarbejde opdages:

“Det skaber en enorm barriere i forhold til at forstå ens leverandørkæde, og hvad der eventuelt findes af problemer”, siger han.

Men selvom der er mange leverandører inde over produktionen af tøj, så skal de virksomheder, der i sidste ende putter deres mærke i tøjet og sælger det i butikker i Danmark, ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv undersøge om miljø eller menneskerettighederne bliver påvirket negativt et sted i varekæden.

Det kan du selv gøre

“Jeg ville ønske, at jeg på samme måde, som jeg går op i, hvad jeg putter i min krop, gik op i det tøj, jeg har på, og hvordan de mennesker, der har produceret det, er blevet behandlet”, siger Mary Consolata Namagambe.

Men hvordan skal forbrugere som Mary kunne sikre sig, at tøjet hun køber, er produceret under ordentlige forhold, hvis ikke engang tøjvirksomhederne selv kender konsekvenserne af sin produktion?

Det kan man blandt andet gøre, ved at bruge Business & Human Rights Resource Centre nye database. Her har de samlet information om, hvordan knap 300 internationale tøjvirksomheder klarer sig, når det kommer til arbejdsforhold og menneskerettigheder. På listen over virksomheder er eksempelvis danske Bestseller. Når man klikker sig ind i databasen, får man blandt andet et overblik over de seneste sager, hvor Bestseller er mistænkt for at krænke menneskerettighederne.

Derudover har kan man i databasen Open Apparel Registry få overblik over, hvor i verden ens yndlingstøj bliver syet. Her kan man, ved at søge på et verdenskort, nemlig finde frem til de fabrikker, som de internationale tøjvirksomheder bruger.

Et sidste tip, er at gå på opdagelse i Danwatch’s arkiv af historier og undersøgelser om tøjindustrien.

Du kan lytte til alle tre afsnit af podcastserien Frås her, eller du kan finde den i din foretrukne podcastapp.

Projektet er lavet med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udlodningsmidler.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.