Jeg overvejede om jeg skulle gemme noget”, siger Mary Consolata Namagambe, mens hun åbner skabslågen til et af sine klædeskabe.
“Her er jakker og sommertøj og sådan.”
Hun rykker et sengebord til side og åbner lågen til et andet skab. Bag lågen er der syv hylder med tøj. Enkelte steder titter prismærker frem.
“Her har jeg toppe og mere sommertøj. Og så er der sportstøj”, siger hun.
Mary Consolata Namagambe har sagt ja til at medvirke i første afsnit af Danwatch’s nye podcastserie ‘FRÅS’. I FRÅS undersøger vi, hvordan forskellige danskere gennem deres forbrug kan være indirekte forbundet til menneskerettighedskrænkelser ude i verden. Det er derfor Danwatch besøger Mary Consolata Namagambe og kigger i hendes klædeskab.
Rettigheder for verdens syersker
Mary Consolata Namagambe er nok mest kendt for sine input i racismedebatter, men hun er også jurist og har startet virksomheden She For She, der producerer genanvendelige og gratis menstruationsbind til unge piger i Uganda. Her arbejder hun for at sikre kvinders rettigheder gennem øget sundhed og bedre adgang til uddannelse. Når hun køber tøj, stoler hun på, at de virksomheder, der sælger tøjet, også sikrer syerskernes rettigheder.
“Det er virkelig sjældent, at jeg tænker over, hvor tøjet er produceret henne. Når jeg går ind i en butik, der er i Danmark som Zara eller H&M, så tænker jeg, at selvfølgelig har folk rettigheder, der hvor de producerer tøjet. Fordi den her virksomhed er Danmark og i Danmark har vi de rettigheder”, siger Mary Consolata Namagambe.
Både Zara og H&M skriver på deres hjemmeside, at de arbejder for gode vilkår, for de mennesker, der producerer deres tøj. Det gør de blandt andet ved at følge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Retningslinjerne er ikke lovpligtige, men vejledende og gælder for alle virksomheder uden undtagelse. Det betyder, at en virksomhed – uanset i hvilket land den har sine aktiviteter – skal undersøge, hvorvidt miljø eller menneskerettighederne bliver påvirket negativt af virksomhedens forretninger. Det er også det, man kalder ‘due diligence’.
Desværre har vi på Danwatch ofte set, at de mennesker, der syr tøj til butikker i Danmark, arbejder under stærkt kritisable forhold. Senest har vi dokumenteret, at der i løbet af 2020 er mindst 256 syersker på cambodjanske fabrikker, der leverer sportstøj og sko til Asics og Nike, som er besvimet under arbejdet.
For Mary Consolata Namagambe er det en del af problemet, at det er meget nemt at lukke øjnene for historier som denne, der dokumentere de problemer, der er i tøjindustrien.
“Moralsk set burde jeg føle et ansvar. Der er så mange ting, man burde føle et ansvar for, men jeg tror faktisk, at idet det ikke er noget, som jeg til hverdag ser, er det svært”, siger hun og fortsætter:
“Det er det her med, at du får den viden engang imellem, og så håber du, at tingene ændrer sig. Og så er det det.”
Selvom Mary Consolata Namagambe ikke føler et direkte ansvar for arbejdsvilkårene i tøjindustrien, føler hun en vis skyld.
“Jeg synes, det, der er værst, er, at vi pådutter folk at have arbejdsvilkår, som vi aldrig vil acceptere i Danmark. Det er det, der gør mest ondt på mig. At for at jeg kan se lækker ud i mit billige tøj, så er der nogle mennesker, der skal arbejde i flere timer for dårlig løn”, siger Mary Consolata Namagambe.
En af grundene til, at det er nemt at lukke øjnene for de problemer, der er i tøjindustrien, er slet og ret, at det er svært at finde frem til problemerne. I tøjindustrien er en af kerneudfordringerne nemlig, at der er rigtig mange forskellige leverandører inde over, og det gør det svært at gennemskue produktionen, også for virksomhederne selv. Det fortæller Frederik Larsen fra konsulentfirmaet In futurum, der arbejder med at få virksomheder i blandt andet tøjindustrien til at forstå deres ansvar.
“Der er mange virksomheder, der i virkeligheden kun kender det første led i deres produktion, og i nogle tilfælde er det første led simpelthen bare en agent, der hverken ejer eller beskæftiger sig med produktionen, men bare tager imod ordrer og sender dem videre til fabrikker, som så har igen underleverandører”, siger Frederik Larsen.
Ifølge Frederik Larsen står de lange leverandørkæder ofte i vejen for, at problemer med eksempelvis tvangsarbejde opdages:
“Det skaber en enorm barriere i forhold til at forstå ens leverandørkæde, og hvad der eventuelt findes af problemer”, siger han.
Men selvom der er mange leverandører inde over produktionen af tøj, så skal de virksomheder, der i sidste ende putter deres mærke i tøjet og sælger det i butikker i Danmark, ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv undersøge om miljø eller menneskerettighederne bliver påvirket negativt et sted i varekæden.
“Jeg ville ønske, at jeg på samme måde, som jeg går op i, hvad jeg putter i min krop, gik op i det tøj, jeg har på, og hvordan de mennesker, der har produceret det, er blevet behandlet”, siger Mary Consolata Namagambe.
Men hvordan skal forbrugere som Mary kunne sikre sig, at tøjet hun køber, er produceret under ordentlige forhold, hvis ikke engang tøjvirksomhederne selv kender konsekvenserne af sin produktion?
Det kan man blandt andet gøre, ved at bruge Business & Human Rights Resource Centre nye database. Her har de samlet information om, hvordan knap 300 internationale tøjvirksomheder klarer sig, når det kommer til arbejdsforhold og menneskerettigheder. På listen over virksomheder er eksempelvis danske Bestseller. Når man klikker sig ind i databasen, får man blandt andet et overblik over de seneste sager, hvor Bestseller er mistænkt for at krænke menneskerettighederne.
Derudover har kan man i databasen Open Apparel Registry få overblik over, hvor i verden ens yndlingstøj bliver syet. Her kan man, ved at søge på et verdenskort, nemlig finde frem til de fabrikker, som de internationale tøjvirksomheder bruger.
Et sidste tip, er at gå på opdagelse i Danwatch’s arkiv af historier og undersøgelser om tøjindustrien.
Du kan lytte til alle tre afsnit af podcastserien Frås her, eller du kan finde den i din foretrukne podcastapp.
Projektet er lavet med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udlodningsmidler.
Mie Obbekær
