Rydning af verdens skove kan føre til flere globale epidemier

Palmeolie og sojaproduktion er direkte forbundet til en stigende mængde globale infektionssygdomme, advarer forskere. I takt med at verdens skove ryddes, kommer mennesker i kontakt med vira og bakterier, som hidtil kun har eksisteret i skovene.
Du skal til at læse en Danwatch Perspektiv-artikel. Hvad er det? PERSPEKTIV stiller grundlæggende spørgsmål til komplekse problemstillinger og udfordrer din viden på områder fra hjørner af verden, som du ikke vidste, at du gerne ville vide mere om. God læselyst!

Knap en tredjedel af udbrud af nye sygdomme har forbindelse til ændringer i landmiljø såsom skovrydning. ”Frekvensen af det her er ret alarmerende. Det ville være uklogt at tro, at udviklingen vil gå i sig selv igen, hvis ikke vi ændrer på noget”, siger epidemiolog ved Florida Universitet, Amy Yomiko Vittor.

Foto: Julien Harneis/Flickr, Creative Commons


Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

Zika, Ebola, HIV og COVID-19. Omkring 60 procent af nyere infektionssygdomme stammer fra dyr, som bor i skove. Hvis vi skal forebygge den næste store pandemi, skal vi også ændre den måde, vi interagerer med naturen og verdens skove, advarer forskere.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: Julien Harneis/Flickr, Creative Commons

Tidligere i marts, endnu inden New York var blevet lukket fuldstændig ned af frygt for corona-smitte, holdt oprindelige folk fra hele kloden en konference i byen. Et af temaerne var sammenhængen mellem skovrydning og globale epidemier og smitsomme sygdomme. Deltagere fra Indonesien og Brasilien hævdede, at multinationale firmaer som Cargill og Unilever, der medvirker til at rydde skov for at give plads til oliepalmer og soja, har et medansvar for den nuværende corona-krise.

”Corona-virussen fortæller lige nu verden, hvad vi har sagt i årtusinder – at hvis vi ikke passer på vores biodiversitet og natur, så kommer vi til at opleve både denne og endnu værre trusler i fremtiden”, sagde Levi Sucre Romero, koordinator for Mesoamerican Alliance of Peoples and Forests og en del af Costa Ricas oprindelige BriBri-befolkning ifølge The Nation.

En lang række forskere har i årevis delt samme bekymring: Jo mere af verdens skovareal, der ryddes, des større er risikoen for, at mennesker kommer i kontakt med sygdomme, som har været lukket inde i skovene i evigheder. 

I første omgang gør det lokalbefolkningerne nær skovene særligt sårbare for nye typer smitte. Men med globaliseringen udgør det også en verdensomspændende sundhedsrisiko

Nye epidemier

  • Zika: brød særligt ud i 2015-2016, hvor der blev registreret 500.000 smittede og 18 dødsfald. Symptomerne er ofte milde men hos gravide kan det øge risiko for fosterskader. Blev første gang opdaget hos aber i Uganda i 1940’erne og er særligt i 2000’erne blevet spredt af Aedes-myggen, som er udbredt over hele jorden
  • MERS: først opdaget i 2012 på Den Arabiske Halvø. Nåede at smitte cirka 2500 mennesker og havde en meget høj dødelighed på 36 procent. Menes at stamme fra flagermus og spredt via kameler til mennesker
  • Ebola: først opdaget i 1976 i hvad, der i dag er Sydsudan og DR Congo, men fik et stort udbrud i Vestafrika i 2014-2016, hvor 27.000 blev smittet og over 11.000 døde. Ekstremt høj dødelighed på gennemsnitligt 50 procent. Menes at stamme fra en særlig type flagermus.
  • Svineinfluenza H1N1: Første til en pandemi i 2009, som smittede mellem 700 millioner og 1,4 milliarder mennesker. Havde lav dødelighed på bare 0,02 procent. Stammer fra grise.
  • SARS: først opdaget i Kina i 2002. Nåede at smitte over 8.000 mennesker og havde en høj dødelighed på omkring 10 procent. Virus’ oprindelse er ukendt men kunne stamme fra flagermus muteret via civet-katte
  • Nipah: første gang opdagede blandt malaysiske svinebønder i 1999 og har sidenhen haft mindre udbrud i bl.a. Bangladesh. Dødeligheden er 40 til 75 procent, og i Malaysia slog den over 100 mennesker. Menes at stamme fra flagermus
  • HIV: blev første gange registreret i USA i 1981 og har siden slået mere end 32 millioner mennesker ihjel. I 2018 levede omkring 40 millioner mennesker med HIV. Virus menes at stamme fra en mutation af virus hos aber i Central- og Vestafrika.
Kilde: WHO, Statens Serum Institut, Business Insider

”Det handler simpelthen om, i hvor høj grad vi blander os i de naturlige økosystemer og kommer i kontakt med nye typer vira og bakterier, som vores immunsystem ikke har erfaring med. Bliver vira og bakterier først overførbare fra menneske til menneske, så kan det blive starten på en pandemi, som den vi oplever lige nu”, forklarer Andy MacDonald, der er ekspert på sammenhængen mellem økosystemer og sygdomme ved Earth Research Institute på University of California.

Flagermus, grise, gnavere og myg

Da der i slutningen af 1990’erne blev afbrændt en enorm del af Indonesiens regnskov for at gøre plads til plantager, endte mange af skovens flagermus med at slå sig ned i frugtplantager i Malaysia.

Grise i malaysiske landbrug spiste nedfalden frugt, som flagermusene havde spist af, og ikke så længe efter begyndte først grise og derefter mennesker at blive syge. Det blev starten på den såkaldte Nipah-virus, som inden for et par år dræbte over hundrede malaysiske landmænd og siden blussede op i Sydøstasien ad flere omgange.

Lignende eksempler er der mange af. I nyanlagte oliepalme-plantager på tidligere skovareal i Liberia smittede skovmus mennesker med den ebola-lignende lassa-virus, som i øjeblikket er i udbrud i Nigeria, hvor den i 2019 slog 23 procent af de inficerede ihjel.

I Latinamerika har gnavere og myg spredt nye infektioner blandt dem, der bor i ryddede dele af Amazonas, ligesom en række studier hævder, at der kan være en sammenhæng mellem skovrydning og spredningen af ebola i Vestafrika.

Da Zika-skoven blev fældet

Ebola stammer fra flagermus, HIV fra aber, og det spekuleres i øjeblikket i, om den nye COVID-19-virus kommer fra flagermus eller fra de skelfyldte pangolin-dyr. Ifølge en artikel i Nature stammer 60 procent af nyere infektionssygdomme fra dyr, som bor i skove.

”Zika-virus, som vi alle kender navnet på, er for eksempel opkaldt efter Zika-skoven i Uganda. Så vidt vi ved, har zika-virus udelukkende eksisteret it den skov i omkring 50-60 år”, forklarer Amy Yomiko Vittor. Hun er er epidemiolog ved Emerging Pathogens Institute på Florida Universitet, hvor hun blandt andet har påvist, at malaria udbredes i takt med rydningen af Amazonas.

”Men meget af Zika-skoven er i dag blevet ryddet, og landbrug har overtaget en stor del af dens areal. Meget tyder på, at dét i kombination med, at virusset tilpassede sig en type myg, som gerne lever sammen med mennesker, har været årsag til zika-virussens globale udbredelse”, siger Amy Yomiko Vittor.

Udvikling stopper ikke af sig selv

Tendensen gælder ikke kun tropiske sygdomme. Andy MacDonald har blandt andet lavet studier i USA, der påviser, hvordan borrelia blev mere udbredt blandt flåter i visse amerikanske skove i takt med, at skovene blev mindre og biodiversiteten blandt dyrene formindsket.

Ifølge et studie, som forskere fra organisationen Ecohealth Alliance samt Princeton og Californiens Universitet har lavet, har knap en tredjedel af udbrud af nye sygdomme en forbindelse til ændringer i landmiljø såsom skovrydning. 

Samtidig oplever verden flere og flere nye infektionssygdomme – en udvikling som ifølge et studie i Nature særligt tog fart i 1980’erne.

”Jeg tror ikke, at det er et tilfælde, at vi har set fremkomsten af tre nye corona-vira over de sidste 15 år, og at fem store myggebårne vira har ramt store dele af verden over de sidste to årtier”, siger Amy Yomiko Vittor. 

”Frekvensen af det her er ret alarmerende. Det ville være uklogt at tro, at udviklingen vil gå i sig selv igen, hvis ikke vi ændrer på noget”, siger hun.

Fattigdomsbekæmpelse er essentielt

Generelt er mange forskere enige om, at man bør arbejde præventivt på at forebygge den næste store epidemi frem for at bekæmpe hver nye sygdom som en enkeltstående katastrofe.

Både Amy Yomiko Vittor og Andy MacDonald peger på fattigdomsbekæmpelse som en af de vigtigste komponenter i forebyggelsen.

Det er fattigdom, der efterlader folk uden alternativer til at arbejde i palmeolie-plantager eller at jage nogle af de vilde dyr, som det i mange lande er blevet ulovligt at sælge på markeder i byerne.

Tætbebyggede slumområder gør folk ekstra sårbare over for smitte, og dårlig infrastruktur og manglende adgang til rindende vand udsætter befolkninger for myggebårne vira som malaria, fordi myggene ofte formerer sig i vandbeholdere nær folks huse. 

Dyreindustrien spiller desuden en rolle – både indirekte, fordi regnskov ryddes for at gøre plads til kvægbrug, og direkte, fordi industriens brug af antibiotika skaber multiresistente bakterier, ligesom de mange tætlevende landbrugsdyr hurtigt kan sprede smitte.

“Det var sådan Nipah-virussen nåede mennesker – svinefarmene var den faktor, der gjorde at virus blev overført fra flagermus til mennesker”, siger Amy Yomiko Vittor.

Malariamyg i Europa

En sidste stor faktor for udviklingen af fremtidige epidemier kan desuden være klimaforandringerne.

Lige nu medvirker stigende minimumstemperaturer til, at malariamyg opleves i eksempelvis det kenyanske højland, hvor de ikke plejede at være et problem. Vi kan godt regne med, at myggene vil brede sig længere ud på både den nordlige og sydlige halvkugle de næste årtier.

Generelt stigende vandtemperaturer kan desuden betyde flere udbrud af kolera-lignende sygdomme, forklarer Amy Yomiko Vittor.

Sygdomsforebyggelsen kan altså kræve en række helt grundlæggende forandringer. Alligevel kan det blive dyrere at lade være med at handle, lyder det fra flere sider. 

Ecohealth Alliance foreslår, at man bør indtænke det i økonomiske beregninger, at skovene lagrer sygdomme, ligesom de lagrer CO2. Organisationens forskere arbejder nu sammen med myndigheder i  Malaysia og Liberia på at regne på udgifter til malaria- og lassa-bekæmpelse frem for forebyggelse.

Som Enric Sala, marinebiolog og en del af National Geographic’s Campaign For Nature sagde til The Independent i et interview for nylig:

”En indsats for at beskytte verdens natur vil være en af de mest omkostningseffektive investeringer, som regeringer og politikere kan foretage”.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber