”Det handler simpelthen om, i hvor høj grad vi blander os i de naturlige økosystemer og kommer i kontakt med nye typer vira og bakterier, som vores immunsystem ikke har erfaring med. Bliver vira og bakterier først overførbare fra menneske til menneske, så kan det blive starten på en pandemi, som den vi oplever lige nu”, forklarer Andy MacDonald, der er ekspert på sammenhængen mellem økosystemer og sygdomme ved Earth Research Institute på University of California.
Flagermus, grise, gnavere og myg
Da der i slutningen af 1990’erne blev afbrændt en enorm del af Indonesiens regnskov for at gøre plads til plantager, endte mange af skovens flagermus med at slå sig ned i frugtplantager i Malaysia.
Grise i malaysiske landbrug spiste nedfalden frugt, som flagermusene havde spist af, og ikke så længe efter begyndte først grise og derefter mennesker at blive syge. Det blev starten på den såkaldte Nipah-virus, som inden for et par år dræbte over hundrede malaysiske landmænd og siden blussede op i Sydøstasien ad flere omgange.
Lignende eksempler er der mange af. I nyanlagte oliepalme-plantager på tidligere skovareal i Liberia smittede skovmus mennesker med den ebola-lignende lassa-virus, som i øjeblikket er i udbrud i Nigeria, hvor den i 2019 slog 23 procent af de inficerede ihjel.
I Latinamerika har gnavere og myg spredt nye infektioner blandt dem, der bor i ryddede dele af Amazonas, ligesom en række studier hævder, at der kan være en sammenhæng mellem skovrydning og spredningen af ebola i Vestafrika.
Da Zika-skoven blev fældet
Ebola stammer fra flagermus, HIV fra aber, og det spekuleres i øjeblikket i, om den nye COVID-19-virus kommer fra flagermus eller fra de skelfyldte pangolin-dyr. Ifølge en artikel i Nature stammer 60 procent af nyere infektionssygdomme fra dyr, som bor i skove.
”Zika-virus, som vi alle kender navnet på, er for eksempel opkaldt efter Zika-skoven i Uganda. Så vidt vi ved, har zika-virus udelukkende eksisteret it den skov i omkring 50-60 år”, forklarer Amy Yomiko Vittor. Hun er er epidemiolog ved Emerging Pathogens Institute på Florida Universitet, hvor hun blandt andet har påvist, at malaria udbredes i takt med rydningen af Amazonas.
”Men meget af Zika-skoven er i dag blevet ryddet, og landbrug har overtaget en stor del af dens areal. Meget tyder på, at dét i kombination med, at virusset tilpassede sig en type myg, som gerne lever sammen med mennesker, har været årsag til zika-virussens globale udbredelse”, siger Amy Yomiko Vittor.
Udvikling stopper ikke af sig selv
Tendensen gælder ikke kun tropiske sygdomme. Andy MacDonald har blandt andet lavet studier i USA, der påviser, hvordan borrelia blev mere udbredt blandt flåter i visse amerikanske skove i takt med, at skovene blev mindre og biodiversiteten blandt dyrene formindsket.
Ifølge et studie, som forskere fra organisationen Ecohealth Alliance samt Princeton og Californiens Universitet har lavet, har knap en tredjedel af udbrud af nye sygdomme en forbindelse til ændringer i landmiljø såsom skovrydning.
Samtidig oplever verden flere og flere nye infektionssygdomme – en udvikling som ifølge et studie i Nature særligt tog fart i 1980’erne.
”Jeg tror ikke, at det er et tilfælde, at vi har set fremkomsten af tre nye corona-vira over de sidste 15 år, og at fem store myggebårne vira har ramt store dele af verden over de sidste to årtier”, siger Amy Yomiko Vittor.
”Frekvensen af det her er ret alarmerende. Det ville være uklogt at tro, at udviklingen vil gå i sig selv igen, hvis ikke vi ændrer på noget”, siger hun.
Fattigdomsbekæmpelse er essentielt
Generelt er mange forskere enige om, at man bør arbejde præventivt på at forebygge den næste store epidemi frem for at bekæmpe hver nye sygdom som en enkeltstående katastrofe.
Både Amy Yomiko Vittor og Andy MacDonald peger på fattigdomsbekæmpelse som en af de vigtigste komponenter i forebyggelsen.
Det er fattigdom, der efterlader folk uden alternativer til at arbejde i palmeolie-plantager eller at jage nogle af de vilde dyr, som det i mange lande er blevet ulovligt at sælge på markeder i byerne.
Tætbebyggede slumområder gør folk ekstra sårbare over for smitte, og dårlig infrastruktur og manglende adgang til rindende vand udsætter befolkninger for myggebårne vira som malaria, fordi myggene ofte formerer sig i vandbeholdere nær folks huse.
Dyreindustrien spiller desuden en rolle – både indirekte, fordi regnskov ryddes for at gøre plads til kvægbrug, og direkte, fordi industriens brug af antibiotika skaber multiresistente bakterier, ligesom de mange tætlevende landbrugsdyr hurtigt kan sprede smitte.
“Det var sådan Nipah-virussen nåede mennesker – svinefarmene var den faktor, der gjorde at virus blev overført fra flagermus til mennesker”, siger Amy Yomiko Vittor.
Malariamyg i Europa
En sidste stor faktor for udviklingen af fremtidige epidemier kan desuden være klimaforandringerne.
Lige nu medvirker stigende minimumstemperaturer til, at malariamyg opleves i eksempelvis det kenyanske højland, hvor de ikke plejede at være et problem. Vi kan godt regne med, at myggene vil brede sig længere ud på både den nordlige og sydlige halvkugle de næste årtier.
Generelt stigende vandtemperaturer kan desuden betyde flere udbrud af kolera-lignende sygdomme, forklarer Amy Yomiko Vittor.
Sygdomsforebyggelsen kan altså kræve en række helt grundlæggende forandringer. Alligevel kan det blive dyrere at lade være med at handle, lyder det fra flere sider.
Ecohealth Alliance foreslår, at man bør indtænke det i økonomiske beregninger, at skovene lagrer sygdomme, ligesom de lagrer CO2. Organisationens forskere arbejder nu sammen med myndigheder i Malaysia og Liberia på at regne på udgifter til malaria- og lassa-bekæmpelse frem for forebyggelse.
Som Enric Sala, marinebiolog og en del af National Geographic’s Campaign For Nature sagde til The Independent i et interview for nylig:
”En indsats for at beskytte verdens natur vil være en af de mest omkostningseffektive investeringer, som regeringer og politikere kan foretage”.