Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Tyrkiet bliver stadig mere autoritært, og viser stadig flere militære muskler. Hvordan skal vi forholde os til Erdogans Tyrkiet?

På relativt kort tid er Tyrkiets præsident Erdogan gået fra at være en EU-darling til en autoritær leder med en aggressiv udenrigspolitik, der fører til nye flygtningestrømme, flere krænkelser og mere krig. En ny bog forsøger at give svar på, hvad der er sket med Tyrkiet.

Tyrkiet har i mange år stået foran porten til EU og banket på, uden at blive lukket ind, og nu har der bredt sig en bitterhed mod EU i Tyrkiet, hævdes det i en ny bog. Her en handlegade Istanbul.

Foto: Oziel Gómez/Unsplash
Emilie Ekeberg
Emilie Ekeberg
Journalist / Contact me on Signal: +4745033479

Derfor skal du bruge 5 minutter på denne artikel:

De geopolitiske ændringer og magtforskydningen fra vest til øst har også fået konsekvenser for Tyrkiet, der har udnyttet tomrummet efter USA og EU til at blive en mere magtfuld aktør i Centralasien og Mellemøsten.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: Oziel Gómez/Unsplash

“Jeg vil sige, at det startede med krigen i Syrien”.

Sådan lyder vurderingen fra Cecilie Felicia Stokholm Banke, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og som netop har udgivet bogen “Tyrkiet – Hvorfra, hvorhen?”

I bogen søger hun, sammen med en række andre bidragsydere, at give historie og kontekst til Tyrkiets seneste udvikling. 

Tyrkiet har nemlig i løbet af det sidste årti bevæget sig fra at være en EU underdog, på vej mod demokratisering og EU-medlemskab, til en vigtig udenrigspolitisk aktør med militære muskler.

Alene de sidste to år har der været: 

  • Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien i 2019, og krigen mod de syrisk-kurdiske grupperinger. 
  • Indblandingen i det krigshærgede Libyen, hvor Tyrkiet har sendt tropper for at støtte al-Sarraj regeringen. 
  • Konflikten i Nagorno-Karabakh, hvor Tyrkiet har støttet Aserbajdsjan i deres kamp med Armenien. 

Tomrummet efter USA

Og det startede altså med borgerkrigen i Syrien, Tyrkiets nabo mod syd, der siden 2011 har været hærget af den krig, der fortsætter med at drive mennesker på flugt. Det er også en krig hvor USA, og også EU, har involveret sig langt mindre, end man kan forvente af en udenrigspolitisk hegemon.

“Tyrkiet er blevet en udenrigspolitisk aktør, og det hænger sammen med, at EU og særligt USA har trukket sig tilbage. Det gælder ikke mindst i Syrien. Det har efterladt et tomrum, som Tyrkiet, og også Rusland, har udnyttet”, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

I 2019, før Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien, erklærede USA krigen mod IS for slut, og trak sine styrker hjem.

“Allerede under Obama, men særligt under Trump, har USA trukket sig. Det er en anden geopolitik nu”, siger Banke.

Stod med hatten i hånden

Tyrkiet, der af EU opfattes som en “buffer-stat” mod det ustabile Mellemøsten, har også ændret synet på sig selv. 

“Vi har været vant til, at det handlede om, at Tyrkiet gerne ville være medlem af EU. Og det kunne de ikke, fordi de ikke levede op til EU’s demokratiske standarder. Der har man haft tendens til at undervurdere Tyrkiets rolle i den region, de befinder sig i”, siger Banke.

Der er egentlig ikke nyt, at Tyrkiet spiller en rolle sikkerhedspolitisk. Det nye er rettere, at de  selv opfatter sig som en vigtig sikkerhedspolitisk aktør. Tyrkiets præsident Erdogan er begyndt at sige, at EU er mere afhængig af Tyrkiet, end Tyrkiet er af EU.

“Siden spørgsmålet om EU-medlemskab kom på dagsordenen i slutningen af 1990’erne, har det meste handlet om, at Tyrkiet skulle opfylde kravene, der blev fremsat af EU. Man har i mange år stået foran porten til EU og banket på, uden at blive lukket ind. Og lige meget hvad Tyrkiet gør, er det ikke godt nok. Det er sådan, det opfattes i Tyrkiet”, fortæller Banke.

Kupforsøget i Tyrkiet i 2016 har forstærket de negative følelser overfor EU, mener hun.

Det er ikke længere sådan, at Tyrkiet er den svage part over for EU.

Cecilie Felicia Stokholm Banke, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

“Der har bredt sig en bitterhed mod EU i Tyrkiet. Den bitterhed blev forstærket efter kupforsøget i 2016, da europæiske ledere var sene til at fordømme kupforsøget”.

“Jeg var i Tyrkiet i efteråret 2016, og der kunne jeg klart føle stemningen, ikke alene blandt Erdogan-tilhængere men også blandt tyrkiske intellektuelle og proeuropæiske forskere. Der var en klar skuffelse over EU”, siger Banke.

Siden har Erdogan arbejdet på at give Tyrkiet en vigtigere rolle internationalt. Det har han også gjort for at booste Tyrkiets nationalfølelse, væk fra at være en underdog over for EU.

Flygtningeaftalen som pressionsmiddel

Mens borgerkrigen i Syrien fortsatte med at drive millioner af mennesker på flugt, indgik EU i marts 2016 den såkaldte flygtningeaftale med Tyrkiet. 

Aftalen, der fortsat er i kraft, går ud på, at EU kan sende flygtninge og migranter, der kommer til de græske øer, tilbage til Tyrkiet, mens Tyrkiet på sin side gør sit for at hindre, at flygtningene kommer frem til EU, mod en betaling på –  i første omgang – 6 milliarder Euro.

Som Danwatch tidligere har afsløret, har EU også indkøbt pansrede militærkøretøjer og overvågningsudstyr til grænsekontrol for mere end 600 millioner kroner til Tyrkiet, der blandt andet anvendes på grænsen mod Syrien. 

Flygtningeaftalen har bidraget til at ændre magtforholdet mellem Tyrkiet og EU.

“Der er efterhånden næsten fire millioner syriske flygtninge i Tyrkiet. Erdogan har i de senere år brugt det som en trussel, at hvis EU ikke makker ret, så sender han flygtningene lige i armene på Europa”, siger Banke

Virker det?

“Det må man jo nok sige, at det til en vis grad gør”, siger Tyrkiet-forskeren. 

“EU har sagt, at de vil hjælpe Tyrkiet med yderligere økonomiske bidrag. EU har også lovet Tyrkiet en genforhandling af toldunionen, som er meget vigtig for Tyrkiet. Det er ikke længere sådan, at Tyrkiet er den svage part over for EU”.

Økonomiske udfordringer for Erdogan

Man skal forstå Tyrkiets historie, for at forstå Tyrkiet i dag, mener DIIS-forskeren.

“Tyrkiet opererer egentlig som de gjorde under den kolde krig, og det skal vi vænne os til. EU-dagsordenen var en undtagelse, det at EU har været i position til at stille krav til reformer og demokratisering er ikke den historiske normal”, siger Banke.

“Derudover er Erdogan blevet mere og mere afhængig af nationalistiske vælgere, og derfor er han også blevet afhængig af at tale Tyrkiet op”.

Hvad kan man så forvente af Erdogans Tyrkiet fremover? Bliver det mindre eller mere autoritært?

“Erdogan er helt klart gået i en mere autoritær retning, og han er drevet af at bevare magten”. 

“Der er sket en modernisering og en forbedring i levekår i Tyrkiet, og det har holdt ham ved magten. Nu er Tyrkiets økonomi meget mere presset, og det udfordrer Erdogan. Og der kan det, at Tyrkiet er blevet en vigtigere udenrigspolitisk aktør, give succes et andet sted for Erdogan”, forklarer hun.

Nye takter fra Bidens USA

Det vakte international opmærksomhed, og ikke mindst opmærksomhed i Tyrkiet, da USAs nye præsident, Joe Biden, den 24. april, i sin tale på årsdagen for folkedrabet på armenerne, omtalte folkedrabet for netop det: Et genocide.

Det kan også være starten på et skifte over Tyrkiet, mener Banke. 

“Udmeldingen fra Biden gør op med flere årtiers amerikansk politik. Jeg ser det som en måde for Biden at vise, at USA er blevet trætte af Tyrkiet, og en måde at markere, at nu tør vi godt at stille os op imod Tyrkiet”.

Det har de tidligere præsidenter ikke gjort, hverken Obama eller Trump, til trods for at de har lovet det i deres valgkampagner. Det kan få betydning også for magtforholdet som sådan: 

“Vi vil nok se et Tyrkiet, som de kommende år vil være lidt mere venligtsindede overfor EU og USA, også på grund af en økonomisk afhængighed”, siger Banke.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.