Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Sanktionerne ryger frem og tilbage mellem EU og Kina. Det handler om en muslimsk minoritet og måske dine bukser

I dette nyhedsoverblik skal vi se på, hvad en stormagtskonflikt har at gøre med dine jeans. Vi skal også en tur på fabriksgulvet i Myanmar, i minen i Brasilien og på tværs i Suez-kanalen.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se på, hvad en stormagtskonflikt har at gøre med dine jeans. Vi skal også en tur på fabriksgulvet i Myanmar, i minen i Brasilien og på tværs i Suez-kanalen.

Menneskerettigheder

Sanktionerne ryger frem og tilbage mellem EU og Kina. Det handler om en muslimsk minoritet og måske dine bukser

På den ene side var det fast rutine: I mandags mødtes Jeppe Kofod med andre udenrigsministre i EU, som de gør en gang imellem. I den forbindelse indførte de sanktioner mod en række højtstående personer for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

På den anden side var det historisk: For blandt personerne var fire kinesiske politikere – og ikke siden massakren på Tiananmen Square for over 30 år siden har EU indført sanktioner mod Kina.

Sanktionerne fra EU er en reaktion på det, der udspiller sig i den kinesiske provins Xinjiang. Her bliver den muslimske minoritet uighurerne undertrykt. Som vi før har beskrevet på Danwatch bliver millioner af uighurer sendt til genopdragelse i store fangelejre i det, der er den største masseinternering siden anden verdenskrig. Ifølge menneskerettighedsorganisationer og flere medier bliver Xinjiang overvåget, og uighurerne bliver rangeret i et særligt pointsystem. Kvinder bliver tvangssteriliseret. Og uighurerne bliver tvunget i arbejde på fabrikker, der er med til at producere teknologi, der ender i vores lommer og på vores skriveborde.

En af de kinesere, der er mål for sanktionerne og dermed ikke kan få visa til EU og har fået indefrosset sine aktiver, er Zhu Hailun, der af EU bliver kaldt arkitekten bag interneringen, overvågningen og indoktrineringen af uighurerne. Hvis du vil lære ham bedre at kende, har International Consortium for Investigative Journalism et interessant og skræmmende portræt af ham. De andre tre kinesere sanktioneres for at have skabt en arbejdsstyrke af tvangsarbejdere.

Men det her handler om mere end enkeltpersoner. Det er selve forholdet mellem EU og Kina, der er på spil, og i sidste ende handler det om vores alle sammens forbrug.

Overvågningen i Xinjiang Provinsen er massiv. Ifølge flere eksperter udgør massiv overvågning en systematisk undertrykkelse af uighurer særligt i Xinjiang Provinsen men også i resten af Kina. Foto: Human Rights Watch
  • Opbakningen: EU står ikke alene, for dagen efter fulgte USA, Storbritannien og Canada trop ved at indføre de samme sanktioner. “Vi vil fortsat stå sammen om at sætte spot på Kinas krænkelser af menneskerettighederne”, var beskeden fra udenrigsministrene i de tre lande. 
  • Svaret: Kina har svaret igen ved at indføre sanktioner mod fem medlemmer af Europa-Parlamentet, samt en række forskere og tænketanke, herunder Alliance of Democracies Foundation, der er stiftet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, skriver Berlingske.
  • Forholdet: Konflikten kan meget vel skade forholdet mellem EU og Kina og den investeringsaftale, som parterne indgik ved udgangen af 2020 (og som vi på Danwatch er gået i dybden med). Flere europaparlamentarikere truer ifølge Politico med ikke at ratificere aftalen. Imens siger det kinesiske udenrigsministerium, at de europæiske sanktioner er baseret på løgne, og at EU skal stoppe med at belære andre om menneskerettigheder.
  • Forbrugerne: Situationen i Xinjiang har sat en lang række af verdens største virksomheder i en svær situation, da meget af vores teknologi samles af meget lavtlønnede uighurer, ligesom der høstes bomuld til vores tøj i Xinjiang under tvivlsomme forhold. I denne uge har vi set, hvordan amerikanske senatorer ifølge Nasdaq presser solcelleproducenter til at være åbne om deres forretninger i Xinjiang. Samtidig har konflikten mellem EU og Kina fået kinesiske forbrugere til at boykotte H&M på grund af et statement på tøjgiganten hjemmeside, hvor der står, at de er bekymret over situationen i Xinjiang og ikke tillader tvangsarbejde hos deres leverandører, skriver det kinesiske medie Global Times.

Andre nyheder:

1Oprindelige folk

Miner trænger sig ind på oprindelige folk i Brasilien

I Brasilien var der sidste år ekstraordinært mange ansøgninger om at oprette nye miner, og en gennemgang viser nu, at halvdelen af ansøgningerne handler om land, der er befolket af oprindelige folk, hvoraf nogle lever helt isoleret fra omverdenen. Minerne har det med at bringe sygdomme og miljøproblemer med til de oprindelige folk, og nu har grupper, der repræsenterer de oprindelige folk, sagsøgt Brasiliens regering, skriver Mongabay.

2Arbejdstagerrettigheder

Folk dør på fabrikkerne i Myanmar

Kampen om Myanmars fremtid er rykket ind på fabriksgulvene. I sidste uge døde seks fabriksarbejdere, da uenigheder om lønnen fik fabrikkens ejer til at tilkalde militærjuntaens styrker, skriver Myanmar Now. Imens beder Confederations of Trade Unions i Myanmar om, at vestens regeringer indfører sanktioner mod militærjuntaen.

3Klima og Miljø

Producenter af palmeolie frygter dårligt rygte

Efter offentlig ballade og meget negativ opmærksomhed har producenter af palmeolie opdaget, at de skal passe grundigt på med skovrydning, hvis de ikke skal få problemer med deres rygte. Det er dog stadig de færreste virksomheder, der har indført en ordentlig politik til håndteringen af skovrydning, viser en undersøgelse fra CDP. Oksekødsproducenter er de værste.

4Handel

Containerskib har sat sig på tværs i Suez-kanalen

Det har skabt en trafikprop, der kan få store konsekvenser for oliepriser og for hele den globale produktion af varer, skriver The Guardian.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Under fredagsbønnen blev 37 uskyldige afghanske shiamuslimer dræbt, da en bombe gik af i Afghanistans tredje største by Kandahar. Det er anden fredag i træk, at en bombe detoneres og dræber uskyldige shiamuslimske afghanere i provinshovedstaden Kandahar. Selvom ingen har taget ansvar for angrebet, menes Islamisk Stat at stå bag ifølge New York Times.

Sidste uge blev 40 shiamuslimer fra Hazara-minoriteten dræbt i et lignende terrorangreb i den nordafghanske by Kunduz.

Mere

Mindst seks mennesker er i dag blevet dræbt og 30 mennesker er blevet såret i Beirut, da væbnede kampe brød ud i den libanesiske hovedstad, skriver AlJazeera.

Skyderierne brød ud mellem ukendte rivaliserende grupper ved en demonstration, hvor Hizbollah-tilhængere havde samlet sig i den libanesiske hovedstad for at protestere for at kræve fyringen af en ledende efterforsker i sagen om havneeksplosionen i Beirut d. 4. august sidste år, som kostede 217 mennesker livet.

Mere

I et åbent brev bragt i den engelske avis The Guardian, fordømmer over 390 anonyme medarbejdere i techgiganterne Google og Amazon, at deres arbejdspladser vil sælge teknologi til det israelske militær, som bruges til at undertrykke palæstinensere. Ifølge brevet er medarbejderne anonyme, fordi de frygter repressalier fra deres to respektive arbejdsplader.

Det såkaldte “Project Nimbus” er en kontrakt på 1,2 milliarder dollars mellem Israel og Google/Amazon, hvor sidstnævnte techgiganter skal bygge et omfattende cloud-system med sensitive data, der bl.a. skal bruges af det israelske militær.

I det åbne brev advarer medarbejderne mod “et bekymrende mønster af militarisering, manglende transparens og opsyn” med henvisning til at deres arbejdspladser i stigende grad byder ind på militær- og sikkerhedskontrakter i USA og Israel.

“Vi kan ikke se den anden vej, mens vi bygger produkter, som bruges til at nægte palæstinensere deres basale rettigheder, tvinge palæstinensere ud af deres hjem og angribe palæstinensere i Gaza-striben,” skriver medarbejderne bl.a. i det åbne brev.

Mere

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 80 procent af borgere i forskellige EU-lande bakker op om at indføre nye EU-love, der holder virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser, som de begår i lande udenfor Europa.

Borgere i ni forskellige lande indgik i undersøgelsen – f.eks. Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Holland – og der var i alle landene en opbakning på over 80 procent til, at europæiske virksomheder skal være juridisk bundet til at overholde menneske- og miljørettigheder, samt at ofre for sådanne overtrædelser skal kunne sagsøge virksomhederne, i landet hvor de har hovedsæde.

Mere

I et åbent brev kalder 12 direktører i prominente koncerner på politisk handling fra verdens regeringer. Business for Nature, som sammenslutningen kalder sig, tæller virksomheder, der ifølge dem selv sammenlagt repræsenterer over 4.7 billioner dollars i årlig omsætning. 

Blandt underskriverne findes både direktører for Unilever, H&M og Holcim.

“Vi må anerkende naturtab for den krise, det er”, lyder det i brevet, der lander på åbningsdagen for FN’s konference om biodiversitet, som afholdes i Kina disse dage. Der opfordres til, at der indgås en ambitiøs politisk aftale i stil med Paris-aftalen. 

Brevet opfordrer således  til, at verdens regeringer forpligter sig på at vende udviklingen i tab af natur og biodiversitet inden 2030. Desuden lyder det, at regeringer verden over skal opstille “ambitiøse og handlingsorienterede” mål, der kan danne rammer for alle typer af aktører.

“Vi opfordrer regeringer til at fjerne eller omlægge alle skadelige støtteordninger. Regeringer subsidierer stadig en masse industrier og initiativer, der er yderst skadelige for naturen”, udtaler Roberto Marquez, direktør i Natura & Co. til the Guardian.

Virksomheder: | | |
Lande:
Mere

FN’s Menneskerettighedsråd mener, at det skal være en menneskeret at have adgang til et sikkert og sundt miljø. Et forslag, som får stor opbakning fra lande, der især er sårbare over for klimaforandringer.

Der er dog også en række lande, som på nuværende tidspunkt ikke tilslutter sig forslaget. Det gælder lande som USA, Storbritannien, Brasilien og Rusland, hvoraf de to sidstnævnte er lodret imod.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør cirka 13,7 millioner mennesker om året på grund af luftforurening og andre former for dårligt miljø. Det svarer til næsten hvert fjerde af det samlede antal dødsfald i verden.

Temaer:
Mere

Menneskerettighedsorganisationen Global Witness kan i en ny rapport “The true price of palm oil” dokumentere, hvordan store finansielle institutioner såsom BlackRock er med til at finansiere skovrydning og menneskerettighedskrænkelser i palmeoliens tjeneste i Papua Ny Guineas.

Undersøgelsen viser, hvordan tre af Papua Ny Guineas nyeste palmeolieproducenter er impliceret i alvorlig kriminalitet, mens deres praksisser har alvorlige konsekvenser for miljø og mennesker. Blandt andet kan medarbejdere i virksomhederne fortælle om bestikkelse af ministre, skatteunddragelse og brugen af børnearbejde.

Ifølge rapporten har flere store internationale brands, herunder Kellogg’s, Nestlé, Colgate og Danone, købt palmeolie fra de nævnte producenter.

Brancher:
Mere

To journalister, der begge sætter livet på spil for at afdække magtmisbrug og menneskerettighedskrænkelser, er i dag udnævnt til vinderes af Nobels fredspris.

Prisvinderne er Maria Ressa, som har startet det filippinske undersøgende medie Rappler, og Dmitrij Muratov, der er redaktør for det russiske undersøgende medie Novaja Gazeta.

Seks journalister fra Novaja Gazeta er blevet dræbt som følge af deres arbejde, blandt dem Anna Politkovskaja, som blev dræbt i oktober 2006.

Mere

FN’s generalsekretær advarede i går om, at konflikten i Tigray i det nordlige Etiopien nu har ført til, at omkring 400.000 mennesker står overfor en sultkatastrofe.

Op til syv millioner mennesker i det nordlige Etiopien er nu afhængige af nødhjælp, sagde han.

Mere

Et nyt studie fra IMF viser, at kul, olie og gasindustrien, der alle bidrager til den globale opvarmning når de fossile brændstoffer afbrændes, er endog meget tungt subsidieret.

Det skriver The Guardian. 11 millioner USD, tilsvarende cirka 70 millioner danske millioner kroner, modtager industrien i subsidier hvert eneste minut, døgnet rundt, viser IMF-rapporten.

Mere

En række store, multinationale selskaber er medlemmer af en lobbyorganisation, der forsøger at sætte kæppe i hjulene for en ny klimalov i USA, der skal bidrage til at begrænse den globale opvarmning.

Det gør virksomheder som Apple, Amazon, Microsoft og Disney, til trods for at de selv hævder, at de er optaget af at bekæmpe klimakrisen, skriver The Guardian.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.