Etiopiens premierminister Abiy Ahmed havde knap modtaget sin hyldest efter at have vundet Nobels fredspris i 2019, før han havde ledt sit land ud i en af nyere tids mest modbydelige borgerkrige. I to år var Tigray-regionen i det nordlige Etiopien et sandt helvede på jord. Hundredtusinder mennesker blev dræbt og millioner sultede i kampe mellem regeringshæren og Tigrayfolkets Befrielsesfront, før en fredsaftale indgået i november 2022 satte en stopper for blodsudgydelserne. Sådan da i hvert fald.
Hvordan i alverden det kunne gå til, at Abiy Ahmed på så kort tid kunne gå fra internationalt hyldet demokrat til internationalt udskammet autokrat, undersøger The Economists vidende og velrenommerede korrespondent i Etiopien gennem mange år, Tom Gardner, i en ny bog, The Abiy Project – God, Power and War in the New Ethiopia.
Bogen udlægger ikke alene den dramatiske udvikling fra Abiy Ahmeds fredspris i 2019 – tildelt for bilæggelsen af en historisk strid med nabolandet Eritrea – til krigen i Tigray. Den viser også, hvordan premierministeren, trods massiv kritik fra omverdenen og dyb national splittelse, på flere fronter står stærkere end nogensinde. Krigen i Tigray svækkede måske hans anseelse i vores del af verden, men ikke hans indenrigspolitiske magt.
Læs bogen som optakt til, at den danske regering efter sommerferien fremlægger sin nye Afrika-plan.
