Det har på det seneste vakt megen kritik, at fodboldlandsholdsspilleren Nadia Nadim har turneret som reklame-ambassadør for VM-slutrunden i Qatar, hvor homoseksualitet kan straffes med årevis i fængsel, og hvor tusindvis af migrantarbejdere er døde, siden golf-staten fik værtskabet.
Mere stille har der været omkring, hvad det er for nogle regimer og virksomheder, som promoveres, når Tour De France-rytterne de næste dage cykler gennem Danmark for første gang.
Men ligesom fodbold og Formel 1 er cykelløb i stigende grad sponsoreret af omstridte statsmagter og firmaer, hvis brand nyder godt af at indgå i den positive kontekst , som verdens mest populære cykelløb udgør.
Kritikere refererer gerne til det som ‘sportswashing’, når virksomheder og regeringer på den måde renvasker deres blakkede ry gennem sponsorater af begivenheder og hold i sportens verden.
Her har vi samlet en lille oversigt over nogle af de mest kontroversielle sponsorer, som får reklame – eller bliver ‘sportswashed’ – fra København til Sønderborg i denne weekend.
Lad os starte med de fire ud af løbets i alt 22 hold, som er sponsoreret af eller har taget navn efter stater:
23-årige danske Mikkel Bjerg kører for UAE Team Emirates, der oprindeligt blev startet som Lampre-Caffita i Italien, men har siden 2017 – som navnet antyder – har været ejet af De Forenede Arabiske Emirater (UAE). Det er ikke fordi, at holdet stiller med nogle emiratiske cykelryttere til Tour de France, men sportssponsorater er en central del af UAE’s – og en række andre golfstaters – pr-strategi. Undersøgelser af sponsorater har tidligere vist, at det statsejede flyselskab Emirates er et af verdens mest aktive sponsorer af sport.
UAE er et diktatur, hvor stening og piskeslag er tilladt, og hvor regimekritikere regelmæssigt udsættes for tortur og forsvindinger. Sammen med Saudi-Arabien er UAE én af hovedaktørerne i Yemen-krigen, som FN igennem flere år har betegnet som “verdens værste humanitære krise”.
Menneskerettighedsorganisationer og FN-eksperter vurderer, at UAE er ansvarlige for mulige krigsforbrydelser i Yemen ved bevidst at bombe civile mål som skoler og hospitaler og ved at afholde mad, medicin og anden nødhjælp fra at nå frem til landets sult-ramte befolkning.
Den tidligere sølvvinder ved OL, Jakob Fuglsang, er blevet udtaget til dette israelske hold (igen, israelsk sponsoreret men kun med en enkelt israeler i sin otte-mand store startopstilling), som blev stiftet i 2015 af den amerikanske milliardær Ronald S. Baron og den tidligere israelske cykelrytter Ran Margaliot.
På 55. år opretholder Israel verdens længste igangværende besættelse af et andet territorium. Human Rights Watch, Amnesty International og førende israelske menneskerettighedsorganisationer som B’Tselem betegner alle Israels kontrol over palæstinenserne som et apartheid-regime.
Ronald Baron har selv sagt, at cykelholdet er med til at bedrive en form for “sportsdiplomati”. Kritikere siger, at Israels stigende mængde investeringer i store sportsbegivenheder er en effektiv vej til at skabe andre associationer med landet end besættelse og menneskerettighedskrænkelser.
Bahrains hold stiller heller ikke med nogen bahrainske borgere, men har danskeren Johan Price-Pejtersen på holdet (som dog ikke er udtaget til Tour de France). Holdet blev stiftet i 2017 – blandt andet efter idé fra Sheikh Nassar Bin Hamad Al-Khalifa, som er søn af Bahrains nuværende konge.
Den amerikanske NGO Freedom House betegner Bahrain som “en af Mellemøstens mest undertrykkende stater”. Under Det Arabiske Forår i 2011 stod kongedømmet for en af regionens mest hårdhændede linjer overfor folkelige pro-demokratiske protester.
Siden da har den danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja siddet fængslet i Bahrain, hvor han er dømt til livstid for at ville “omstyrte kongedømmet”. En kommission nedsat af Bahrains konge har selv konkluderet, at Al-Khawaja har været udsat for alvorlig fysisk, psykisk og seksuel tortur.
Netop Nassar Bin Hamad Al-Khalifa – idémanden bag Bahrain – Victorious – har gentagne gange været anklaget for at være direkte involveret i tortur af bahrainske aktivister og NGO’er. Og bahrainske menneskerettighedsgrupper såvel som organisationer som Transparency International og the Committee to Protect Journalists klagede sidste år til cykelunionen UCI over Bahrain – Victorious’ ‘sportswashing’ af kongedømmet.
Astana Qazaqstan Team er stiftet i 2007 af en koalition af statsejede selskaber fra Kazakhstan.
Kazakhstan har været regeret af Nursultan Nazarbayev siden 1991, og præsidentvalgene har siden været hverken frie eller fair ifølge Freedom House. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International dokumenterer jævnligt, at tortur er udbredt i landet, og oppositionspolitikere, regimekritikere og aktivister fængsles jævnligt.
Af andre kontroversielle sponsorer af touren kan nævnes Team TotalEnergies, som engang hed Bonjour, men siden har skiftet navn, efter det i 2019 blev sponsoreret af Total.
Den franske oliegigant er ét af de bare 20 firmaer, som tilsammen er ansvarlige for omkring en tredjedel af verdens samlede kulstofudledning i moderne tid. Forskere har påvist, at oliegiganten har kendt til udledningens påvirkning af klimaforandringer i mere end 50 år, samtidigt med at man udadtil har sået tvivl om klimapåvirkningen. Og organisationer som Greenpeace har tidligere kritiseret virksomhedens sportssponsorater
INEOS Grenadiers er ligesådan sponsoreret af kemigiganten INEOS, der er Skotlands største udleder af CO2, og som tidligere er blevet beskyldt for ‘sports-’ og ‘greenwashing’ af NGO’er med sit sponsorat af cykelholdet.
I det hele taget viste en rapport fra en gruppe af miljøorganisationer sidste år, at et stigende mængde af de allerstørste klimaudledere indgår sponsorater med nogle af de største sportshold og -institutioner. Bilindustrien stod bag allerflest af de pågældende sponsorater, og blandt de resterende tour-holdsponsorer kan da også både tælles Citroën og motorcykelproducenten KTM.
Ved præsentationen af rapporten talte Andrew Simms, meddirektør i NGO’en New Weather Institute, som er en af organisationerne bag udgivelsen, med den britiske avis the Guardian.
“Vi kender til ‘greenwashing’ – når forurenere fejlagtigt fremstiller sig selv som miljøansvarlige. Det her er ‘sportswashing’ – når stærkt forurenende industrier sponsorerer sport for at fremstå som venner af sunde aktiviteter, mens de i virkeligheden pumper dødelig forurening ud i selve luften, som atleter skal indånde, og ødelægger det klima, som sporten afhænger af”, sagde han.
Nikolaj Houmann Mortensen