Gennem dybdegående studier af lokal konfliktløsning og sikkerhed i den aktuelle freds- og demokratiseringsprocess i Myanmar har en række forskere fra både Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Aarhus Universitet, Yangon University samt organisationen Enlightened Myanmar Research Foundation over de seneste fire år undersøgt, hvordan almindelige mennesker i både hovedstaden, Yangon, og i landets grænseregioner opretholder et retssystem, og hvordan de løser deres konflikter.
Under projektet Everyday Justice and Security in the Myanmar Transition, i daglig tale EverJust, har forskere fra de fire institutioner deltaget i workshops, arbejdet med akademisk skrivning og bedrevet forskning på jorden i Myanmar.
Det er nu blevet til bogen “Everyday Justice in Myanmar Informal Resolutions and State Evasion in a Time of Contested Transition”, hvor en række forskere, som har deltaget i projektet udlægger deres forskning, som begyndte i 2017 – altså fire år før februars militærkup, som har vendt op og ned på hverdagen i Myanmar.
“Det tager længere tid at skrive en bog, end at gennemføre et kup”, sagde sektionsleder ved Sektion for Global Udvikling ved Københavns Universitet, da bogen onsdag 24. november blev præsenteret ved en konference på DIIS. Han tilføjede:
“Derfor giver bogen ikke svar på let foranderlige ting, som hvem der bestemmer, og hvordan den nuværende situation er i Myanmar. I stedet giver den et billede af de vilkår, som bliver ved med at være virkelighed. Det er med andre ord en virkelig god bog, fordi den bliver ved med at være aktuel”.
Bogen, der tager udgangspunkt i, hvordan almindelige mennesker opnår retfærdighed i og uden for retssystemet består af ti kapitler, der blandt andet ser nærmere på retssystemer i flygtningelejre i Karen-staten, forskelle på eksklusioner blandt hinduister og muslimer samt konflikter ved ejendomshandler i Yangon.
“Der er en spænding igennem hele bogen, mellem at mennesker i Myanmar forsøger at undgå staten, samtidig med at de har en længsel efter en stærkere statslig styring”, siger Christian Lund.
Han bakkes op af Helene Marie Kyed, seniorforsker på DIIS og ansvarlig for EverJust-projektet.
“Der er jo ikke nogen universel forståelse af, hvad retfærdighed er. Derfor har vi også set på, hvordan almindelige mennesker har løst det, når de er blevet udsat for kriminalitet eller andre uretfærdigheder”.
Og konklusionen er, omend bred, også klar:
“Vores bog viser, at man må forstå religion og kulturelle normer – særligt buddhismens rolle – for at forstå hvordan mennesker forstår retfærdighed i Myanmar”, siger Helene Marie Kyed.
EverJust er det første større danske forskningsprojekt i Myanmar, og bogen er den første, som undersøger retfærdighedsfølelsen hos almindelige mennesker i Myanmar. Forskerne har både arbejdet med mennesker bosat i landets største by Yangon, området Naga Hills, byen Mawlamyine og en række grænseområder i det sydøstlige Myanmar, herunder Karen og Mon og de thailandske flygtningelejre i de to stater. Derudover har de arbejdet med en række oprindelige folk.
Derfor har det også været en vigtig del af EverJust at arbejde med etnologisk feltarbejde i områderne, der har oplevet mange år med væbnet konflikt og været kontrolleret af forskellige aktører, såsom etniske grupper, væbnede aktører, regeringen, traditionelle ledere og religiøse- samt civile organisationer.
Men nu er forskningsprojektet slut. Egentlig skulle alle de deltagende forskere have været i Yangon til en stor konference. I stedet må de nøjes med at præsentere bogen og projektet i Danmark.
Men, siger Helene Marie Kyed, det er ikke helt slut. For ud af asken af det gamle EverJust-projekt er sprunget et nyt, som skal se på klimauretfærdighed i Myanmar:
“Vi skal undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker blandt andet grænseområderne i Myanmar. Meget er forhindret på grund af kuppet, men vi skal alligevel undersøge, hvordan oppositionen og oprindelige folk tager ideerne om klimaforandringer til sig”.
Det nye projekt indebærer blandt andre universitetet i Chiang Mai, den thailandske by, som ligger i grænseområdet til Myanmar, og hvor mange fra Myanmar er flygtet til.
Ronja Pilgaard