Under overskriften “Vi siger nej til fossile selskaber” skriver AkademikerPension på sin hjemmeside, at de har frasolgt alle aktier og obligationer i kul.
Det er dog en sandhed med modifikationer. For med en investering på over 150 millioner kroner i FLSmidth (pr. 1.1 2022) bidrager AkademikerPension, ligesom en række andre danske pensionsselskaber, til den danske minegigants kulsorte aftryk.
Den seneste tid har Danwatch, i samarbejde med dagbladet Politiken og Zitamar News, således afdækket, hvordan FLSmidth bidrager til en lang række kontroversielle kulminer verden over – og ovenikøbet markedsfører sig på det under overskriften “Keep your coal mine up and running”.
FLSmidth er blandt aktive i Moatize i det nordvestlige Mozambique. Her har virksomheden i mere end ti år serviceret en stærkt forurenende kulmine ejet af det brasilianske mineselskab Vale.
Direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst, skriver i en mail til Danwatch, at pensionskassen tidligere har ekskulderet netop Vale “grundet negative miljø- og sociale indvirkninger af minedrift i Mozambique”, men, at sagen med FLSmidth “er i en gråzone”. AkademikerPensions politik for frasalg af alle kulaktiviteter dækker nemlig ikke leverandører af udstyr til kulindustrien.
Jens Munch Holst har dog alligevel taget forholdene i Moatize op med FLSmidth.
“Vi har gennem længere tid haft dialog med FLSmidth vedrørende selskabets tilgang til at respektere menneskerettigheder og håndtere klimarisici. På nuværende tidspunkt venter vi på, at selskabet fremsender yderligere information, som vil ligge til grund for den videre dialog om denne sag”, skriver han i en mail.
Alle eksperter, som Danwatch har talt med, siger, at FLSmidth som leverandør også har et ansvar for de problemer, der er dokumenteret ved minen i Mozambique.
PFA, der ved årsskiftet havde næsten 400 millioner kroner i FLSmidth, afkræver også svar fra FLSmidth.
“Vi har taget kontakt til FLSmidth for at få klarlagt situationen i Mozambique, som ud fra de beskrevne oplysninger ikke er i tråd med PFA’s CSR- og bæredygtighedspolitik”, oplyser Christian Storm Schubart, chef for miljø, samfund og ledelse i PFA, i en mail.
Lignende melding kommer fra Industriens Pension, der har investeret 114 millioner kroner i FLSmidth.
Pressechef i Industriens Pension, Laurits Harmer Lassen, skriver:
“Vi har gennem lang tid haft dialog med FLSmidth bl.a. om selskabets arbejde med håndtering af risici relateret til menneske- og arbejdstagerrettigheder og miljøpåvirkning. Vi har nu også forholdt dem de konkrete anklager i artiklerne, og vi vil følge op på spørgsmålene og fortsætte dialogen med selskabet”.
Han oplyser samtidig, at Industriens Pension allerede har ekskluderet Vale, FLSmidths mangeårige samarbejdspartner i Mozambique, men, at man ikke automatisk ekskluderer “de flere tusinde underleverandører til mineindustrien”.
I alt har 11 danske pensionskasser penge i FLSmidth. Danwatch har forholdt virksomhedens kulbidrag til dem alle. Og mens AkademikerPension, PFA og Industriens Pension vil gå videre med sagen, er der andre, som er mere forsigtige i deres udmelding.
Chef for bæredygtige investeringer i Sampension, Jacob Ehlert Jørgensen, sætter sin lid til FLSmidth:
”Vi anser generelt FLSmidth for at være et selskab, der arbejder meget seriøst med bæredygtighed og herunder produkter og services på vanskelige områder, som er afgørende for grøn omstilling. Og som med alle andre selskaber, vi er investeret i, forventer vi, at de forholder sig til, om deres aktiviteter er forenelige med grundlæggende menneskerettigheder og andre relevante bæredygtighedshensyn”.
Og fra investeringsdirektør i P+, Kåre Hahn Michelsen, lyder det:
“Vi har ikke tidligere været bekendt med udfordringen vedrørende FLSmidth, der får høj ESG-rating (Environmental, social and corporate governance , red.) hos vores dataleverandør. Vores dataleverandør har heller ikke flaget kontroverser vedrørende selskabet eller deres aktiviteter.”
Men hvad nu, når I er blevet gjort opmærksomme på problematiske forhold på minen i Mozambique?
”Vi kan se, at FLSmidth selv har udtalt, at de har et medansvar vedrørende Moatize-minen. Omsætningen fra leverancer til kulindustrien ser ud til at være en forholdsvis lille andel af den samlede omsætning i selskabet. Men vi regner med at følge op over for selskabet”, skriver Kåre Hahn Michelsen.
Danica Pension meddeler, at de har ekskluderet Moatize-minens ejer og vil følge op på FLSmidths forpligtelser i deres løbende dialog, mens PensionDanmark lægger vægt på, at FLSmidth ikke leverer tjenester til nye kulmineprojekter, og at selskabets kulaktiviteter i det hele taget er faldende.
“FLSmidth har som leverandør til mineselskaber også et medansvar for, at minedrift respekterer grundlæggende menneskerettigheder. Vi har den opfattelse, at selskabet arbejder seriøst med dette, men det er en proces, som til stadighed skal forbedres.”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, chef for bæredygtige investeringer.
Lærernes Pension er ikke vendt tilbage inden deadline, mens Velliv har en politik om ikke at kommentere på danske selskaber i offentligheden. Det oplyser pressechef Mikkel Bro Petersen til Danwatch.
Alm. Brand har heller ikke ønsket at kommentere på historien, da de er ved at frasælge hele deres pensionsforretning.
I begyndelsen af september fik DR Congos sundhedsmyndigheder bekræftet deres værste anelser. Et læk af giftigt affald fra en diamantmine i nabolandet Angola havde spredt sig op i landet og kostet 12 mennesker livet.
Minen, der hedder Catoca, ejes delvist af den russiske diamantgigant Alrosa, og i august viste en gennemgang foretaget af Danwatch, at otte danske pensionskasser i alt har investeret 39,7 millioner kroner i virksomheden.
Forureningen blev først konstateret i midten af juli. Kort efter konkluderede forskere fra et vandresearchcenter i DR Congo, at det giftige affald havde vandret op ad Kasaï-floden i retningen af den congolesiske hovedstad Kinshasas 17 millioner indbyggere.
“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, udtalte Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter på Université de Kinshasa, til Reuters den 21. august.
I dag, tirsdag den 12. oktober, var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og erhvervsministeren Simon Kollerup, så kaldt i samråd i Udenrigsudvalget for at forholde sig til sagen.
Samrådsspørgsmålene var stillet af Enhedslistens udviklingsordører, Christian Juhl, der gerne ville have svar på, hvordan regeringen forholder sig til, at danske pensionskroner går til udskældt minedrift i det globale syd
Flemming Møller Mortensen indledte med at udtrykke sin bekymring: “Regeringen er stærkt optaget af ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på naturbeskyttelse og menneskerettigheder. Ikke mindst i udviklingslande, hvor rettighederne ofte er under pres”, sagde han.
Han lagde samtidig vægt på, at Danmark i denne sag er svækket af ikke at have en diplomatisk repræsentation i Angola. “Havde vi haft det, havde det være oplagt for en ambassade at engagere sig i sagen”, sagde han.
Herefter tog Simon Kollerup ordet. Han understregede, at det er særligt vigtigt, at pensionskasserne udviser rettidig omhu og undersøger eventuelle miljø- og menneskerettighedsrisici, før de investerer i et land som Angola. “Det har jeg og regeringen en klar forventning om, at man gør af egen drift”, lød det.
Erhvervsministeren henviste samtidig til, at alle otte pensionsselskaber har formuleret en politik for bæredygtige investeringer, og at det er deres selvstændige ansvar at leve op til den.
I anledningen af samrådet har Danwatch’ igen taget kontakt til de otte pensionskasser, der har penge i Catoca-minen. Hvordan er de gået videre med sagen?
Dewi Dylander, chef for ansvarlige investeringer i PKA, skriver i en mail, at Alrosa er blevet sat på deres “dialog- og observationsliste”:
“Et selskab kan højest være på vores observationsliste i 18 måneder, hvorefter vi vurderer, hvorvidt vi fortsat kan investere i selskabet eller må ekskludere det fra vores investeringsunivers. Derfor kommer vi selvsagt til at følge op på, om der sker en forbedring”.
Også AkademikerPension meddeler, at de stadig følger udviklingen.
“Selskaberne bag minen har jo erkendt, at de har fejlet. Og nu skal vi se, om selskabernes plan for genoprettelse er god nok. Det er for nuværende for tidligt at sige noget om. Så vi følger naturligvis sagen”, lyder det i et mailsvar fra deres presseafdeling.
Hos Lægernes Pension hæfter Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer, sig dog ved, at man stadig er ved at kortlægge den helt nøjagtige kilde til forureningen.
“Selskabet fastholder, at drift af diamantminer ikke udleder giftige metaller og derfor ikke kan være årsag til forurening af floden. Alrosa samarbejder med de lokale myndigheder med at foretage analyser af vandet i floden for at kortlægge kilden til forureningen. Resultaterne vil blive offentliggjort, så snart de foreligger. Vi afventer yderligere udvikling og dokumentation i sagen”, skriver han.
Endeligt svarer Velliv, at de ikke udelukker at ekskludere Alrosa fra deres investeringsliste:
"Det er en bekymrende sag, hvorfor vi med vores rådgiver ønsker at eskalere dialogen med selskabet. Selskabet bør i samarbejde med de nationale regeringer bidrage til en løsning på de identificerede udslip førend de i vores optik respekterer FNs principper for samfundsansvar tilstrækkeligt. Hvis selskabet ikke bidrager hertil, vil vi være nødsaget til at ekskludere det, men det er endnu for tidligt at konkludere", skriver Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer.
Industriens Pension, P+, Lærernes Pension og PenSam er ikke vendt tilbage inden deadline.
På nuværende tidspunkt findes der ikke håndfast lovgivning, der dikterer erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres forretninger – kun nogle retningslinjer fastsat af FN og OECD.
Pensionsselskabernes investeringer har altså ikke været ulovlige, og derfor vil ministeren heller ikke foretage sig noget konkret i sagen, fortalte han.
Den bemærkning faldt både Christian Juhl (Ø) og udvalgsformand, Bertel Haarder (V), for brystet.
“En handling skal ikke kun være lovlig”, sagde Haarder. “Den skal også være ordentlig”.
Herfra kom samrådet til at handle mindre om den konkrete sag i Angola og mere om arbejdet for at konvertere FN og OECD’s retningslinjer til reel lovgivning.
Simon Kollerup fortalte, at regeringen meget gerne vil have gjort ansvarlig virksomhedsadfærd til et lovkrav – og ikke bare noget, der er en forventning om. Som han også har sagt tidligere, understregede han dog, at Danmark ikke bør gå enegang, men i stedet presse på for et sæt fælles EU-regler, så eksempelvis tyske, hollandske og franske virksomheder vil skulle leve op til den samme lovgivning som deres danske konkurrenter.
“Det er vi i fuld gang med, og vi har faktisk en forventning om, at der snart kommer et konkret udspil fra kommissionen, som vi vil kunne tage stilling til”, lød det.
Christian Juhl opfordrede regeringen til at bruge ventetiden på at undersøge mulighederne for særskilt dansk lov på området. “Vi er nødt til at gå på to ben”, sagde han.
Til det svarede erhvervsministeren:
“Jeg forstår utålmodigheden. Og hvis det ikke var fordi, at jeg havde en fornemmelse af, at der er noget på vej fra Bruxelles, ville jeg nok være mere åben over for nationale lovgivningsinitiativer”, sagde han.
Opdateret 13/10 kl. 9:15 med reaktion fra Velliv
I begyndelsen af september omstødte Frankrigs højesteret en dom, der kan få stor betydning for cement-giganten LaFarge, som danske pensionskasser har investeret over 100 millioner kroner i.
Højesteretten besluttede, at LaFarge kan anklages for intet mindre end medvirken til forbrydelser mod menneskeheden, fordi LaFarge under den syriske borgerkrig har betalt væbnede militser, så virksomheden kunne fortsætte med at transportere medarbejdere og varer gennem krigszonen.
I årene 2012-2014 – midt i den blodige borgerkrig – betalte selskabet over 97 millioner kroner til væbnede grupper, for at holde virksomhedens cementfabrik i området Jalabiya i det nordøstlige Syrien åben. Pengene, Lafarge har betalt, er ifølge Al Jazeera gået til væbnede grupper og mellemmænd, for at Lafarge kunne fortsætte med at producere cement på fabrikken midt under de voldsomme kampe. Al Jazeera skriver også, at Islamisk Stat er en af de grupper, der især har fået foret lommerne af Lafarge.
Mens Lafarge godt nok evakuerede sine udenlandske ansatte fra fabrikken, måtte de syriske ansatte fortsætte arbejdet. Mostafa Cheikh Nouh, en syrisk medarbejder, der var ansat på cementfabrikken i denne periode, fortæller til Al Jazeera, at de tilbageblivende arbejdere opfordrede til at indstille arbejdet. Men Lafarge valgte at lade det fortsætte, siger han:
“Selskabet (red. Lafarge) bærer ansvaret for de, der blev arresteret, dræbt og kidnappet”, siger Mostafa Cheikh Nouh.
Lafarges tvivlsomme forretninger resulterede i 2019 i anklager om terrorfinansiering, brud på EU-embargo og medvirken til forbrydelser mod menneskeheden. Den franske cement-gigant lykkedes dengang med at få forkastet anklagen om medvirken til forbrydelser mod menneskeheden, men det har den franske højesteret nu omstødt, hvilket betyder at sagen skal efterforskes igen.
De danske pensionskasser, Danica Pension, Lægernes Pension, Lærernes Pension, og Sampension har tilsammen over 100 millioner kroner investeret i Lafarge, men foreløbig har ingen af dem tænkt sig at trække deres investeringer.
Frankrigs højesteret har valgt at tage sagen om Lafarge aktiviteter i Syrien op igen, fordi efterforskningen sker med en ny fortolkning af medskyld. Da den oprindelige tiltale om medvirken til forbrydelser mod menneskeheden blev droppet i 2019, vurderede domstolen, at Lafarge ikke havde til hensigt at støtte Islamisk Stat, selvom det var det, de angiveligt endte med at gøre. Den nye fortolkning af medskyld betyder, at der kan fældes dom, uanset Lafarges intentioner.
“Det konstituerer medvirken til en forbrydelse, hvis man bevidst betaler millioner af dollars til en organisation, der aktivt bryder loven, uanset om man selv handler med rent kommercielt formål”, meddeler domstolen ifølge Reuters.
I 2015 fusionerede Lafarge med den anden cement-gigant, schweiziske Holcim til LafargeHolcim, som er verdens største cementproducent.
Bestyrelsesformand i LafargeHolcim Beat W. Hess har over for Reuters medgivet, at selskabet har begået “uacceptable fejl” i forbindelse med driften i Syrien i den pågældende periode, men selskabet afviser, at de har gjort noget strafbart.
Professor mso ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, der forsker i virksomheders ansvar, etik og legitimitet, mener, at der generelt er risici forbundet med virksomhedsaktiviteter i konfliktramte områder.
“Når en virksomhed går ind i områder, hvor der ikke er en stat, eller hvor staten har begrænset magt, så er det utrolig vigtigt, at virksomheden støtter menneskerettighederne og befordrer demokratiet”, siger han og tilføjer, at det ikke blot er virksomheden selv, men også aktionærerne, der bør være opmærksomme på, hvor de placerer deres penge.
Han minder om, at det også rent økonomisk kan være uansvarligt at have aktiviteter i konfliktramte områder.
“Det er en stor risiko at operere i krigszoner, både en etisk og økonomisk risiko, og det er spørgsmålet om pensionskasser – der arbejder med langsigtede investeringer, og tilgodeser medlemmernes penge over lang sigt – om det er den rigtige vej at gå for dem.”
Læs også: Danske pensionspenge har i årevis flydt til Myanmars militær
Danwatch har kontaktet Lafarges presseafdeling for at spørge, hvordan de forholder sig til omstødelsen af dommen. Virksomheden afviser at kommentere sagen yderligere. Lafarge henviser i stedet til en pressemeddelelse. Heri skriver de blandt andet, at Højesterets afgørelse om at genoptage sagen ikke betyder, at selskabet er kendt skyldig i noget, men blot at sagen skal efterforskes påny.
“Vi har taget øjeblikkelige og resolutte skridt for at sikre os, at noget lignende ikke sker igen”, fremgår det, uden at LaFarge dog forklarer, hvilke skridt der er tale om.
Omstødelsen af dommen stiller også de danske pensionskasser i et dilemma, da de med deres investeringer for mere end 100 millioner bidrager til LaFarges forretning. Ifølge Jacob Dahl Rendtorff har pensionskasserne to mulige strategier, når de har investeringer i virksomheder, som er på kant med lov eller etik:
“Man kan vælge at trække sig, hvis man er engageret i en virksomhed, hvor der er problemer. Eller man kan forsøge sig med aktivt ejerskab – det vil sige at forsøge at forbedre tingene i den organisation, man er engageret i”.
De danske pensionskasser oplyser til Danwatch, at de er opmærksomme på sagen i Frankrig. De ser dog endnu ikke årsag til at ekskludere Lafarge eller frasælge deres investeringer.
“Sagen er selvfølgelig alvorlig, men der er sket store ændringer i selskabet siden da. Som investor følger vi løbende udviklingen i sagen og er i tæt dialog med vores ESG-partner på området”, skriver pressechef i Sampension, Rune Lindberg til Danwatch.
Sampension har investeringer for 93,7 millioner i LafargeHolcim.
Det gør de også hos Danica Pension, som har 13,7 millioner kroner investeret i LafargeHolcim. Det oplyser kommunikationsdirektør Tim Smidemann i en mail:
“LafargeHolcim har løbende samarbejdet med myndighederne, samt vist handlekraft og villighed til at rette op på deres fejl ved at forbedre interne processer og retningslinjer,”
Han skriver desuden, “Kommer der nyt i sagen, er vi klar til at overveje vores næste skridt”.
Alle fire pensionsselskaber skriver, at de følger sagen løbende og henviser til Lafarges egen interne håndtering af problemet.
Susanne Bych, kommunikationschef i Lærernes Pension, der har investeringer i koncernen for 3,3 millioner, skriver i en mail til Danwatch:
“Vi har kigget nærmere på LafargeHolcim og kan konstatere, at de har truffet en række foranstaltninger, efter de blev opmærksomme på forholdene. Derfor er selskabet på nuværende tidspunkt ikke på vores eksklusionsliste. Vi følger fortsat udviklingen i samarbejde med vores eksterne screeningsbureau”.
Susanne Bych har efterfølgende understreget, at Lærernes Pensions investeringer er i datterselskaber og ikke i moderselskabet, LafargeHolcim.
Det er ikke kun i Syrien, at Lafarge har været på kant med menneskerettighederne.
I 2019 viste en FN-undersøgelse en forbindelse mellem LafargeHolcim og Myanmars militær, som stod bag etnisk udrensning på Rohingya-folket.
LafargeHolcim åbnede i 2014 en fabrik i Myanmar og har drevet forretning med konglomeraterne MEHL og MEC, som er en del af militæretstyret i landet.
FN-undersøgelsen konkluderede, at Lafarge var i høj risiko for at have bidraget til militærstyrets forbrydelser mod folkeretten og menneskerettighederne.
LafargeHolcim har udtalt til Danwatch “Vi besluttede allerede i 2017 at trække os ud af vores projekter i Myanmar” og tilføjer, at selskabet ikke har været aktivt i landet siden 2018.
De danske pensionskasser har altså valgt at bruge deres aktive ejerskab ved at holde øje med Lafarge gennem eksterne screeningsbureauer. Det er typisk det første skridt, pensionskasserne tager, men screening af deres aktier er ikke løsningen på alt, siger Jacob Dahl Rendtorff.
“Man (red. pensionsselskaberne) har nogle regler for etiske investeringer, og så har man nogle eksterne, der tjekker om alle ens aktier er etiske eller ej. Så der kan opstå problemer med integritet og transparens”, siger han.
Han mener, at problemet tit opstår, når disse eftersyn bliver outsourcet, så det er nogle andre end virksomheden selv, der skal se til, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens værdier og investeringer.
Juridisk er det begrænset, hvad man som aktionær er forpligtet på, når en virksomhed er involveret i potentielle lovbrud, siger Jacob Dahl Rendtorff. Pensionskasser skal i udgangspunktet blot overvåge deres aktier løbende, og såvidt muligt leve op til deres principper om ansvarlig miljømæssig, social og ledelsesmæssig adfærd (ESG).
På brancheorganisationen Forsikring og Pensions hjemmeside lyder det, at “Pensionsselskabers hovedopgave er at skaffe gode afkast til pensionskunderne”, og at investeringer med gode afkast generelt følges ad med bæredygtige og ansvarlige investeringer, som tilgodeser menneskerettigheder.
Alligevel er danske pensionskasser gentagne gange blevet afsløret i at investere i virksomheder med ulovlige eller tvivlsomme foretagender.
Men det er ikke nødvendigvis sundt for pensionskassernes formueforvaltning at fokusere for snævert på afkast, hvis det sker på bekostning af værdier, siger Jacob Dahl Rendtorff.
“Man kan jo skifte pensionskasse, og mange medlemmer er faktisk optagede af etikken. Det er ikke godt for pensionskassernes rygte, hvis de får for store etiske problemer.”
Sammenhængen mellem de ansvarlige investeringer og dem, der giver bedst afkast, stammer, ifølge ham, snarere fra medlemmernes øgede bevågenhed omkring pensionskasser og deres investeringer.
“Man har den pensionskasse, man selv er med til at skabe” siger han og henviser til medlemmernes mulighed for at stille krav til deres respektive pensionsselskab og deres ansvarlighed. Han tror ikke nødvendigvis på lovmæssige indgreb, da det er “et tungt instrument”, som kræver en del administration.
Ifølge ham er fokus på pensionsselskabers investeringsprofiler, hvad angår hensyn til klima og menneskerettigheder, steget markant i løbet af de sidste ti år.
En stærkt forurenende diamantmine i det nordøstlige Angola drives på danske pensionskroner. Det viser en gennemgang, Danwatch har lavet.
Catoca, hedder minen, og er verdens fjerdestørste diamantmine med en produktion, der står for over 75 procent af alle Angolas diamanter.
Tæt på Catocas østside løber Tshikapa, en biflod til Kasai-floden, der fra sit udspring i det centrale Angola bevæger sig nordpå og hele vejen ind i nabolandet DR Congo. Normalt ligner Tshipaka en hvilken som helst anden flod i området, men den seneste tid har vandet skiftet farve. Det er blevet rødligt.
Det røde vand blev først konstateret i midten af juli af småsamfund langs Tshipaka-flodens bredder, og nu mener man at have fundet årsagen: Catoca. Et af minens reservoirer har lækket mineaffald, og det er sluppet ud i Tshikapa, hvorfra det har spredt sig til Kasai-floden og videre op gennem DR Congo. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Congo Basin Water Resources Research Center (CRREBaC), et forskningsinitiativ på Université de Kinshasa i den congolesiske hovedstad.
Som i enhver anden slags minedrift produceres der et restprodukt i forbindelse med udvinding af diamanter. Typisk er der tale om stærkt forurenede materialer, ofte indeholdende tungmetaller, og det er disse, der har fundet vej ud af mineområdet – til fare for hundredetusindvis, måske endda millionvis af menneskers helbred, adgang til vand og fødevaresikkerhed.
Satellitdata fra det franske analyseinstitut Vision Terra viser, at forureningen allerede den 4. august kunne spores så langt væk som tusind kilometer fra Catoca. Forskerne frygter, at giftstofferne snart vil nå Kwamouth, hvor Kasai møder Congo-floden, Afrikas næstlængste vandvej, der slår ind gennem Kinshasa og dens 12 millioner indbyggere. I Kwilu, en provins 350 kilometer fra hovedstaden, har man allerede forbudt enhver slags fiskeri.
“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, siger Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter, til Reuters.
Catoca-minen er delvist ejet af den russiske diamantgigant Alrosa. De sidder på 41 procent af aktierne - ligesom Angolas statslige diamantselskab Endiama - og det er gennem dem, at Catoca kan forbindes til danske pensionsmidler. Helt nøjagtigt 39.7 millioner kroner.
Danwatch har henvendt sig til de otte pensionskasser, der har penge i Alrosa. Alle svarer, at de enten allerede er i gang med at undersøge sagen, eller at de nu vil gøre det på foranledning af Danwatch.
Med en investering på over 22 millioner kroner har Lærernes Pension lagt flest penge i Alrosa.
“Vi har også modtaget informationer om forureningen af floden og finder det stærkt bekymrende. I vores politik for ansvarlige investeringer lægger vi blandt andet vægt på at investere ansvarligt i forhold til miljø og menneskerettigheder. Derfor er vi i fuld gang med - sammen med vores screeningsbureau - at undersøge Alrosas og Catocas rolle”, oplyser kommunikationschef Susanne Bych i et skriftligt svar.
Det gælder både om, hvorvidt Catoca har handlet uagtsomt eller generelt har truffet ansvarlige foranstaltninger for at forhindre forurening i forbindelse med minedriften, og hvordan de forholder sig til den aktuelle situation”, skriver Susanne Bych.
Hos AkademikerPension er Alrosa, Endiama og Catoca-minens sidste investor, kinesiske Leviev International, foreløbigt sat i karantæne. Pensionskassen understreger, at de ikke har aktier direkte i Alrosa, men i en obligation udstedt af russerne.
“Vi er ved at undersøge sagen nærmere og vil straks rette henvendelse til den eksterne kapitalforvalter, der har foretaget investeringen for os. Hvis vores undersøgelse viser, at selskabet ikke har gjort nok for at undgå udslippet og nu ikke gør nok for at råde bod på det, vil vi kraftigt overveje at sælge vores investering og sætte selskabet på vores eksklusionsliste”, skriver AkademikerPension i en mail til Danwatch.
“Indtil vi kan konkludere på vores undersøgelse, sætter vi de tre selskaber i karantæne. Det vil sige, at AkademikerPension og vores eksterne forvaltere på pensionskassens vegne ikke må øge investeringerne i selskaberne, så længe selskaberne står på karantænelisten”, skriver AkademikerPension.
"Det er korrekt, at vi har investeringer i Alrosa, og vi følger også situationen i DR Congo og Angola. Som vi forstår det, er man stadig ved at danne sig et fuldstændigt overblik over omfanget af forureningen og den præcise kilde, men hvis det - som meget peger på - viser sig at være Alrosas mine, kommer det uden tvivl til at påvirke vores syn på selskabet, og vi vil forvente, at de påtager sig ansvaret for at restaurere eller rehabilitere de områder, der er blevet beskadigede."
"Nu hvor P+ er blevet opmærksom på problemstillingen, vil vi tage kontakt til Alrosa for at få klarlagt om Catoca-minen er involveret i forureningen. Såfremt det bliver bekræftet fra Alrosa eller via andre kilder vil P+ 1) gå i dialog med Alrosa om at de skal sørge for at få stoppet udledningen og indkapsle forureningen, 2) skabe overblik over hvilken negativ påvirkning der er sket og håndtere denne, samt 3) sikre at tilsvarende udledning ikke sker igen."
”Vi tager den slags sager meget alvorligt, og vi undersøger det nu nærmere. Vi har investeringen gennem en ekstern manager, som vi nu tager kontakt til med spørgsmål om sagen.”
”Det er en relevant sag, som har vores og vores rådgivers opmærksomhed. Vi følger med i om virksomheden løfter sit ansvar eller om en øget engagement-strategi skal følges.”
”Vi kender ikke til de nævnte forhold og har bedt vores bæredygtighedsrådgiver ISS ESG om at undersøge det nærmere.”
Vi kommer naturligvis til at undersøge den nye sag sammen med vores bæredygtighedsrådgiver Sustainalytics. Vi har tidligere haft en konstruktiv dialog med Alrosa, og derfor er det også den vej, vi i første omgang vil gå, da vi ønsker at leve op til vores ansvar som aktiv investor og præge selskaber indefra, så langt det er muligt. Som vi flere gange har vist, er vi dog ikke tilbageholdende med at sælge et selskab fra og ekskludere det, hvis en dialog ikke fører til en mærkbar forbedring.
Forureningen er ikke omtalt på Catocas hjemmeside, men i både congolesiske og angolanske medier fremgår det, at myndighederne har rettet kontakt til minen.
Netmediet Digital Congo skriver at, begge landes udenrigsministre i næste uge rejser til udslippets kilde sammen med en række eksperter, mens avisen Ver Angola oplyser, at det nationale direktorat for miljøkonsekvenser i første omgang har givet Catoca en indskærpelse.
Ifølge Reuters har Catoca meddelt, at lækket er blevet standset, ligesom mineselskabet efter sigende har udstyret naboerne langs Tshipaka-floden med nødhjælpspakker.
Undersøgelsen fra forskerne hos CRREBaC lægger imidlertid op til et langt mere omfattende genopretningsarbejde.
“De umiddelbare konsekvenser af katastrofen er vandforurening, forgiftning, tab af dyre- og planteliv, vandbårne sygdomme blandt flodsamfundene og vandmangel”, skriver de.
Oveni kommer risikoen for, at forureningen siver hele vejen ned i grundvandsreservoiret.
“Hvis det sker, kan det tage år, måske endda årtier, at løse problemerne”, siger Raphael Tshimanga, lederen af vandresearchcentret i Kinshasa, til Reuters.
I slutningen af november lænkede omkring 50 israelske aktivister sig til hinanden og blokerede vejen, der fører ind til det store Nahal Raba stenbrud på den besatte Vestbred.
“Stop ødelæggelsen”, stod der skrevet på både hebræisk og arabisk på de bannere og skilte, som demonstranterne blandt andet anvendte til at forhindre lastbiler i at hente kridt og sand til cement fra den store udgravning.
Anledningen til demonstrationen var, at israelske myndigheder planlægger at anlægge et enormt industriområde på denne del af den besatte Vestbred – og at den israelske cement-virksomhed Hanson i samme ombæring har ansøgt om at udvide sit stenbrud i området.
Hanson er et datterselskab af den tyske cement-gigant HeidelbergCement og har i årevis været mål for voldsom kritik for at udvinde naturressourcer fra besat palæstinensisk land i strid med international lov. Virksomheden er desuden blevet afsløret i at levere cement direkte til udvidelsen af de omkringliggende ulovlige israelske bosættelser.
Området, som israelske myndigheder og cementvirksomheden nu vil ekspandere i, er ifølge miljøorganisationer samtidig et unikt naturområde med en særlig stor artsrigdom. Og derfor handler aktivisternes blokade og protester både om besættelsen af de palæstinensiske områder og klima og miljø.
”Klimaretfærdighed for alle”, som der stod på andre af demonstranternes bannere.
”Af politiske og økonomiske grunde og i forsvarsministeriets regi er Israel nu i gang med en ødelæggende plan for noget af den palæstinensiske jord, som man stjal i 1980’erne,” sagde Mor Gilboa, tidligere direktør for den israelske miljøbevægelse Green Course til den israelske avis Haaretz, inden blokaden blev opløst og otte demonstranter blev anholdt af israelsk politi.
Danske pensionskassers investeringer i HeidelbergCement har været beskrevet af Danwatch og andre medier siden 2012, og afdækningen har blandt andet ført til, at både PFA Pension, Pensam, Velliv, MP Pension, Sampension og PKA i dag har selskabet på deres ‘negativliste’ af virksomheder, man ikke vil investere i.
Men en ny gennemgang, som Danwatch har lavet, viser, at AP Pension, Lægernes Pension og Velliv stadig til sammen har knap 110 millioner kroner investeret i selskabet.
Hvordan Velliv både kan have Heidelberg på deres negativliste og investere i dem, vender vi tilbage til.
Investorer i HeidelbergCement har længe argumenteret med, at cement-virksomheden har meldt ud, at den vil frasælge den israelske afdeling, der driver stenbruddet på den besatte Vestbred.
Det samme fremfører AP Pension og Lægernes Pension, da Danwatch kontakter dem i anledning af, at stenbruddet nu ser ud til at skulle udvides med knap 10 hektarer.
”Det er stadig vores forventning, at salget af HeidelbergCements aktier i Nahal Raba-stenbruddet vil blive gennemført, hvilket de også bekræftede i marts 2020 fortsat er hensigten”, skriver Sandra Metoyer, chef for ansvarlige investeringer i AP Pension, i et mail-svar til Danwatch.
”Efter vores oplysninger har selskabet siden 2018 arbejdet på at frasælge et israelsk datterselskab, og salgsprocessen afventer aktuelt godkendelse fra myndighederne”, skriver Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, i en mail.
Ifølge flere menneskerettighedsorganisationer er det imidlertid ikke godt nok blot at afvente et salg – særligt ikke nu hvor cement-firmaet har ansøgt israelske myndigheder om at udvide på Vestbredden.
Mens fem danske pensionskasser har sortlistet HeidelbergCement, har tre pensionsselskaber stadig investeringer i firmaet:
Omar Shakir, direktør for Human Rights Watch i Israel og Palæstina, understreger, at HeidelbergCement siden mindst 2016 har bekendtgjort, at man planlægger at sælge den problematiske afdeling. Og han henviser til et brev, som cement-virksomheden sendte hans organisation i juni i år, efter at Human Rights Watch havde spurgt til de nye planer om en udvidelse af stenbruddet.
Her skriver kommunikationschef i Heidelberg, Christoph Beumelburg, at cement-giganten i 2018 startede en proces med at frasælge stenbruddet, og at ”tilladelsen til udvidelsen af Nahal Raba stenbruddet er en del af bortskaffelsesprocessen”.
“De forklarer altså, at de udvider deres stenbrud på besat land for lettere at kunne frasælge det”, siger Omar Shakir til Danwatch.
”Men de internationale retningslinjer for virksomheders samfundsansvar siger jo ikke, at du skal stoppe skadelige aktiviteter, når det er mest belejligt eller profitabelt. De siger, at man skal stoppe aktiviteter, når de bidrager til at krænke menneskerettighederne”, siger han.
Med aktier for 101,8 millioner kroner sidder AP Pension ud af de danske pensionskasser med den suverænt største investering i Heidelberg. Danwatch har spurgt AP Pension, hvor lang tid man vil give den tyske cement-gigant til at frasælge stenbruddet, før pensionsselskabet selv vil overveje at trække sine investeringer. I en mail svarer Sandra Metoyer, chef for ansvarlige investeringer:
”Vi tror stadig på, at Heidelberg Cement har reelle intentioner om at gennemføre et salg. Vi monitorerer situationen løbende og vurderer alle nye informationer, der kommer i forbindelse med sagen.”
Hun mener ikke, at AP Pensions investeringer betyder, at pensionskassen er mindre socialt ansvarlig end de fem danske pensionsselskaber, der har sortlistet HeidelbergCement.
”Tværtimod er vores dialog med selskabet et udtryk for, at vi tager vores aktive ejerskab og situationen yderst alvorligt og forsøger at gøre vores indflydelse gældende. Den mulighed har vi ikke, hvis vi ekskluderer selskabet”, skriver Sandra Metoyer.
Lægernes Pension har bare 300.000 kroner investeret i HeidelbergCement. Ifølge Peter Rasmussen, pensionskassens chef for ansvarlige investeringer, har man gennem længere tid været i dialog med cementvirksomheden.
”De har været åbne om selskabets aktiviteter og har oplyst, at de ikke leverer bygningsmaterialer til israelske bosættelser”, skriver han.
Human Rights Watch angiver imidlertid, at man igen i år har dokumentation for, at Heidelberg er blevet ved med at levere byggematerialer til bosættelser. Den hollandske NGO SOMO og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq fremfører desuden i en rapport fra i år, at Heidelberg ifølge israelske myndighedspapirer har leveret knap 200.000 tons byggemateriale til bosættelsesbyggerier på Vestbredden. Heidelberg skriver selv i et svar til Human Rights Watch, at man nu undersøger tre tilfælde, hvor det kan være sket.
”Men selv hvis vi antager, at HeidelbergCement ikke leverer materialer til byggeriet af bosættelser, gør det dem på ingen måde mindre ansvarlige for udnyttelsen af palæstinensiske naturressourcer”, siger Shahd Qaddoura, juridisk researcher hos palæstinensiske Al-Haq.
”Uanset betaler virksomheden skat til de lokale og regionale bosættelsesråd. På den måde bidrager den også til opførelsen og udvidelsen af Israels ulovlige bosættelsesvirksomhed, og dermed assisterer den også en krigsforbrydelse”, siger hun.
Heidelberg angav selv i 2020, at virksomheden årligt betaler omtrent en million euro i lokale skatter til israelske myndigheder på den besatte Vestbred.
Danwatch har forelagt oplysningerne om vedvarende leveringer til bosættelser for Lægernes Pension, men pensionsselskabet ønsker ikke kommentere mere på sagen.
I deres første svar til Danwatch påpeger Lægernes Pension desuden, at HeidelbergCement ikke er at finde på den længe ventede liste over virksomheder med forretningsmæssige bånd til israelske bosættelser, som FN udgav i foråret i år.
”Selskabet er heller ikke opført på listen, som FN’s menneskerettighedskontor har offentliggjort i februar 2020, over selskaber, som FN vurderer, har forretning i de israelske bosættelser på Vestbredden i perioden 2018-2019”, skriver Peter Rasmussen.
Men det betyder ikke, at HeidelbergCement ikke er aktive i bosættelser, siger Omar Shakir fra Human Rights Watch. FN’s mandat fokuserede nemlig på virksomheder med bestemte typer forretningsaktiviteter, og det er ikke blevet tolket som at skulle dække samtlige virksomheder med aktiviteter i bosættelserne, understreger han.
”Det er en udbredt misforståelse, at alle virksomheder med bosættelses-forbindelser er på den liste. FN’s mandat er blevet tolket til kun at skulle omfatte en hvis delmængde af de selskaber, der er aktive i bosættelserne. En række virksomheder, som fuldstændig uomtvisteligt har bånd til bosættelser, er ikke at finde på listen”, siger han.
Selvom Velliv har HeidelbergCement på sin negativliste, har Danwatch som sagt fundet, at cement-virksomheden stadig er i dens aktiebeholdning.
Velliv annoncerede tilbage i april 2019, at man ville placere HeidelbergCement på sin negativliste. Men fire måneder senere måtte pensionsselskabet ifølge Dagbladet Information sande, at det var besværligt at frasælge aktierne, fordi de er ejet gennem en ekstern indeksfond, som Velliv ikke selv forvalter. Til Information oplyste Velliv i august 2019, at man nu havde ”identificeret en løsning”, som man arbejdede på at få implementeret “hurtigst muligt”.
Men i december 2020 har Velliv altså stadig mere end syv millioner kroner investeret i HeidelbergCement.
”Vi har fortsat en eksponering på 7,6 millioner kroner mod selskabet via en ekstern indeksfond. Først i 2021 kan vi håndhæve alle eksklusioner i eksterne indeksfonde. Det er en udfordring, vi ser frem til snart at få løst”, lyder det i et skriftligt svar fra Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard.
Danwatch har spurgt Velliv, hvordan det kan tage to år at trække sig ud af investeringer, man gerne vil af med. Thomas H. Kjærgaard svarer, at Velliv i øjeblikket er i en process med at overgå fra at være en del af Nordea til at blive et selvstændigt pensionsselskab med større selvbestemmelse.
“Herefter kan vi til fulde efterleve vores eksklusionskriterier, hvilket vi ser frem til. Vores vurdering er, at vores rådgiver i tilstrækkelig grad løbende har vurderet problemstillingen og været i kritisk dialog med selskabet”, skriver Thomas H. Kjærgaard.
På grund af krigen i Yemen suspenderede Danmark i 2018 eksport af våben og militært udstyr til to af krigens hovedaktører, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Alligevel spiller danske penge stadig en rolle i krigen. Ifølge en ny rapport fra Oxfam IBIS har 15 af de største danske pensionskasser nemlig investeret knap tre milliarder kroner i firmaer, som leverer materiel til De Forenede Arabiske Emirater og Saudi Arabien.
FN betegner situationen i Yemen som “verdens værste humanitære katastrofe”, og FN-eksperter har ad flere omgange understreget, at våbeneksport til landet kun er med til at forlænge krisen. Derfor bør danske pensionspenge heller ikke være at finde i firmaer, der forsyner krigens parter med våben, mener Kristian Weise, der er generalsekretær i Oxfam IBIS.
“Det skal stoppes, for som det er nu, er det flere millioner danske pensionskunder, som er med til at holde krigen i Yemen kørende. Og jeg tror faktisk, at det er de færreste danskere, som har lyst til at få deres pension forrentet ved at bidrage til krig og drab i Yemen,” siger han til TV2.
TV 2 og Danwatch dokumenterede i foråret, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har eksporteret militært udstyr til Emiraterne, som er blevet anvendt i Yemen-krigen. Afsløringerne førte til kritik fra både politisk hold og menneskerettighedsorganisationer, og efterfølgende er Terma blandt andet blevet politianmeldt af Erhvervsstyrelsen.
“Min linje er helt klar: Der bør ikke eksporteres våben og militært udstyr til hverken Saudi-Arabien eller de Forenede Arabiske Emirater fra Danmark, så længe de pågældende produkter risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten,” udtalte Udenrigsminister Jeppe Kofod dengang.
Men en lang række udenlandske virksomheder eksporterer stadig i stor stil militært udstyr til Saudi-Arabien og Emiraterne.
Oxfam Ibis har undersøgt de 16 største danske pensionsselskabers investeringer i 21 virksomheder, som har leveret våben eller militært udstyr til Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater fra 2016-2019.
Ud af de 16 pensionskasser havde 15 investeringer i nogle af de 21 virksomheder.
Der er tale om AP Pension, ATP, Danica Pension, Industriens Pension, Lægernes Pension, Lærernes Pension, AkademikerPension, PenSam, PensionDanmark, PFA Pension, PKA, P+ Pension, Sampension, Topdanmark Forsikring og Pension, Velliv Pension & Livsforsikring A/S
De danske pensionspenge er blandt andet investeret i tyske Rheinmetall og amerikanske Raytheon, hvis bomber og krigsmateriel beviseligt er fundet i Yemen. Begge firmaer har presset kraftigt på for, at henholdsvis tysk og amerikansk våbeneksport til Saudi-Arabien ikke skal begrænses.
Andre af de udenlandske virksomheder med danske investeringer har en bredere produktion end våben og militært udstyr.
Fra brancheorganisationen Forsikring og Pension mener underdirektør Jan V. Hansen, at pensionskasserne har lov til at investere i de selskaber, de selv vælger.
“Fakta er, at pensionsselskaberne helt lovligt investerer i store udenlandske virksomheder med en bred produktion, som blandt andet har eksport til Saudi-Arabien” siger Jan V. Hansen til TV2 og fremhæver firmaer som Caterpillar, Volvo og Airbus.
“En lille del af disse firmaers produktion kan betegnes som våbendele eller kan bruges i forbindelse med krigsførelse”, siger Jan V. Hansen.
Krigen i Yemen har stået på siden 2015 og anslås at have kostet mellem 100.000 og 230.000 mennesker livet.
Krigen opstod, da houthi-oprørerer allieret med den tidligere præsident overtog magten i landet. Det fik en saudiarabisk-ledet koalition af ni lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater, til at gribe ind i landet.
FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer vurderer, at begge sider er ansvarlige for mulige krigsforbrydelser, samt at eksport af våben og militært udstyr til de krigende parter er med til at forlænge konflikten.
