1. The Pesticide Playbook: Inside a Chemical Company’s Cover-Up (2023)
En kortfilm om forskeres fund af en uhyggelig sammenhæng mellem sprøjtemidlet Paraquat og nervesygdommen Parkinsons. AlJazeera afslører, hvordan producenten bag Paraquat, det multinationale biotekfirma, Syngenta, i årevis har skjult data, som viste, at tobaksbønder, der arbejdede med Paraquat, i højere grad end andre, fik Parkinsons. Viden, der kunne havde reddet tobaksbønderne.
Aljazeera, The Pesticide Playbook: Inside a Chemical Company’s Cover-Up (2023)
2. The Devil We Know
I 1945 blev teflon stoffet opfundet ved en fejl, der gjorde livet lettere for jordens befolkning. Ihvertfald for en tid. Det handler om teflon, non-stick belægningen, der fik smørret væk fra stegepander, men også skabte holdbare overflader på pizzabakker, batterier i biler og flykabler. Så opdagede myndighederne, at noget var helt galt. PFOS og PFOA, PFAS-stofferne, som teflon består af, gør dyr og mennesker syge og forurener miljøet i meget lang tid. PFOS og PFOA blev erstattet af et nyt PFAS-stof, GenX, som vi endnu ved meget lidt om. Men dyreforsøg viser risiko for leveren og blodet, samt kræft i leveren, bugspytkirtlen og testiklerne. Så beslutter en gruppe borgere at lægge sag an mod DuPont, firmaet bag PFOS, PFOA og GenX.
Filminstruktøren Stephanie Soechtig har skabt dokumentaren, The Devil We Know, om netop den skandale, at 98 procent af alle amerikanere i dag har PFAS-stoffer i deres blod.
The Devil We Know (2018)
3. Toxic chemicals – A menace to bees and farmland
Næsten fyrre procent af EU’s budget bliver brugt på landbruget. EU’s landbrugspolitik blev for nylig genforhandlet med fokus på også at fremme miljø- og klimavenligt landbrug, og den løber indtil 2027. Og det er nødvendigt, for hvert år spreder landmænd i EU 90.000 tons sprøjtegifte, der skal slå insekter og ukrudt ihjel, men samtidig udrydder bier og truer grundvandet.
Det tyske medie, Deutsche Welle har lavet dokumentaren, Toxic chemicals – A menace to bees and farmland, der også handler om landmænd i Schweiz, som gør, hvad de kan for at udvikle nye principper for et giftfrit og miljøvenligt landbrug.