Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Ulige adgang til corona-vacciner lander på udviklingsministerens bord

Enhedslisten vil have medicinalbranchen til at opgive patenterne på de kommende corona-vacciner, så de fattigste lande også kan få adgang. Eksperter mener, det er muligt at presse vaccineproducenterne til et kompromis
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Blot få dage efter sin udnævnelse er udviklingsminister Flemming Møller Mortensen blevet indkaldt til sit første åbne samråd i Folketinget. Det er Enhedslisten, der har kaldt den nyudnævnte minister i samråd for at høre, hvad regeringen vil gøre ved den ekstremt ulige globale adgang til de kommende corona-vacciner. 

Det sker efter Danwatch i sidste uge beskrev, hvordan de rige lande har hamstret stort set alle vacciner på markedet til eget brug.

Mens hver eneste dansker i løbet af kort tid får adgang til hele tre doser vaccine, må fem personer i Bangladesh deles om en enkelt dosis, som de måske først kan få i 2024.

Den ulighed vil Enhedslisten have den danske regering til at gøre noget ved.

“Det er en skandale, at rigeste lande hamstrer corona-vaccine, så de fattigste lande svigtes”, siger partiets udviklingsordfører Christian Juhl. 

“De 92 fattigste lande i verden har ikke indgået en eneste vaccineaftale. Det kan få store konsekvenser, ikke bare for borgerne i disse lande, men også for vores evne til at stoppe pandemien”.

Det er især Canada, USA, Australien, Storbritannien, Japan og EU, der har sat sig på de nye vacciner, som ventes at komme på markedet i løbet af de kommende uger og måneder. 

Herhjemme har sundhedsminister Magnus Heunicke meddelt, at vaccinationerne kan begynde, så snart de første godkendelser er i hus, hvilket ifølge EU Kommissionen ventes at ske i midten af december.

Opgør med patentrettighederne

Christian Juhl mener, at de kommende vacciner skal stilles til rådighed for alle, der gerne vil vaccineres og foreslår derfor, at den danske regering og EU stiller krav til vaccineproducenterne om at dele både deres patenter og deres viden om, hvordan vaccinerne skal produceres.

“Det er nødvendigt, hvis verdens fattigste ikke skal lades i stikken,” siger han og kræver, at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen redegør for, hvad den danske regering har tænkt sig at gøre for ikke at svigte verdens fattigste i kampen mod corona.

“Jeg håber, at vores regering vil vise solidaritet og handle både i EU og i FN. Alle lande har efter min mening pligt til at købe vaccine til deres befolkning, men rige lande har også pligt til samtidig at kræve at medicinalindustrien tilbyder vaccine til verdens fattigste. Jeg har ingen respekt for egoistiske regeringer der kun tænker på deres egen befolkning og dermed egne stemmer”, siger han.

99 lande bag patentforslag

Forslaget om at ophæve vaccineproducenternes corona-patenter, mens pandemien raser, er også fremsat internationalt, blandt andet i Verdenshandelsorganisationen WTO. Her har Indien og Sydafrika foreløbig skaffet opbakning fra 99 lande til et forslag om, at WTOs medlemslande kan afstå fra at håndhæve vaccine-relaterede patenter og rettigheder indtil pandemien er overstået.

Hverken Danmark eller resten af EU støtter forslaget. 

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke,  udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og erhvervsminister Simon Kollerup, men uden held. 

Klar over problemet

Socialdemokratiets udviklingsordfører Daniel Toft siger imidlertid, at regeringen er klar over situationen.

“Det er et stort problem, at fordelingen af vacciner er så ulige. Corona-krisen har fået store konsekvenser i mange fattige lande. Den har forstørret mange af de uligheder og uretfærdigheder, som var eksisterede i forvejen. Det er helt klart alvorligt, at nogle af de lande, der har det allersværest under corona-krisen også er blandt dem, der har allersværest ved at få adgang”, siger han.

“Det er også en grundene til, at vi lægger op til at fordoble støtten til Verdenssundhedsorganisationen WHO fra 35 til 70 millioner kroner i det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat” siger Daniel Toft . 

“Derudover har vi efter en god dialog med en række andre partier besluttet at genoptage den årlige støtte på 25 millioner til GAVI”.

GAVI er den internationale vaccineorgansiation, som administrerer den såkaldte Covax-ordning, som WHO og EU har oprettet for at opkøbe vacciner til uddeling i de fattigste lande.

Flere sundhedseksperter har over for Danwatch betegnet ordningen som utilstrækkelig, da Covax stadig kun råder over 0,2 dosis vaccine til indbyggerne i de 92 fattigste lande.

Hvad regeringen agter at gøre for at rette op på den ulige vaccineadgang, har den socialdemokratiske ordfører ikke mandat til at udtale sig om.

Ikke helt hen i vejret

Indtil videre har ingen af de store vaccineproducenter erklæret sig villig til at opgive deres patenter eller viden om vaccineproduktionen for at sikre global adgang til vaccinerne.

Flere CSR-eksperter, som Danwatch har talt med, vurderer imidlertid, at forslaget ikke er helt hen i vejret. 

Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik på Roskilde Universitets Center er en af dem.

“Virksomhederne har jo ret til at prioritere og tjene penge på de kommende vacciner. Sådan er det frie marked. De har investeret enormt mange penge i de her vacciner, men omvendt er der også investeret rigtig mange offentlige midler i vaccineudviklingen, og det kan være et argument for at kræve deling af patent og øvrige IP-rettigheder”, siger han.

“Desuden er der en filantropisk trend i tiden. Bill Gates, der er en af verdens rigeste mennesker har f.eks. investeret enorme summer i vaccineudviklingen, og andre kendte personer har fulgt trop. Man kan ikke udelukke, at nogle af vaccineproducenterne vil lade sig inspirere af den tendens”, siger  Jacob Dahl Rendtorff.

Han påpeger desuden, at der er fortilfælde, hvor vaccineproducenter er endt med at give deres vaccine væk. Et eksempel, der ofte fremhæves er det amerikanske medicinalfirma Merck, som i 1970’erne udviklede en vaccine mod “river blindness”, en sygdom, der primært findes i Afrika. 

“De endte med at give vaccine væk, fordi dem, der skulle bruge den, ikke kunne betale. Og det har de brystet sig af lige siden.”

Godt for imageplejen

Og der er måske netop muligheden for imagepleje, som kan lokke vaccineproducenterne til at slække på patentrettigheder og indtjeningspotentiale

Det mest logiske er imidlertid ikke, at vaccineproducenterne giver deres coronavacciner væk til de fattigste lande. Det er langt mere sandsynligt, at virksomhederne går med til differentiere priserne, siger CSR-ekspert Andreas Rasche fra Copenhagen Business School

“Ideen om at ophæve eller dele patenter og andre IP-rettigheder er ikke helt hen i vejret” siger han. “Generelt lægger medicinalbranchen jo stor vægt på, at især sårbare befolkningsgrupper har adgang til deres produkter”.

Som regel sker det ved at give differentieret adgang til produkterne, enten i form af lavere priser til særlige kunder eller ved at give fattigere kunder billigere adgang til ældre eller lidt ringere produkter. Men da de kommende corona-vacciner er første generation produkter, kan de formentlig kun differentieres i pris.


“Da der er brug for milliarder af doser til de fattigste lande, er ren filantropi heller ikke en realistisk løsning. Der er ingen firmaer, der kan give så mange doser væk” siger han og understreger, at man ikke forvente, at medicinalbranchen giver afkald på corona-rettigheder eller fortjeneste i det lange løb.

“Vaccineproduktion er tricky, fordi man er nødt til at investere meget store summer i forskning og udvikling. Man kan ikke forvente, at virksomhederne producerer uden fortjeneste, men omvendt bør de heller ikke kræve en ublu pris for deres vacciner”, siger han.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.