Louise VollerCarlsbergs ølpiger er tilbage i Cambodja.
Og de føler sig presset til druk og nærgående mænd
Hun hælder øl op i glassene, smiler og sætter sig ved bordet med en skål saltede peanuts og fire stole omkring. Det er eftermiddag, og heden trænger ind i mørket på ølbaren, der ligger mellem en benzintank og en ejendomsmægler i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh.
Der er ikke andre gæster end os tre journalister, hvoraf den ene er en lokal journalist, der oversætter vores samtale. Sophea kalder vi den 22-årige kvinde, der nervøst trækker fingrene gennem sin lange sorte hestehale og lægger det ene ben over det andet i den korte sorte nederdel, da vi fortæller hende, at vi gerne vil snakke med hende om hendes arbejde for Carlsberg.
Hun er bange for at miste jobbet, siger hun. Derfor lover vi at holde hendes identitet skjult. Sophea kommer fra landet og bor hos sin søster i Phnom Phen. Hun drømmer om at åbne en skønhedssalon og ser ud som et naturtalent. På trods af varmen sidder hendes egen makeup perfekt. Både makeup, nederdelen og den nedringede sorte bluse er betalt af Carlsberg.
Så snart vores ølglas har forladt læberne, er hun på benene. Hun hælder op i alle glas, også sit eget. Når den brune flaske med “Angkor Beer” er tom, erstattes den af en ny fra køletasken i hjørnet af den lukkede bås, vi sidder i. Angkor beer er en Carlsbergs øl i Cambodia, hvor 195 beer promoters arbejder for Carlsberg. Kun 18 af dem er mænd.
Endnu en ølpige fra et andet ølmærke kommer ind. Hun giver os et menukort, vi ryster på hovedet, og hun går ud til de andre ølpiger foran baren igen. Sophea skæver mod indgangen, mens de kunder, hun misser ved at sidde her, snuppes af de andre piger. Og vi drikker ikke nok til at være en god forretning.
Carlsberg promoverer responsible drinking i deres markedsføring. For deres ølpiger betyder det, at det er imod reglerne at opfordre kunderne til at drikke og forbudt for pigerne at drikke sammen med kunderne. Eller i det hele taget at drikke på arbejde. Det siger Carlsbergs direktør i Cambodja, Bruce Kidner til Danwatch.
“Vi har en politik, der klart forbyder, at vores ølsælgere drikker i arbejdstiden og derfor også, at de sætter sig med kunderne og drikker. Hvis de gør det, er det et brud på vores politik”, skriver Bruce Kidner i en email.
Tradition for ølpiger
Allerede i 1998 beskrev international presse for første gang, hvordan de såkaldte ølpiger også sælger deres kroppe. I 2003 bekræftede den canadiske forsker Ian Lubeks undersøgelser, at over en tredjedel af ølpigerne var prostituerede. Gennem årene er der lavet flere rapporter om problemerne, og bryggerierne tager forskellige initiativer for at komme problemerne til livs.
En overgang har Carlsberg f.eks. helt droppet af have ølpiger, eller brand promoters, som bryggerigiganten foretrækker at kalde dem.
Siden 2018 har Carlsberg ejet bryggeriet Cambrew, som blandt andet brygger Angkor Beer, og ølpigerne er tilbage i uniformen.
Vi møder ingen mandlige ølsælgere i Cambodja, og de kvinder vi taler med fortæller, at arbejdsvilkårene på mange måder er blevet bedre siden 00’erne. Men andet har ikke ændret sig. Presset for at drikke øl med kunderne oplever de stadig, og selvom lønnen er højere i dag, er den stadig en del af problemet, siger eksperter.
Provision, hvis du sælger mange øl
Ølpigerne får, ifølge Carlsberg og flere af de unge kvinder selv, omkring 194 dollar om måneden for at arbejde fra klokken fire om eftermiddagen til klokken ti om aftenen seks dage om ugen. De ølpiger, vi har talt med, siger, at de skal sælge mellem 90 og 100 kasser øl om måneden, og først når de sælger mere end det, får de provision af salget.
Men da Covid19-pandemien bredte sig i Asien, forsvandt turisterne, og de er endnu ikke tilbage. Barer, restauranter og hoteller står stort set tomme, og de små benzinddrevne knallerttaxaer, tuk tuk’erne, spejder og dytter efter mulige kunder i gaderne.
“Stort set ingen af de ølsælgere, som vi interviewede, fik udbetalt provision”, siger Ian Lubek.
Han er en canadisk forsker og socialpsykolog fra University of Guelph i Canada, der i årene fra 2004-2018 har lavet mere end 3000 interviews med ølpiger fra forskellige bryggerier i Cambodja. Han begyndte at interessere sig for ølpigernes forhold for mere end femten år siden, da han fandt ud af, hvor meget de egentlig drak på en aften.
Gennem interviews erfarede han, hvordan mange af pigerne blev afhængige af alkohol, og da de ofte levede alene, havde de svært ved at få lønnen til at række.
“Vi fandt ud af, at nogle af ølpigerne drak op til 24 procent af deres salg på en aften, og det var altid kunden, der betalte øllene”, forklarer han.
Nogle af ølsælgerne fra Lubeks forskning drak seks-ni øl per aften, som en måde at tjene flere penge og nå deres bonus. Men alligevel kunne de ikke få økonomien til at løbe rundt.
“Vores forskning viste, at lønnen kun dækkede halvdelen af deres udgifter”, forklarer han.
I dag er lønnen steget, men det samme er udgifterne til mad og bolig også, og dermed er lønnen stadig mindre end en tekstilarbejdernes løn, fortæller Bent Gehrt fra ngo’en Workers Rights Consortium, der har arbejdet for bedre arbejdsvilkår i Asien i flere år.
“Når deres (Carlsbergs red.) kontrakter kun giver kvinderne 190 dollar om måneden og betinger yderligere indtjening med et mersalg om måneden, så tilskynder man de unge kvinder til at drikke med kunderne for at få gang i salget. Og så tilskynder man jo også kvinderne til at motivere kunderne til at drikke så meget som muligt”, siger Bent Gehrt.
Turisterne er forsvundet
Fra Phnom Phen kører vi fem timer nordpå til turistbyen Siem Reap, et af Cambodjas vigtigste turistområder, hvor kinesiske giganthoteller og overklassepalæer skyder op. Her i marts 2022 er flere af hotellerne til salg, lufthavnen er tom, og tuk tuk’er brænder forgæves benzin af i de øde gader, og mange tjenere, turistguider og andre i servicebranchen har ikke fået løn siden corona-pandemien begyndte i 2020.
Om aftenen sidder unge kvinder i indgangen til neonoplyste barer og restauranter i korte kjoler og høje hæle, mens de surfer på telefonen og venter på gæster, der ikke kommer. Vores guide, Soheap Brem, siger: “Vi frygter, hvor deres næste måltider skal komme fra”.
Hans voksne datter har kræft, og de få penge han tjener, går til hendes behandling.
Før pandemien valfartede buddhister og turister hertil af de samme grunde: De imponerende hellige templer, Angkor Wat, der overlevede Pol Pots regime og stadig skyder majestætisk op gennem regnskoven. Nu græder mænd og kvinder for fødderne af Buddha og beder for bedre tider.
Da vi går ind på en af de neonbelyste barer, skænker en mørkhåret kvinde i en kort grøn kjole øl i vores glas og i sit eget. Hun sætter sig ned ved bordet i det airconditionerede rum, der minder om et mødelokale og har udsigt til resten af restauranten gennem en glasdør. Der er to grupper gæster udover os, ellers er der tomt. Bartenderen ser op fra sin telefon og hilser høfligt. Så ser han ned i den igen.
Pigen i den grønne kjole kan vi kalde Chantrea. Vi siger, at hun ikke behøver at drikke øl. Det er hun glad for.
“Jeg kan som regel nøjes med at drikke en lille smule. Nogle gange siger jeg, at jeg har for travlt, og derfor kan jeg ikke sidde og drikke med gæsterne. Men det er svært at afvise kunderne”, siger hun.
Chantrea kommer også fra landet, og hendes historie er barsk. Hun var blot 15 år, da hun første gang løj om sin alder og fik job som ølpige for Carlsberg. Sideløbende arbejdede hun på en restaurant for at tjene penge nok til at forsørge sine søskende og mor, som smed hende ud, da faren døde.
En aften var der en gæst i restauranten, der var anderledes. Der skete noget mellem de to, og det blev ved, og de blev forelskede. Men da Chantrea blev gravid, var alt forandret.
“Ens mand kan ikke lide, at man har et job, hvor man taler med andre mænd, slet ikke, at de rør ved en”, siger Chantrea.
Da han insisterede på, at hun fik en abort, gik hun fra ham. Nu knokler hun endnu hårdere for at klare regningerne selv og spare sammen til sin søns uddannelse. Hun lyser, mens hun scroller igennem billederne af en buttet, mørkhåret to-årig, der sover i hendes favn.
Vi har spurgt Carlsberg, hvordan det kan være, at man ansætter mindreårige kvinder til at sælge øl, og Bruce Kidner svarer i en mail:
“Vi har aldrig ansat en medarbejder, hvor vi har vidst, at vedkommende var mindreårig. Vi undersøger det officielle ID kort i Cambodja, hver gang vi ansætter en medarbejder”.
Lån med skyhøje renter fastholder fattigdom
Tilbage i en beer garden i Phnom Penh, er det først på aftenen, og vores cambodjanske journalist-kollega kan vinde en Carlsberg kasket, hvis han drikker 12 øl. En ung kvinde i rød kjole viser ham den grønne kasket, og han tager et billede af den. Det er uklart, om konkurrencen er den unge kvindes idé, eller om det er en del af ølpigernes værktøjskasse.
Ihvertfald harmonerer det ikke helt med Carlsbergs officielle princip om responsible drinking.
Vikay, som vi kalder vores kvindelige vært for at beskytte hendes job, har arbejdet som ølpige forskellige steder i Phnom Penh de seneste år. Men kun for Carlsberg, og hun er glad for sit job.
Vikay er født i en mindre by i provinsen. Her arbejdede hun på en tekstilfabrik og skulle både forsøge sin mor, sin bedstemor og sine søskende. Men arbejdet var hårdt, og samtidig tog hun et mikrolån. Det gjorde livet rigtig svært. Mikrolån med skyhøje renter på op til 36 procent og uklare lånevilkår er berygtede i Cambodja, og det er kun blevet værre under coronakrisen.
Læs også: Arbejdere fanges i gældsspiraler
Vikay og hendes mand besluttede derfor at flytte væk fra resten af familien. Han blev taxichauffør i Phnom Penh, og Vikay fik job som ølsælger.
Professor Ian Lubeck forklarer, at når man først har taget et mikrolån i Cambodja, er det vanskeligt at komme ud af gældsfælden, fordi renterne er meget høje. Derfor er der mange lavtlønnede som eksempelvis ølpiger, der må arbejde forældrenes gæld af, før de selv kan komme i gang med at spare sammen til uddannelse og et hjem.
Gældsfælden følges med en anden kedelig rekord for landet. Landet har en høj rate af HIV/AIDS smittede, der er højere hos ølsælgerne end i resten af befolkningen. Når arbejdsgivere på restauranter og barer nægter at betale en leveløn, så er sårbare medarbejdere i højere grad i risiko for at blive sexarbejdere og dermed blive udsat for sygdomme som HIV/AIDS, skrev Lubek og andre forskere i en rapport i Journal of Psychology fra 2013.
Bruce Kidner fra Carlsberg mener, at de gør, hvad de kan for at beskytte ølpigerne mod druk og prostitution. Carlsberg har flere politikker for ølsælgere, hvor det klart fremgår, at man ikke må drikke i arbejdstiden eller opfordre til uansvarlig druk. Man må heller ikke dyrke sex med gæster eller nogen andre i arbejdstiden. Bruce Kidner skriver i en mail:
“Vi underviser brand promoters (ølpiger red.) i, hvad der er forventet af dem, og hvilke handlinger, der er imod reglerne. Derudover kan de altid kontakte os, hvis de har bekymringer. Dette er ikke alene for at modvirke, at de drikker alkohol i arbejdstiden, det er for at vise, at det er forbudt uden undtagelse”.
Eksperter opfordrer Carlsberg til at droppe ølpigerne
Grundlønnen skal op, og provision bør afskaffes, hvis ølsælgerne skal have en chance for at afslå at drikke øl i arbejdstiden. Det mener Bent Gehrt fra Workers Rights Consortium.
“Provisionssytemet tilskynder pigerne til at drikke og motiverer kunderne til at drikke mere, end de måske havde tænkt sig. Det sætter også kvinderne i en underlegen forhandlingsposition i forhold til de (mandlige) kunder, som kan udnytte det til at presse kvinderne til at sidde og drikke med”, siger Bent Gehrt.
Forskning viser, at ølsælgere er udsatte i forhold til alkoholisme, seksuelle overgreb og dermed at blive smittet med seksuelt overførte sygdomme som hiv/AIDS, fordi de føler sig pressede. Hvis de vil sælge flere øl, skal de sætte sig ved bordene, finde sig i kundernes flygtige hænder og måske indvillige i at have sex med dem.
Særligt efter 2009, hvor myndighederne slog ned på bordellerne, var der pres på ølsælgerne, fortæller professor Ian Lubek.
“Mænd går stadigvæk på karaokebar og på såkaldte beer gardens for at finde kvinder til tilfældig sex. At tvinge kvinder til at drikke med dem bliver ofte fulgt op med opfordring til sex, nogle gange i restauranten. Dengang accepterede ølsælgerne i højere grad den slags tilbud sidst på måneden, når der skulle betales husleje”.
Bent Gehrt kalder det “naivt at tro”, at der er et ligeværdigt forhold mellem unge, fattige kvinder, der sælger øl, og ældre, ofte mere velstillede mænd, der køber øl, i et mandsdomineret samfund som Cambodja.
“For en del af disse mænd er attraktionen ved disse kvinder jo netop, at de er unge og økonomisk motiverede til at indynde sig. At det så resulterer i sex-chikane eller pression til at gøre sig seksuel tilgængelig, burde jo ikke overraske nogen. Carlsberg og de andre ølmærker er nødt til at finde en anden måde at sælge deres produkter på”, mener Bent Gehrt.
Ølsælgere er mod FN’s etiske retningslinjer
Hvis man som international virksomhed promoverer ligestilling, lighed og anstændige arbejdspladser, så er det problematisk at hyre ølsælgere, som oftest er kvinder, til at sælge øl for en løn, der er delvist baseret på provision.
Det mener Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i ledelsesfilosofi på RUC. Han fremhæver blandt andet FNs Verdensmål og FN Global Compact. Sidstnævnte har Carlsberg været medlem af siden 2008. Som medlem af FN Global Compact lover en virksomhed blandt andet, at man vil arbejde aktivt for ligestilling og “anstændige arbejdspladser til alle”, siger professoren. Han kalder det “en gammeldags kønsrelation”, at pigerne skal være” levende modeller, der skal drikke så meget, at de bliver udsatte”, siger Jakob Rendtorff.
“Hvis man skal reklamere på værtshuse, så må man give dem en ordentlig løn og beskytte dem bedre. Selvfølgelig skal man tilpasse sig den lokale kultur, men det kan ikke være rigtigt, at man gør en ting i Danmark og noget helt andet i Cambodja”, siger Jakob Rendtorff og påpeger, at ølsælgere i Cambodia også strider imod Carlsbergs eget værdisæt.
“Carlsberg vil gerne stå for responsible drinking, og det hænger jo ikke sammen med den model, som de kører i Cambodja. Det er at udnytte sårbare piger til at sælge øl, og hvis man vil brande sig som et internationalt kvalitetsølmærke, så må man insistere på de etiske retningslinjer. Hvis de vil leve op til det, de siger i Danmark, så må de prøve at tænke det der på en anden måde”.
Carlsberg har hele ni politikker, der skal vejlede og beskytte deres brand promoters (ølsælgere red.), ved at oplyse om etik, menneskerettigheder, whistleblower ordning, responsible drinking og sikkerhed. Her er manualen, som alle ølsælgere har skrevet under på i deres kontrakt, at de vil følge.
Bruce Kidner, Carlsberg Group Cambodia, skriver i en mail til Danwatch.
“Vi er ikke klar over, at vores brand promoters (ølsælgere red.) engagerer sig med kunder, og det faktum, at ingen af dem har nævnt dette, er et stærkt bevis på dette. Alt, hvad vi har gjort, siden vi overtog virksomheden i august 2018, er til for at skabe ordentlige arbejdsforhold for vores brand promoters og alle ansatte. Dette inkluderer at have en ansvarlig drikkepolitik, som gælder for alle vores medarbejdere, som giver information om alkohol og forbyder vores medarbejdere at drikke alkohol i arbejdstiden”, skriver Bruce Kidner.
Tidslinje
Carlsberg i Cambodia
Carlsberg rykker ind i Cambodja
Verden hører om prostitution blandt ølsælgere
De første mediehistorier om ølsælgere i Cambodja, der prostituerer sig, udgives internationalt.
Mere end ⅓ af ølsælgere sælger mere end øl
Forskning fra Ian Lubek viser, at estimeret 36 procent af ølsælgerne sælger sex. Daværende informationschef for Carlsberg, Margrethe Skov mener ikke, at ølsælgerne bliver underbetalt eller at Carlsberg på nogen måde er ansvarlige for ølsælgerne: “Det er ikke vores personale, de er hyret af vores distributører”.
ILO rapport fastslår prostitution blandt ølsælgere
ILO udgiver en rapport om ølsælgeres rettigheder i Camboja. “Selvom de kvindelige ølsælgeres rolle teknisk set er at reklamere for og sælge bryggeriets øl i barer og andre underholdningsetablissemanter, så viser undersøgelsen, at nogle kvinder accepterer tilbud om at gå ud med kunderne. Kun en lille andel indrømmer, at de har sex med kunderne, hvilket går imod myten om, at de fleste af disse unge kvinder sælger mere end alkohol. Bortset fra enkelte tilfældige, uønskede og aggressive seksuelle tilnærmelser er det største problem diskriminationen, som kvinderne oplever fra resten af samfundet”.
Bryggerier opfinder en plan for bedre arbejdsvilkår
Iitiativet Beer Selling Industry Cambodia (BSIC), der føres an af Heineken og ngo’en CARE, opstår blandt bryggerierne i Cambodja. Medlemmer er Asia Pacific Breweries, Cambodia Brewery Ltd., Cambrew Ltd. , Carlsberg a/s, Guinness og Heineken International. De udvikler en syv punkts plan, der handler om forbedringer af løn, ansættelseskontrakter, uniformer, transport til og fra arbejde, chikane fra kunder og nul alkohol indtagelse på arbejde.
Ølsælgere arbejder uden kontrakter
En overvejende andel af ølsælgere i Cambodja siger, at de ikke har underskrevet en kontrakt eller har en kopi af deres ansættelseskontrakt. Ølsælgerne får ikke - uanset hvilket bryggeri de arbejder for - udbetalt en såkaldt leveløn, påpeger fagforeninger.
Alkoholproblemer blandt ølsælgere
Et studie af 1660 ølsælgere interviewet af professor i socialpsykologi, Ian Lubek fra University of Guelph i Canada viser, at ølsælgerne, når de er på arbejde, drikker alkohol i en grad, der gør dem syge eller afhængige af alkohol. Carlsberg lover at støtte ølsælgerne, og de indgår et samarbejde med LO.
Carlsberg overtager Cambrew Cambodia
Den danske bryggerigigant opkøber aktiemajoriteten at det cambodjanske bryggeri, Cambrew og implementerer Carlsberg Groups politikker og retningslinjer for social ansvarlighed. Bryggeriet begynder at ansætte beer promoters igen.
