Vi er på vej ind i en økonomisk verdenskrig. Og det rammer os alle

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi igen beskæftiger os med konsekvenserne af krigen i Ukraine. For mens Vesten er forsigtig med ikke at ende i en militær konfrontation med Rusland, er de helt tunge våben blevet taget i brug på den økonomiske front. Og det vedrører os alle.

Sådan rammer krigen og sanktionerne os alle sammen (men især dem, der har mindst)

Tirsdag underskrev den russiske præsident, Vladimir Putin, et dokument, der kan få betydning for alt lige fra prisen på at få fyldt hullet i din tand til den globale fødevaresikkerhed. I dokumentet står der, at Rusland for resten af 2022 vil forbyde import og eksport af en række produkter og råvarer, som skal defineres inden for de næste uger.

På næsten samme tid trådte den amerikanske præsident Joe Biden ud foran pressen i Det Hvide Hus og sagde: “Vi forbyder al import af russisk olie og gas og energi”. I Storbritannien sagde premierminister Boris Johnson, at deres import skal udfases i løbet af i år, og i Bruxelles har EU præsenteret en strategi for, hvordan unionen skal gøre sig uafhængig af russisk gas.

Det er de seneste angreb i den økonomiske verdenskrig, der udspiller sig i relation til krigen i Ukraine, og som ifølge The Economist markerer en “ny æra”, hvor økonomisk krigsførelse er mere risikabel og kan “splintre” verdensøkonomien. Angrebene kommer samtidig med, at den militære krig har stoppet næsten al produktion i Ukraine, og store virksomheder som McDonalds og Coca Cola pauser deres forretning i Rusland. 

De økonomiske våben har allerede ramt hårdt i Rusland, som ifølge kreditvurderingsbureauer er på kanten til betalingsstandsning og statsbankerot. Men resten af verden mærker også følgevirkningerne. Rusland er den førende eksportør af en lang række vigtige produkter og råvarer, som allerede er steget markant i pris. Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, er konsekvenserne “allerede meget seriøse”. 

“Prischok vil få betydning over hele verden, især i fattige husholdninger, for hvem mad og brændstof udgør en større andel af udgifterne”, skriver IMF. 

Lad os se nærmere på nogle af de konkrete varer, der bliver ramt, og hvilken konsekvens, det har:

• Hvede: Rusland og Ukraine står for en tredjedel af den globale produktion af hvede. Dertil har Ukraine en tredjedel af verdens mest frugtbare jord, og forsyner verden med solsikkeolie, byg og majs. Eller det gjorde de, og det er problemet, for en lande som Yemen og Libanon, der allerede kæmpede med sult og høje fødevarepriser er blevet ramt endnu hårdere, skriver The New Humanitarian.
• Palladium: Rusland står for en tredjedel af den globale udvinding af metalllet, der derfor er eksploderet til sin højeste pris nogensinde, skriver Reuters. Palladium bruges blandt andet i fyldninger til tænderne, men også i udstødningen til biler, hvor de nedsætter forureningen. Palladium er også en vigtig bestanddel i de mikrochips, der findes i rigtig mange af vores produkter, og det kan skabe problemer, skriver Euractiv.
• Nikkel: Som vi skrev i sidste uge er russiske Nornickel verdens største eksportør af nikkel, der blandt andet bruges i batterier til grøn teknologi. I denne uge steg prisen med mere end 200 procent, og det fik metalbørsen London Metal Exchange til at stoppe handlen med nikkel, skriver Reuters. 
• Olie og gas: Prisen på olie og gas er eksploderet i takt med, at Vesten forsøger at frigøre sig fra de russiske forsyninger. Det har konsekvenser for nogle ret afgørende udgifter såsom vores varme- og elregning og benzin- og dieselpriser. Vi kan i Danmark godt klare os uden de russiske brændstoffer, men som Zetland skriver, gør det nas. Og det er altid de fattigste, der rammes hårdest af stigende priser på basale varer.