Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Ruslands europæiske pengemaskine
- Russisk olie, gas, stål og andre råvarer er en central del af landets økonomi og bidrager til de indtægter, der holder krigsøkonomien i gang.
- Trods omfattende sanktioner spiller Europa stadig en vigtig rolle i den værdikæde, som skaffer russiske eksportindtægter. Det sker gennem shipping, finansiering, service og selskabskonstruktioner med forbindelser til europæiske lande, herunder Danmark.
- Danwatch undersøger, hvordan vestlige virksomheder indgår i Ruslands økonomiske kredsløb, hvilke danske og europæiske forbindelser der kan dokumenteres, og hvem der holder Ruslands pengemaskine kørende og selv profitterer på det.
I ugevis havde ministre i regeringen kendskab til en alvorlig sag om dansk hjælp til russiske gasskibe. Men tilsyneladende var det ikke en viden, der var delt med statsminister Mette Frederiksen (S).
I hvert fald fremstod statsministeren overrasket, da hun foran journalister under et Nato-møde i midten af januar i den finske hovedstad Helsinki udtalte sig om en penible sag, hvor et dansk værft var blevet midtpunkt i en international mediestorm.
“Jeg kender ikke de konkrete forhold,” og “det er mig helt uforståeligt, hvis der er et dansk værft, der bidrager til det her,” lød et par af statsministerens udtalelser.
Sagens omdrejningspunkt er Fayard-værftet på Fyn, der reparerer og vedligeholder skibe, og som er ejet af rigmanden Torben Andersen. Den 14. januar 2025 blev værftet udpeget som en vigtig brik for den sanktionsramte russiske energisektor i et af verdens største finansmedier, britiske Financial Times.
Myndighederne var orienteret
Mens den danske regering havde skudt milliarder og atter milliarder i Ukraines forsvar, så havde værftet Fayard på Fyn, ifølge Financial Times, serviceret ni russiske tankskibe med gas og havde således bidraget til, at Rusland fortsat kunne levere gas til Europa.
“Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet,” fortalte Mette Frederiksen journalisterne den 14. januar – samme dag Financial Times bragte historien. Hun uddybede, at “det er klart, at myndighederne skal selvfølgelig kigge ind i det her.”
Nu kan Danwatch – på baggrund af aktindsigter og efter en gennemgang af sagen – dokumentere, at myndighederne allerede på daværende tidspunkt var bekendt med sagen. Det blev de måneder i forvejen den 2. september 2024. Faktisk havde mindst to af regeringens ministre kendt til sagen i ugevis.
“Dybt frustrerende”
Gennemgangen viser, at Odense Havn i september 2024 undersøgte, om der kunne skrides ind overfor det pågældende værft. Det skete kort efter, at Danwatch i samarbejde med Ekstra Bladet den 3. september 2024 havde bragt en artikel om, at et russisk naturgasskib – og en del af den russiske gasflåde, den såkaldte Yamal LNG-flåde – blev serviceret på skibsværftet Fayard i Odense Havn.
Svaret i undersøgelsen var nej – og derfor havde Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der også er næstformand i Odense Havn, taget kontakt til regeringen. Den 24. september 2024 forklarede borgmesteren i en mail til transportminister Thomas Danielsen (V), at værftets servicering af de konkrete russiske gasskibe var “helt legalt – og uden mulighed for at Odense Havn kan afvise dem,” hvilket han betegnede som “dybt frustrerende.”
Trods bekymringen på borgmesterkontoret gik der næsten to måneder, før en ministersekretær den 18. november 2024 kortfattet svarede, at sagen var sendt videre til Erhvervsministeriet. Den 9. december 2024 modtog Peter Rahbæk Juel en mail underskrevet af erhvervsminister Morten Bødskov (S), som bl.a. skrev, at “danske myndigheder er bekendte med den problemstilling,” og “er enige i, at der er behov for at finde en fælles løsning i EU.”
Overfor Danwatch uddyber Erhvervsministeriet, at Erhvervsstyrelsen første gang blev bekendt med problemstillingen den 2. september 2024.
“Udfordringerne med LNG-skibene i den specifikke sag var, at der ikke er indført forbud mod værfters servicering af de specifikke LNG-skibe, hverken på nationalt niveau eller i EU,” skriver ministeriet.
På spørgsmålet om Erhvervsstyrelsen orienterede regeringen (Statsministeriet eller Erhvervsministeriet), lyder svaret:
“I forbindelse med besvarelse af brevet til Odenses borgmester bliver erhvervsministeren orienteret om problemstillingen i begyndelsen af december 2024.”
Erhvervsministeriet forholder sig ikke til, om statsministeriet blev orienteret.
Det uddybes også, at ministeriet på baggrund af sagen tog initiativ til at foreslå et forbud mod servicering af skibe med russisk LNG i tråd med regeringens ønske om de hårdest mulige EU-sanktioner mod Rusland.
Danwatch har også stillet flere spørgsmål til statsministeren – bl.a. hvornår hun blev informeret om sagen? Det har statsministeren dog ikke svaret på.
“Statsministeriet kan henvise til statsministerens og erhvervsministerens udtalelser om sagen og har ikke yderligere at tilføje,” skriver Statsministeriet i en mail.
Om den lange svartid skriver Transportministeriet:
“Spørgsmål om sanktioner og indsats mod den russiske skyggeflåde har høj prioritet og bliver løftet på tværs af flere ministerier. Det gælder også spørgsmålet i den konkrete sag, hvorfor svartiden ikke skal tages som et udtryk for at disse sager ikke bliver prioriteret,” skriver Transportministeriet i en mail.
Udover erhvervsministeren og transportministerens kendskab til sagen, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen(V) også været orienteret.
Værft: Ikke sanktioneret
Sagen om Fayards servicering af russiske gasskibe blev nemlig allerede afsløret af Danwatch og Ekstra Bladet den 3. septemper, og i kølvandet – den 6. september – rettede Ekstra Bladet henvendelse til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der ikke ønskede at svare på et eneste spørgsmål.
I en mail til Danwatch henviser værftet Fayard til, at EU har fastholdt, at naturgas fra Yamal-anlægget er centralt for at opretholde energiforsyningen og stabile energipriser i Europa.
“Derfor er det heller ikke sanktioneret i de seneste 15 sanktionspakker, hvoraf den seneste er vedtaget i december 2024. Ændrer EU holdning, så støtter vi naturligvis op om det, for vi bakker naturligvis op om den vedtagne politik på området, herunder EU’s plan for udfasningen af russisk gas.”
“Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at de omtalte LNG-tankskibe, vi har serviceret, ikke er del af nogen skyggeflåde.”
