Amerikansk olieselskab forsøger at købe grønlændernes accept

En udendørs wellness med opvarmet pool, nye fangsthytter og finansiering til leje af en helikopter, der kan flyve indbyggerne ind over Jameson Land for at få et sidste minde af deres jagtmarker, inden de bliver ødelagt af olieboringer.

Sådan lyder tre af i alt seks krav, som lokaludvalget i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit planlægger at stille Greenland Energy, når selskabets direktør, Robert Price, onsdag lander i byen i et chartret fly.

Det kan Danwatch fortælle, efter at have set udkastet til en kontrakt, som udvalget har lavet.

Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, finder kravene højst opsigtsvækkende og betegner situationen som “dramatisk”:

“Jeg er nærmest mundlam… Det er simpelthen usammenligneligt. Det virker til, at borgerne synes, de har skudt papegøjen med de krav. Men Greenland Energy er jo villige til at betale alt, fordi der er så mange penge på spil”.

“Det er helt tydeligt, at borgerne i Ittoqqortoormiit ikke har fået hverken information eller hjælp nok fra myndighederne”, siger han og peger på, at andre byer formentlig ville have gjort krav på at få skoler, hospitaler eller lignende.

Kender intet til planerne

Det er kun få dage siden, at Ittoqqortoormiits 328 indbyggere modtog en invitation til et borgermøde i byens forsamlingshus arrangeret af Greenland Energy.

“Det er lidt svært det her. Jeg håber, at det kommer til at gå godt, og at de siger ja til vores krav”, siger formanden for lokaludvalget, Hans Brønlund, og fortsætter:

“Hvis de ikke er med på aftalen, så har jeg snakket med borgerne om, at vi vil blokere fysisk. Med vores joller”.

Som Danwatch tidligere har afdækket, har Greenland Energy tre licenser til olieefterforskning i Jameson Land, som er dér, hvor borgerne i Ittoqqortoormiit i årtier har jaget både moskusokser, narhvaler og isbjørne.

Derfor er projektet også forbundet med dybe følelser:

“Det er derfor vi vil have, at de betaler for en chartret helikopter, så befolkningen kan flyve over det sted, hvor de vil bore og ødelægge landet. Vi vil have, at hele området skal fotograferes, så vi kan have det som et minde”, siger Hans Brønlund med et suk.

Ifølge direktøren rummer Jameson Land op mod 13 milliarder tønder olie, og selskabet har allerede rejst 70 millioner dollars til projektet.

Amerikansk oliedirektør dukket op i Nuuk – nægter at svare på spørgsmål om omstridt olieeventyr i Østgrønland

Men de borgere, som Danwatch møder, kender stort set intet til olie-planerne. Og det pludselige amerikanske besøg har derfor skabt postyr i det lille samfund.

“Der er blevet givet så lidt information til os fra myndighedernes side, at de fleste slet ikke ved, hvem det er, der kommer, og hvad det er, der er på vej”, siger Ken Madsen, der er født og opvokset i Ittoqqortoormiit og arbejder som tømrer i byen.

“Usammenligneligt”

På trods af den manglende information har lokaludvalget alligevel udfærdiget seks krav, som de vil præsentere for Robert Price forud for borgermødet onsdag aften.

Formålet med dem er at få Greenland Energy til at forpligte sig til, at “medtage og finansiere” de seks krav i selskabets planer, fremgår det af kontrakten.

Foruden de allerede nævnte krav vil lokaludvalget have penge til et nyt træningscenter, sponsorater til deres sportshold samt en udvidelse af sportshallen.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er sådanne aftaler lovlige, men de kommer ikke uden problemer:

“De bliver fuldstændig købt(borgerne i Ittoqqortoormiit, red.). Det er jo lidt sådan; “nu giver vi jer det her, og så vil vi ikke høre noget brok”. Det er sørgeligt og meget usædvanligt”.

Udnytter isoleret samfund

Ittoqqortoormiit er et af Grønlands mest isolerede steder. Kun to gange om året kommer der skibe med forsyninger, og flere af de indbyggere, vi møder, fortæller, at udviklingen i byen i mange år har været begrænset. 

Det gør det også mere fristende at sige ja til projekter som Greenland Energys, selvom det ifølge Hans Brønlund ikke er nemt:

“Vi er i 2026, og vi har ikke vandledninger til alle huse. Vi har stadig toiletspande. Hvis de vil være med til at udvikle byen med træk-og-slip-toiletter, vandledninger og dybvandskar, jamen så synes jeg selvfølgelig, det er godt”, siger Hans Brønlund og fortsætter:

“Men hvis de ødelægger samfundet, ikke hører på os eller ødelægger landet og havet med olie, så vil jeg ikke være med til det.”

Ifølge Per Nikolaj Bukh er situationen et eksempel på, hvordan store råstofprojekter kan udnytte små og isolerede samfund:

“Jeg bliver ikke forarget over, at grønlænderne gør det(stiller krav til selskabet, red.), for de er ikke blevet prioriteret økonomisk i lang tid. Man kan vel kalde det et skrækkeligt tilbud, man ikke kan afslå”.

Føler sig svigtet af selvstyret

Danwatch har tidligere afdækket, hvordan Greenland Energy planlægger at sende to skibe med 300 containere og borerig afsted til Jameson Land til september, hvorefter de planlægger at foretage de første boringer i oktober.

Og dét på trods af, at Råstofdepartementet endnu ikke har kunnet godkende boringerne. Der mangler blandt andet redegørelser for, hvad de vil gøre i tilfælde af et oliespild.

Dertil kommer tråden til Trump.

Trumps udsending presser Grønland: Kan producere olie om 10 måneder

Det ved borgerne i Ittoqqortoormiit ikke noget om, da vi møder dem. De fortæller samstemmende, at de mangler basal viden om projektet.

“Virkelig? Jeg synes, det er meget trist, at vi ikke ved mere, når vi nu pludselig skal forholde os til så stort et projekt. Det her er ikke noget, den enkelte borger kan påvirke. Det er selvstyret, kommunen, borgmesteren – de øverste politikere – der må komme mere på banen. Jeg vil gerne vide, hvordan man sikrer, at det her projekt ikke får katastrofale konsekvenser for miljøet. Dér, hvor de vil bore, er jo præcis dér vi fanger vores moskusokser”, siger Ken Madsen.

Hans Brønlund undrer sig over, at det er Greenland Energy, der inviterer til det første infomøde, og ikke de grønlandske myndigheder:

“De har ikke været her og lytte til os. De er kun 150 kilometer fra os, de burde have været i byen først for at snakke med os, men vi har endnu ikke haft besøg af dem. Det er respekløst fra deres side”.

Og netop dét, at det er Greenland Energy, der inviterer til det første borgermøde, vækker undren – også blandt eksperter:

“Borgerne aner jo ikke, hvad der er op og ned, og nu kan Greenland Energy påvirke deres virkelighedsopfattelse. Især hvis der ikke er nogen myndighedsrepræsentanter med. Borgerne kan hurtigt komme til at tro, at den her forhandling er vigtig. Og de kan risikere at gå derfra med en tro på, at alle de krav, de har givet, snart bliver opfyldt, og at det hele bliver fantastisk. Men de risikerer at blive stærkt skuffede,” siger Per Nikolaj Bukh.

Råstofdepartement bifalder amerikansk besøg

Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Múte B. Egede, der er minister for udenrigsanliggender og råstoffer, men han har ikke nået at svare, inden publiceringen af denne artikel.

Danwatch har ligeledes forsøgt at række ud til Greenland Energy de seneste måneder, men de henviser til deres pressemeddelelser.

Jørgen Hammeken-Holm, der er chef for Departementet for Råstoffer, oplyser til Danwatch, at myndighederne ikke var klar over, at Robert Price er på vej til Ittoqqortoomiit. De havde heller ikke hørt om mødet, før Danwatch kontaktede dem. 

De bifalder dog, at Greenland Energy har taget initiativ til et borgermøde:

“Jo mere information, der kommer ud til borgerne, jo bedre. Så længe de her aktiviteter bliver udført i henhold til de regler, standarder, krav og vilkår, som vi stiller op, har vi ikke rigtig nogen bekymring. Det er en lovlig aktivitet, og så længe Greenland Energy følger den, og de gør alt hvad vi siger, så har jeg ingen problemer med dem,” siger Jørgen Hammeken-Holm.

Borgermødet finder sted onsdag kl. 19.30 grønlandsk tid.