Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Danfoss’ kontroversielle kundekartotek
- Danske Danfoss har i årevis leveret industrielle varmevekslere til en lang række kunder i det russiske militær. Det har kunnet lade sig gøre, fordi alle salg er sket gennem et datterselskab i Rusland, JSC Ridan, som er 100% ejet af den danske koncern.
- Ved at grave dybt i russiske udbudsdatabaser har Danwatch - blandt andet i samarbejde med DR - kunnet afsløre, at JSC Ridan aktivt har budt ind på en række kontroversielle projekter til Ruslands flåde.
- Blandt andet vandt JSC Ridan i 2017 en kontrakt på at levere industrielle varmevekslere til to russiske våbentransportskibe, hvoraf det ene blev bygget til Sortehavsflåden med base i Sevastopol på den ulovligt besatte Krim-halvø. Skibet sejlede i sommeren 2022, midt under krigen mod Ukraine, til sin nye base.
- Derudover har Danfoss solgt komponenter til brug i våbenfabrikker, atomubåde samt et helt nyt missilbærende krigsskib i korvet-klassen.
- Danfoss selv afviser at have forbrudt sig på EU's sanktioner mod Rusland, der har været på plads siden annekteringen af Krim i 2014, ligesom de afviser, at selskabets interne retningslinjer skulle være brudt i forbindelse med handlerne.
I havnen i Sevastopol på Krim ligger lige nu et spritnyt våbenskib til den russiske Sortehavsflåde, der har varmevekslere fra Danfoss installeret i det centrale kølesystem.
De to varmevekslere er blot et af tusindvis af salg, Danfoss har foretaget på det russiske marked, siden industrigiganten startede op i Rusland i 1993.
Den 15. juli i år meldte Danfoss så ud, at man efter 29 år har solgt forretningerne i Rusland til den tidligere ledelse som følge af krigen i Ukraine – men præsident Putin kaster nu grus i den plan.
Børsen og flere internationale og russiske medier skriver, at Putin den 8. september har underskrevet et dekret, der kræver, at virksomheder fra såkaldte ‘uvenlige lande’ skal have tilladelse til at sælge deres aktiver i Rusland.
Det vil ifølge flere eksperter, Børsen har talt med, betyde, at virksomheder som Danfoss får meget svært ved at komme ud af Rusland.
“For os at se har det potentialet til fuldstændigt at bremse europæiske virksomheders afhændelse af russiske datterselskaber, uanset hvilke tiltag EU måtte tage for at fremme sådanne salg”, siger Jacob Ørskov Rasmussen, som er partner i advokatfirmaet Plesner til Børsen.
Planlagt exit i september
Danfoss meldte i sidste måned ud, at man forventede, at salget af de russiske datterselskaber var endelig på plads i løbet af september. Et salg, der vil medføre et nedskrivning af værdier på omkring 600 mio. kroner.
I dag lyder det fra hovedkontoret i Nordborg:
“Vi kan desværre ikke sige noget om salget af den russiske forretning til vores tidligere ledelse, da der er stor usikkerhed om godkendelsesprocessen p. t. Vi kan derfor heller ikke sige noget om, hvorvidt godkendelsesprocessen væsentligt vil forsinke fuldførelsen af transaktionen”, skriver Kasper Elbjørn, kommunikationschef i Danfoss, i en mail til Børsen.
Danfoss er ikke den eneste virksomhed, der kan bliver ramt af Putins nye dekret. Eksempelvis forbereder Carlsberg også at afhænde deres russiske aktiver.
Salget af datterselskaberne er ikke det eneste Rusland-relaterede problem for Danfoss. Erhvervsstyrelsen undersøger lige nu Danfoss’ salg af varmevekslere til våbenskibene og andre skibe i den russiske flåde med henblik på at få klarlagt, hvorvidt Danfoss har brudt lovgivningen og de gældende sanktioner på området.
Danfoss har ved flere lejligheder afvist at have brudt reglerne.
