Erhvervsstyrelsen er i øjeblikket i fuld gang med at undersøge om Danfoss overtrådte EU-sanktioner, da koncernens russiske datterselskab, Ridan, i 2017 solgte varmevekslere til våbenskibe, der skal indgå i den russiske flåde.
Alt i mens er den danske industrigigant nu kommet på banen med en ny forklaring i et forsøg på at klare frisag. Centrale dokumenter i sagen giver dog et helt andet billede.
Danwatch har i den seneste tid sat fokus på danske virksomheders handel med det russiske militær.
Blandt andet har vi i samarbejde med DR afsløret, at Danfoss gennem et russisk datterselskab har leveret varmevekslere til en række skibe i den russiske flåde – herunder to våbentransportskibe.
Læs nogle af artiklerne her:
Efter afsløringer fra Danwatch og DR, erkendte Danfoss i maj, at de har solgt varmevekslere til det centrale kølesystem i to våbenskibe, hvoraf det ene lige nu er på vej til Krim, hvor det på sigt skal indgå i den russiske hærs Sortehavsflåde.
Nu skriver Danfoss i en mail til Danwatch, at man troede våbenskibet var til godstransport.
“Varmevekslerne blev fremstillet af JSC Ridan i Rusland. Ridan solgte varmevekslere til skibsværftet Vympel, og det er blevet os oplyst, at Ridan ikke blev orienteret om, hvor fartøjet skulle bruges på salgstidspunktet. Derudover er vi blevet oplyst om, at Ridan blev informeret om, at skibets erklærede formål var godstransport eller generel transport, et multifunktions-fartøj,” skriver pressechef Mikkel Ballegaard Pedersen.
Den forklaring passer dog slet ikke med det officielle udbudsdokument fra skibsværftet Vympel. Det var det, som Danfoss’ datterselskab bød ind på i 2017 og endte med at vinde, og her står der sort på hvidt (og på russisk), at varmevekslerne er til et et fartøj, der skal transportere våben. Faktisk skulle Danfoss og Ridan bare have læst overskriften i udbuddet, og så ville de have vidst, hvad skibet skulle bruges til
Danwatch har forelagt dokumentet for en ekspert i russisk sprog og oversættelse på Københavns Universitet, der fortæller, at den præcise ordlyd i overskriften i udbuddet er: ‘Primære tekniske krav til levering af varmevekslerapparater til våbenudstyrstransportmiddel Projekt 20360M”.
Hvis Danfoss og Ridan havde taget et hurtig kig på kunden Vympels hjemmeside kunne de også have set en pressemeddelelse fra august 2016 , hvor der står, at skibsværftet har indgået en kontrakt med den russiske føderations forsvarsministerium om to fartøjer til våbentransportprojekt 20360M. Det fremgår også, at det ene skib skulle til Sortehavsflåden Krim, der også dengang var underlagt EU-sanktioner.
DOKUMENTATION
Allerede i april 2016 udsendte Vympel Skibsværft en pressemeddelelse, som beskrev, at de skulle bygge to våbentransportskibe for det russiske forsvarsministerium under projektnummeret 20360M, samt at hovedskibet skulle tjene i Sortehavsflåden.
Klik på de interaktive ikoner i grafikken for at læse oversættelsen af den fremhævede tekst.
Danwatch har forelagt dokumenterne for Danfoss, men fra hovedsædet Nordborg lyder det blot:
“Tak for dokumentet, men det ændrer ikke på vores svar.”
Danwatch har også fremlagt dokumenterne for en af de førende internationale eksperter i menneskerettigheder og erhverv, Tara Van Ho, fra Essex Law School i England.
Hun mener, at Danfoss som minimum handler i strid med FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder (UNGP), som Danfoss og koncernens datterselskaber er forpligtet til at følge for at forhindre salg af produkter, der kan føre til overtrædelse af menneskerettighederne.
“Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om Ridan har overholdt EU’s sanktioner, men jeg har svært ved at forestille mig, at skulle have overholdt UNGP’erne”, siger hun.
Tara Van Ho fremhæver, at Danfoss og Ridan i 2017 havde et ansvar for at undersøge salget af varmevekslerne ekstra nøje som følge af de sanktioner, der var blevet pålagt Rusland efter landets ulovlige annektering af Krim i 2014.
“Ruslands tidligere handlinger burde have givet anledning til bekymring for, at de ville udvide deres militære aktiviteter, enten i Ukraine – som det nu er sket – eller andre steder i regionen, og i lyset af alt dette burde salg af udstyr til Rusland til militære formål – direkte eller indirekte – udløse det, vi kalder “forhøjet” eller “forstærket” due diligence(risikovurdering, red,) under UNGP’erne,” siger hun.
Tara Van Ho mener, at udbudsdokumentet ikke efterlader nogen tvivl om, at der er tale om et militært projekt.
“Det står ret klart. Og selv uden dokumentet havde Ridan grund til at mistænke, at dets udstyr kunne bruges til at støtte det russiske militær,” siger hun.
Den amerikanske ekspert slår også fast, at det ikke kun er Ridan, der har et ansvar:
“Det har Danfoss som moderselskab også. De skal ikke kun foretage efterfølgende undersøgelser, men de bør proaktivt sikre, at deres datterselskaber, inklusive Ridan, regelmæssigt er involveret i due diligence og træffer passende forbedrede foranstaltninger, når de er involveret i salg til militærproduktion,” siger hun.
Erkend fejl
Tara Van Ho står også i spidsen for Essex Business & Human Rights Project, der rådgiver stater, mellemstatslige organisationer, ikke-statslige organisationer og virksomheder i spørgsmål om forretning, investeringer og menneskerettigheder.
Hendes råd til Danfoss er, at de bør erkende, at de har begået en fejl:
“Desværre synes deres udtalelse at antyde, at de gør, hvad mange virksomheder gør i denne situation, hvor de forsøger at lukke sagen ned ved at forsøge at argumentere for, at de ikke gjorde noget forkert på trods af beviserne og resultatet, fordi der er et potentielt juridisk ansvar.”
“Danfoss bør i stedet tage en proaktiv tilgang, indrømme eventuelle fejl og samarbejde med den ukrainske regering gennem den danske regering for at etablere passende afhjælpningsforanstaltninger,” siger hun.
Positivt med undersøgelse
Det var tilbage i midten af juni måned Erhvervsstyrelsen orienterede Erhvervsministeriet om, at man havde indledt en undersøgelse af Danfoss – og det er et positivt træk i følge Tara Van Ho:
“Et af de primære ansvar for en stat i en situation som denne er at efterforske troværdige anklager og at hjælpe med at etablere mekanismerne for erstatning. Folk tror nogle gange, at erstatning altid betyder penge, men det er kun én type erstatning.”
“En anden er, hvad vi kalder ‘garantier for ikke-gentagelse’, hvilket betyder, at virksomheden skal tage skridt til at sikre, at denne form for situation ikke opstår igen i fremtiden”, siger hun.
Danwatch har spurgt Danfoss om muligheden for at se, hvilken undersøgelse Ridan foretog inden salget af varmevekslerne til Vympel , men har ved redaktionens deadline ikke fået svar.
Alt imens er våbenskibet, der gemmer sig bag projektnummer 20360M, begyndt sin rejse mod Krim. Gennady Dmitriev, som skibet hedder, indledte ifølge skibsværftet Vympel sin sejlads mod havnebyen Sevastopol på Krim 17. juni.
Rejsen vil ifølge Vympel tage op mod en måned og vil efter alt at dømme foregå langs Volga-floden, som er Europas længste flod. Undervejs vil våbenskibet således sejle forbi byer som Nisjnij Novgorod, Samara, Volgograd og Rostov ved Don.
Allerede nu har skibet, der er ledsaget af to mindre slæbebåde, tilbagelagt over 1.300 kilometer og ankom 26. juni i Samara. Lokale medier har delt fotos af skibet, som det kom sejlende forbi.
Gennady Dmitriev mangler stadig at sejle over 2.000 kilometer, før det ankommer til værftet i Sevastopol. Her skal det udstyres med styrehus og kran, inden det efter planen skal indgå i Sortehavsflåden i 2023.
På kortet herunder kan du se skibets cirka 3.300 kilometer lange rejse fra Vympel-værftet i Rybinsk til havnebyen Sevastopol på Krim-halvøen. Ved at klikke på stedmarkørerne kan du se nogle af de fotos, der er taget af skibet undervejs.
Mathias Glistrup
Thomas Gösta Svensson
