I det netop offentliggjorte korruptionsindex fra organisationen Transparency International kan man læse, at Danmark er verdens mindst korrupte land. Opgørelsen dækker over korruption i landenes offentlige sektor, og derfor har sagerne om Danske Bank for eksempel ikke haft nogen negativ effekt på Danmarks placering på listen.
Mange af de lande, som vurderes til at være verdens mest korrupte, er imidlertid lande, som Danmark handler med og yder bistand til. Nederst på listen ligger Somalia, derefter kommer Syrien, så Sydsudan og Yemen. Alle sammen handler Danmark med. Også Kina, der er en af Danmarks største handelspartnere, ligger med en 87. plads langt nede på listen.
Tryk med musen for at se de forskellige landes korruptions-tal. Kilde: Transparency International
Men selvom det umiddelbart kan virke problematisk at støtte korrupte lande økonomisk, ville det også være problematisk at standse bistandsydelser eller handel med lande som eksempelvis Somalia. Det mener Jens Ladefoged Mortensen, der er forsker i international handel ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet:
“Det er altid et dilemma. Hvad skal vi gøre, når der sker noget, vi ikke kan lide? Hvis vi trækker os helt, har vi ikke længere mulighed for at påvirke, hvad der sker i de lande. Og hvis vi vil forbedre vilkårene, så tror jeg ikke, de bliver bedre af, at vi trækker os. Tværtimod”.
Danwatch har flere gange dokumenteret, hvordan offentlige myndigheder ofte tager del i krænkelser af mennesker og miljø. Eksempelvis overtræder grænsemyndighederne i Hviderusland og Tyrkiet jævnligt flygtninges rettigheder – og det endda med økonomisk støtte fra EU.
I Brasilien er korruption og myndighedernes manglende indgriben medvirkende til ulovlig træhugst i Amazonas. I Chile og Peru fortæller borgere, hvordan offentlige myndigheder ser gennem fingre med den vandmangel, som overproduktion af avocadoer og asparges forårsager.
Hvor det er relativt nemt at boykotte virksomheder, hvis de ikke lever op til etiske standarder, er det straks sværere at skulle boykotte lande på baggrund af korruption i deres offentlige sektor, siger Jens Ladefoged Mortensen:
“Det kan meget let udvikle sig til en politisk konflikt, fordi det drejer sig om selvstændige stater med suverænitet. Og som medlem af WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.) har Danmark en forpligtelse til at åbne op for andre lande, også selvom de ikke er demokratiske”.
Så længe der ikke direkte er vedtaget restriktioner mod specifikke produkter og lande, er der intet juridisk, der forhindrer samhandel med selv de mest korrupte nationer. Men handel og korruption er dog noget, der de seneste fem år er kommet på den politiske dagsorden i EU, siger Jens Ladefoged Mortensen. Det diskuteres i højere grad end tidligere, om man bør sætte strengere, etiske krav for andre lande:
“EU er en stærk handelsmagt i verden. Internationalt set er der ikke enighed om, hvad der er moralsk forkasteligt, men der er en politisk debat, om vi skal rykke grænserne. For eksempel om vi skal være hurtigere til at indføre sanktioner, når vi snakker om grove menneskerettighedsovertrædelser”, siger han.
Sally Jensen