Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Mærsk og oprøret fra havnen
- I 2010 fik Mærsks havnevirksomhed APM Terminals en 25-årig kontrakt på eneansvaret for havnedriften i Liberias hovedstad Monrovia. Havnen er en af Vestafrikas største og et af landets vigtigste stykker infrastruktur.
- Danwatch og Ekstra Bladet rejste til Monrovia for at undersøge, hvordan Mærsk driver havnevirksomhed i et af verdens fattigste lande. Vi har snakket med en lang række både nuværende og tidligere ansatte, og fjorten af dem står nu frem og fortæller om kritisable arbejdsforhold.
- Mens Mærsk leverer det ene rekordregnskab efter det andet, fortæller medarbejderne om lunge- og øjensygdom, en ubrugelig sundhedsforsikring, der forhindrer dem i at få tilstrækkelig hjælp, og systematisk chikane af fagforeningsmedlemmer.
- Danwatch og Ekstra Bladet kan desuden dokumentere, at APM Terminals i flere tilfælde er blevet dømt for ulovligheder i Arbejdsretten i Liberia.
- Fagforbundet 3F, der organiserer danske havnearbejdere, ekspert i arbejdsmedicin samt lokale politikere kritiserer Mærsk for ikke at sikre ordentlige arbejdsforhold.
- Mærsk har ikke ønsket at stille op til interview med Danwatch og Ekstra Bladet, men anerkender, at der er “uoverensstemmelse”. hos APM Terminals i Liberia. De afviser imidlertid flere af de konkrete kritikpunkter.
“Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren havde lidt mere courage til at sige virksomheden imod”.
Sådan lød en af de afsluttende bemærkninger fra udviklingsordfører Christian Juhl (Ø) ved et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg i dag, onsdag den 21. september.
Samrådet var indkaldt af netop Christian Juhl for at høre, hvad erhvervsminister Simon Kollerup (S) har tænkt sig at gøre for at sikre ordnede forhold for Mærsks ansatte på havnen i Liberias hovedstad Monrovia. I løbet af sommeren har Danwatch i samarbejde med Ekstra Bladet afdækket, hvordan folk på havnen i årevis har arbejdet under stærkt kritisable forhold.
I løbet af samrådet forklarede Simon Kollerup, at han ikke havde i sinde at udfritte Mærsk direkte om afsløringerne, men derimod lade Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) – et nævn af juridiske eksperter, der vurderer om danske virksomheder overholder internationale regler for miljø og menneskerettigheder – håndtere sagen.
“Når det så er sagt, så vil det være naturligt at lade snakken falde på emnet, når jeg i anden sammenhæng ses med virksomhedens ledelse. Den opfordring vil jeg tage med mig videre fra udvalget”, sagde ministeren.
No posts
Forventning og forpligtelse
Ministeren ville ikke forholde sig konkret til den kritik, der er blevet rejst af Mærsk i Danwatch og Ekstra Bladets artikler, men brugte i stedet samrådet til at redegøre for regeringens arbejde med det direktivforslag om ansvarlig virksomhedsførelse, som EU-kommissionen i februar lagde frem, og som forventes vedtaget næste år.
På nuværende tidspunkt findes der ikke håndfast lovgivning, der dikterer erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres forretninger – kun nogle retningslinjer fastsat af FN og OECD. Det har regeringen tidligere sagt, at den gerne ser ændret i regi af EU, og det blev altså gentaget af ministeren
“Som jeg ser det, er tiden inde til at gå fra forventning til forpligtelse, når det kommer til virksomheders due dilligence. De nuværende retningslinjer er íkke tilstrækkelige”, lød det fra Simon Kollerup.
I den forbindelse ville Christian Juhl gerne vide, præcis hvordan regeringen har tænkt sig at sanktionere virksomheder, der ikke lever op til eventuel lovgivning. Som det er nu, er det noget, de enkelte EU-medlemslande selv vil kunne beslutte.
Det kunne ministeren ikke svare konkret på.
“Vi har ikke lagt os endelig fast. Det skal være noget, der virker og er afskrækkende, men det skal selvfølgelig også være proportionalt”, lød det.
Vigtigt med en årvågen presse
Selvom ministeren ikke har planer om at handle i sagen om Mærsks ansatte i Liberia, har afsløringerne allerede haft konsekvenser i Monrovia.
I begyndelsen af august ændrede Mærsk sundhedsforsikringen for deres medarbejdere i landet. I flere år havde de ansatte på havnen haft en forsikring, der forhindrede dem i at få tilstrækkelig lægehjælp.
Og nogle uger senere indgik den danske virksomhed og fagforeningen Dock Workers Union of Liberia et forlig, der sikrede medarbejderne den ekstra månedsløn, som de mente, at de blev snydt for.
“Ændringerne sker kun, fordi der nu er kommet offentligt pres på Mærsk”, sagde Christian Juhl.
Det anerkendte erhvervsministeren.
“Pres udefra har en effekt, og derfor er det vigtigt, at vi har en årvågen presse”, sagde Simon Kollerup.
