Kultur & kritik6. jul '22

Danwatch anbefaler: Fantastiske visuelle fortællinger fra hele verden

New York Times er førende, når det kommer til at visuelle fortællinger baseret på banebrydende journalistisk research. Brug et par sommertimer på at se nogle af de fantastiske undersøgelser, som deres visuelle team har lavet.

Security Camera Footaga Filmed On Yablunska Street In Bucha, Ukraine, On March 4, 2022, Shows Russian Paratroopers Marching Nine Men To The Parking Lot Of An Office Building They Had Taken As A Base. (via The New York Times)
Foto: Via The New York Times/New York Times/Ritzau Scanpix

Hvis du mangler en god idé til, hvad du skal få tiden til at gå med i sommerhuset, på stranden eller i frokostpausen, men er mere til billeder end ord, kan jeg varmt anbefale at kigge forbi New York Times’ Award Winning Visual Investigations.

Sommeranbefalinger

u003cdiv dir=u0022autou0022u003eJuli og ferie giver tid til fordybelse. Derfor anbefaler vi alt det bedste og mest interessante, du kan læse, lytte, se og opleve fra de områder, vi på Danwatch går op i.u003c/divu003enu003cdiv dir=u0022autou0022u003e u003c/divu003enu003cdiv dir=u0022autou0022u003eRigtig god fornøjelse – og god sommer fra os her på Danwatch.u003c/divu003e

Visuelle fortællinger er historier, hvor der er mindst lige så meget fokus på på den visuelle oplevelse som på ordene – og på den front er New York Times nogle af de bedste.

Det toneangivende amerikanske mediehus har lige nu samlet en forrygende buket af prisbelønnede visuelle fortællinger fra hele verden.

Og det bedste af det hele er, at flere af dem ikke kræver abonnement. 

Fra Gaza til Capitol

Blandt de prisbelønnede fortællinger, du kan fordybe dig i lige nu, er for eksempel historien om, hvordan en israelsk soldat skød og dræbte Rouzan al-Najjar, en frivillig sundhedsarbejder i Gaza. 

Officielt anvender det israelske militær kun skarp ammunition i yderste nødstilfælde. New York Times har undersøgt om det er sandt. Det er blevet til en spændende afsløring, som bygger på analyse af mere end 1.000 fotos, rekonstruktion af drabet i 3D og interviews med flere end 30 øjenvidner.

En anden spændende fortælling er en dokumentar om, hvordan det gik til, at det amerikanske militær dræbte ti uskyldige civile, heraf syv børn, ved et droneangreb i Afghanistans hovedstad, Kabul. Angrebet skete i forbindelse med den hektiske evakuering af vesterlændinge før Talibans magtovertagelse i august sidste år.

Er du mere til det rent visuelle, kan du kaste dig over New York Times-dokumentaren Day of Rage, der handler om, hvordan bevæbnede Trump-tilhængerne angreb den amerikanske Kongres i et forsøg på at kuppe valget fra Joe Biden.

Er du herefter blevet helt hooked, kan du jo overveje et digitalt abonnement til en meget overkommelig pris, som blandt andet giver dig adgang til de seneste visuelle fortællinger om, hvordan Rusland henrettede civile ukraine i Bucha, samt meget mere.

Vil du have den fulde visuelle oplevelse af historierne, kan det varmt anbefales at lukke den bærbare op, men mindre kan også gøre det.

Rigtig god læselyst!

Vi har lavet et spørgeskema, der tager 4-8 minutter at udfylde, og vi håber du har lyst til at give din mening om os til kende.

Det gider jeg godt