Danmark har sendt reservedele til israelske kampfly, mens bomberne regnede ned over Gaza

Midt under krigen i Gaza har det danske forsvar sendt reservedele til F-35-kampfly til Israel. Det fremgår af en orientering, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Folketinget tirsdag.

Eksporten er sket fra et hidtil ukendt reservedelslager på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, der ifølge ministeren primært har til formål at servicere Danmarks egne F-35-fly. 

Formelt set er det USA, der ejer reservedelene, så længe de ikke er monteret i et fly, skriver ministeren i orienteringen. Og det sker, at den amerikanske regering beslutter, “at en reservedel skal sendes fra reservedelslageret i Skrydstrup til f.eks. en vedligeholdelsesfacilitet eller en anden F-35-brugers reservedelslager.”

“Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har oplyst mig om, at USA i enkelte tilfælde i marts 2024 har sendt plukkeordrer om at pakke en reservedel med modtageradresse i Israel”, hedder det.

På kant med reglerne

Eksporten ser ud til at være i strid med internationale regler for våbeneksport, som Danmark er forpligtet af. Det vurderer Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.

“Man sender våbendele til F-35 midt under krigen i Gaza på et tidspunkt, hvor man godt ved, at der er meget stor risiko for, at der bliver begået krigsforbrydelser, blandt andet ved hjælp af F-35”, siger Marc Schack. 

Både EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat forbyder eksplicit at eksportere militært udstyr, når der er en “klar” eller en “overvejende” risiko for, at det kan ende med at bidrage til krigsforbrydelser.

“På det her tidspunkt synes jeg, det stod meget klart, at hvis man eksporterede våbendele til Israel, så var der en betydelig risiko for, at det ville kunne bruges til at begå krigsforbrydelser”, siger Marc Schack.

“Det gør kun risikoen større, at det er noget, Israel formentlig skal bruge på den korte bane. Når man får den her ordre om at sende reservedele til F-35, så må det jo have noget at gøre med, at Israel har brug for dem på det tidspunkt”. 

Juridisk set gør det ingen forskel, at reservedelene ejes af USA, forklarer Marc Schack. 

“Jeg har svært ved at se, hvordan man har overholdt reglerne her. Min umiddelbare vurdering vil være, at man ikke har overholdt dem”, siger han. 

Samme vurdering har den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien. 

“Ejerskab er irrelevant. Det er selve eksporten, som er forbudt”, siger han.

I tvivl om lovlighed

I orienteringen til Folketinget skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at det “hidtil” har “været Forsvarsministeriets vurdering, at håndteringen af reservedele i F-35-programmet er sket i overensstemmelse med eksportkontrolreglerne”. 

Men den vurdering er der nu tilsyneladende opstået tvivl om hos regeringen.

I hvert fald skriver forsvarsministeren, at Forsvarsministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet nu vil “kigge på, om den seneste tids udvikling giver anledning til en ændret vurdering af de juridiske rammer for den måde, som reservedelslageret fungerer på”. 

De nye oplysninger om eksporten af reservedele fra Skrydstrup til Israel står i kontrast til, hvad Forsvarsministeriet tidligere har givet indtryk af. 

I marts måned spurgte Danwatch og dagbladet Information ministeriet om, hvorvidt  Danmark gennem sit medlemskab af F-35-programmet er med til at støtte den israelske krigsførelse i Gaza. 

Spørgsmålet blev stillet med henvisning til en høring i den amerikanske kongres, hvor en amerikansk embedsmand forklarede, at F-35-programmet har ydet støtte til Israel under krigen, bl.a. i form af leverancer af reservedele. 

Danwatch og Information spurgte ved samme lejlighed Forsvarsministeriet, hvilken rolle, Danmark, danske embedsmænd, militærfolk og virksomheder konkret har spillet i F-35-programmets støtte til Israel siden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober sidste år. 

Afviste støtte til Israel

Efter en betænkningstid på en uge svarede ministeriet den 27. marts: “USA er den drivende kraft i F-35 programmet, og Danmark er som partnernation ikke inddraget i bilaterale amerikanske beslutninger om støtte til andre lande”.

Men nu viser det sig altså, at det danske forsvar samme måned sendte F-35-reservedele direkte til Israel.

De amerikanske anmodninger til Danmark om eksport af reservedele til Israel kom kort efter, at en domstol i Holland satte en stopper for eksporten af reservedele fra F-35-programmets centrale lager i Holland til Israel. 

Den 12. februar kendte den hollandske landsret eksporten af reservedele til de israelske F-35 kampfly ulovlig, med den begrundelse at der var en “klar risiko” for, at kampflydelene kunne blive brugt til at begå “alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret i Gaza-striben”. 

Den hollandske regering har anket dommen, som indtil videre har sat eksporten af reservedele til Israel i stå. 

Danwatch og Information har spurgt Forsvarsministeriet, om eksporten fra Skrydstrup skete som en konsekvens af, at der ikke længere må eksporteres fra Holland. Det har ikke været muligt at få svar på inden deadline. 

Det har heller ikke været muligt at få svar på, hvilke reservedele, der konkret er tale om, at Danmark har sendt til Israel. 

Vrede på Christiansborg

De Radikale mener, at den direkte eksport af reservedele til de israelske kampfly underminerer regeringens hidtidige argumentation i sagen.

“Regeringen opretholder den generelle danske F-35 eksport med henvisning til, at man eksporterer til USA og ikke kender slutbrugeren af de danske flydele. Men det er jo ikke tilfældet. Her ved man jo, at slutbrugeren er Israel og så falder det argument jo helt bort”, siger Christian Friis Bach, der er De Radikales udenrigsordfører.

Og en sådan eksport er efter Christian Friis Bachs “bedste overbevisning” en overtrædelse af FN’s og EU’s regler for våbeneksport.  

“Tilbage står, om Danmark må eksportere kampflydele til et land, hvor der er risiko for at udstyret bliver anvendt til at begå  krigsforbrydelser. Og det må Danmark ikke”, siger han. 

Christian Friis Bach vil bede justitsministeren redegøre for, hvordan det kan gå til, at der tilsyneladende eksporteres militært udstyr direkte til Israel uden at der indhentes en eksporttilladelse og uden at risikoen ved en sådan eksport vurderes.

Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach kalder det “helt vildt,” at Danmark så sent som i marts måned har eksporteret reservedele direkte til Israel. 

Hun hæfter sig ved, at forsvarsministeren i sin redegørelse kalder F-35-programmet for “en helt særlig konstruktion”, som er “afgørende” for Danmarks sikkerhed og for forholdet til Danmarks vigtigste allierede. 

“De her formuleringer dækker jo dybest set over, at regeringen mener, at vi kan undtages fra alle de forpligtelser, vi har om ikke at bidrage til krigsforbrydelser og krænkelser af folkeretten, fordi F-35 samarbejdet er så vigtigt”, siger Trine Pertou Mach.

“Det er påfaldende, at man eksporterer direkte til Israel, efter at der er faldet dom i Holland”, siger hun og kalder den hollandske dom for “mere end almindeligt sammenlignelig” med det,  der foregår i Danmark. 

Del af retssager

Herhjemme er der to retssager undervejs om eksporten via F-35-programmet. Den ene sag er anlagt af en ung palæstinensisk mand fra Gaza, der i øjeblikket studerer i Danmark. Den anden sag er anlagt af de fire organisationer Amnesty Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq. 

De fire organisationer sagsanlæg har hidtil været fokuseret på de danske myndigheders tilladelser til, at danske virksomheder kan levere komponenter til F-35-programmet i USA, som efterfølgende ender i bl.a. Israels kampfly. 

Men de nye oplysninger om direkte eksport af reservedele fra Danmark til Israel vil nu også blive et centralt punkt i sagen, oplyser Amnesty International.

“Vi er dybt uforstående over for, at Danmark gør det her, når vi har forpligtet os på EU’s regler og FN’s våbenhandelstraktat”, siger seniorjurist i Amnesty Danmark Dina Hashem. 

Anklager tager til

Efter mere end otte måneders krig i det tætbefolkede Gaza har beskyldningerne mod Israel i dag antaget et hidtil uset omfang. 

Chefanklageren ved den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag anmodede for nylig om arrestordrer mod den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister Yoav Gallant såvel som tre Hamas-ledere, der mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Desuden udstedte en anden international domstol, ICJ, i maj et påbud om, at Israel “øjeblikkeligt” skal indstille sin militære offensiv og “enhver anden handling” i området Rafah, som kan forårsage “den fysiske tilintetgørelse” af palæstinenserne. 

Påbuddet er udstedt i forbindelse med behandlingen af et sagsanlæg, hvor Sydafrika har beskyldt Israel for at være i færd med at begå folkedrab på palæstinenserne i Gaza.

Dertil kommer konkrete beskyldninger om krigsforbrydelser fra en lang række menneskeretsorganisationer og FN-rapportører.

Desuden har det amerikanske udenrigsministerium for nylig udgivet en rapport, hvor ministeriet erkender, at amerikanskproducerede kampfly “sandsynligvis har været involveret i hændelser, der vækker bekymringer” i forhold til Israels overholdelse af krigens love.

Danwatch og Information har tidligere afdækket, hvordan F-35-kampflyene spiller en central rolle ved de israelske bombardementer af Gaza. 

Her har de blandt andet været direkte involveret i Israels kontroversielle brug af såkaldte megabomber på mere end 900 kg i det tætbefolkede område. 

Det er bomber, der kan være dødelige i en radius af 300 meter, og som er fire gange tungere end de største bomber, USA anvendte ved bombardementerne af den irakiske by Mosul i forbindelse med krigen mod Islamisk Stat.